Årsregnskab 2004 (Bilag)

4. Årsregnskab 2004 (Bilag)

FAU 122/2005 J.nr. 122/2005

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager det foreløbige regnskab for 2004 til efterretning.

Det foreløbige regnskab viser et reelt mindreforbrug på drift på i alt 107,7 mill. kr., når der tages højde for forventede overførsler til 2005. Det tekniske regnskab udgør således et mindreforbrug på 403,2 mill. kr.

På anlægsområdet udviser regnskabet et reelt merforbrug på 3,0 mill. kr., når der tages højde for forventede overførsler til 2005. Det tekniske regnskab udviser et mindreforbrug på 180,6 mill. kr.

Tabel 1. Oversigt over foreløbigt regnskab 2004

Det reelle mindreforbrug er ikke et udtryk for det beløb, der kan disponeres over til finansiering af øvrige projekter/aktiviteter. Beløbet til disponering fremgår af tabel 2.

Dog er der følgende forbehold i forhold til restmidlerne på 90 mill. kr.:

• I beløbet er indregnet midler på 31,8 mill. kr. som p.t. ligger under Økonomiudvalget og vedrører de manglende refusionsindtægter på beskæftigelsesordningerne som forvaltningen overførte 45 mill. kr. til i overførselssagen fra 2003 til 2004 til finansiering heraf. Det er dog usikkert om Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget kan disponere over midlerne.
• Daginstitutionernes overførsel (opsparing) er endnu ikke på plads rent talmæssigt og der kan her ske udsving i det reserverede beløb
• I beløbet er ligeledes ikke medregnet Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget egne prioriteringer på ca. 25 mill. kr.

Dette betyder, at der er 40,7 mill. kr., der p.t. ikke er disponeret. Heraf forventes mindst 25 mill. kr. disponeret til aktiviteter, som der i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget er enighed om at iværksætte såfremt at mindreforbruget giver mulighed herfor (se liste side 15).

Det tekniske mindreforbrug på de rammebelagte områder skyldes hovedsageligt midler, der enten er bundet i flerårige projekter, disponeret eller afsat til investeringer. Herudover er der manglende konteringer af plejeløn på ca. 40 mill. kr. pga. Accenture.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen forventer p.t. at anmode om overførsel fra 2004 til 2005 svarende til det samlede mindreforbrug på de rammebelagte områder drift og anlæg til følgende konkrete punkter:

• Allerede overførte midler via hasteoverførselssagen (197,5 mill. kr.)
• Dag- og handicapinstitutionernes opsparing (86,5 mill. kr.)
• Den flerårige Børneplan (63 mill. kr.)
• Manglende kontering af plejeløn vedr. 2004 pga. Accenture (40 mill. kr.)
• Etablering af boliger for svage grupper, de 4x10 mill. kr. (36,4 mill. kr.)
• Tilbagebetaling vedrørende ikke-effektuerede deponeringer (22,9 mill. kr.)
• Kvarterløftsprojekterne (13 mill. kr.)
• Midler til øvrige forvaltninger og H:S vedrørende daghøjskolerne og den psykiatriske skadestue (11,5 mill. kr.)
• Midler reserveret i forbindelse med budgetforliget 2005 (11 mill. kr.)
• IT-projekter (10,2 mill. kr.)

Den konkrete overførselsanmodning forventes forelagt Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 6. april 2005.

Det lovbundne område udviser et mindreforbrug på 16,1 mill. kr. svarende til knap 0,5 pct. af budgettet på dette område.

Finansposter viser en forskydning på 1.873,4 mill. kr.

Familie- og arbejdsmarkedsforvaltningen tager generelt forbehold for om lønforbruget på de enkelte budgetområder/funktioner er korrekt set i lyset af de store lønproblemer, der har været i 2004 i forhold til lønkørsler og bogføring i Accenture.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i 2004 fulgt op på 22 mål. Årsregnskabet viser, at 10 mål er opfyldt, 10 mål er kun delvist opfyldt og registreringen er ophørt for 2 mål.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har løbende gennem 2004 fulgt op på aktivitetstal. En række af de budgetterede aktivitetstal er blevet korrigeret i løbet af året. Årsregnskabet viser, at der på nogle områder er væsentlige afvigelser mellem de budgetterede og realiserede aktivitetstal i både positiv retning (det realiserede aktivitetstal er større end det budgetterede) og negativ retning (det realiserede aktivitetstal er mindre end det budgetterede).

