Sammenligning af rammer for anlæg og drift af daginstitutioner

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 15. januar 2003

10. Sammenligning af rammer for anlæg og drift af daginstitutioner

FAU 19/2003 J.nr. 19/2003

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager redegørelsen om økonomiske og pædagogiske vilkår i mindre institutioner til efterretning.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har d. 9. oktober 2002 bedt om en redegørelse om økonomiske og pædagogiske vilkår i mindre daginstitutioner.

Anlægsudgifterne for mindre institutioner er væsentligt højere pr. plads end for tilsvarende større institutioner. Det skyldes vanskelige byggeforhold på de små grunde, og at en række fællesfunktioner skal etableres uanset institutionens størrelse.

I forhold til etablerede institutioner er de gennemsnitlige driftsudgifter for de mindste børnehaver ca. 18 procent dyrere i drift end gennemsnittet, primært på grund af højere lønudgifter.

Der er væsentlige problemstillinger med den pædagogiske kvalitet og udvikling i de mindste institutioner. Små institutioner kan have mangel på ny inspiration og faglig sparring, ligesom små institutioner er sårbare i forhold til enkelte medarbejderes fravær og udskiftning i personalegruppen. Endelig kan ledelsen i de små institutioner have vanskeligt ved at løse konflikter i institutionen og at leve op til de administrative opgaver.

I det følgende beskrives rammerne for daginstitutionerne i forhold til nyetablerede institutioner og i forhold til daginstitutioner etableret før år 2001.

Nye daginstitutioner er opført med gruppestørrelser fra 4 - 8 grupper, hvilket svarer til 48 –96 vuggestuepladser.

Mindre daginstitutioner med 2 eller 3 grupper kan typisk indpasses på mindre grunde, hvor der ved at bygge flere etager samtidig kan tilvejebringes et tilstrækkeligt friareal.

Note: Pladspriserne på de 3 realiserede projekter er fra Redegørelse om prisen ved etablering af daginstitutioner, udarbejdet af forvaltningen nov. 2002. Pladsprisen for de 2 mindste enheder med 24 og 36 pladser er beregnede priser med baggrund i nybyggeri, der ikke har kunnet realiseres. Nye mindre institutioner er i de senere år kun etableret i forbindelse med ombygninger.

Der er en række objektive forhold, der medfører en højere pladspris, i de helt små institutioner:

• Små grunde i den indre bykerne har en dyr byggepladsindretning, da placering af skurvogne og tilkørsel af byggemateriel og materialer vanskeliggøres.

• Byggemuligheder i forbindelse med karreudfyldninger skal typisk ske ved byggeri i flere etager med deraf følgende merudgifter.

• Håndværkerudgifter pr. plads er relativt større i små institutioner, da en række fællesfunktioner kræver relativt større areal i små institutioner. Merudgiften ved byggeri af mindre institutioner fremkommer derfor ved, at udgiften til kontor, personalefaciliteter, køkken, fællesrum og evt. elevator skal fordeles på færre pladser og dermed bliver pladsprisen højere end i større institutioner.

• Ved monteringen af institutionen gælder ligeledes, at en række inventaranskaffelser som edb udstyr, køkkenmaskiner, telefonanlæg og kopimaskiner ikke er afhængige af institutionens størrelse, idet der kun anskaffes en enhed per institution, hvorved prisen pr. plads bliver relativt højere for små institutioner.

Driftsudgifterne for nye institutioner fastsættes ud fra den fordelingsmodel, som forvaltningen anvender for nye daginstitutioner.

Siden december 2000 er budgettet til nyetablerede daginstitutioner blevet udregnet ud fra en fast pladspris, der i år 2003 udgør 51.164 kr. pr. børnehaveplads og 93.718 kr. pr. vuggestueplads. Den faste pladspris dækker institutionens budget til løn generelt og andre fleksible driftsudgifter. Den faste pladspris er uafhængig af institutionens størrelse – dvs. at en lille institution får det samme beløb pr. barn som en stor institution.

Den faste pladspris dækker ikke lønnen til institutionens leder, ejendomsudgifter (husleje, el, gas, vand og varme, ordinær vedligeholdelse, skatter og afgifter m.v.) samt eventuel udflytterkørsel. Disse udgifter fastsættes konkret for den enkelte institution på grundlag af de faktiske udgifter.

