Resultatkontrakter 2003 for beskæftigelsescentrene (Bilag)

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 15. januar 2003

17. Resultatkontrakter 2003 for beskæftigelsescentrene (Bilag)

FAU 15/2003 J.nr. 15/2003

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen om beskæftigelsescentrenes resultatkontrakter for 2003 til efterretning.

Der er forhandlet kontrakter med Københavns Kommunes 10 beskæftigelsescentre, og der foreligger nu et resultat af disse forhandlinger og 10 reviderede resultatkontrakter.

Beskæftigelsescentrenes resultatkontrakter afspejler i stor udstrækning de politiske prioriteringer, og det er med 2003 kontrakterne lykkedes at prioritere indsatsen i retning af flere placeringer på virksomhederne.

Som resultat heraf er der opnået en væsentlig forøget kapacitet og faldende omkostninger pr. aktiveret, og forventningerne til effekten er også forøget.

Kontrakterne er denne gang blevet mere ensartede og der er nu en række mål som kan genfindes i alle kontrakter. På den baggrund kan de enkelte centres bidrag til den samlede målopfyldelse vurderes. Centrenes bidrag afspejler i høj grad den målgruppe, der arbejdes med.

Kontrakterne omhandler 2003. Såfremt budgetrammer i 2004 ændres væsentligt, skal kontrakterne for 2004 revurderes i tilsvarende omfang.

I juli 2002 blev de første resultatkontrakter for beskæftigelsescentrene godkendt i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Kontrakterne udløb den 31. december 2002.

Der er således i efteråret 2002 gennemført en ny kontraktproces med henblik på indgåelse af nye resultatkontrakter for kontraktperioden 1. januar 2003 til 31. december 2003. Der er endvidere lavet resultatkontrakter med 2 nye beskæftigelsescentre, således at alle 10 beskæftigelsescentre er kontraktstyret.

Kontrakterne er forhandlet i december 2002 og det indstilles hermed, at resultatet af disse forhandlinger tages til efterretning.

Resultatet af kontraktprocessen er kontrakter, der i høj grad afspejler den politiske prioritering i indsatsen. Herunder kan nævnes, at alle centre har forholdt sig til deres rolle i forhold til at få flere ledige placeret på virksomheder. Virksomhedssamarbejdet og udslusning til arbejdsmarkedet har således stor fokus i kontrakterne i både beskrivelser af indsatsen såvel som resultatmålene.

De væsentligste resultater af kontraktprocessen er:

• En fordobling af antallet af placeringer på virksomheder.
• Målet er, at der ved udgangen af 2003 er ca. 1.200 placeret i jobtræning
• Over kontraktperioden skal ca. 3500 forskellige personer placeres i aktivering (praktik eller jobtræning) på virksomheder.
• En gennemsnitlig pladspris der er knap 20% mindre end i 2002. Det skyldes, at der er mål om at skabe flere pladser på tilbudstyper, der er billige for kommunen (ex. Praktik og jobtræning)
• At kapaciteten i beskæftigelsescentrene ved udgangen af 2003 er øget med 39% ift. 2002. Kapacitetsforøgelsen sker primært på grund af flere placeringer på virksomheder, den styrkede etniske indsats og tilbageførslen af bydele. Begge forhold har betydet flere ressourcer til beskæftigelsesindsatsen, som har resulteret i flere pladser.
• En væsentlig stigende effekt af beskæftigelsesindsatsen.

I forhold til at nå de overordnede mål for arbejdsmarkedsområdet er resultatet af kontraktforhandlingerne meget tilfredsstillende. Med dette resultat kan den store gruppe af kontanthjælpsmodtagere på passiv hjælp nedbringes med ca. 2000 helårspersoner. Det er målet hermed at få flere i selvforsørgelse, og få nedbragt antallet af personer på kommunal forsørgelse væsentligt.

Målene i resultatkontrakterne understøtter Københavns Kommunes samarbejdsaftale med LO-København, DA-Region Hovedstadsområdet og FTF-Hovedstaden. Målet med samarbejdsaftalen er, at 2000 ledige skal i aktivering eller revalidering på virksomheder i løbet af 2003, og at aktivering og revalidering skal føre til ordinær beskæftigelse for de 40% af de 2000 langvarigt ledige. Dette mål er ambitiøst, men der er med resultatkontrakterne lagt et fornuftigt grundlag for at nå samarbejdsaftalens mål.

