Mødedato: 15.05.2002, kl. 15:30

Overflytning af Gadespejlet fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen (Bilag)

Overflytning af Gadespejlet fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 15. maj 2002

 

Sager til beslutning

7. Overflytning af Gadespejlet fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen (Bilag)

FAU 219/2002 J.nr. 203/2002

 

INDSTILLING

Familie– og Arbejdesmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder,

at den integrerede institution Gadespejlet i Valby overføres fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen fra den 1. august 2002

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tildeles en negativ tillægsbevilling på 2.725.741 kroner i år 2002 på funktion 5.14.1 i forbindelse med overflytning af den integrerede institution Gadespejlet fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.

at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen tildeles en tilsvarende tillægsbevilling på 2.725.741 kroner i år 2002 på funktion 5.14.1.

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tildeles en varig negativ tillægsbevilling på 6.541.778 kroner fra år 2003 på funktion 5.14.1 i forbindelse med overflytning af den integrerede institution Gadespejlet Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.

at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen tildeles en varig tilsvarende tillægsbevilling på 6.541.778 kroner fra år 2003 på funktion 5.14.1.

RESUME

I forbindelse med Eksempelprojektet i Valby bliver den integrerede institution Gadespejlet (institutionsnummer 4000594), Annexstræde 25 flyttet til Hoffmanns Minde ultimo 2002. Institutionen på Hoffmanns Minde bliver en 10-18 års institution, altså en ren klub fra 2004. Dette betyder også, at Gadespejlets børnehave skal afvikles, samtidig med at deres fritidshjemsdel bliver flyttet over på Valby Skoles nye KKFO løbende fra 2004 til 2007.

På fællesmøde mellem Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 28. november 2001 besluttede begge udvalg, at den integrerede institution Gadespejlet fra 2002 overføres til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, alternativt at der indgås aftale om de driftmæssige vilkår for Familie- og Arbejdsmarkedsforvalntingens benyttelse af Hoffmanns Minde.

Gadespejlet sendte den 23. november 2001 et brev til Valby Bydel, hvori de ytre ønske om at overgå fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ønsker at imødekomme Gadespejlets ønske om at blive overført til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og vil hermed indstille til, at institutionen bliver overført fra 1. august 2002. Den 1. august sker der ændring i tilknytningsforholdet til udflytterbørnehaven, der er tilknyttet Gadespejlet, derfor vil denne dato være oplagt.

MILJØVURDERING

Ingen miljømæssige konsekvenser.

ØKONOMI

Ved overførsel af Gadespejlet til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen skal Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen overføre i alt 2.725.741 kroner til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen til drift og personale til institutionen fra 1. august 2002 og frem til 31. december 2002. Tallet er inklusiv puljer.

Der overflyttes en varig tillægsbevilling fra år 2003 på 6.541.778 kroner fra år 2003 på funktion 5.14.1.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

HØRING

Institutionen har selv ytret ønske om at blive overført til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.

BILAG

  • Brev til Valby Bydel fra Gadespejlet fra den 23. november 2001.

 

Grethe Munk

/

Carsten Stæhr Nielsen

 

Til top