Evaluering af sprogstimuleringsindsatsen (Fællesindstilling UUU og FAU) (Bilag)

11. Evaluering af sprogstimuleringsindsatsen (Fællesindstilling UUU og FAU) (Bilag)

FAU 105/2005 J.nr. 105/2005

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget,

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i fællesskab fået foretaget en ekstern evaluering af sprogstimuleringsindsatsen vedr. tosprogede småbørn. Det er SFI-Survey, der har udarbejdet evalueringen.

Formålet med evalueringen er at belyse, hvordan et repræsentativt udvalg af tosprogede elever født i 1995 klarer sig fagligt og sprogligt i skolen og i fritiden samt om muligt at afdække i hvilken grad sprogstimuleringsindsatsen har haft effekt på børnenes skolestart.

Det overordnede indtryk, som evalueringens forskellige resultater giver, er, at den overvejende del af børnene, klarer sig godt i fagene dansk, matematik samt natur og teknik og trives godt i skolen. Det er til gengæld begrænset, hvad undersøgelsen kan sige om sprogstimuleringens effekt.

Evalueringen viser bl.a. at:

• Den overvejende del af de tosprogede børn har mødt det danske sprog inden skolestart
• Børn, der har gået i dagtilbud klarer sig lidt bedre i skolen end børn der ikke har gået i dagtilbud
• Børn, der har modtaget sprogstimulering, klarer sig lidt dårligere i skolen end børn, der ikke har fået sprogstimulering
• Den overvejende del af forældrene oplever ikke at være blevet inddraget i sprogstimuleringsarbejdet
• Lærerne vurderer, at halvdelen af børnene klarer sig som en etsproget elev, 25 % klarer sig bedre og 25 % klarer sig dårligere end en etsproget elev
• Ifølge forældrene er 98 % af børnene glade (85%) eller i nogen grad glade (13%) for at gå i skole
• Ifølge lærerne går halvdelen af børnene til modersmålsundervisning
• Ifølge forældrene går 25 % af børnene både i fritidsinstitution og til fritidsinteresser, halvdelen går enten på fritidsinstitution eller til fritidsaktivitet og 25 % går hverken i fritidsinstitution eller fritidsaktivitet

Fra august 1999 blev kommunerne via Folkeskolelovens §4a forpligtet til at tilbyde sprogstimulering til tosprogede småbørn fra fire år. I Københavns Kommune er opgaven fordelt således, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen varetager opgaven over for tosprogede børn i børnehaver, lovens §4a, stk. 4. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen varetager opgaven over for tosprogede børn, der ikke går i børnehave, lovens §4a, stk. 3.

Sprogstimulering til tosprogede småbørn gives, hvis børnene ifølge en sagkyndig vurdering har behov herfor. Sprogstimuleringen gives for at fremme den sproglige udvikling med henblik på tilegnelse af dansk. Formålet med sprogstimuleringen er, at børnene taler og forstår så godt dansk ved skolestarten, at de kan følge med i skolens undervisning og øvrige aktiviteter. Siden 1999 har der været to lovændringer: fra januar 2003 skal tilbuddet gives fra barnet er tre år, hvis det har behov, og fra august 2004 er sprogstimulering blevet obligatorisk, såfremt barnet har behov.

I 1999 sendte 70% af indvandrer- og flygtningefamilierne i Københavns Kommune deres børn i dagtilbud. I august 2004 sendte 75 % af indvandrer- og flygtningefamilierne deres børn i dagtilbud. Der er altså sket en stigningen af andelen af flygtninge- og indvandrerbørn, der indmeldes i et dagtilbud siden indførelsen af loven.

Af "Udviklingsplan for de københavnske folkeskolers arbejde med tosprogede elever" vedtaget i Borgerrepræsentationen maj 2001, fremgår, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i 2004 fremlægger en vurdering af langtidseffekten af den tidlige indsats i henhold til Folkeskolelovens §4a, stk. 3 (børn der ikke går i børnehave).

Af 'Udviklingsplan for Kontoret for service til børnefamilier 2002-2003' fremgår det, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil fremlægge en evaluering af sprogstimuleringsindsatsen på daginstitutionsområdet.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fandt det imidlertid relevant at få gennemført en ekstern evaluering af den samlede sprogstimuleringsindsats i Københavns Kommune. Forvaltningerne nedsatte en fælles styregruppe. SFI-Survey blev tildelt opgaven. I forbindelse med evalueringen nedsatte forvaltningerne tillige en ekstern faglig følgegruppe.

