Ansøgning til Socialministeriet om midler til etablering af døgntilbud til stærkt kriminelle under 15 år (bilag)
Ansøgning til Socialministeriet om midler til etablering af døgntilbud til stærkt kriminelle under 15 år (bilag)
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 15. september 2004
5. Ansøgning til Socialministeriet om midler til etablering af døgntilbud til stærkt kriminelle under 15 år (bilag)
FAU 435/2004 J.nr. 435/2004
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen sender vedlagte ansøgning til Socialministeriet om i alt 22,5 mill. kr. til at etablere og drive 8 døgnpladser til kriminelle under 15 år
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at såfremt Socialministeriet imødekommer ansøgningen, skal driften af den nye institution finansieres ved gradvist stigende kompenserende besparelse på lokalcentrenes døgnplejebudget (Budgetområde 2, ramme 6.01)
RESUME
Under udarbejdelsen af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens Satspuljeansøgning "Med Familien i Centrum" aftalte Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Socialministeriet, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen senere ville ansøge Socialministeriet om midler til etablering af specialiserede døgnpladser til stærkt kriminelle børn og unge under 15 år. At Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil udarbejde og fremsende denne ansøgning fremgår eksplicit i selve Satspuljeansøgningen (s. 37).
Den nye døgninstitution skal dels have en akutfunktion, således at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen kan reagere hurtigt og konsekvent overfor de helt unge alvorligt kriminelle, og dels have intensive behandlingspladser, der kan bringe de unge i en positiv udvikling væk fra kriminalitet og mod en integration i samfundslivet.
Aktuelt anbringes enkelte af disse unge i sikret regi mens hovedparten anbringes på private, socialpædagogiske døgninstitutioner, finansieret via lokalcentrenes døgnplejeramme (Budgetområde 2, ramme 6.01).
Anvendelsen af døgnplejeplaceringer i privat regi indebærer, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har begrænset indflydelse på prisudviklingen, visitationen og den pædagogiske praksis på disse anbringelsessteder, og samtidig giver det Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen begrænsede muligheder for metodeudvikling, videns- og erfaringsopsamling omkring denne meget vanskelige målgruppe.
Ingen af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens eksisterende døgninstitutioner vurderes hverken mht. beliggenhed eller størrelse at være egnede til at omlægge til formålet. Følgelig er det hensigtsmæssigt at etablere en ny institution.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har på den baggrund udarbejdet en ansøgning til Socialministeriet om midler til etablering og opstart af i alt 8 højt specialiserede døgnpladser til målgruppen, hvoraf 3 er akutpladser og 5 er behandlingspladser.
Tabel 1: Udgifter til etablering og drift
Mill. kr. | |
Etableringsudgifter | 9,0 |
Driftsudgifter, årligt | 9,0 |
Tabel 2: Årlig pladspris
Mill. kr. | |
Behandlingspladser, årlig pladspris | 1,0 |
Akutpladser, årlig pladspris | 1,3 |
Tilsvarende pladser til stærkt kriminelle unge, fx på de socialpædagogiske opholdssteder Solhaven og Kanonen, koster almindeligvis ca. 1,1 mill. kr. årligt for en døgnplacering og ca. 1,5 mill. kr. årligt for en akutplacering.
En placering i sikret regi koster aktuelt mellem 1,5 og 1,8 mill. kr. årligt.
Disse anbringelser finansieres over lokalcentrenes døgnplejeramme (Budgetområde 2, ramme 6.01).
De nye døgnpladser skal kvalitetsmæssigt være bedre end disse socialpædagogiske opholdssteder, og desuden imødekomme Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens behov for akutte foranstaltninger, når en ung begår alvorlig kriminalitet.
Den årlige kapacitet på disse pladser er 12 unge i kortere akutforløb og 5 unge i længerevarende behandlingsforløb.
I København anslår Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at der løbende er mellem 25 og 30 børn og unge i alderen 12 – 14 år, der tilhører målgruppen, og som kan profitere af dette tilbud.
