Behandling af rapport om fastlæggelse af indholdet i klubarbejdet med socialt udsatte unge herunder socialt udsatte unge fra etniske minoriteter på baggrund af høring (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 15. maj 2002

 

Sager til beslutning

9. Behandling af rapport om fastlæggelse af indholdet i klubarbejdet med socialt udsatte unge herunder socialt udsatte unge fra etniske minoriteter på baggrund af høring (Bilag)

FAU 230/2002 J.nr. 230/2002

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget,

at rapport om fastlæggelse af indholdet i klubarbejdet med socialt udsatte unge herunder socialt udsatte unge fra etniske minoriteter vedtages med de præciseringer af klubbernes opgaver og med de justeringer af mål samt handleplan som høringssvarene har givet anledning til

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 28. november 2001

Kontorchef Anders Kirchhoff (FAF) og Marie Thun (UUF) deltog under punktets behandling.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede, at sagen sendes i høring med høringsfrist til 31. januar 2002, hvorpå sagen igen forelægges udvalgene.

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 28. november 2001:

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede, at sagen sendes i høring med høringsfrist til 31. januar 2002, hvorpå sagen igen forelægges udvalgene.

Karen A. Hækkerup (A) ønskede følgende protokolleret: " "Pigernes rum" i klubberne er uden tvivl vigtig at sikre i klubberne. Men da der jo er stærke såvel som svage piger, mener jeg, at det ville være lige så fornuftigt, hvis høringssvarene forholdt sig mere overordnet til: Er der blandt de unge – piger som drenge – behov for selvstændige aktiviteter for at sikre deres "rum" i klubben."

RESUME

Med henblik på at udvikle klubbernes arbejde over for socialt udsatte unge har en fælles arbejdsgruppe mellem Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udarbejdet en rapport om klubarbejdet med udsatte unge.

I rapporten beskrives klubbernes basisorganisering og opgaver, og der er udarbejdet forslag til mål og resultatmål for klubarbejdet samt handleplan i forhold til disse.

Rapporten har været til høring i klubberne i Københavns Kommune fra medio december 2001 til ultimo januar 2002.

På baggrund af høringssvarene har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Familieog Arbejdsmarkedsforvaltningen præciseret beskrivelsen af de opgaver, som klubberne fremover skal løse og justeret i målene samt i handleplanen vedrørende implementering af rapportens anbefalinger.

Som en konsekvens af høringssvarene præciseres det, at opgaven vedrørende vejledning om uddannelsesforløb for klubbernes vedkommende handler om at skabe en atmosfære for at tale uddannelse. Endvidere justeres opgaven vedrørende formidling af fritidsjobs således at den alene skal løses af ungdomsklubberne, men ikke af fritids- og juniorklubberne.

Klubberne vil modtage et svar på høringssvarene fra forvaltningerne.

SAGSBESKRIVELSE

Hensigten med rapport om fastlæggelse af indholdet i klubarbejdet med socialt udsatte unge herunder socialt udsatte unge fra etniske minoriteter er at give klubberne en klar rolle i forhold til de unges fritidsliv og at anvise konkrete handlemuligheder i forhold til klubarbejdet med de udsatte unge.

I rapporten er beskrevet klubbernes basisorganisering og opgaver samt udarbejdet forslag til mål og resultatmål for klubarbejdet samt handleplan i forhold til disse.

Rapporten har været i høring i klubberne i Københavns Kommune fra medio december 2001 til ultimo januar 2002.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har modtaget 38 høringssvar i forhold til rapporten.

32 af svarene er fra klubberne (nogle svar repræsenterer klubberne fra en bydel), og 6 svar er fra henholdsvis BUPL (Børne- og Ungdoms Pædagogernes Landsforbund) og LFS (Landsforeningen For Socialpædagoger) i fællesskab, SBBU (Socialt Boligbyggeris Børne- og Ungdomsklubber), Skole- og Ungdomsvejledningen i U&U, fra en institutionsbestyrelse, fra en forælder til et klubbarn i en basisgruppe, og endelig fra Det Sociale Brugerråd i Københavns Kommune. Det seneste svar er modtaget den 26. februar 2002.

Uddybning af indstilling

Høringssvarene vil i det følgende være behandlet på følgende måde: Først svares på to gennemgående kommentarer i høringssvarene. Dernæst gennemgås og behandles hovedtrækkene i høringssvarene i forhold til opgaverne i rapporten. Til sidst redegøres for en række øvrige bemærkninger.

To gennemgående kommentarer

Klubbernes høringssvar:

Næsten samtlige høringssvar har enslydende kommentarer i forhold til to områder: 1) Målgruppen og 2) Klubbernes og lokalområdernes forskellighed.