Formålet med evalueringen er at belyse, hvordan et udvalg af tosprogede elever født i 1995 klarer sig fagligt og sprogligt i skolen og i fritiden samt om muligt at afdække i hvilken grad sprogstimuleringsindsatsen har haft effekt på børnenes skolestart.

Det er kendetegnede ved sprogstimuleringsindsatsen i både daginstitutioner og §4a-ordninger, at det pædagogiske personale har metodefrihed. Det betyder, at der er tale om en forskelligartet indsats præget af individuelle metodevalg og organisering af indsatsen. Især på daginstitutionsområdet er indsatsen forskelligt organiseret fra institution til institution og fra bydel til bydel.

Da forvaltningerne ikke registrerer i detaljer, hvordan de forskellige institutioner og ordninger arbejder, har det ikke i forbindelse med denne evaluering været muligt at vurdere effekten af de enkelte metoder.

For at kunne afdække i hvilken grad sprogstimuleringsindsatsen har haft en effekt på børnenes skolestart, er d et nødvendigt at vide, hvilke børn der har modtaget sprogstimulering, samt at kunne sammenligne disse med børn, der ikke har modtaget sprogstimulering.

Udvælgelsen af børn til undersøgelsen skulle derfor indfange tre grupperinger af tosprogede børn:

Der eksisterer oplysninger om, hvilke børn og hvor længe de pågældende børn, har modtaget sprogstimulering i en §4a-ordning i U&U-regi.

Børn, der modtager sprogstimulering i en daginstitution, registreres til gengæld ikke på personnumre. Det betyder, at der ikke foreligger andre oplysninger om børnenes placering i henholdsvis gruppering 2 og 3 end forældrenes angivelser.

Det har vist sig, at en række forældre har været usikre på, om deres børn har deltaget i sprogstimulering i daginstitutionsregi. Derfor har det ikke været muligt at lave sikre sammenligninger af de tre grupper. Muligheden for at sige noget præcist om sprogstimuleringens effekt i forlængelse af denne undersøgelse er derfor begrænset.

Til gengæld tegner undersøgelsen et billede af, hvordan et udvalg af tosprogede elever født i 1995 klarer sig fagligt og sprogligt i skolen og i fritiden og peger på områder og tiltag, hvor forvaltningen kan sætte ind for at øge indsatsen samt skabe bedre muligheder for fremtidige evalueringer.

Evalueringen omfatter 117 tosprogede børn, der er født i 1995 og som i skoleåret 2003/2004 gik i 2. klasse i Københavns Kommune. Børnene har haft mulighed for at modtage sprogstimulering fra august 1999 frem til skolestart i 2001, dvs. maksimalt to år. Eleverne er fordelt på 32 klasser på 23 skoler. Hovedparten af børnene (84%) er født i Danmark.

I evalueringen indgår

Det er forvaltningens overordnede vurdering, at undersøgelsen viser, at de tosprogede børn generelt har fået en positiv start på deres skoleforløb. Til gengæld er det usikkert, i hvilken grad sprogstimulering har haft en betydning, idet der ikke, som nævnt ovenfor, har været mulighed for at foretage sikre sammenligninger med børn, der ikke har modtaget sprogstimulering.

Langt den overvejende del af børnene i undersøgelsen har mødt det danske sprog inden skolestart. Kun forældre til tre børn oplyser, at barnet først kom i kontakt med det danske sprog ved skolestart i 2001. Ifølge forældrene påbegynder hovedparten af børnene deres dansksprogstilegnelse i 2, 3 eller 4 års alderen. Forvaltningerne ser det som et tegn på, at forældrene er interesserede i, at deres børn tilegner sig dansk inden skolestart.

I undersøgelsen sammenholdes oplysninger fra forældre, lærere og testresultater med, om barnet har været i dagtilbud, modtaget sprogstimulering og sprog i hjemmet. Det viser sig, at børn der har gået i dagtilbud klarer sig lidt bedre i testene og har lidt bedre danskkundskaber end børn, der ikke har gået i dagtilbud. Der ses ikke en entydig sammenhæng mellem sprog i hjemmet og hvilke børn, der klarer sig bedst i skolen.

At børn, der har gået i dagtilbud klarer sig bedre, bekræfter, at der fortsat er behov for den indsats, der skal øge andelen af flygtninge- og indvandrer børn indmeldt i et dagtilbud.

