Mødedato: 16.03.2005, kl. 19:00

Overførsel af mindreforbrug i regnskab 2004 til konkrete projekter i budget 2005

Overførsel af mindreforbrug i regnskab 2004 til konkrete projekter i budget 2005

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 16. marts 2005

 

3. Overførsel af mindreforbrug i regnskab 2004 til konkrete projekter i budget 2005

FAU 128/2005 J.nr. 128/2005

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter prioritering af anvendelse af mindreforbrug i forbindelse med regnskab 2004 med udgangspunkt i at-punkterne i dette medlemsforslag fra Socialdemokraterne, SF, Konservative, Venstre, Det Radikale Venstre, Enhedslisten og Dansk Folkeparti

at et engangsbeløb på 2,5 mill. kr. til projekt bedre integration i børnehaver i 2005 finansieres ved et forventet mindreforbrug i regnskab 2004 på funktion 5.20 (Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge)

at et engangsbeløb på 3,0 mill. kr. til kvalitetsudvikling på Sundbygaard (Psykisk syge) i 2005 finansieres ved et forventet mindreforbrug i regnskab 2004 på funktion 5.45 (Behandling af stofmisbrugere)

at et engangsbeløb på 1,0 mill. kr. til aktionsforskning på børne- og ungeområdet i 2005 finansieres ved et forventet mindreforbrug i regnskab 2004 på funktion 5.20 (Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge)

at der afsættes 1,0 mill. kr. i 2005 til at oprette en pulje til frivillige (dækkende alle områder) finansieret ved et forventet mindreforbrug i regnskab 2004 på funktion 5.45 (Behandling af stofmisbrugere)

at et engangsbeløb på 3,0 mill. kr. afsættes til at oprette en pulje til efteruddannelse af frontpersonale i 2005, finansieret ved et forventet mindreforbrug i regnskab 2004 på funktion 5.20 (Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge)

at et engangsbeløb på 2,0 mill. kr. afsættes til at oprette en forskningspulje på Stofafhængighedsområdet i 2005 finansieret ved et forventet mindreforbrug i regnskab 2004 på funktion 5.45 (Behandling af stofmisbrugere).

at 1,0 mill. kr. afsættes til at oprette en pulje til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets prioriteringer af ekstra ønsker i 2005 finansieret ved et forventet mindreforbrug i regnskab 2004 på funktion 5.45 (Behandling af stofmisbrugere)

at et engangsbeløb på 1,0 mill. kr. til projekt etniske hjemløse i 2005 finansieres af et forventet mindreforbrug i regnskab 2004 på funktion 5.42 (Botilbud mv. til personer med særlige sociale problemer)

at 1,6 mill. kr. til flere pladser til handicappede børn i 2005 finansieres ved et forventet mindreforbrug i regnskab 2004 på funktion 5.50 (Botilbud til længerevarende ophold for udviklingshæmmede, fysisk handicappede m.v.)

at 0,2 mill. kr. i 2005 afsættes til pjece om sprøjter på området for Stofafhængige finansieret indenfor rammen på funktion 5.45 (Behandling af stofafhængige)

at 0,1 mill. kr. til kampagne for private pasningsordninger i 2005 finansieres indenfor rammen af budget 2005 på funktion 5.14 (integrerede institutioner), samt at finansiering i 2006 optages på udvalgets ønskeliste til budgetforslaget.

at et engangsbeløb på 1,0 mill. kr. til opsøgende arbejde i klubber til 10-17årige i 2005 finansieres ved et forventet mindreforbrug i regnskab 2004 på funktion 5.14 (integrerede institutioner)

at 0,05 mill. kr. afsættes til undersøgelse af behov for etablering af en telefontjeneste/telefonavis rettet mod etniske minoriteter i 2005. Undersøgelsen finansieres ved et forventet mindreforbrug i regnskab 2004 på funktion 6.51 (administration)

at et engangsbeløb på 7,6 mill. kr. til ekstraordinær vedligeholdelse til botilbud til psykisk syge- og handicappede i 2005 finansieres ved et forventet mindreforbrug i regnskab 2004 på bevillingsområdet handicappede