Der er positive afvigelser over 10 pct. på bevillingsområderne Børnefamilier med særlige behov (2 aktiviteter), Voksne med behov for serviceydelser (1 aktivitet) og Stofafhængige (1 aktivitet). Der er negative afvigelser over 10 pct. på bevillingsområderne Børnefamilier med særlige behov (2 aktiviteter), Voksne med behov for serviceydelser (1 aktivitet), Voksne med særlige behov (1 aktivitet) og det Lovbundne område (1 aktivitet).

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens nettobudget udgjorde i alt 10.805 mill. kr. i 2004. Heraf relaterer 7.231 mill. kr. sig til det rammebelagte område og 3.575 mill. kr. relaterer sig til det lovbundne område og finansposter, jf. i øvrigt tabel 3.

Familie- og arbejdsmarkedsforvaltningen tager generelt forbehold for om lønforbruget på de enkelte budgetområder/funktioner er korrekt set i lyset af de store lønproblemer, der har været i 2004 i forhold til lønkørsler og bogføring i Accenture. Overordnet ser lønforbruget fornuftigt ud, men der kan være mange fejl på de enkelte lokale arbejdspladser, der samlet set ser pænt ud, men som dækker over store fejl som ophæver hinanden, når regnskabet vurderes samlet.

Hovedforklaringer på mindreforbrug, der forventes overført kan opdeles i følgende hovedkategorier:

322,9 mill. kr. skyldes flerårige projekter såsom Børneplanen, renovering af Kastelsvej, udvidelse af handicapcenter Irlandsvej, ESDH, kvarterløftsprojekter, etablering af boliger til svage grupper (de 4x10 mill. kr.), diverse IT-systemer, renovering af taget på Ringbo mv.

86,5 mill. kr. skyldes dag- og handicapinstitionernes forventede opsparing i 2004 (institutionernes endelige opsparing opgøres først medio marts).

90,4 mill. kr. skyldes disponerede midler, hvor udgiften vedrører 2004, men først udgiftsføres i 2005. Cirka halvdelen skyldes manglende kontering af plejeløn pga. overgangen til nyt lønsystem under Accenture. Herudover kommer manglende deponeringer vedrørende Børneplanen, som skal tilbagebetales til Økonomiforvaltningen. Endvidere er det øvrige mindreforbrug opstået som følge af det nye lønsystem og endelig er der midler forvaltningen skal af med til H:S (psykiatriske skadestuer) og Ungdoms- og Uddannelsesforvaltningen (finansiering af daghøjskolerne) som følge af politiske beslutninger.

Det resterende mindreforbrug skyldes midler, der er meldt så sent ud på året at det ikke har været muligt at anvende dem i 2004 samt midler til finansiering af økonomiske konsekvenser som følge af lovændring vedrørende beregning af søskenderabat og fripladstilskud, der ikke kompenseres ved DUT-midler.

Herudover har forvaltningen reserverede midler som følge af budgetforliget 2005, Familie- og Arbejdmarkedsudvalgets ønsker og prioriteringer samt øvrige projekter hvor største delen er aktiviteter, der tidligere er besluttet af Borgerrepræsentationen eller Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Merforbruget på hjemmeplejen skyldes et stadigt øget pres til socialpædagogisk bistand og flere støttetimer til hjemmevejledning. Herudover er der manglende afregning med H:S samt de plejetunge §76-sager.

Der er et reelt merforbrug på 5,2 mill. kr. på hjælpemidler under handicapområdet. Merforbruget skyldes hovedsageligt større efterspørgsel samt prisstigninger på hjælpmidlerne.

Herefter følger en gennemgang af årsregnskabets resultater på hvert af bevillingsområderne.

Årsregnskabet for bevillingsområdet Servicetilbud til børnefamilier viser et reelt mindreforbrug på 4,1 mill. kr. på driften og et reelt merforbrug på anlæg på 3,4 mill. kr. når der tages højde for forventede overførsler til 2005 og fejlkonteringer. Teknisk set udviser regnskabet et mindreforbrug på 146,7 mill. kr. på driften og et mindreforbrug på 150,8 mill. kr. på anlæg. Mindreforbruget på driften består af merindtægter på 59,6 mill. kr., og mindreudgifter på 87,0 mill. kr. Hovedårsagen til det tekniske mindreforbrug på drift og anlæg er mindreforbrug på Børneplanen, der er en flerårig plan.

Hovedparten af mindreforbruget under Servicetilbud til børnefamilier ligger på Vuggestuer, Børnehaver og Integrerede institutioner med et mindreforbrug på 187,7 mill. kr., hvilket hovedsageligt skyldes mindreforbrug på den flerårige Børneplan samt daginstitutionernes opsparing, der skal overføres til 2005.