I forhold til målgruppen udtrykkes i høringssvarene bekymring for, at det kan være vanskeligt at tiltrække og fastholde de velfungerende unge, hvis indsatsen målrettes en stor andel af udsatte unge.

Forvaltningernes svar:

Arbejdet med de socialt udsatte unge, har altid været en væsentlig del af klubbernes arbejde, og det skal det fortsat være. Klubtilbuddet skal have en bred appel for at tiltrække de udsatte unge.

Klubbernes målgruppe er alle grupper af unge:

"Klubberne skal være et tilbud til de stærke, til de svage, til piger og drenge, et tilbud til de stille og de larmende unge, til danske unge og til unge fra etniske minoritetsgrupper. Unge er forskellige. Samtidig har klubberne en særlig forpligtigelse over for de unge, som af forskellige grunde har brug for hjælp fra professionelle til at etablere en konstruktiv dialog med andre unge" (rapportens afsnit 4.2, side 10).

Klubbernes høringssvar:

I forhold til klubbernes og lokalområdernes forskellighed gives i høringssvarene udtryk for, at der bør tages hensyn til klubbernes og lokalområdernes forskellighed i forhold til opgaveløsningen. Nogle klubber anfører, at en del af opgaverne ikke kan løses af den enkelte klub, men kun af klubberne i bydelen i fællesskab.

Forvaltningernes svar:

Opgaverne, der er beskrevet i rapporten, er de opgaver, der skal være omdrejningspunktet for klubarbejdet i den enkelte klub. Det er således en afgørende forudsætning, at den enkelte klub forholder sig til løsningen af de opgaver, der er beskrevet i rapporten. Men vægtningen af opgaverne og metoderne til at løse opgaverne skal foretages lokalt i klubberne og bydelene og vil derfor variere fra klub til klub og ud fra lokalområdernes forskellighed:

"For at realisere målsætningerne er det nødvendigt at omdefinere og tydeliggøre indholdet i klubtilbudet. Det er endvidere nødvendigt at fastlægge ensartede rammer for alle klubber for de fire elementer, som klubtilbudet skal bestå af. Indenfor rammerne er (og skal der være) store frihedsgrader" (rapportens afsnit 4.3, side11).

Formålet med at beskrive opgaverne i rapporten har derfor også været at få klarlagt ensartede rammer for klubarbejdet, som gør det muligt at appellere bredt til de unge, samtidig med at man kan leve op til forpligtelsen over for de udsatte unge. Indenfor de beskrevne mål og rammer vil det i hver klubs årsplan fremgå, på hvilken måde og i hvilket omfang hver af opgaverne løses. Det betyder, at opgavesammensætningen kan løses og vægtes forskelligt, og at hver klub og hvert lokalområde dermed kan få hver sin særlige profil.

Kommentarer til de enkelte opgaver

Der er indkommet høringssvar hovedsagelig i forhold til nedenstående opgaver:

• Åbent tilbud
• Projekter
• Dialog med unge uden for klubben
• Forsøg med kontingentpraksis
• Lektiestøtte
• Vejledning om uddannnelsesforløb
• Formidling af fritidsjobs

I det følgende gennemgås hovedtrækkene i høringssvarene, som knytter sig til opgaverne. Hver enkelt opgave gennemgås på følgende vis:

• Først gengives kort opgavens indhold
• Dernæst gennemgås høringssvarenes generelle indhold og argumentation
• Til sidst redegøres for forvaltningernes bemærkninger/svar dertil.

Åbent tilbud

Opgavens indhold:

Et tilbud, der ikke kræver medlemskab, men hvor døren er åben, så de unge mere uforpligtende kan kigge ind og få kontakt med andre unge.

Klubbernes høringssvar:

Mange af ungdomsklubberne giver i deres høringssvar udtryk for, at et åbent tilbud er en udfordrende opgave. Flere mener endvidere, at denne opgave løses bedst bydelsvis, og foreslår, at der i hver bydel oprettes et åbent ungehus, hvor de øvrige klubber m.v. kan benytte fx fotorum, musikrum m.v. Ungehuset kan endvidere være base for bydelens opsøgende team. Derudover kan tilknyttes professionelle fagpersoner i forhold til forskellige rådgivnings- og vejledningsfunktioner, fx Skole- og Ungdomsvejledning, socialrådgiver, Arbejdsformidling, lærere m.v. Der henføres til, at sådanne modeller med succes er etableret i for eksempel Malmø og Stockholm. Enkelte klubber foreslår alternativt, at de relevante fagpersoner til rådgivnings- og vejledningsfunktionerne kommer i nogle af klubberne, således at de tilbydes i det allerede etablerede klubregi.