Derudover indstiller Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget;

at et engangsbeløb på 10,0 mill. kr. afsættes til finansiering af forventet merforbrug på handicapområdet i 2005 samt usikkerheden i regnskabsresultatet som følge af usikkerhed ifht. lønudbetaling (Accenture).

at et engangsbeløb på 5,0 mill. kr. afsættes til finansiering af forventet merforbrug på bevillingsområdet Servicetilbud til børnefamilier i 2005 vedrørende tomme pladser.

at et engangsbeløb på 2,5 mill. kr. afsættes til finansiering af forventet merforbrug på bevillingsområdet Administration vedrørende stigende udgifter til arbejdsskader.

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter anvendelsen af yderligere ca. 15,7 mill. kr. som ikke er disponeret i regnskab 2004 med udgangspunkt i bilag 1.

 

 

RESUME

Det foreløbige regnskab 2004 udviser et reelt mindreforbrug på 104,7 mill. kr. på de rammebelagte områder drift og anlæg, når der tages højde for overførsler til 2005 samt fejlkonteringer. Det er dog umiddelbart kun 40,7 mill. kr. heraf, der står til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets disposition (dette er inklusiv de 25 mill. kr., jf. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets at-punkter).

Den endelige overførsel af forventet mindreforbrug fremlægges på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 6. april 2005. Denne indstillings at-punkter indarbejdes i bl.a. den endelige indstilling i det omfang de vedtages.

SAGSBESKRIVELSE

Borgmesteren og en kreds af medlemmer af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har bedt Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om at udarbejde en indstilling vedrørende nedenstående disponering af det forventede mindreforbrug i regnskab 2004, når det forventede regnskabsresultat er kendt på baggrund af de sidste bogføringer i regnskabet er afsluttet, jf. tabel 1.

 

Tabel 1. Oversigt over foreløbigt regnskab 2004

Det reelle mindreforbrug er ikke et udtryk for det beløb, der kan disponeres over til finansiering af øvrige projekter/aktiviteter. Beløbet til disponering fremgår af tabel 2.

Dog er der følgende forbehold i forhold til restmidlerne på 90 mill. kr.:

  • I beløbet er indregnet midler på 31,8 mill. kr. som p.t. ligger under Økonomiudvalget og vedrører de manglende refusionsindtægter på beskæftigelsesordningerne som forvaltningen overførte 45 mill. kr. til i overførselssagen fra 2003 til 2004 til finansiering heraf. Det er dog usikkert om Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget kan disponere over midlerne.
  • Daginstitutionernes overførsel (opsparing) er endnu ikke på plads rent talmæssigt og der kan her ske udsving i det reserverede beløb
  • I beløbet er ligeledes ikke medregnet Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget egne prioriteringer på ca. 25 mill. kr.

Tabel 2. Midler til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets disposition

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vurderer herefter, at der bør afsættes følgende beløb når der tages højde for usikkerheden med de 31,8 mill. kr. vedrørende refusionsindtægter på beskæftigelsesområdet:

Dette betyder, at der er 40,7 mill. kr., der p.t. ikke er disponeret. Heraf forventes mindst 25 mill. kr. disponeret til aktiviteter, som der i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget er enighed om at iværksætte såfremt at mindreforbruget giver mulighed herfor.

Øget integration

Familie-og Arbejdsmarkedsudvalget ønsker at sikre, at der afsættes midler til aktiviteter i daginstitutioner, der har til hensigt at øge integrationen mellem børn fra etniske minoritetsgrupper og majoritetsbørn, når de er i daginstitution. Det foreslås, at der i budget 2005 afsættes et engangsbeløb på 2,5 mill. kr. til projekt bedre integration i børnehaver finansieres ved et forventet mindreforbrug på funktion 5.20 (Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge)

Kvalitetsudviklingsprojekt på Sundbygaard

Det foreslås, at der i budget 2005 etableres et kvalitetsudviklingsprojekt på Sundbygaard (Psykisk syge). Projektets formål er at indsamle viden og udvikle og afprøve metoder med henblik på at skabe de bedst mulige rammer og den bedst mulige livskvalitet for både beboere med- og uden misbrug på de socialpsykiatriske bocentre.