Herudover er der et reelt merforbrug på Fælles formål på 11,9 mill. kr., der hovedsageligt skyldes merudgifter på tilskudsordninger, en merindtægt på køb/salg af pladser samt opvejes tildels af færre pladser på privat børnepasning og et deraf følgende mindreforbrug på ca. 9,4 mill. kr. Endvidere er der et reelt merforbrug på Dagplejen på 11,4 mill. kr. Merforbruget er usikkert på grund af problemer med lønopgørelserne hos Accenture. Merforbrug på Dagplejen skyldes, at der er flere pladser end budgetteret.

Herudover udviser Den kommunale sundhedstjeneste også et mindreforbrug på 2,9 mill. kr., hvoraf en del er øremærket til den Elektroniske Børnejournal og Folkesundhedsplanen.

Endelig er der på Tilskud til puljeordninger et reelt mindreforbrug på 1,7 mill. kr., da der i 2004 er overført 3,3 mill. kr. til husleje til Amerikavej, hvor den reelle huslejeudgift kun er på 1,6 mill. kr.

I forhold til det forventede regnskab 2004 pr. oktober er der sket en stigning i mindreforbruget, og dette skyldes hovedsageligt Børneplanen, en stigning i merindtægten på køb/salg af pladser samt mindreforbrug på Den elektroniske børnejournal og Folkesundhedsplanen. Endelig er der siden det forventede regnskab vedtaget en underskudsgaranti for 2004 for Københavns KvindeDaghøjskole (FAU 614/2004), hvilket har medført en merudgift for bevillingsområdet på 1,2 mill. kr.

Mindreforbruget på anlæg vedrører hovedsageligt ændringer i Børneplanens udbygning. Herudover er der et mindreforbrug på Andre faste ejendomme på 23,1 mill. kr., som skyldes forsinkelser i renoveringen af Kastelsvej. Midlerne forventes overført til budget 2005.

Endvidere bemærkes det, at Økonomiforvaltningen ved en fejl ikke har korrigeret Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens budget 2004 med deponeringer på Børneplanen for 22,9 mill. kr., som er vedtaget i Borgerrepræsentationen i 2003 (BR 338/2003 og BR 475/2003). Deponeringerne er fratrukket den reelle afvigelse.

I forhold til det forventede regnskab 2004 i oktober er der sket en stigning i mindreforbruget på anlæg, der alene omhandler ændringer i den flerårige Børneplan.

På bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov er der et reelt mindreforbrug på 41,3 mill. kr. på driften, når der tages højde for forventede overførsler samt fejlkonteringer. Det tekniske regnskab viser et mindreforbrug på driften på 85,0 mill. kr., hvilket består af færre udgifter på 468,9 mill. kr. og færre indtægter på 383,8 mill. kr. Herudover er der et reelt merforbrug på anlæg på 0,6 mill. kr.

I det tekniske mindreforbrug udestår ca. 40 mill. kr. i manglende kontering af plejeløn i lokalcentrene pga. overgangen til nyt lønsystem (Accenture). I forhold til afvigelserne på udgifter og indtægter skyldes dette primært, at budgetterne på Plejefamilier og opholdssteder, Forebyggende for anstaltninger og Døgninstitutioner i 2004 har indeholdt fiktive indtægter og udgifter, der skal afspejle de primær- og amtskommunale andele. Dette er gjort for at opnå sammenlignelighed med andre amters/kommuners regnskaber. Dette ændres for budget 2005.

Det reelle mindreforbrug på driften på 41,3 mill. kr. skyldes hovedsageligt mindreforbrug på Plejefamilier og opholdssteder samt Forebyggende foranstaltninger på 34,8 mill. kr. Herudover er der et merforbrug på Plejefamilier og opholdssteder, refusion på 0,1 mill. kr. Det reelle mindreforbrug på Plejefamilier og opholdssteder samt Forebyggende foranstaltninger skyldes mindreudgifter til døgnanbringelser og refusion samt mindreudgifter til forebyggende institutioner.

Mindreudgifterne til døgnanbringelser skyldes en fortsat stram økonomistyring på området, hvorved der er opnået en reduktion i forhold til den budgetterede enhedspris. Mindreudgifterne til refusion skyldes bl.a. afgang af sager i lokalcentrene. I forhold til mindreforbruget på de bydækkende institutioner tages forbehold for om lønforbruget er korrekt set i lyset af de store problemer, der har været i forbindelse med overgangen til et nyt lønsystem (Accenture).