Sprogstimulering gives efter behov på baggrund af en sagkyndig vurdering. Det betyder, at det er børn med det ringeste kendskab til dansk, der modtager sprogstimulering. Undersøgelsen viser, at børn, der har modtaget sprogstimulering klarer sig lidt dårligere i testene og har lidt dårligere danskkundskaber end børn, der ikke har fået sprogstimulering.

Det er forvaltningernes vurdering – bl.a. på baggrund af samtaler med skoleledere – at sprogstimuleringsindsatsen har betydet en markant forbedring af de svageste tosprogede børns danskkundskaber sammenlignet med perioden før §4a-indsatsen blev iværksat. Sprogstimuleringsbørnene har stadig et efterslæb i 2. klasse, hvilket er vigtigt at være opmærksom på.

Det tyder på at, der på den ene side er behov for at styrke sprogstimuleringsindsatsen for førskolebørnene. På den anden side viser det, at sprogstimulering inden skolestart ikke alene er løsningen til at forbedre de tosprogede børns resultater i skolen; der vil fortsat være behov for en øget indsats på tosprogsområdet i skolen.

Forældrene oplever ikke i udpræget grad, i forbindelse med sprogstimuleringstilbuddet, at være blevet oplyst om, hvordan de kunne støtte udviklingen af deres barns sprog. 30% af forældrene inden for begge grupper oplyser ikke eller husker ikke, om barnet har modtaget sprogstimulering. Af forældreinterviewene fremgår, at forældrene har været tilfredse med sprogstimuleringstilbuddet, og at deres barn har fået venner i den forbindelse.

I forhold til forældrenes besvarelser finder forvaltningerne det betænkeligt, at nogle forældre tilsyneladende ikke har været bekendt med, at deres barn modtog sprogstimulering. Samt at de ikke i udpræget grad oplever, at de er blevet oplyst om, hvordan de kan støtte deres barns sproglige udvikling.

Af de læseprøver, der er foretaget i forbind else med undersøgelsen, viser det sig, at hovedparten af børnene klarer sig godt eller rigtig godt. En mindre del klarer sig dårligt eller decideret dårligt. Der er en svag tendens til, at børn, der har fået sprogstimulering, klarer sig lidt dårligere, end børn, der ikke har fået sprogstimulering.

Lærerne vurderer, at hovedparten af børnene, 78-86%, er gode til at deltage i danskundervisningen. Mellem 13 og 21% deltager dog modvilligt i at lytte til fortælling og oplæsning, samtale, fortælle selv, læse højt selv samt frilæsning. Langt de fleste børn forstår en almindelig kollektiv besked. Sammenhængen mellem lærernes vurderinger og sprogstimulering er ikke undersøgt i rapporten.

Lærerne har i spørgeskemaet vurderet, hvordan børnene fungerer på dansk i forhold til en etsproget gennemsnitselev. Børnene er blevet vurderet i forhold til seks forskellige forhold på dansk: Lytteforståelse, udtale, ordforråd, samtaleevne, fortælleevne og læseforståelse.

Samlet set vurderer lærerene, at halvdelen af børnene klarer sig som en etsproget gennemsnitselev. Ca. 25 % af børnene klarer sig bedre end en etsproget gennemsnitselev og ca. 25 % klarer sig dårligere.

Sammenhængen mellem lærernes vurderinger af børnenes danskkundskaber og sprogstimulering er også undersøgt.

Overordnet er der ikke nogen væsentlig forskel på, hvordan de børn, der har fået sprogstimulering, klarer sig på dansk i forhold til de børn, der ikke har fået sprogstimulering. Der ses dog en svag tendens til, at børn, der har fået sprogstimulering, klarer sig dårligere, end børn, der ikke har fået sprogstimulering. Dette skyldes, at det er børn med det ringeste kendskab til dansk, der modtager sprogstimulering.

Ifølge lærerne klarer hovedparten af eleverne sig godt i fagene matematik og natur og teknik. Ifølge lærernes vurderinger er ca. halvdelen af børnene gode eller særdeles gode til matematik, 33 % ligger på middel og 15 % klarer sig dårligt. Næsten samme fordeling ses i natur og teknik. Forældrene peger i interviewene på, at de har bedre mulighed for at hjælpe deres børn med matematiklektierne, men rapporten siger ikke noget om, hvorvidt det er de samme børn, der klarer sig dårligt i dansk, matematik samt natur og teknik.