Der er tale om et pilotprojekt, hvor man etablerer en udviklingsenhed på selve Sundbygård. Enheden skal have ansvar for en sammenhængende social støtte, behandling, koordinering og udvikling af indsatsen i forhold til de forskellige faglige ekspertiser indenfor misbrugsbehandling og behandling af psykisk sygdom.

Det er en vigtig del af projektet, at den indhøstede viden formidles videre til hele bocenterområdet i form af skriftligt materiale, undervisningsprogrammer mv. Intentionen er, at bocenteret bliver et "model-bocenter", som kan tjene til inspiration og forbillede for de øvrige bocentre. Der vil være tale om et flerårigt projekt.

Projektet finansieres ved overførsel et forventet mindreforbrug i regnskab 2004 på funktion 5.45 (behandling af stofmisbrugere) på i alt 3,0 mill. kr.

Aktionsforskning

På bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov forventedes pr. oktober 2004 et samlet mindreforbrug på driften på 15,6 mill. kr. Heraf forventedes 21,1 mill. kr. i mindreforbrug på funktion 5.20 – plejefamilier og opholdsteder for børn og unge. Det forventede mindreforbrug skyldes en stram økonomistyring på området, der har resulteret i såvel lavere enhedspriser som færre aktiviteter end forudsat i budgettet.

Det indstilles, at der på bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov af det forventede mindreforbrug i 2004 på funktion 5.20.1 – plejefamilier og opholdsteder for børn og unge afsættes en reserve på 1,0 mill. kr. til påbegyndelse af aktionsforskning på bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov i 2005.

Der er ikke i vedtaget budget 2005 midler til indførelsen af aktionsforskning i forhold til børn og unge med særlige behov.

Aktionsforskning er en metode, der giver mulighed for at sammenkæde observationer med politiske og praktiske interventioner. Den eksisterende forskning fra Socialforskningsinstituttet nøjes ofte med at pege på de forskellige problemer, der eksisterer indenfor det sociale arbejde med børn og unge med særlige behov.

Ved anvendelse af aktionsforskning søges der sat fokus på dels en bedre dokumentation af det socialfaglige arbejde og dels igangsættelsen af forandringsprocesser med henblik på at kompetenceudvikle indsatsen på området.

Det har bl.a. inden for den sidste årrække vist sig, at sagsbehandlingen ikke er systematisk nok. Det kommer til udtryk ved at Københavns Kommunes egne kvalitetsmålsætninger om gennemførelse af §38-undersøgelser, udarbejdelse og underskrift af handleplaner ikke opfyldes fuldt ud i dag.

Et formål med aktionsforskning vil også være gennem interaktion i forbindelse med anbringelsessager at kunne rette praksis hen i mod, at barnet og den unge i højere grad bliver inddraget og hørt. I relation til den stigende fokus på slægtsanbringelser vil aktionsforskningen ligeledes kunne hjælpe med at stille skarpt på, hvordan sagsbehandlerne bliver bedre til at udnytte slægtsanbringelse som en mulighed i forbindelse med anbringelser af børn og unge.

Implementeringen og anvendelsen af aktionsforskning er en opgave, der hører ind under centralforvaltningens administrative ressortområde hvortil midlerne overføres.

Pulje til frivillige

Det indstilles, at der afsættes 1,0 mill. kr. til at oprette en pulje til frivillige i 2005 finansieret ved et forventet mindreforbrug på funktion 5.45 (Behandling af stofmisbrugere)

Efteruddannelse af frontpersonale på handicapområdet

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har ønsket, at der i budget 2005 afsættes 3,0 mill. kr. til efteruddannelse af frontpersonalet på handic apområdet. Det foreslås, at der afsættes 2,5 mill. kr. til efteruddannelse af frontpersonalet i specialbørnehaver og basisgrupper, således at kommunens tilbud på dette område bliver mere rummeligt, at der afsættes 0,3 mill. kr. til kompetenceudvikling af frontmedarbejderne i handicapcentrene med henblik på at styrke fokus på brugernes forskellige handicap, at der afsættes 0,1 mill. kr. til kompetenceudvikling af hjemmeplejekoordinatorerne i forhold til BUM-modellen i lighed med visitatorerne i lokal- og handicapcentrene og at der afsættes 0,1 mill. kr. til kompetenceudvikling af brugerne af kommunens omsorgssystem TOP med henblik på at danne en superbrugergruppe.