På døgninstitutioner er der et reelt mindreforbrug på 6,5 mill. kr., som skyldes merindtægter fra salg af døgninstitutionspladser, mindreudgifter til refusion og køb af døgninstitutionspladser i andre amter samt mindreudgifter til drift af Københavns Kommunes egne døgninstitutioner. I forhold til mindreudgifterne til drift af døgninstitutionerne tages forbehold for om lønforbruget er korrekt set i lyset af de store problemer, der har været i forbindelse med overgangen til et nyt lønsystem (Accenture).

Endvidere er der et reelt mindreforbrug på administration på 2,3 mill. kr. som primært vedrører mindreudgifter til bidrag til plejeforeninger i lokalcentrene og merindtægter vedrørende sygedagpenge. Mindreudgifterne til bidrag til plejeforeninger skal ses i lyset af den stramme økonomistyring i lokalcentrene.

I det samlede reelle mindreforbrug er endvidere et reelt merforbrug på Integrerede institutioner på 2,6 mill. kr., som skyldes en stigende efterspørgsel efter støttepædagoger i lokalcentrene samt højere enhedspris som følge af stigende lønudgifter til vikarer.

Endelig er der et mindreforbrug på rådgivningsinstitutioner på 1,9 mill. kr., samt et reelt merforbrug på sikrede døgninstitutioner på 1,4 mill. kr.

I forhold til det forventede regnskab 2004 pr. oktober er der sket en stigning i det reelle mindreforbrug, der kan forklares med bl.a. mindreudgifter til døgnanbringelser og refusion i lokalcentrene, mindreudgifter til bydækkende forebyggende institutioner, merindtægter fra salg af døgninstitutionspladser, mindreudgifter såvel drift af egne døgninstitutioner samt til køb af døgninstitutionspladser i andre amter og refusion. Endelig er der mindreudgifter på rådgivningsinstitutionerne samt på bidrag til plejeforeninger i lokalcentrene. De færre udgifter modsvares til dels af større udgifter til integrerede institutioner og til objektiv finansiering.

Regnskabet på introduktionsprogrammer viser et mindreforbrug på reelt 11,8 mill. kr., når der tages hensyn til overførsel af midler på 13 mill. kr. til Kvarterløftsprojekterne Tingbjerg-Utterslevhuse og Remisevænget-Dyvekevænget-Hørgården. Projekterne strækker sig fra 2004-2007, men på grund af forsinkelser er der på nuværende tidspunkt kun udmøntet begrænsede midler til konkrete projekter. Midlerne på 13 mill. kr. anmodes derfor overført til 2005 med henblik på fortsættelse af projekterne, da de afsatte ressourcer til kvarterløftsprojekter er kommunalt medfinansieret og er en forudsætning for boligselskabernes deltagelse og finansiering i henhold til partnerskabsaftale mellem Københavns Kommune og de involverede selskaber. Det reelle mindreforbrug på Introduktionsprogrammer på 11,8 mill. kr. skyldes merindtægter på 10 mill. kr. vedrørende det statslige overgangstilskud for både 2003 og 2004, samt mindreforbrug på puljen til danskundervisning på 1,8 mill. kr.

Der er indgået aftale i budgetforligskredsen for budget 2004 om dækning af afvigelsen på beskæftigelsesområdet som følge af manglende refusionsindtægter på op til 45,0 mill. kr. Efter implementeringen af budgetaftalen vil den reelle afvigelse på hele beskæftigelsesområdet være nul.

På beskæftigelsesordninger viser årsregnskabet et mindreforbrug på driften på reelt 14,3 mill. kr. Midlerne ligger under Københavns Kommunes Beskæftigelsesindsats (KKB), og en del af mindreforbruget på beskæftigelsesordninger skal derfor kompensere for merforbrug på Arbejdsformidling og Administration, som også indgår som del af den samlede beskæftigelsesindsats i Københavns Kommune. Det resterende mindreforbrug skyldes bl.a. begrænset brug af de øvrige mentorordninger pga. uklarheder om regelsættet. Endvidere er der en række usikkerhedsmomenter omkring faldet i antallet af integrationslovsudlændinge og overdragelse af nye opgaver, som har forårsaget et større mindreforbrug på Undervisningscentret for Indvandrere (UCI). Endelige viser øvrige beskæftigelsescentre et mindreforbrug.

