Mødedato: 16.03.2005, kl. 19:00

Ansøgning fra Netværksstedet Thorvaldsen (bilag)

Ansøgning fra Netværksstedet Thorvaldsen (bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 16. marts 2005

 

15. Ansøgning fra Netværksstedet Thorvaldsen (bilag)

FAU 118/2005 J.nr. 118/2005

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter, om ansøgningen fra Netværksstedet Thorvaldsen skal indgå på ønskelisten for budget 2006, såfremt der kan findes en økonomisk fordelingsnøgle med Frederiksberg Kommune svarende til halvdelen af det ansøgte beløb.

RESUME

Netværksstedet Thorvaldsen er navnet på en forening, som har eksisteret siden 1996 og huser flere organisationer/projekter – herunder Galebevægelsen, lokalradioen Radioti og en række andre aktiviteter. Det er beliggende på Thorvaldsensvej 60 og råder, sammen med Radioti – Dr. Ablidgaard Allé 15 - over lokaler på ca. 226 kvm.

Netværksstedet Thorvaldsen har ansøgt Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Frederiksberg Kommune om 1.705.560 kr. til dækning af drifts- og lønomkostninger fra 2006 i forbindelse med, at tilskud fra Socialministeriet ophører med udgangen af 2005.

I Frederiksberg Kommune fremlægges sagen i Socialudvalget 7. marts 2005 i forhold til at medinddrage Netværksstedets tilbud i sektorplanen for 2006. Herudover indstiller Frederiksberg Socialforvaltning, at kommunen indgår i forhandling med Københavns Kommune om en medfinansiering.

Netværksstedet Thorvaldsen er det eneste brugerstyrede være- og aktivitetssted for sindslidende i Københavnsområdet og har de sidste år modtaget tilskud fra København Kommunes § 115-midler – senest 75.000 kr. i 2004. Med tilførsel af midler fra Socialministeriet er der igangsat forskellige projekter (herunder produktions-aktiviteter), og der arbejdes med et uddannelses- og udviklingsprojekt med fokus på recovery og brugerstyring.

Ud af ca. 80 brugere er godt halvdelen københavnere.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anser Netværksstedet Thorvaldsen som et godt alternativ til den traditionelle være- og aktivitetstedsramme for psykisk syge i overensstemmelse med nyere tiltag indenfor socialpsykiatrien. Organisatorisk ledes det af en brugerbestyrelse. Hertil kan lægges stedets fokus på (produktions-) aktiviteter og "social recovery" – alle elementer, som gør Netværksstedet til det eneste af sin art i Københavnsområdet.

Såfremt stedet ikke opnår tilskud til driften, må det sandsynligvis indstille sine aktiviteter.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen kan indlede forhandlinger med Frederiksberg Kommune om en fælles finansiering af Netværksstedets Thorvaldsens drifts- og lønudgifter for 2006 og frem svarende til halvdelen af det ansøgte beløb.

Herunder kan det overvejes, om ansøgningen skal indgå som led i en evt. ændring og omlægning i den eksisterende være- og aktivitetstedsramme. En indstilling vil herefter forelægges Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

SAGSBESKRIVELSE

Netværksstedet Thorvaldsen er det eneste brugerstyrede sted for sindslidende i Københavns-området. Grundlaget for stedet er "social recovery" – d.v.s. at der er fokus på den enkeltes ressourcer og på, at brugerne opnår størst mulig økonomisk og social selvstændighed.

Netværksstedet Thorvaldsen er navnet på den forening, som har eksisteret siden 1996 og huser flere organisationer/projekter – herunder Galebevægelsen, lokalradioen Radioti og en række andre aktiviteter. Stedet drives af en brugerbestyrelse. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har et samarbejde med Netværksstedet bl.a. via Dialogforum.

Netværksstedet er beliggende på Thorvaldsensvej 60 og råder, sammen med Radioti – Dr. Ablidgaard Allé 15 - over lokaler på ca. 226 kvm. P.t. er to brugere ansat i skånejob (2x11/timer/uge) og en bruger i fleksjob. Derudover er der ca. fire fuldtidsstillinger på alm. vilkår – beskæftiget af personer "udefra".