Lærerne oplyser, at 30-35% af eleverne har modtaget supplerende undervisning i dansk som andetsprog i 1. og 2. klasse, 32-35 % har ikke modtaget denne undervisning og for de resterende er det uoplyst, hvorvidt eleverne har modtaget undervisning i dansk som andetsprog.

Selvom hovedparten af børnene klarer sig godt, er det forvaltningernes opfattelse, at resultaterne af læseprøverne samt lærernes vurderinger viser, at der stadig er behov for at styrke undervisningen i dansk som andetsprog. En mindre gruppe af børn klarer sig dårligt eller decideret dårligt, og det er vigtigt at øge indsatsen i såvel førskoletilbuddene som i skolen for at sikre netop disse børns uddannelsesmuligheder. Endelig er det forvaltningernes vurdering, at indsatsen i forbindelse med børns overgang fra børnehave/§4a-ordning til skole/fritidsinstitution på sigt vil være medvirkende til at forbedre skolens muligheder for at tage hånd om børn med en svag dansksproglig udvikling.

Forvaltningerne deler følgegruppens vurdering af, at det er et kendt træk, at mange tosprogede elevers faglige og sproglige vanskeligheder først viser sig på skolens mellemtrin. Den faglige vurdering heraf er, at børnenes forudsætninger for at klare sig bedre på mellemtrinnet og videre i skoleforløbet kan styrkes via et mere systematiseret metodevalg i førskoletilbuddene, men at dette aldrig ville kunne erstatte undervisningen i dansk som andetsprog i skolen samt betydningen af modersmålsundervisning.

Lærernes opfattelse af skole-hjemsamarbejdet er, at der er en god kontakt mellem skole og hjem. Ifølge lærerne er forældrene overvejende positive over for skolen.

Ifølge forældrene er langt de fleste børn (85%) glade for at gå i skole og 13 % er i nogen grad glade for at gå i skole. Lærerne opfatter de fleste børn som positiv indstillede over for skolen. Af interview med forældre og børn fremgår det, at børnene er overvejende glade for skolen. Forældrene peger dog også på forhold ved skolen, som de gerne vil have ændret på, bl.a. det sociale klima.

Lærerne betegner til gengæld det sociale klima i klassen som godt eller almindelig godt i 30 af undersøgelsens 32 klasser. De fleste af børnene leger både med et- og tosprogede børn. Helhedsindtrykket fra børneinterviewene er, at børnene trives i deres klasser.

Forvaltningerne finder det positivt, at den overvejende del af børnene ifølge forældrenes udsagn er glade for at gå i skole samt at samarbejdet mellem skole og hjem er velfungerende. Dog skal det bemærkes, at nogen forældre i interviewene også er kritiske over for forhold på deres barns skole, hvilket Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen er opmærksom på.

Om barnets sprog i hverdagen viser undersøgelsen, at størsteparten af børnene får talt meget dansk. Det sker i hjemmet med søskende, i skolen, på fritidsinstitution og med venner. Af børneinterviewene fremgår, at de fleste børn selv mener, at de er bedst til at tale dansk. Lidt over halvdelen mener, de er gode til at tale deres modersmål og fortæller, at de ofte taler modersmål med forældrene. Af interviewene med forældrene fremgår, at børnene taler meget dansk med deres søskende, og at forældrene gerne vil have, at børnene taler modersmål i hjemmet.

Det fremgår, at 52 % af børnene taler mest modersmål med deres mor og 37 % af børnene taler mest modersmål med deres far. 30 % af børnene taler lige ofte modersmål og dansk med forældrene. 15 % af børnene taler mest dansk med deres mor og 25 % taler mest dansk med deres far. Kun 3 % af børnene taler mest modersmål med deres søskende. Det er forældrenes vurdering, at 64 % af børnene er bedst til at tale dansk og kun 3% bedst til at tale modersmål. Denne oplysning er ikke en faglig vurdering af børnenes dansk sproglige niveau, men er med til at tegne et billede af forældrenes syn på deres børn sprog.

Ifølge lærerne går halvdelen af børnene til modersmålsundervisning.

Af b&osl ash;rneinterviewene fremgår, at børnene nærmest opfatter det som en selvfølge at tale dansk i skolen, så læreren og andre børn kan forstå, hvad der bliver sagt. 21% af børnene taler ifølge lærerne ind imellem modersmål i klassen, 20% har ikke mulighed herfor, 22% har mulighed, men må ikke for deres lærer. 36 % har mulighed for at tale modersmål i klassen, men gør det ikke.

