Mødedato: 15.01.2003, kl. 15:30

Indsatsen for socialt udsatte grønlændere (Bilag)

Indsatsen for socialt udsatte grønlændere (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 15. januar 2003

 

Sager til beslutning

14. Indsatsen for socialt udsatte grønlændere (Bilag)

FAU 13/2003 J.nr. 13/2003

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter mulige initiativer i forhold til socialt udsatte grønlændere

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvalt-ningen retter henvendelse til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen med henblik på at afklare mulighederne for etablering af danskundervisning for voksne grønlændere og til H:S med henblik på at tilvejebringe særlige alkoholbehandlingstilbud til grønlændere

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens redegørelse vedrørende samarbejdsprojektet mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Grønlændernes Hus og Kofoeds Skole til efterretning.

RESUME

Der henvises til sagsbeskrivelsen.

SAGSBESKRIVELSE

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget drøftede onsdag d. 9. oktober 2002 vilkårene for den gruppe af herboende grønlændere, der har alvorlige sociale problemer.

Det blev besluttet, at forvaltningen skulle redegøre for hvilke tilbud, der er til rådighed for det mindretal af grønlændere, der har sociale problemer og som opholder sig i Københavns Kommune. Forvaltningen skulle endvidere udarbejde en redegørelse for hvilke tiltag, der såfremt de fornødne finansieringsmuligheder kunne tilvejebringes, ville kunne bidrage til yderlige at forbedre grønlændernes sociale vilkår. Redegørelserne er indeholdt i vedlagte notat (se bilag), der tager udgangspunkt i, at langt de fleste herboende grønlændere er vel integrerede. Desuden er der allerede etableret en lang række tilbud for marginaliserede grønlændere. De nedenfor anførte supplerende forslag skal derfor ses på baggrund heraf.

Det blev samtidig besluttet, at forvaltningen skulle arrangere et besøg for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i Grønlænderens Hus og på Kofoeds Skole. Disse besøg fandt sted den 19. november 2002.

Forvaltningen har efterfølgende modtaget en henvendelse fra Grønlændernes Hus, hvori der peges på en række mulige indsatsområder (se bilag).

Socialministeriets hvidbog om den sociale indsats for udsatte grønlændere i Danmark er vedlagt i bilag.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget udbad sig herudover resultaterne af samarbejdsprojektet omkring udsatte grønlændere. Resultatet af indsatsen som Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Grønlændernes Hus og Kofoeds Skole foretog i perioden 2000 - 2002 omkring Kultorvet, resulterede i grønlænderprojektet Nanoq, som var et døgnværested for 27 hjemløse grønlændere. Der foreligger statusopgørelse foretaget 9 mdr. efter projektets ophør. Statusopgørelsen viser følgende:

I København har 12 egen lejlighed, 2 bor på herberg og 3 indflyttede i skæve boliger. 1 er tilbage i Grønland, 2 er taget til i Århus og 1 til Esbjerg. 4 personer forlod projektet og 2 blev ekskluderet p.g.a. trusler og vold mod andre deltagere.

Kofoeds Skole havde på opgørelsestidspunktet kontakt med 6 personer via deres aktivitetscentre og væresteder, 2 har fuldtidsarbejde, 1 deltidsarbejde og 2 er i aktivering. En del i gruppen har fået formindsket deres misbrug. 9 har således et moderat, periodisk eller slet intet alkoholforbrug.

Forvaltningen vurderer, at resultatet af projektet er tilfredsstillende, når man tager i betragtning, at udgangspunktet var 27 dobbeltudstødte, hjemløse grønlændere, hvoraf de fleste havde et stort alkoholproblem.

Såfremt der kunne etableres det fornødne finansieringsgrundlag til nedenstående forslag, der for en del indebærer ikke budgetterede merudgifter, er det Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens vurdering, at nedenstående forslag kunne medvirke til yderligere at forbedre situationen for den relativt lille gruppe grønlændere, som er bærere af sociale problemer.