Refusionsindtægterne på beskæftigelsesordninger viser et merforbrug på reelt 46,1 mill. kr. Merforbruget skyldes, at Københavns Kommune pga. lovmæssige præciseringer og et fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere ikke kan hjemtage den budgetterede refusion. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er således 1.218 personer lavere end budgetteret. Der er indgået aftale i budgetforligskredsen for budget 2004 om dækning af afvigelsen på beskæftigelsesområdet som følge af manglende refusionsindtægter på op til 45,0 mill. kr. Finansieringen sker via mindreforbrug i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i 2003, der er reserveret i Økonomiforvaltningen. Med et mindreforbrug på 14,3 mill. kr. efter ov erførsler på hele beskæftigelsesområdet i 2004 og et merforbrug på 46,1 mill. kr. på refusionsindtægter dækkes således 31,8 mill. kr. via aftalen.

Beskyttet beskæftigelse og revalidering udviser et mindreforbrug på reelt 1,5 mill. kr., idet 7,5 mill. kr. anmodes overført til finansiering af daghøjskoler jfr. budgetforlig for 2005 og bodeling på revalidering.

Endelig viser Administration en afvigelse på reelt 8,5 mill. kr., når der tages hensyn til at mindreforbrug på de centrale konti til implementering af KMD-aktiv på 6 mill. kr., mindreforbrug til teknisk administrativ understøttelse i forbindelse med overgangen til entreprisemodel på revalideringsområdet på 1,2 mill. kr., 1,5 mill. kr. til projekter, der løber ind i 2005, 3,5 mill. kr. til brobygningspuljen, og 0,5 mill. kr. til afholdelse af integrationsrådsvalg samt indtægter fra EU på 0,2 mill. kr., der er afsat til internationale aktiviteter, der afholdes i 2005, i alt 13 mill. kr. anmodes overført til 2005. Endvidere dækkes 2,7 mill. kr. af mindreforbrug i øvrige teams og centralt placeret budget. Den reelle afvigelse på 8,5 mill. kr. skyldes merudgifter, som lokalcentrene har fået lov til at afholde i forbindelse med det nye lønsystem, hvor budgettet til merudgifterne ligger centralt placeret.

På grund af finansieringsaftalen er der i forhold til det forventede regnskab 2004 pr. oktober ingen ændring.

I oktober forventedes et merforbrug på 5,5 mill. kr. Årsagen hertil er, at et tilskud fra staten var forvente t først at ville tilgå kommunen i 2005. Imidlertid er tilskuddet konteret i 2004.

På Administrationsområdet ses et reelt mindreforbrug på driften på 6,4 mill. kr. samt balance på anlæg, når der tages højde for forventede overførsler samt fejlkonteringer.

Det tekniske regnskab udviser et mindreforbrug på driften på 60,5 mill. kr., hvilket består af færre udgifter på 20,3 mill. kr. og flere indtægter på 40,2 mill. kr. Herudover er der et mindreforbrug på anlæg på 11,4 mill. kr. i det tekniske regnskab.

Lokalcentrene har et samlet merforbrug på 3,2 mill. kr. på budgettet til administrationsbygninger. Den primære årsag til merforbruget er problemer med huslejekontrakten i et enkelt lokalcenter. Problemerne stammer tilbage fra overgangen fra forsøgsbydel.

På Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens ramme til arbejdsskader er der er merforbrug på 1,3 mill. kr. En stigning i udgifterne til arbejdsskader gennem de senere år har betydet, at de afsatte budgetmidler under rammen er utilstrækkelige.

På Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens lønramme er der et samlet mindreforbrug på 4,9 mill. kr. Mindreforbruget består af en række mer- og mindreforbrug, der delvist modvirker hinanden. På grund af problemerne med lønsystemet tages der dog forbehold for afvigelserne på løn.

På Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens ramme til øvrig administration er der et samlet mindreforbrug på 6,0 mill. kr. Afvigelsen dækker over mindreforbrug på tolkeudgifter, intern service/trykkeri og de centrale udviklingspuljer.

I forhold til det forventede regnskab 2004 pr. oktober er det opstået et mindreforbrug på 6,4 mill. kr. på driften. I oktober forventedes Administration at balancere på driften, når der blev taget hensyn til overførsler til 2005. Mindreforbruget på 6,4 mill. kr. på driften er opstået på grund af et ikke forventet mindreforbrug på løn og et større mindreforbrug på øvrig administration end forventet i oktober.

På anlæg viser årsregnskabet et teknisk mindreforbrug på 11,4 mill. kr. Mindreforbruget skyldes, at renoveringen af handicapcenter Irlandsvej er blevet forsinket. I den tidlige overførsel af midler til 2005 indgår der 10,6 mill. kr. til renovering af centret. Reelt balancerer årsregnskabet på anlæg, når der tages hensyn til fejlkonteringer m.m., hvilket også var forventet i det forventede regnskab 2004 pr. oktober.