Endelig mener enkelte ungdomsklubber og flere fritidsklubber, at der er behov for flere fritidsklubpladser og nogle ungdomsklubtilbud, der også er åbent i dagtimerne.

Stort set alle fritidsklubberne beskriver, at hvis de er en lille fritidsklub, eller en overbygning til et fritidshjem, så har de sjældent ledige pladser, men snarere en merindskrivning. De finder det derfor svært at kunne etablere et åbent tilbud. Enkelte mener endvidere, at et åbent tilbud i den lille klub kan true muligheden for at fastholde tilbudet som et trygt sted at være.

Forvaltningernes svar:

Ideen med åbne tilbud er at signalere åbenhed og tilgængelighed for de unge, som ikke umiddelbart er tiltrukket af et mere forpligtende medlemskab. Det kan have form af en café, tilbud om lektielæsning, åbent hus arrangementer etc. Det er der flere gode erfaringer med i både store og små klubber. Det er klart, at den store klub kan etablere mere omfattende åbne tilbud end den mindre klub. Men det er vigtigt at fastholde, at både den mindre og den store klub har den opgave. Den enkelte klub skal have mulighed og tid til at udforme deres egen strategi for indholdet i det åbne tilbud.

Projekter

Opgavens indhold:

Et projekttilbud, der giver mulighed for at føre de unges ideer ud i praksis, for eksempel arrangementer, aktiviteter eller udflugter for de unge i lokalområdet.

Klubbernes høringssvar:

Flere ungdomsklubber gør opmærksom på, at det i nogle byområder kun er hver tredje ung over 14 år, der anvender et klubtilbud. Disse klubber savner derfor en præcisering af forventningerne til opgaven. Flere af ungdomsklubberne savner endvidere, at der også stilles krav om forpligtelse i det lokale samarbejde over for samarbejdsparterne lokalcentret og skolen.

Forvaltningernes svar:

Det lokale samarbejde med skole og lokalcenter er vigtig, men kan ikke erstatte klubbernes særlige ansvar for de unges fritid. De unge, som klubberne skal lave projektaktivitetet med er både almindelige unge og de unge, som klubberne taler om, når de mødes i SSP-regi og de unge, der "hænger" omkring klubben uden at komme inden for mv.

Klubbernes projektarbejde skal udformes i naturlig forlængelse af klubbernes opgavesæt, dvs. at arbejdet skal tage udgangspunkt i de unges fritidsliv:

"Et projekttilbud, der giver mulighed for at føre unges idéer ud i praksis. Det kan være større arrangementer, udflugter med unge, som ikke er medlemmer eller aktiviteter for en gruppe af unge i lokalmiljøet, som ikke benytter klubben. (…). Det kan være en særlig indsats over for en enkelt eller få unge i klubben eller uden for, som har særlige vanskeligheder. Det kan være joint ventures med sportsforeninger mv. (…). Projektdelen skal fastholde klubben i en udvikling, som hele tiden er nødvendig for at følge med ungdommen" (rapportens afsnit 4.3, side 12).

I rapporten hedder det videre:

"Klubberne skal lave aktiviteter i det åbne rum, i parker, på gadeplan. De skal bl.a. lave spændende aktiviteter og arrangementer, så de kommer i kontakt med nye og andre unge. Klubbernes gadeplansarbejde skal være udegående i forhold til at kunne tilbyde de unge et samarbejde omkring fritiden (aktiviteter, udflugter, nye klubaktiviteter der integreres i klubben, lommepengejobs mv.)" (rapportens afsnit 4.4, side 14).

Klubbernes høringssvar:

Af høringssvarene fremgår det desuden, at fritidsklubberne ikke finder opgaven relevant for fritidsklubberne, idet de ikke mener at have fysisk plads til flere unge i klubben, og af samme grund heller ikke har ressourcer til udegående klubarbejde.

Forvaltningernes svar:

De fleste klubber har erfaringer med denne type arbejde, som er baseret på kendte metodikker. Projekttilbudet er derfor en opgave for såvel fritids- som junior- og ungdomsklubber.

Dialog med unge uden for klubben

Opgavens indhold:

Klubmedarbejderen skal etablere tilbud via en dialog med de unge, som traditionelt ikke kommer i klubberne.

Da høringssvarene i forhold til denne opgave er besvaret som under projekter, er de medtaget under dette punkt. Se derfor ovenfor.

Forsøg med kontingentpraksis

Opgavens indhold:

Der skal iværksættes forsøg med forskellig kontingentpraksis, for eksempel ved anvendelse af "klippekort", ved samtidigt medlemskab af flere eller af alle klubber, ved betaling for deltagelse i bestemte arrangementer mv.