Institutionen forventes at åbne ved årsskiftet 2005-2006.
Tabel 3: Ansøgning til Socialministeriet i alt
2005 | 2006 | 2007 | 2008 | I alt i mill. kr. | |
Etablering af ny institution | 9,0 | 0 | 0 | 0 | 9,0 |
Drift i opstartsperioden | 0 | 6,75 | 4,50 | 2,25 | 0 |
I alt i mill. kr. | 9,0 | 6,75 | 4,50 | 2,25 | 22,5 |
Tabel 4: Finansiering af drift af 8 nye døgnpladser til stærkt kriminelle under 15 år
2006 | 2007 | 2008 | 2009 og frem | I alt i mill. kr. | |
Ansøgning til Socialministeriet | 6,75 | 4,50 | 2,25 | 0 | 13,50 |
Omplacering på lokalcentrenes døgnplejebudget (BO 2, ramme 6.01) fra køb af pladser på private opholdssteder til køb af pladser på egen institution | 2,25 | 4,50 | 6,75 | 9,0 | 22,50 |
Årlig driftsudgifter i mill. kr. | 9,0 | 9,0 | 9,0 | 9,0 | 36,0 |
SAGSBESKRIVELSE
1. Ny døgninstitution til stærkt kriminelle unge under 15 år
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen oplever et voksende behov for at etablere et døgntilbud til stærkt kriminelle under 15 år i eget regi. Det skyldes dels behovet for at sikre kvaliteten i arbejdet med målgruppen, dels for at imødekomme befolkningens retsfølelse og de politiske udmeldinger om en mere offensiv kurs overfor de helt unge kriminelle og dels for at sikre et realistisk forhold mellem pris og kvalitet.
Konkret havde Familie- og Arbejdsmarkedsforv altningen i årene 2002 – 2003 en række sager med meget kriminelle unge under 15 år, som forvaltningen havde svært ved at rumme. I denne forbindelse blev det besluttet, at 10. kontor skulle arbejde videre med mulighederne for at omlægge en af forvaltningens institutioner til denne målgruppe. Driften skulle finansieres via de midler der blev brugt til køb af pladser til målgruppe på private opholdssteder.
De efterfølgende forhandlinger med en konkret selvejende institution viste, at det ikke var muligt at omlægge institutionen. Yderligere viste en gennemgang af forvaltningens øvrige institutioner, at der ikke var andre velegnede institutioner der kunne omlægges grundet størrelse, placering og/eller pædagogik.
1.1 Ansøgningens historik
Under udarbejdelsen af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens satspuljeansøgning "Med Familien i Centrum" var der løbende kontakt mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Socialministeriet.
Ved disse drøftelserne med Socialministeriet fremlagde Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen et ønske om at få etableret en specialinstitution til kriminelle unge under 15 år. I forhandlingsforløbet anbefalede Socialministeriet, at denne institution ikke blev en del af den egentlige ansøgning, da der ikke ville være opbakning hertil. I stedet blev det aftalt, at forvaltningen senere fremsendte en separat ansøgning herom, ligesom at det i satspuljeansøgningen (s. 37) eksplicit nævnes, at Københavns Kommune vil fremsende en sådan ansøgning. Dette er tillige fremgået af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets behandling af satspuljeansøgningen.
På daværende tidspunkt var der en mulig finansieringskilde via en afsat pulje i Socialministeriet. Denne pulje blev efterfølgende præciseret til alene at omhandle private opholdssteder til etniske børn og unge. Socialministeriet meldte derfor ud, at man ikke kunne se hvor en evt. finansiering kunne finde sted.
Det er baggrunden for, at vedlagte ansøgning trods manglende finansieringskilde – er udarbejdet og foreslås fremsendt til Socialministeriet.
1.2. Institutionens målgruppe
Institutionens målgruppe er børn og unge under 15 år, der udviser alvorlig kriminel adfærd fx i form af vold, overfald og/eller røverier.
