Medlemsforslag fra Michael Rosenmark (V) vedrørende Tolkeformidlingen (Bilag)

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 15. maj 2002

10. Medlemsforslag fra Michael Rosenmark (V) vedrørende Tolkeformidlingen (Bilag)

FAU 231/2002 J.nr. 231/2002

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har modtaget nedenstående medlemsforslag fra Michael Rosenmark (V):

"Det foreslås:

At Tolkeformidlingen under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen nedlægges, og at der fremover benyttes private tolkebureauer.

At alle som fremover har behov for at benytte tolke i forbindelse med kontakt til forvaltningen tilbydes danskundervisning, hvis de ikke i forvejen modtager sådan.

At nægtelse af modtagelse af danskundervisning kan udløse brugerbetaling i forbindelse med brug af tolk"

Forvaltningens forpligtelse til at yde tolkebistand følger af forvaltningslovens § 7, stk. 1 om vejledning og bistand. I henhold til Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven pkt. 32 følger det af § 7, stk. 1, "at forvaltningsmyndighederne i almindelighed må sikre sig, at de er i stand til at forstå og blive forstået af udlændinge, der retter henvendelse til myndighederne. Efter omstændighederne må myndighederne således om fornødent stille tolke- og oversættelsesbistand til rådighed for den pågældende".

I henhold til den nordiske sprogkonvention artikel 3 bør myndighederne selv afholde de nødvendige omkostninger til tolk i de sager, som skal tages under behandling.

Den nordiske sprogkonvention, der omfatter nordiske statsborgere og de nordiske sprog, er en præcisering af de almindelige forvaltningsretlige principper, og har således tilsvarende betydning i forbindelse med behandlingen af sager, der vedrører andre udenlandske statsborgere, jfr. Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven pkt. 32.

Københavns Kommunes Tolkeformidling blev etableret i 1993 under Magistratens 3. afdeling (nu Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen). Etableringen skete med baggrund i et stigende behov for tolkninger og med baggrund i kommunens begyndende integrationspolitik, hvor en af målsætningerne var at "Alle etniske minoriteter med behov herfor skal tilbydes rådgivning og vejledning samt tolkebistand, så kultur- og sprogforskelle ikke hindrer dem i at benytte de tilbud, der gives fra forvaltningen og andre. Københavnere fra etniske minoriteter tilbydes tolk, når de ikke taler eller forstår tilstrækkelig dansk. Der tilbydes tolk ved formidling af særlige forhold og i forbindelse med personlige samtaler".

Tolkeformidlingen blev således oprettet med henblik på at formidle tolke til brug ved forvaltningens lokale institutioners betjening af sine kunder/klienter. Baggrunden for oprettelsen af Tolkeformidlingen var ligeledes, at sikre, at forvaltningen har adgang til et kvalificeret tolkekorps, at sikre en ensartet administration i forbindelse med anvendelse af tolk, sikre standardiserede regler og retningslinier for både brugere og tolke, samt en systematisk kompetenceudvikling af tolkekorpset svarende til kundernes behov.

Tolkeformidlingen har i dag tilknyttet 160 free-lance tolke, der dækker ca. 50 sprog og dialekter.

Tolkeformidlingen formidler i dag tolke til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens centre og institutioner, eksempelvis de lokale centre, Integrationsenheden, dagsinstitutioner og øvrige specialinstitutioner, Blindeinstituttet m.fl., til hospitalerne under H:S., til skolerne under Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen (siden november 2001) samt de praktiserende læger/speciallæger under Sundhedsforvaltningen (frem til 1.7.02).

Tolkene aflønnes af forvaltningen i henhold til Justitsministeriets vejledende retningslinier for honorering af tolke (den laveste sats). Tolkene aflønnes således med 259,70 kr. pr. time mellem kl. 8 og 17 på hverdage, og med dobbelttakst i tidsrum herudenfor.

Ud over selve formidlingen af tolke forestår Tolkeformidlingen tillige det administrative omkring lønudbetalinger m.m. samt en løbende kvalitetssikring af tolkeydelsen.

De grundlæggende kvalitetskrav til tolkene er:

• Tolkene tilknyttet Tolkeformidlingen skal mestre såvel dansk som fremmedsprog på en sådan måde, at de kan tolke præcist f.s.v.a. terminologi, vendinger, talemåder, slang m.m.. Dette i særdeleshed på det sociale, det medicinske og det pædagogiske område

• Tolkene skal have et grundigt kendskab til såvel dansk som andet lands kultur

• Tolkene skal endvidere kende og efterleve tolkeetiske og –tekniske regler (eks. at der tolkes i 1. person, der tolkes ikke ud over det sagte, tolken skal forholde sig neutralt, tolken har tavshedspligt m.m.)

For at sikre efterlevelse af disse kvalitetskrav skal alle tolke, der søger tilknytning til Tolkeformidlingen, gennemføre følgende:

• Et "jobinterview", hvor Tolkeformidlingens leder, en tolkeformidler og en brugerrepræsentant deltager

• Tolke, der ikke er tolkeudddannet (statsprøvet tolk, translatør eller tilsvarende) skal bestå en test, der foretages af en ekstern eksaminator og censor. Testen evalueres skriftligt og indeholder en vurdering af, hvorvidt tolken kan leve op til Tolkeformidlingens kvalifikationskrav.

• Uddannede tolke og tolke, der har bestået testen, kommer herefter i en "følordning". Følordningen indebærer, at tolken er ude med en erfaren tolk. Efter følordningen evaluerer den erfarne tolk forløbet. Forløbet skal være tilfredstillende, førend ansøgeren kan tilknyttes Tolkeformidlingen.