Klubbernes høringssvar:

I relation til forsøg med kontingentpraksis, er der delte meninger i høringssvarene.

Nogle høringssvar finder det positivt, at forvaltningen vil indføre forsøg med forskellig kontingentpraksis. Få andre klubber er i deres høringssvar mere forbeholdne og ønsker det først præciseret, hvordan det konkret skal organiseres og finansieres.

Forvaltningernes svar:

Forvaltningerne har bedt nogle af de klubber, der allerede har gjort erfaringer med kontingentforsøg, om at beskrive disse erfaringer. Erfaringerne vil blive formidlet til klubberne. Derudover vil forvaltningerne med udgangspunkt i de hidtidige erfaringer igangsætte forsøg med kontingent.

Lektiestøtte

Opgavens indhold:

De unge skal efter behov tilbydes forskellige former for støtte til lektielæsning.

Klubbernes høringssvar:

I høringssvarene fra fritidsklubberne fremgår det, at mange fritidsklubber løser lektiehjælpen som en ad hoc opgave.

Flere af ungdomsklubberne angiver i deres høringssvar, at de kan have svært ved at løse opgaven i alle fag, idet de unge ofte vil være undervist på et højere niveau end klubmedarbejderne.

Forvaltningernes svar:

Det vigtige er ikke, at klubmedarbejderne har de faglige kvalifikationer til at hjælpe de unge med lektielæsning, men at der bliver skabt rammer og mulighed for, at de unge selv kan læse lektier i klubben. Forvaltningerne kan konstatere, at der mange steder allerede er sat fokus på lektiehjælpen. Der kan tillige tilrettelægges lektiehjælp i et samarbejde med de lokale skoler og Ungdomsskolen.

Vejledning om uddannelsesforløb

Opgavens indhold:

At støtte og vejlede de unge i forhold til valg af uddannelse.

Klubbernes høringssvar:

I høringssvarene fremgår det, at de fleste af både fritids- og ungdomsklubberne ikke mener, at uddannelsesvejledning bør være en primær klubopgave. Denne holdning begrundes i, at vejledning i forhold til de unges uddannelsesforløb skal løses af Skole- og Ungdomsvejledningen, idet de er faglig bedst til det.

Enkelte spørger til, hvordan denne vejledningsopgave skal koordineres med den ordinære vejledning, der er placeret i Skole- og Ungdomsvejledningen og i samme forbindelse, hvordan samarbejdet med skolevejlederen er tænkt.

Derudover fremhæver fritidsklubberne, at børn og unge, der går i 4.–7. klasse ikke har behov for egentlig uddannelsesvejledning på dette tidspunkt, idet det er alt for tidligt at kunne forholde sig til konkret fremtidig uddannelse i denne alder.

Forvaltningernes svar:

Det væsentlige er, at klubberne skaber en atmosfære for, at det er positivt at uddanne sig.

Den konkrete vejledning er ikke klubbernes opgave, men Skole- og Ungdomsvejledningens, der forestår opgaven at give de unge uddannelsesvejledning. Klubbernes opgave i denne sammenhæng er, at formidle kontakt til Skole- og Ungdomsvejledningen, når klubberne erfarer, at den unge har behov herfor.

Formidling af fritidsjobs

Opgavens indhold:

Klubberne skal etablere kontakter til mulige arbejdsgivere i nærmiljøet eller eventuelt selv ansætte unge til småjobs i klubben.

Klubbernes høringssvar:

I høringssvarene finder en del af ungdomsklubberne, at hvis hjælpen skal have virkning i forhold til de udsatte unge, skal det være reelle job eller lærepladser, der skal hjælpes med. Denne opgave bør derfor foregå i et samarbejde med Arbejdsformidlingen. Andre understreger, at klubben er de unges frirum. Endelig mener nogle, at det slet ikke er en opgave for klubberne.

Fritidsklubberne gør i deres høringssvar opmærksom på, at opgaven ikke er relevant for fritidsklubberne, idet de unge først må arbejde, når de er fyldt 13 år for småjobs og 15 år for egentlige job.

Forvaltningernes svar:

Det er den gennemgående idé i rapporten, at klubbernes arbejde skal tage udgangspunkt i det, de unge beskæftiger sig med i deres fritid. Det er helt almindeligt, at unge har fritidsjobs for at kunne finansiere deres forbrug af tøj, musik, IT, bio, cafébesøg mv. Det er derfor en relevant og en god idé at hjælpe de unge, der ikke selv formår at skabe en kontakt til en mulig arbejdsgiver for at søge om et fritidsjob.