Forskningspulje

Det foreslås, at der i budget 2005 etableres en forskningspulje på 2 mill. kr. på stofafhængighedsorådet, som kan anvendes til praksisrelaterede projekter til frikøb af medarbejdere, eksterne konsulentstøtte mm.

Ekstra ønsker til svage grupper

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har ønsket, at der i budget 2005 afsættes en pulje på 1,0 mill. kr. til ekstra ønsker til svage grupper. Det foreslås, at der anvendes midler til indretning af særlige børnevenlige zoner i de fire handicapcentre målrettet børn med og uden handicap. Det foreslås, at midlerne reserveres i det forventede regnskab 2004 på funktion 5.45 på bevillingsområdet Stofafhængige.

Etniske hjemløse

Det foreslås, at der til styrkelse af indsatsen overfor etniske hjemløse i budget 2005 afsættes 1,0 mill. kr. Midlerne anvendes til kurser for medarbejdere i socialt arbejde med etniske minoriteter, til gennemførelse af en undersøgelse af omfanget af misbrug af rusmidler, særlig khat blandt etniske hjemløse samt til en analyse af årsagerne til, at der blandt indskrevne på kvindekrisecentre er en relativ høj andel af kvinder af fremmed etnisk herkomst. Der reserveres midler til formålet i det forventede regnskab 2004

Køb af flere pladser til handicappede børn

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har ønsket, at der i budget 2005 afsættes 1,6 mill. kr. til køb af flere pladser til handicappede børn. Det forslås, at midlerne anvendes til nedbringelse af salgsbudgettet som følge af, at det ikke har været muligt at sælge det budgetterede antal pladser til andre kommuner og amter. Beløbet, som svarer til 3 pladser, overføres fra det forventede regnskab 2004.

Pjece om sprøjter

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har ønsket, at der i budget 2005 afsættes 0,2 mill. kr. til udarbejdelse af en pjece om sprøjter til omdeling blandt stofmisbrugere. Det er Familie- og Arbejdsmarekdsforvaltningens vurdering, at der ikke er behov for en sådan pjece. Derimod foreslås, at midlerne afsættes til at genindføre, at der i sprøjtesættene indlægges

de såkaldte J-Kie Cards, som indeholder gode råd om sundhedsforebyggelse mm. Der reserveres midler til puljen i det forventede regnskab 2004

Private pasningsordninger

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har ønsket, at der igangsættes en kampagne for private pasningsordninger. Dette foreslås finansieret ved, at der i budget 2005 reserveres et beløb på 0,1 mill. kr. på budgetområde 1.

De reserverede midler foreslås brugt til to initiativer:

1) Informationskampagne overfor børnepassere med henblik på at højne kvaliteten af deres arbejde samt få dem til at være børnepasser i længere tid.

2). Informationskampagne rettet mod virksomheder for at få dem til at oprette institutioner eller puljeordninger i tilknytning til virksomheden.

Ad. 1. Efterspørgslen efter børnepassere i små og mindre pasningsordninger er større end udbuddet af børnepassere. Det vil derfor være relevant at fastholde de kvalificerede børnepassere, der er i ordningen, og samtidig tiltrække nye kvalificerede børnepassere. Dette kan ske ved at fokusere endnu mere på børnepassernes arbejde, støtte op om dem rent fagligt i form af f.eks. netværk, hvor der er rum for en dialog mellem de enkelte børnepassere og repræsentanter fra kommunen. Desuden kan der etableres en møderække med deltagelse af konsulenter/foredragsholder, som kan belyse og perspektivere deres arbejde. Det skønnes at dette arbejde vil koste ca. 40.000 kr. primært til honorar.