Lederens løn er afhængig af en række forhold, herunder gives der et funktionstillæg til lederne, der afhænger af institutionens størrelse. I praksis er der dog ingen klar statistisk sammenhæng mellem institutionens størrelse og lederens løn. Den gennemsnitlige lønudgift til institutionsledere er ca. 350.000 kr., og institutionens størrelse medfører et mindre udsving i dette beløb. Lederens løn udgør en forholdsmæssig større andel af budgettet i mindre institutioner, og medfører en betydeligt højere pladspris (jf. nedenstående tabel 2)

Ejendomsudgifter omfatter en række udgifter, hvoraf de væsentligste udgifter (husleje, el/varme, vedligeholdelse og skatter/afgifter) alt andet lige afhænger af institutionens areal. Det vurderes imidlertid, at institutionsstørrelsen har marginal betydning for behovet for areal pr. barn. Derfor er ejendomsudgifterne pr. barn i en lille institution ikke signifikant højere end de tilsvarende udgifter for en stor institution.

Udflytterkørsel forudsætter typisk en børnegruppe på 40-50 børnehavebørn og er derfor ikke relevant i denne sammenhæng.

Sammenhængen mellem økonomiske rammer og institutionsstørrelse for nyetablerede institutioner fremgår af tabel 2.

Note: Beregningen omfatter ikke ejendomsudgifter og andre faste udgifter.

Sammenhængen mellem institutionernes budget og institutionsstørrelsen fremgår af nedenstående tabel over budgetterne til de københavnske børnehaver:

Note: Institutioner med basispladser og udflytterbusser indgår ikke i tabellen. Institutioner med ugentlig åbningstid på under 50 timer indgår ikke. Budgetterne er reguleret, så de for den enkelte institution svarer til en åbningstid på 50 timer. Pladspriserne er ikke sammenlignelige med tabel 1, da de tager udgangspunkt i institutionernes samlede budget.

Det fremgår af tabel 3, at den gennemsnitlige pladspris er højere, jo mindre børnehaver, der er tale om. Pladsprisen i små børnehaver med 20-29 børn er således ca. 18 procent højere end den gennemsnitlige pladspris.

Forskellen i pladsprisen skyldes primært at lønudgifterne i små børnehaver er højere pr. barn. Det skyldes bl.a. at lønudgifterne til ledelse fastsættes konkret for etablerede institutioner. I mindre institutioner udgør lønudgiften til ledelsen en forholdsmæssig større andel af budgettet, og det medfører en noget højere pladspris i lighed med vilkårene i nye institutioner.

Som det fremgår af tabel 3 har de mindste børnehaver en relativt stor andel af de tildelte dispensationer – udgiften til dispensationer til 20-29 børns børnehaver er således ca. 2.000 kr. over gennemsnittet. F.eks. tages der i beregningen af institutionernes budget hensyn til de mindste børnehaver, således at disse institutioner kan opretholde en rimelig personaledækning trods et lavt børnetal. 8 af børnehaverne i gruppen med 20-29 børn har en sådan dispensation, der betyder, at institutionernes budgettet i gennemsnit forhøjes med ca. 31.000 kr., svarende til en udgift pr. barn på ca. 1.500 kr.

Forvaltningens dialogforum med daginstitutionsledere og de pædagogiske konsulenter har i flere tilfælde drøftet vilkårene for det pædagogiske arbejde i mindre institutioner. Der er generel faglig enighed om at mindre institutioner både har pædagogiske fordele og ulemper:

Mindre institutioner kan typisk tilbyde nærhed og overskuelighed for både børn og forældre, og det kan i sig selv være en kvalitet. Men der er en række andre særlige problemstillinger i forhold til pædagogikken i mindre institutioner.

I mindre institutioner kan der let være mangel på ny inspiration og faglig sparring, fordi der er så få ansatte. Det skaber udfordringer i forhold til den pædagogiske kvalitet og udvikling i mindre institutioner.

Desuden er personalegruppen i mindre institutioner sårbar i forhold til enkelte medarbejderes fravær og udskiftning i personalegruppen.

I de mindste institutioner tilbringer lederne hovedparten af deres tid på "stuen". Det kan gøre det svært for lederen at løse konflikter i personalegruppen og få tid til at sætte sig ind i de ledelsesmæssige opgaver. De faglige organisationer er opmærksomme på denne problemstilling. Lederen af BUPLs ledersekretariat har således påpeget, at lederen i mange institutioner både skal være pædagog og udfylde en række forskellige ledelsesopgaver som administration, lønforhandlinger og pædagogisk udvikling af institution og medarbejdere, hvilket er langt sværere for lederen af den lille institution end lederen af den store institution (Børn & Unge 2002:35).

Indstillingen vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Ingen.

Ingen.

Ingen.

Ingen.

Grethe Munk

/