Det hænger sammen med at:

"Erfaringerne viser, at det ofte er velfungerende unge med veluddannede forældre, der har fritidsjobbene, mens mindre velfungerende unge ikke har fritidsjob. Derfor er jobformidlingstilbuddet væsentlig. Job er socialiserings-fremmende, alment dannede og værdiskabende. Jobbet behøver ikke nødvendigvis at være lønnet - der kan også være tale om frivilligt – ulønnet arbejde" (Rapportens afsnit 4.4, side 13).

Selv om det at have et begrænset fritidsjob må anses for positivt, tilkendegiver forvaltningerne, at jobformidlingsopgaven ikke er relevant for de 10-13 årige børn, hvilket dog ikke udelukker, at der for unge i denne aldersgruppe kan etableres "lommepengeprojekter" – for eksempel i samarbejde med lokalcentret.

Øvrige bemærkninger

I nogle af høringssvarene kritiseres det, at klubberne ikke har været med i arbejdsgruppen. Hertil skal forvaltningerne bemærke, at arbejdsgruppen naturligvis har gjort brug af klubbernes erfaringer. Der er ingen af de forslag, som arbejdsgruppen er fremkommet med, som ikke praktiseres af en del af klubberne i dag. Arbejdsgruppens arbejde har derfor i høj grad bestået i at systematisere og generalisere disse erfaringer. Klubbernes og medarbejdernes indflydelse er derudover sikret gennem nærværende høring og gennem deltagelse i implementeringen af rapportens forslag.

Klubberne vil modtage et selvstændigt svar på høringssvarene fra forvaltningerne.

Mange høringssvar gør opmærksom på, at rapportens forslag kræver tilførsel af flere ressourcer. Hertil skal forvaltningerne bemærke, at implementeringen af rapportens anbefalinger skal finde sted inden for de eksisterende økonomiske rammer.

Mange høringssvar peger på uddannelse som en forudsætning for virkeliggørelse af rapportens forslag. Hertil skal forvaltningerne bemærke, at uddannelse er vigtig, men ikke nogen forudsætning for virkeliggørelse af rapportens anbefalinger, der i stor udstrækning bygger på kendte metodikker. Det bør således bero på en konkret vurdering, hvorvidt der skal iværksættes uddannelse i tilknytning til opgaveløsningen i den enkelte klub.

Enkelte høringssvar udtrykker bekymring for, om rapportens anbefalinger kan føre til, at der tages ressourcer fra de klubber, der arbejder med udviklingshæmmede større børn og unge. Forvaltningerne skal hertil bemærke, at der – på baggrund af rapporten - ikke er grund til bekymring. Det bliver der ikke tale om.

Opsummering

Det er forvaltningernes opfattelse, at beskrivelsen af opgaven "jobformidling" primært relaterer sig til unge i ungdomsklubalderen. Det må endvidere betragtes som Skole- og Ungdomsvejledningens opgave at give de unge uddannelsesvejledning. Klubbernes opgave bliver således at skabe en uddannelsesvenlig atmosfære.

Som en konsekvens af høringssvarene er der justeret i resultatmål og handleplan. Resultatmålene vil herefter være minimumsmål. Vægtningen af opgaverne kan – helt afhængig af de lokale ungegrupper – vægtes forskelligt, hvorfor hver klub og hvert lokalområde kan have hver deres særlige profil.

Det følgende viser en skematisk opsummering af opgaver, som herefter skal løses i henholdsvis fritids- og ungdomsklub:

Opgave:	Fritidsklub (og Juniorklub) (10 – 13 år)	Ungdomsklub (14 – 18 år)
Organiseret tilbud	X	X
Åbent tilbud	X	X
Projekter	X	X
Dialog med unge uden for klubben	X	X
Sparringspartner for de unge	X	X
Brobygger til foreningslivet	X	X
Lektiestøtte	X	X
Vejledning om uddannelsesforløb	Præcisering	Præcisering
Formidling af fritidsjobs	Udgår	X
Fritidsvejledere	X	X
Forældresamarbejde	X	X

Ingen bemærkninger

Miljøvurdering

Ingen bemærkninger

Ingen yderligere bemærkninger

 

BILAG VEDLAGT

• Bilag 1: Rapport om fastlæggelse af indholdet i klubarbejdet med socialt udsatte unge herunder socialt udsatte unge fra etniske minoriteter. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Oktober 2001b
• Bilag 2: Revideret kapitel 6 ("Mål og resultatmål") og kapitel 7 ("Handleplan").

 

 

 

Peter Rasmussen Grethe Munk