Ad. 2. Kommunerne er af Familie- og Forbrugerministeren opfordret til at sætte fokus på information til virksomheder om muligheder for at oprette pasningsordninger. Dette kan enten ske i form af virksomhedsinstitutioner eller puljeordninger. En mulighed vil være at udarbejde målrettet materiale til potentielle virksomheder med oplysninger om, hvad kommunen gør, og hvad virksomhederne skal gøre. Som opfølgning for interesserede kan Info-team holde informations- og planlægningsmøder på de enkelte virksomheder. Det skønnes, at dette arbejde vil koste ca. 60.000 kr. primært til trykning af pjecer og andet informationsmateriale.

Forvaltningen vurderer, at ovenstående to aktiviteter kan højne servicen direkte over for børnepassere og virksomhederne og indirekte overfor borgere. Det vil ske ved, at forældrene får lettere ved at finde en kvalificeret børnepasser.

Opsøgende arbejde i klubber

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har ønsket at sikre, at der afsættes midler til finansiering af opsøgende arbejde i klubber til 10-17 årige. Dette foreslås finansieret ved at reservere 1,0 mill. kr. i det forventede regnskab 2004 og overføre midlerne til budget 2005.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget samt Uddannelses- og Ungdomsudvalget godkendte forslaget om en ny resursemodel for klubområdet på det fælles udvalgsmøde d. 17. november 2004 (FAU 559/2004), herunder at der oprettes en lokalpulje til det opsøgende klubarbejde fra 2005.

Puljen indeholder 4,6 mill. kr., som Uddannelses- og Ungdomsudvalget har afsat til styrkelse af det opsøgende, sociale arbejde fra 2005. Herudover bidrager Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens klubber med et tilsvarende beløb.

I forhold til fordelingen af klubber mellem de to forvaltninger svarer det til, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skal bidrage til lokalpuljen med ca. 1 mill. kr., hvis Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skal bidrage til lokalpuljen i samme omfang som Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Men der er ikke i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetforslag for 20 05 afsat midler til lokalpuljen. Det forudsættes derfor, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens klubber selv bidrager til finansieringen af lokalpuljen med ca. 1. mill. kr., når Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens klubber bliver omfattet af den nye resursemodel fra 2006.

Imidlertid indføres lokalpuljen allerede i 2005, hvor det alene er midler fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, der indgår i puljen. Uddannelses- og Ungdomsudvalget er åbne overfor at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens institutioner i 2005 kan søge ind på puljen.

Lokalpuljen er møntet på det opsøgende klubarbejde blandt udsatte unge. Puljen fordeles mellem bydelene på baggrund af de sociale kriterier, som også anvendes ved tildeling af mønsterbrydningsressourcer på skolerne (kontanthjælpsmodtagere, ikke vestlige børn, antal unge i målgruppen 10-17 år).

Telefontjeneste til etniske minoriteter

Det foreslås, at der overføres 0,05 mill. kr fra det forventede regnskab 2004 til budget 2005 til undersøgelse af behov for etablering af en telefontjeneste/telefonavis rettet mod etniske minoriteter. Dette foreslås finansieret ved at reservere 0,05 mill. kr. i det forventede regnskab 2004.

Ekstraordinær vedligeholdelse

Det foreslås, at der overføres i alt 7,6 mill. kr. fra det forventede regnskab 2004 til budget 2005 til ekstraordinær vedligeholdelse på botilbud på psykisk syge og handicappede. Der reserveres midler til formålet indenfor det samlede mindreforbrug på bevillingsområdet handicappede.

De overførte midler søges overført til at igangsætte en række akutte vedligeholdelsesarbejder på botilbud på handicap- og psykisk sygeområdet.

Ud fra foreliggende sagkyndige vurderinger skønnes det, at der som minimum skal udføres vedligeholdelsesarbejder på handicap- og psykiatriområdet for omkring 36 mill. kr. De mest nødvendige vedligeholdelsesarbejder vil kunne igangsættes for ca. 7,6 mill. kr., såfremt indstillingen i mødekommes. Midlerne vil kunne anvendes til vedligeholdelses- og renoveringsarbejder der vil indebære en bedre ventilation og bedre badeforhold for beboerne i botilbuddene. Der er desuden en række myndighedskrav, heriblandt bemærkninger fra embedslægen om forbedring af bade- og toiletforhold på Tomatvej 5, med henblik på forbedring af hygiejneforhold.