Det lovbundne område viser et samlet mindreforbrug på 16,1 mill. kr., hvilket består af færre udgifter på 157,9 mill. kr. og færre indtægter på 141,8 mill. kr. Mindreforbruget er sammensat af en række modsatrettede bevægelser.

På Boligsikring samt boligydelse viser årsregnskabet et merforbrug på 34,2 mill. kr. som følge af et højere antal modtagere af boligstøtte samt at den gennemsnitlige boligstøtte er steget mere end satsstigningen. Herudover er der merforbrug som følge af udgifter til udbetaling af boligstøtte vedrørende tidligere år.

Samlet set er der på kontanthjælpsområdet et mindreforbrug på 17,0 mill. kr., som skyldes et yderligere markant fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere i sidste del af 2004. Det bemærkes, at der i 2004 er foretaget en reduktion af budgettet til kontanthjælp i forventning om et fald i antal kontanthjælpsmodtagere.

På beskæftigelsesordninger ses et mindreforbrug på 16,0 mill. kr., der skyldes at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen primo 2004 stoppede alt køb af ikke-lovpligtige tilbud til ledige borgere, da beregninger viste et fald i statsrefusioner i 2004 til køb af beskæftigelses- og revalideringsaktiviteter på 64 mill. kr. Før finansieringen af de 64 mill. kr. var på plads medio 2004 fik lokal-, handicap og rådgivningscentrene ikke tilladelse til at yde ikke-lovpligtige tilbud til ledige, og det har ikke været muligt at indhente den tabte produktion siden.

På Førtidspensionsområdet viser årsregnskabet samlet set en netto merudgift på 15,2 mill. kr., som hovedsageligt skyldes en større tilgang af tildelinger af førtidspension med kun 35 pct. refusion, end der er afgang af førtidspensioner med 50 pct. refusion. Merforbruget hænger også sammen med, at pensionen til nye førtidspensionister er øget efter gældende regler pr. 1 januar 2003.

På Øvrige sociale formål ses et mindreforbrug på 14,0 mill. kr., der skyldes færre husvildeudgifter som følge af en målrettet indsats med henblik på at reducere udgifterne på området.

Jobtræningsordningerne udviser i årsregnskabet et mindreforbrug på 10,8 mill. kr. Mindreforbruget skyldes pladser stillet til rådighed for Arbejdsformidlingen (AF). Det skal dog bemærkes at mindreforbruget kan være påvirket af problemer med det nye lønsystem, da der kan være problemer med at udskille udgifterne og dermed sikre, at udgifterne er konteret forskriftsmæssigt på lønkonti vedrørende jobtræning.

På Personlige tillæg er der en netto mindreudgift på 5,4 mill. kr. Indførelsen af helbredsvurderinger og rådighedsvurdering har nedsat forbruget, og samtidig har en stigning for visse personer i førtidspensionen gjort behovet for personlige tillæg mindre.

På Driftssikring af boligbyggeri er en merudgift på 2,0 mill. kr. til lejetab, istandsættelse og tomgang vedrørende boliger, hvor kommunen har anvisningsret ved boliganvisningen.

På Fleks- og skånejob er der samlet set et mindreforbrug på 1,4 mill. kr. som skyldes forhøjede refusionsudgifter som følge af øgede udgifter til løntilskud.

På Introduktionsydelse er der et mindreforbrug på 1,1 mill. kr. vedrørende et større fald i antal modtager end budgetteret.

På Sygedagpenge ses et mindreforbrug på 0,8 mill. kr. og skyldes en målrettet indsats mod at nedbringe udgifterne.

I forhold til det forventede regnskab 2004 pr. oktober er der sket en stigning i mindreforbruget, der hovedsageligt skyldes et større mindreforbrug på Jobtrænings- og beskæftigelsesordninger, som følge af mindre udnyttelse af pladser, som stilles til rådighed for AF for forsikrede ledige.

C9. Finansposter

På Finansposter udviser årsregnskabet en forskydning på 1.873,4 mill. kr., som hovedsageligt vedrører en udligning på kortfristet gæld til staten, der er foretaget mellem Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen som led i et større oprydningsarbejde efter projektet med de tidligere forsøgsbydele.

Herudover ligger forskydningerne hovedsageligt på Kortfristede tilgodehavender, hvor merudgiften til den manglende udkontering af plejeløn ligger. Herudover en merudgift i forudbetalingerne til de selvejende institutioner, en mindreudgift i nettotilgodehavenderne hos borgere, kommuner og amter samt en mindreudgift som følge af et fald i mellemværende mellem regnskabsårene.

