Mødedato: 15.01.2003, kl. 15:30

Underudvalgets indstilling vedrørende fordeling af § 115 - Restpuljen 2002 (Bilag)

Underudvalgets indstilling vedrørende fordeling af § 115 - Restpuljen 2002 (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 15. januar 2003

 

Sager til beslutning

13. Underudvalgets indstilling vedrørende fordeling af § 115 - Restpuljen 2002 (Bilag)

FAU 18/2003 J.nr. 18/2003

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget bevilger Det Mosaiske Troessamfund 25.000 kr. til etablering af besøgstjeneste.

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ikke imødekommer ansøgning fra Settlementet Saxogård, "Økonomisk Rådgivning" om 150.000 kr. til løn.

RESUME

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på møde den 27. november 2002 at nedsætte et underudvalg som skal udarbejde indstilling til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget vedrørende ansøgninger om økonomisk støtte i henhold til Servicelovens § 115. Underudvalget har den 7. januar 2003 godkendt nærværende indstilling.

SAGSBESKRIVELSE

Det Mosaiske Troessamfund har med brev af 9. oktober 2002 ansøgt om 100.000 kr. til opstart og gennemførsel af en besøgstjeneste for plejehjemsbeboere, for beboere i beskyttede boliger samt for øvrige medlemmer, der ikke er velfungerende.

Ansøgningen har været sendt til høring i Sundhedsforvaltningen, der anbefaler, at ansøgningen imødekommes med 25.000 kr.

Settlementet Saxogård, "Økonomisk rådgivning" har ansøgt om 150.000 kr. til løn til socialrådgiver.

Settlementet Saxogård, "Økonomisk rådgivning" yder rådgivning til personer på overførselsindkomst, som har brug for støtte til gældssanering, budgetlægning, afdragsordninger med kreditorer m.v. Den økonomiske rådgivning foregår indenfor rammerne af Settlementet Saxogård, som er en selvejende institution. "Økonomisk Rådgivning" har kontakt med 20-25 brugere pr. måned og der er tilknyttet 3 frivillige til rådgivningen. "Økonomisk Rådgivning" har i 2002 modtaget Socialministeriets PUF-midler med 125.000 kr. og der er netop for 2003 ligeledes bevilget 125.000 kr.

"Økonomisk Rådgivning ansøgte om §115-midler i 2002 til boligudgift 25.000 kr. og løn til medarbejder kr. 150.000 – i alt 175.000 kr. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget bevilgede kr. 25.000 til boligudgift.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at ansøgningen ikke imødekommes, idet der ansøges om midler til løndækning i forbindelse med rådgivning af borgere og ikke til koordinering af frivilligt socialt arbejde i forhold til borgere, supervision, sikring af økonomiske midler med videre

MILJØVURDERING

Indstillingen vurderes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

HØRING

Ansøgningerne har været til høring i de respektive fagforvaltninger.

BILAG

  • Skema med ansøgere.
  • Ansøgning fra Det Mosaiske Troessamfund af 9. oktober 2002 bilagt høringssvar fra Sundhedsforvaltningen..
  • Ansøgning fra Settlementet Saxogård, Økonomisk Rådgivning.
  • Brev af 20. september fra Bo Asmus Kjeldgaard til Saxogårdens Rådgivning samt notat fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

 

 

Grethe Munk

/

Torben Brøgger

 

Til top