Herudover foreslår Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen at der afsættes beløb til følgende:

Reservepulje

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foreslår at der afsættes 10 mill. kr. til en reservepulje, der skal dække forventet merforbrug på handicapområdet i 2005 samt usikkerheden i regnskabsresultatet som følge af usikkerhed i fht. lønudbetaling (Accenture).

Tomme pladser

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foreslår, at der afsættes 5 mill. kr. til at finansiere det forventede merforbrug i 2005 på bevillingsområdet Servicetilbud til børnefamilier pga. tomme pladser i forvaltningens daginstitutioner.

Arbejdsskader

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foreslår, at der afsættes 2,5 mill. kr. til finansiering af det forventede merforbrug i 2005 under bevillingsområdet Administration vedrørende stigende udgifter til arbejdsskader.

Såfremt ovenstående punkter disponeres, vil der være et mindreforbrug tilbage på 15,7 mill. kr. Det indstilles derfor, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter anvendelsen af dette resterende mindreforbrug som ikke er disponeret i regnskab 2004 med udgangspunkt i bilag 1.

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

ØKONOMI

Emne

Beløb

(i 1.000 kr.)

Fra (bevillingsområde, funktion)

Til

(bevillingsområde, funktion)

Bedre integration i børnehaver

2.500

Børnefamilier med særlige behov, fkt. 5.20.1

Servicetilbud til børnefamilier, fkt. 5.14.1

Kvalitetsudvikling på Sundbygaard

3.000

Voksne med særlige behov, fkt. 5.42.1

Voksne med særlige behov, fkt. 5.55.1

Aktionsforskning på børne- og ungeområdet

1.000

Børnefamilier med særlige behov,fkt. 5.20.1

Administrationsområdet, fkt.6.51.1

Pulje til frivillige på handicapområdet

1.000

Stofafhængige, fkt. 5.45.1

Handicapområdet, fkt. 6.51.1

Efteruddannelse af frontpersonale på handicapområdet

3.000

B02, fkt. 5.20.1

B06, fkt. 5.17, 5.23, 5.32, 5.38, 5.39, 5.50, 5.51 og 6.51

Forskningspulje på Stofafhængighedsområdet

2.000

Stofafhængige, fkt. 5.45.1

Stofafhængige, fkt. 5.45.1

Pulje til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets prioriteringer

1.000

Stofafhængige, fkt. 5.45.1

Handicapområdet fkt. 6.51.1

Projekt etniske hjemløse

1.000

Voksne med særlige behov, fkt. 5.42.1

Voksne med særlige behov, fkt. 5.42.1

Flere pladser til handicappede børn

1.600

B06, fkt. 5.50.1

B06, fkt. 5.17.1

Pjece om sprøjter

200

Stofafhængige, fkt. 5.45.1

Stofafhængige, fkt. 5.45.1

Kampagne for private pasningsordninger

100

Servicetilbud til børnefamilier, fkt. 5.14.1

Servicetilbud til børnefamilier, fkt. 5.14.1

Opsøgende arbejde i klubber

1.000

Servicetilbud til børnefamilier, fkt. 5.14.1

Servicetilbud til børnefamilier, fkt. 5.14.1

Undersøgelse af behov for telefonkontakt til etniske minoriteter

50

Servicetilbud til voksne,fkt. 6.51.1

Servicetilbud til voksne,fkt. 6.51.1

Ekstraordinær vedligeholdelse til psykisk syge- og handicappede bosteder

7.600

Handicapområdet, fkt. 5.50.1

Handicapområdet, fkt. 5.50.1

I det forventede regnskab for 2004 reserveres i alt;

25.050

  

 

ANDRE KONSEKVENSER

Der er ingen andre konsekvenser i sagen

HØRING

Der har ikke været høring i sagen

BILAG

Bilag 1: Liste over Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ekstra ønsker samt Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens ønsker

 

 

Grethe Munk

/

Sven Bjerre

 

 

Til top