Forvaltningernes opfattelse af resultaterne af børns anvendelse af modersmål og andetsproget dansk er, at de viser en stor variation og individualitet i, hvornår børnene anvender det ene sprog frem for det andet sprog. Det ser ud som om, at børnene er bevidste om, hvornår og i hvilke situationer de forskellige sprog anvendes.

Endelig finder forvaltningerne det betænkeligt, at der ifølge lærerne er 22% af børnene, der har mulighed for at tale deres modersmål i skolen, men som – i modstrid med den vedtagne politik - ikke må det for deres lærer(e).

En del af evalueringens formål er at belyse, hvordan børnene klarer sig i fritiden. Der er derfor spurgt til børnenes fritidsinteresser. Det viser sig, at 25% går både i fritidsinstitution og til fritidsinteresser, halvdelen går enten på fritidsinstitution eller til fritidsaktivitet og 25% går hverken i fritidsinstitution eller fritidsaktivitet. 73 % af forældrene mener, at deres barn trives i høj grad, og 25% mener, at deres barn trives i nogen grad. Forvaltningerne finder, at der fortsat er behov for at opfordre familierne til at i højere grad at anvende fritidsinstitutioner og fritidsaktiviteter.

Forvaltningerne finder ligesom følgegruppen, at der er behov for, at indholdet i sprogstimuleringsindsatsen både i dagtilbud og §4a-ordninger systematiseres, og at indholdet gøres bekendt for børnehaveklasselederne. Forvaltningerne finder dog ikke, at der er behov for bindende indhold. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er dog åben over for muligheden for at indføre et antal bindende metoder i daginstitutionsregi. Dette kunne fx være historiefortælling, højtlæsning, omverdensforståelse og dialogiske kompetencer hos børnene.

Forvaltningerne er enige i at søge at styrke forældreinddragelsen.

Ved fremtidige evalueringer vil følgegruppens kritikpunkter blive inddraget i planlægningsfasen.

Forvaltningerne er enige i følgegruppens sidste anbefaling vedrørende indsatsen i daginstitutionerne.

Forvaltningerne fremlægger forslag til forbedringer i to selvstændige indstillinger til de to udvalg på dette møde.

Tiltag i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

Siden indførelsen i 1999 har det pædagogiske personale foretaget en individuel vurdering af tosprogede børn, når børnene fylder 4 år (fra 2003 fra 3 år). Fra medio 2003 har forvaltningen indført tre nye vurderingsskemaer. For at følge det enkelte barns udvikling bliver børn, der ifølge den første vurdering har behov, herefter vurderet én gang om året, så længe de har behov.

For at informere det pædagogiske personale om indsatsen har forvaltningen siden 2000 udgivet et nyhedsbrev (Sigt efter månen) til alle daginstitutioner og siden medio 2003 oprettet en hjemmeside, der informerer personalet om sprogstimulering og integration (www.kk.dk/buintegration).

Siden 2003 har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udover kurser i sprogstimulering tilbudt kurser i flerkulturel pædagogik. Formålet med disse kurser er bl.a. at styrke det pædagogiske personales kompetencer til at samarbejde med forældre med etnisk minoritetsbaggrund.

Tiltag i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen

Fra 2003 er der i §4a- ordningerne, for børn, der ikke går i børnehave, indført "mødreinddragelse". Formål er at inddrage mødrene i arbejdet med børnene for derigennem at oplyse om, hvorledes familierne kan styrke barnets sprogtilegnelse der- hjemme.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har sat fokus på undervisningen i dansk som andetsprog i børnehaveklassen ved at tilbyde børnehaveklasseledere et 120 timers kursus. Kurset er startet i efteråret 2004.

Tosprogede forældre har i efteråret 2004 modtaget en særlig pjece med oplysninger om de pædagogiske tilbud i fritidshjem og KKFO.

Sagstypen er ikke omfattet af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

Evalueringen har kostet i alt 479.238,77 kr. Beløbet dækker over følgende udgifter:

Udgiften er fordelt ligeligt mellem de to forvaltninger inden for deres afsatte puljer til sprogstimuleringsaktiviteter

Det foreslås, at indstillingen og evalueringsrapporten sendes til orientering for Integrationsrådet og Det rådgivende Integrationsudvalg.

Ingen

• Rapporten: Evaluering af Københavns Kommunes sprogstimuleringsindsats overfor tosprogede børn født i 1995