Endvidere er der forskydninger i den langfristede gæld, der skyldes overtagelsen af bocentret Thorupgården fra Sundhedsforvaltningen, som skyldes at institutionens prioritetsgæld nu indgår i forvaltningens regnskab.

I forhold til det forventede regnskab 2004 pr. oktober er der sket en ompostering mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen som følge af et længere udredningsarbejde på tværs af de to forvaltninger og vedrører bl.a. de nu ophørte forsøgsbydele.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har selv fremsat ønsker til anvendelse af det resterende mindreforbrug i regnskab 2004. Der er fremsat 14 konkrete anmodninger til finansiering af følgende projekter/aktiviteter:

• Projekt bedre integration i børnehaver
• Kvalitetsudvikling på Sundbygaard
• Aktionsforskning på børne- og ungeområdet
• En pulje til frivillige på handicapområdet
• Pulje til efteruddannelse af frontpersonale
• Forskningspulje på Stofafhængighedsområdet
• Pulje til ekstra ønsker vedrørende svage grupper
• Projekt etniske hjemløse
• Flere pladser til handicappede børn
• Pjece om sprøjter på området for Stofafhængige
• Kampagne for private pasningsordninger
• Opsøgende arbejde i klubber til 10-17 årige
• Undersøgelse af behov for etablering af telefontjeneste/telefonavis rettet mod etniske minoriteter
• Ekstraordinær vedligeholdelse af botilbud til psykisk syge og handicappede

Samlet er der tale om finansiering for ca. 25 mill. kr. Hertil kommer en resterende pulje på 17 mill. kr. som Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget vil blive bedt om at prioritere med udgangspunkt i merforbruget i regnskabsprognosen 2005 pr. januar, ønskelisten 2005 samt tidligere prioriteringer fra beslutningsprotokollerne fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møder.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i 2004 fulgt op på 22 mål (jf. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget 200/2002).

Årsregnskabet viser, at 10 mål er opfyldt med 100 pct. eller derover, 5 mål blev næsten opfyldt (mellem 70 pct. og 100 pct.), 2 mål er der ikke blevet fulgt op på bl.a. på grund af ændret lovgivning, og 5 mål blev ikke opfyldt (mindre end 70 pct. målopfyldelse).

Målresultaterne er indarbejdet i årsregnskabet jf. bilag 1

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i 2004 løbende opgjort status på aktivitetsforudsætninger som de fremgår af budget 2004 med senere ændringer.

Årsregnskabet 2004 viser en række afvigelser fra de budgetterede aktivitetstal

På daginstitutionsområdet er der i 2004 realiseret (afvigelse angivet i pct.):

• 9.468 vuggestuepladser (inkl. integrerede institutioner) i stedet for de budgetterede 9.350 (1 pct.)

• 15.918 børnehavepladser (inkl. integrerede institutioner) i stedet for de budgetterede 16.710 (5 pct.)

• 1.256 dagplejepladser i stedet for de budgetterede 1.144 (10 pct.)

• 35 dagplejepladser, integrerede institutioner i stedet for de budgetterede 177 (80 pct.)

• 153 vuggestuepladser i puljeinstitutioner i stedet for de budgetterede 157 (3 pct.)
• 207 børnehavepladser i puljeinstitutioner i stedet for de budgetterede 192 (8 pct.)

• 480 private børnepasningspladser i stedet for de budgetterede 560 (14 pct.)

• 237 købte pladser i stedet for de budgetterede 152 (56 pct.)

• 488 solgte pladser i stedet for de budgetterede 300 (63 pct.)
• 2.311 fritidshjemspladser i stedet for de budgetterede 2.274 (2 pct.)
• 1.370 klubpladser i stedet for de budgetterede 1.350 (1 pct.)

På anbringelsesområdet er der i 2004 realiseret

• 523 helårsanbragte i familiepleje i stedet for de budgetterede 529 (1 pct.)
• 370 helårsanbragte i alternative anbringelser i stedet for de budgetterede 366 (1 pct.)
• 799 familier, der modtog støttekontaktperson i stedet for de budgetterede 750 (7 pct.)
• 478 helårsanbragte på døgninstitutioner i stedet for de budgetterede 460 (4 pct.)

På beskæftigelsesområdet er der i 2004 realiseret

• 122,9 beskyttede beskæftigelsespladser i stedet for de budgetterede 121 (2 pct.)
• 49,2 solgte beskyttede beskæftigelsespladser i st edet for de budgetterede 43 (14 pct.)
• 322,8 beskyttede beskæftigelsespladser (revalidering) i stedet for de budgetterede 322 (0 pct.)
• 10,7 solgte beskyttede beskæftigelsespladser (revalidering) i stedet for de budgetterede 17 (37 pct.)
• 6.123 beskæftigelsesordninger i stedet for de budgetterede 6.300 (3 pct.)