Målene i resultatkontrakterne understøtter også forvaltningens strategi i forhold til at kunne tilbyde flere kombinationsforløb til gruppen af ledige med anden etnisk baggrund end dansk. I løbet af kontraktperioden vil 1600 , oftest længerevarende, kontanthjælpsmodtagere med anden etnisk baggrund, der i dag alene modtager danskundervisning, tilbydes et mere arbejdsmarkedsrettet forløb som supplement til danskundervisningen.

Det må forventes, at der i løbet af 2003 kan opstå behov for at genforhandle kontrakterne, dels på grund af den kommende lovreform om "Flere i arbejde" og dels på grund af mulige justeringer i indsatsen som konsekvens af den videre implementering af virksomhedsstrategien.

Centrenes profil er meget forskellig, både i kraft af de aktiveringsredskaber der anvendes, og de målgrupper indsatsen rettes mod.

Målgruppen af ledige kontanthjælpsmodtagere er meget sammensat, og en stor del af kontanthjælpsmodtagerne har lange ledighedsforløb bag sig. Groft opdelt kan der skelnes mellem fire typer af ledige kontanthjælpsmodtagere:

• Arbejdsmarkedsparate ledige. Dvs. personer hvis kvalifikationer og personlige egenskaber umiddelbart kan give adgang til job.
• Ledige der har problemer med at opnå fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Disse personer har typisk ikke væsentlige problemer udover ledighed, men har svært ved at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet evt. pga. manglende faglige kvalifikationer.
• Ledige med problemer udover ledighed: Ledige der udover ledighed mangler både personlige og faglige kompetencer i forhold til at bestride et ordinært job.
• Ledige med problemer udover ledighed og tilknyttede sociale problemer. Denne gruppe ligner den ovenstående, men har derudover problemer i relation til alkohol eller stofmisbrug, psykiske problemer o.l.

De to øverste grupper vil typisk gå ud af kontanthjælpssystemet hurtigt, og ressourcemæssigt fylder disse grupper relativt lidt i den samlede indsats. Hvis antallet af kontanthjælpsmodtagere skal nedbringes væsentligt, så er det indsatsen for de to sidstnævnte grupper der skal øges og effektiviseres.

I bilag 1 er der vedlagt en oversigt over de enkelte centres mål omkring pladstal, effekt, virksomhedsbesøg og placeringer på virksomheder m.v. Kontrakternes mål afspejler i høj grad, at centrene har opgaver i forhold til forskellige målgrupper.

Nedenfor gives der en kort karakteristik af centrene. Der er ligeledes vist nogle få nøgletal for centrene. Der er stor forskel på nøgletallene, hvilket er en naturlig konsekvens af forskelle i målgruppen og aktiviteten på centrene.

Den første kontakt til beskæftigelsescentrene foregår typisk i Københavns Jobcenter. Beskæftigelsescentret foretager en første samtale med den ledige for at afdække den lediges behov, og iværksætter også udbetaling af kontanthjælpen til den ledige. Københavns Jobcenter opgave er hurtigst muligt at afdække disse behov med henblik på en korrekt viderevisitation til den relevante indsats. I 2003 får Københavns Jobcenter også ansvar for en styrket etnisk indsats i forhold til 1600 personer med anden etnisk baggrund end dansk. Københavns Jobcenter vil få kontakt med ca. 8600 personer i løbet af kontraktperioden.

* Pladspriser er udregnet udfra centrets udgifter til løn, uddannelse og øvrige udgifter , tillagt en andel (svarende til centrets andel af det samlede pladstal) af ejendomsudgifterne og udgifter til administration og erhvervsejendomme.

For de ledige, som kun har været forholdsvis kort tid på kontanthjælp, og kun har ledighed som problem, vil indsatsen bestå i vejledning og støtte til jobsøgning. Dette tilbud gives i Center for Jobformidling. Dette tilbud er relativt billigt og har også en høj udslusning, da mange er jobparate. Center for Jobformidling kan også placere aktiverede i jobtræning og hjælper i høj grad til placering af ledige fra de øvrige beskæftigelsescentre ude på virksomhederne. Jobtræning er også et relativt billigt tilbud, som er rettet mod en gruppe der er arbejdsmarkedsparate, men har svært ved selv at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.