  • Etablering af aktiveringstilbud i form af gråzoneprojekter for grønlændere. Projekterne etableres i samarbejde med Kofoeds Skole og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Udgiften på kr. 1.380.000 afholdes indenfor budgettets rammer.

  • Med udgangspunkt i de grønlændere, som kendes fra væresteder og botilbud, kan der etableres et samarbejde med Sundhedsplejen om forældre/barn aktiviteter. Det skønnes at kunne gennemføres indenfor budgetrammen for 2003.

  • Etablering af en entreprisepulje til brug for afrusning, stabilisering og behandling af alkoholmisbrug blandt marginaliserede grønlændere. Denne indsats indebærer en merudgift på ca. kr. 1 mio., som ikke ville kunne indeholdes i budgettets for 2003. Udgiften foreslås indarbejdet i budforslaget for 2004.

  • Ansættelse af en grønlandsk talende håndværker som projektleder til det planlagte "skæve bolig"-projekt Illu, hvor det er forudsat, at de kommende beboere skal indgå direkte i byggeprocessen. Lønudgiften udgør kr. 350.000 pr. år.

  • Ansættelse af social vicevært som støtte i botilbud for grønlændere. Ansættelsen indgår i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens ansøgning om støtte fra Satspuljen til socialt udsatte for 2003. Ved senere forankring efter projektperiodens ophør i 2006, indebærer det en merudgift på kr. 350.000.

  • Igangsættelse af et kursusforløb for medarbejdere på hjemløseområdet og 6 relevante lokale centre om udvikling af viden og indsigt i grønlandske forhold og grønlandsk kulturbaggrund. Kurserne udformes som éndags kurser. Udgiften til kurserne vil ikke kunne afholdes indenfor budgettets rammer, men forudsætter en tillægsbevilling på kr. 80.000.

Såfremt der yderligere måtte ønskes etablering af sprogkurser og udbygning af tilbud om alkoholbehandling til socialt marginaliserede grønlændere forudsætter det medvirken og deltagelse fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og H:S.

MILJØVURDERING

Indstillingen vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.

ØKOMOMI

Det vurderes, at der kun i begrænset omfang er mulighed for at afholde merudgifterne ved de foreslåede aktiviteter indenfor budgettets rammer.

Såfremt Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget måtte ønske at udvide aktivitetsniveauet i 2003, må midlerne hertil tilvejebringes gennem en tillægsbevilling og i forhold til fremtiden søges indarbejdet i budgetforslaget for 2004 og senere år.

 

 

 

Udgifter i alt kr.

Heraf forslag om tillægsbevilling i 2003

Heraf forslag om indarbejdelse i budgetforslag for 2004

Gråzoneprojekter netto, udgifter efter 50% statsrefusion

Forældre / barn aktiviteter

1.380.000

 

 

20.000

 

Indeholdt i budget 2003

 

 

Indeholdt i budget 2003

Indeholdt i budget 2004

 

 

Indeholdt i budget 2004

Entreprisepulje til køb af afrusningspladser

1.000.000

 

1.000.000

Projektleder til "skæve boliger" Projekt Illu

350.000

 

350.000

Social vicevært til Dannebrogsgade og Miteq

Uddannelse af medarbejdere

350.000

 

 

80.000

Forventet tilskud fra Satspuljen til socialt udsatte

80.000

Forventet tilskud fra Satspuljen til socialt udsatte

Udgifter i alt kr.

3.180.000

80.000

1.350.000

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

HØRING

Ingen.

BILAG

  • Brev af 10. oktober 2002 fra Grønlændernes Hus
  • Notat af 8. januar 2003 om forholdene for grønlændere i Danmark.
  • Socialministeriets hvidbog om socialt udsatte grønlændere i Danmark, januar 2003.

Grethe Munk /

Torben Brøgger

 

 

Til top