Personlighedsmæssigt har den enkelte unge ofte svære personlighedsforstyrrelser – herunder manglende evne til at mestre sociale relationer, et fravær af empati og en personlighedsstruktur, der ligger i grænselandet til psykiatriske lidelser.
Socialt er gruppen karakteriseret ved at have et ringe – og ofte negativt – socialt og familiemæssigt netværk og en ophobning af dårlige erfaringer med det etablerede samfundsliv – herunder skole og institutioner.
Dermed har gruppen behov for såvel et højt kvalificeret psykologisk behandlingstilbud, et relevant uddannelsestilbud og en massiv støtte til at udvikle sociale færdigheder.
Samtidig har samfundet krav på, at disse stærkt kriminelle unge fjernes fra gademiljøet
1.3. Forvaltningens hidtidige anbringelsespraksis overfor denne målgruppe
En stor gruppe af de børn og unge, der har en stærkt kriminel adfærd, anbringes udenfor hjemmet.
Hovedparten af disse unge anbringes aktuelt på private, socialpædagogiske døgninstitutioner. Enkelte anbringes i kortere perioder på sikrede institutioner jf. bekendtgørelsen om magtanvendelse (Bek. nr. 620 af 21.6 2001). Placeringen i sikret regi af unge under den kriminelle lavalder sammen med unge over den kriminelle lavalder vurderes dog som pædagogisk meget kompliceret.
Uanset om de under 15-årige placeres på et socialpædagogisk opholdssted eller på en sikret institution finansieres anbringelsen via lokalcentrenes døgnplejebudget (Budgetområde 2, ramme 6.01).
1.4. Institutionens struktur, pædagogik og hverdag
Institutionen har to bestanddele. Dels en akutfunktion med 3 pladser og dels et døgntilbud med 5 pladser
Akutfunktionen skal sikre, at særligt kriminelle unge under 15 år øjeblikkeligt kan fjernes fra miljøet og der skabes rammer for at tilrettelægge den fremtidige indsats. Varigheden af en sådan akutplacering vil typisk være 2-3 måneder.
Behandlingspladserne skal rumme og fastholde unge under 15 år, der begår alvorlig kriminalitet, i længerevarende behandlingsforløb af ca. 1 års varighed.
Institutionen er ikke fysisk sikret, men institutionens personalenormering og organisation skal sikre, at der skabes "en menneskelig mur" af vedholdende, konsekvente og troværdige voksne.
De unges hverdag skal være struktureret og meningsfuld og samspille med en relevant behandlingsindsats og et klart fokus på at skabe et realistisk fremtidsperspektiv, hvor den unge er positivt integreret i samfundslivet.
Hverdagen skal bære præg af højt, forudsigeligt og individuelt tilrettelagt aktivitetsniveau med fokus på tilegnelsen af skolefærdigheder og positive sociale kompetencer.
Den pædagogiske praksis skal funderes på et klart humanistisk idegrundlag, skabelsen af et omsorgsfuldt og støttende miljø og klare gennemskuelige normer og regler, hvor såvel tilpasning som regelbrud har mærkbare og forståelige (positive hhv. negative) konsekvenser for den unge.
Disse faglige ambitioner og visioner forudsætter en tilstrækkelig personalenormering, et højt fagligt niveau og fortsat faglig udvikling.
Institutionen placeres geografisk i en vis afstand fra København m.h.p. at sikre, at de unge fjernes fra det miljø, hvor de kriminelle aktiviteter er foregået.
1.5. Formål med etableringen af en ny institution i eget regi
Fordelene ved at etablere dette tilbud i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens eget regi er flere:
- Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil få langt større indflydelse på det pædagogiske og behandlingsmæssige indhold hhv. på målgruppe og visitationen. Denne indflydelse er begrænset ift. de private tilbud, forvaltningen typisk benytter i dag
- Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil få yderligere mulighed for at få erfaringer og viden om indsats og metoder i arbejdet med denne målgruppe
- Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens vil ift. de helt unge have et alternativ til de pædagogiske observationer, der i dag foregår på de sikrede institutioner sammen med unge over den kriminelle lavalder.