På psykisk sygeområdet er der i 2004 realiseret

• 9 pladser til psykisk syge (6 mill. kr. puljen) i stedet for de budgetterede 31 (71 pct.)
• 847 pladser i botilbud til psykisk syge i stedet for de budgetterede 843 (0 pct.)

På stofafhængigområdet er der i 2004 realiseret

• 1.960 ambulante pladser i stedet for de budgetterede 1.723 (14 pct.)

På handicapområdet er der i 2004 realiseret

• 787 egne pladser til aktivitets- og samværstilbud i stedet for de budgetterede 790 (0 pct.)
• 89 solgte aktivitets- og samværstilbudspladser i stedet for de budgetterede 87 (2 pct.)
• 448 købte aktivitets- og samværstilbudspladser i stedet for de budgetterede 469 (4 pct.)
• 102 solgte døgntilbudspladser i stedet for de budgetterede 110 (7 pct.)

• 477 købte døgntilbudspladser i stedet for de budgetterede 482 (1 pct.)

På overførselsindkomstområdet er der i 2004 realiseret

• 14.743 på passiv kontanthjælp i stedet for de budgetterede 14.859 (1 pct.)
• 11.476 aktiverede kontanthjælpsmodtagere i stedet for de budgetterede 11.443 (0 pct.)
• 21.942 på førtidspension i stedet for de budgetterede 21.945 (0 pct.)
• 331 på introduktionsydelse i stedet for de budgetterede 387 (14 pct.)
• 4.965 på sygedagpenge i stedet for de budgetterede 5.046 (2 pct.)

Aktivitetstallene er indarbejdet i årsregnskabet jf. bilag 1

Omkostningsbaseret regnskab 2004

Familie- og Arbejdsmarkedsforvlatningen skal for først gang aflægge et omkostningsbaseret regnskab og nedenstående 6 opgørelser er udarbejdet efter retningslinier fra Økonomiforvaltningen:

• En resultatopgørelse
• En balance
• En pengestrømsopgørelse
• Et noteapparat med anlægsnote
• En beskrivelse af regnskabspraksis
• En omregningstabel til udgiftsbaseret regnskab

Det omkostningsbaserede regnskab er vedlagt i bilag 2.

Opfølgning på undersøgelse af forventet merforbrug i 2003 i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og mulighed for bedre styring

Som følge af det forventede merforbrug i juliprognosen 2003 besluttede Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalget at gennemføre en undersøgelse af økonomistyringen på de områder, hvor ubalancen var forventet.

Undersøgelsen blev gennemført af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Økonomiforvaltningen med assistance fra Revisionsdirektoratet. Den 10/12 2003 behandlede Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget undersøgelsen (FAU 657/2003) og Økonomiudvalget behandlede den d. 13/1 2004 (ØU 410/2003). Begge udvalg tog undersøgelsen til efterretning og tiltrådte de foreslåede initiativer. Det blev ligeledes besluttet, at der skal ske en opfølgning på de iværksatte initiativer i forbindelse med regnskabsprognoserne. Den første afrapportering skete i forbindelse med regnskabsprognosen for april 2004. Afrapportering i forbindelse med årsregnskabet er vedlagt i bilag 3.

Af bilaget fremgår de enkelte initiativer med den seneste status. Ud af de 19 initiativer er 9 initiativer på nuværende tidspunkt fuldt implementeret, 5 initiativer forventes implementeret primo 2005, 4 initiativer forventes implementeret medio 2005 og 1 initiativ forventes implementeret med udgangen af 2005.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede d. 25. juni 2003 (FAU 365/2003), at der hvert halve år skal udarbejdes en redegørelse for udviklingen i forbruget af uddannelsesmidler. Beslutningen kom som følge af budgetseminar for 2004, hvor Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ønskede notat om efteruddannelsesmidler i forvaltningen, og om hvor mange efteruddannelsesmidler, der blev brugt i hele forvaltningen samt evt. hvilke metodiske problemer, der er ved opgørelsesmetoden.

Redegørelsen for forbruget på uddannelsesmidler er vedlagt i bilag 4.

Sagstypen er ikke omfattet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

Jf. sagsfremstillingen.

Ingen.

Ingen.

• Bilag 1. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens regnskab 2004
• Bilag 2. Det omkostningsbaserede regnskab 2004
• Bilag 3. Opfølgning på kommissorierapporten
• Bilag 4. Redegørelse for udviklingen i forbruget på uddannelsesmidler

Grethe Munk

/