Der er ca. 80 brugere – heraf er godt halvdelen københavnere.

Stedet er åbent på hverdage kl. 10 – 16, hvor alle uanset medlemskab kan bruge stedet. Herudover har godt 25 medlemmer nøgle til brug ud over den almindelige åbningstid.

De sidste mange år har Netværksstedets Thorvaldsen modtaget § 115-midler fra Københavns Kommune til delvis dækning af stedets driftsomkostninger.

Siden 2002 har Netværksstedet Thorvaldsen modtaget midler fra Socialministeriet til projektet "det samarbejdende netværk". Ambitionen for projektet har været at omforme stedet fra et frivilligt brugerstyret aktivitetssted til et brugerstyret udviklingssted og gøre projekterne mere udviklingspræget med henblik på at styrke brugernes individuelle udvikling.

Bevillingen har givet stedet mulighed for at ansætte personale og igangsætte projekter, som ellers ikke havde været mulige nemlig:

- Musikstudiet Rooster Music

- Naturkosmetikproduktionen Rosa Gaalica

- Uddannelses- og udviklingsprojekt med særskilt fokus på brugerindflydelse og recovery og

- Dagligstueværter.

Udover en øgning i aktiviteterne på stedet har støtten fra Socialministeriet (jf. CASA-rapport) medvirket til en større afklaring af, hvad det indebærer at være et brugerstyret sted med ansatte og mere viden om og flere metoder til, hvordan "social recovery"-tankegangen kan indarbejdes som bærende princip for aktiviteterne i Netværksstedet.

På længere sigt er det Netværksstedet Thorvaldsens mål langsomt at oparbejde en indtjening ved indtægtsgivende virksomhed (f.eks. musik- og sæbeproduktion) og evt. indgå private sponsor- og partnerskabsaftaler med private virksomheder.

Socialministeriets bevilling kun dækker til og med 2005. Opnår Netværksstedet ikke tilskud fra anden side, må det sandsynligvis lukke. Familie- og Arbejdsmarkeds-forvaltningen vurderer, at netværksstedets aktiviteter og produktionsvirksomhed udvider og kvalificerer viften af dagtilbud til sindslidende i Københavnsområdet. Hertil kan lægges stedets fokus på "social recovery", som gør Netværksstedet til det eneste af sin art i Københavnsområdet i overensstemmelse med nyere tiltag indenfor socialpsykiatrien.

Frederiksberg Kommune fremlægger sagen i Socialudvalget 7. marts 2005 i forhold til at medinddrage Netværksstedets tilbud i sektorplanen for 2006. Herudover indstilles det, at kommunen indgår i forhandling med Københavns Kommune om en medfinansiering.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen kan indlede forhandlinger med Frederiksberg Kommune om en fælles finansiering af Netværksstedets Thorvaldsens drifts- og lønudgifter for 2006 og frem svarende til halvdelen af det ansøgte beløb. Herunder kan det overvejes, om ans&oslas h;gningen skal indgå som led i en evt. ændring og omlægning i den eksisterende være- og aktivitetstedsramme.

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

ØKONOMI

Samlet set ansøger Netværksstedet Thorvaldsen om 1.705.560 kr. årligt. Dette beløb søges finansieret af såvel Frederiksberg Kommune som København Kommune.

Tages der udgangspunkt i en delt finansiering mellem København og Frederiksberg vil det årlige tilskud andrage 852.780 kr. Hertil kommer 75.000 kr. fra København Kommunes § 115-midler – i alt 927.780 kr. årligt.

En indstilling med et konkret økonomisk forslag forelægges udvalget, når resultatet af en evt. forhandling mellem København og Frederiksberg Kommuner foreligger. Det forventes at ske efter sommeren.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

HØRING

Ingen.

BILAG

  • Ansøgning fra Netværksstedet Thorvaldsen af 21. januar 2005 med tilhørende bilag.
  • Brev fra Netværksstedet Thorvaldsen af 24. januar 2005 med tilhørende erfaringsrapport fra CASA.

 

Grethe Munk

/

Sven Bjerre

 

 

 

 

Til top