MILJØVURDERING
Indstillingen vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.
ØKONOMI
Tabel 5: Etableringsudgifter
< TD WIDTH="20%" VALIGN="TOP"> | |
Køb og istandsættelse af egnede faciliteter | 7,0 |
Montering | 0,8 |
Køb af autocamper og/eller bil | 0,5 |
Rekruttering | 0,1 |
Kompetenceudviklingsforløb | 0,6 |
Etablering i alt | ,0 |
Tabel 6: Driftsudgifter
Mill. kr. årligt | |
Løn ledelse/socialrådgiver | 0,8 |
Løn 8 pædagogisk personale (ny løn) | 2,8 |
Løn 4 (fag)lærere | 1,6 |
Løn projektansatte – ramme | 2,5 |
Løn TAP | 0,3 |
Drift – grund | 0,5 |
Aktiviteter/ture | 0,3 |
Supervision/kompetenceudvikling | 0,2 |
Årlig drift i alt | ,0 |
Tabel 7: Årlig pladspris
Mill. kr. årligt | |
Behandlingspladser, pladspris | 1,0 |
Akutpladser, pladspris | 1,3 |
Tilsvarende pladser til stærkt kriminelle unge, fx på de private socialpædagogiske opholdssteder Solhaven og Kanonen, koster almindeligvis ca. 1,1 mill. kr. årligt for en behandlingsplads og ca. 1,5 mill. kr. årligt for en akutplacering.
En placering i sikret regi koster aktuelt mellem 1,5 og 1,8 mill. kr. årligt.
Tabel 8:
Årlig kapacitet på ny institutionÅrlig kapacitet | |
Akutforløb, gennemsnitlig varighed ca. 3 måneder | 12 |
Behandlingsforløb, varighed ca. 12 måneder | 5 |
Finansieringsforslag
Socialministeriet ansøges om i alt 22,5 mill. kr. over en periode på 4 år, dvs. fra 2005 – 2008 9,0 mill. kr. til finansiering af etableringsudgifter og om i alt 13,5 mill. kr. til opstart af driften.
Tabel 9: Ansøgning til Socialministeriet i alt
2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | I alt i mill. kr. | |
Etablering af ny institution | 9,00 | 9,00 | ||||
Drift i opstartsperioden | 6,75 | 4,50 | 2,25 | 0 | 0 | |
I alt i mill. kr. | 9,00 | 6,75 | 4,50 | 2,25 | 0 | 22,50 |
Etableringen af pladser i eget regi til denne målgruppe vil indebære et tilsvarende mindreforbrug på lokalcentrenes døgnplejeramme, som aktuelt finansierer anbringelserne af de børn og unge fra målgruppen, der i dag placeres på socialpædagogiske opholdssteder.
Finansieringen vil således kunne ske indenfor lokalcentenes eksisterende ramme (BO2, ramme 6.01), ved en omplacering fra køb af pladser på opholdssteder i privat regi til køb af pladser på Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens egen institution.
Tabel 10: Finansiering af drift af 8 nye døgnpladser til stærkt kriminelle under 15 år
2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 og frem | I alt i mill. kr. | |
Ansøgning til Socialministeriet | 6,75 | 4,50 | 2,25 | 0 | 13,50 | |
Omplacering på lokalcentrenes døgnplejebudget (BO 2, ramme 6.01) fra køb af pladser på private opholdssteder til køb af pladser på egen institution | 2,25 | 4,50 | 6,75 | 9,0 | 22,50 | |
Årlig driftsudgifter i mill. kr. | 9,0 | 9,0 | 9,0 | 9,0 | 36,0 |
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Ingen
BILAG
- Ansøgning til Socialministeriet om midler til etablering af døgnpladser til kriminelle børn og unge under 15 år.
Grethe Munk
/
Carsten Stæhr Nielsen