• Tolken skal underskrive en Samarbejdsaftale, der udførligt beskriver bl.a. beskriver tolkens pligter, de tolkeetiske og tekniske retningslinier m.m.

For at sikre en løbende kvalitetssikring af tolkeydelsen forestår Tolkeformidlingen en løbende opkvalificering i form af at tilbyde tolkene opkvalificeringsforløb inden for relevante fagområder på det sociale og medicinske område. Opkvalificeringsområderne udvælges ud fra en helhedsvurdering af, hvad der i såvel kundernes som tolkenes interesse. Herudover har Tolkeformidlingen et stående tilbud om supervision til alle tolke.

Endvidere udsender Tolkeformidlingen løbende et nyhedsbrev, der holder tolkene underrettet om diverse forhold og tilbud med relevans for tolkene og kunderne.

Tolkeformidlingen forsøger således at sikre en ensartet, højt kvalificeret tolke ydelse til gavn for brugerne, en ensartet administration i forbindelse med brug af tolk, standardiserede regler og retningslinier for såvel tolke som brugere samt en systematisk kompetenceudvikling af tolkekorpset svarende til kundernes behov.

• Der vil skulle udvælges et antal anerkendte bureauer, der løbende vil skulle kvalitetskontrolleres, dvs. der skal løbende centralt eller lokalt ske en kvalitetskontrol af alle de bureauer der anvendes, for at sikre en for brugeren tilstrækkelig kvalitativ tolkeydelse.
• Som følge af kapacitetsbehovet vil der formentlig skulle anvendes flere forskellige tolkebureauer for at dække efterspørgslen, med der af følgende forskellige administrative procedurer ift. det enkelte bureau, samt det administrative arbejde der ligger i evt. at skulle kontakte flere bureauer for at skaffe tolk.

• Sikkerhed for at kunne få en tilstrækkelig kvalificeret tolk

• Den enkelte bruger vil selv skulle forestå det administrative i forbindelse med afregning for tolkninger.

• Den enkelte bruger vil ikke have et centralt sted at henvende sig til vedr. spørgsmål omkring f.eks. lønspørgsmål, regler for transportgodtgørelse, regler for ventetider, spørgsmål vedr. tolkeetik og- teknik, regler for afregning m.v. Problematikker af denne art vil den enkelte bruger selv skulle afklare med det enkelte bureau.

Forvaltningen har undersøgt, hvordan formidlingen af tolke finder sted i de øvrige storbyer samt hos politiet.

Århus Kommune har oplyst, at kommunen har deres egen kommunale Tolkeservice, hvorigennem de enkelte forvaltninger bestiller tolke. Der anvendes ikke private tolkebureauer. Kommunens har 8 fastansatte tolke og derudover tilknyttet ca. 100 free-lance tolke. Free-lance tolkene aflønnes efter Justitsministeriets retningslinier, dvs. på samme måde som i Københavns Kommune.

Odense Kommune har oplyst, at kommunen har en central kommunal Tolkeformidling, hvortil er knyttet free-lance tolke, der formidler tolke til alle kommunens forvaltninger samt til Fyns Amt. Der anvendes ikke private tolkebureauer. Tolkene aflønnes efter kommunalt fastsatte takster, der ligger ca. 75 kr. under Justistsministeriets retningslinier.

Ålborg Kommune har oplyst, at kommunen har deres egen kommunale Tolkeformidling, hvorigennem de enkelte forvaltninger bestiller tolke. Der anvendes ikke private tolkebureauer. Kommunens har 14-15 fastansatte tolke og derudover tilknyttet free-lance tolke. Tolkene aflønnes efter kommunalt fastsatte takster, der ligesom i Odense ligger under Justistsministeriets retningslinier.

Rigspolitiet har oplyst, at politiet ikke anvender private tolkebureauer, men bruger free-lance tolke. Politiet har deres egen tolkeliste, som tolkene selv kan søge om optagelse på (Der er p.t. 1600-1800 tolke på politiets tolkeliste). I forbindelse med optagelse på tolkelisten afholder politiet selv tolkeprøver til vurdering af tolkens kvalifikationer. Tolkene aflønnes efter Justitsministeriets vejledende retningslinier for honorering af tolke, dvs. på samme måde som i Københavns Kommune. Den enkelte bruger rekvirerer selv tolken via tolkelisten. Der er således ikke en central formidlingsenhed inden for politiet

Borgerrepræsentationen vedtog ved budgetforhandlingerne for budget 2001 at afsætte 3, 4 mill. Kr. årligt for en 3-årig periode til etablering og drift af en tolketelefon. Tolketelefonen startede op den 3. maj 2001, og er organisatorisk forankret i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens Tolkeformidling. Tolketelefonen er bemandet med 6 midlertidigt ansatte telefontolke, der dækker i alt 9 sprog, samt en administrativ medarbejder. Den daglige leder af Tolkeformidlingen forestår tillige ledelsen af Tolketelefonen. Ydelsen tilbydes alle institutioner under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samt skoler og fritidshjem under Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Tolketelefonen har åbent i tidsrummet 9.45 – 17.00.

Der er ingen miljømæssige konsekvenser.

Der henvises til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens notat af 13. marts 2002 Redegørelse for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens udgifter til Tolkeformidlingen, der tidligere er omdelt til udvalgets medlemmer.

Herudover kan det bemærkes, at forvaltningens samlede udgifter til tolke i 2001 beløb sig til ca. 9,2 mill. kr.

Ingen

Ingen

• Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens notat af 13. marts 2002 Redegørelse for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens udgifter til Tolkeformidlingen.

Grethe Munk

/