Orientering om undersøgelse af kontanthjælpsmodtagerne i Københavns Kommune (Bilag)

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 14. november 2001

7. Orientering om undersøgelse af kontanthjælpsmodtagerne i Københavns Kommune (Bilag)

FAU 419/2001 J.nr. 398/01

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens orientering om resultaterne af kontanthjælpsundersøgelsen til efterretning.

I februar 2000 blev det besluttet, at der skulle udarbejdes en analyse omkring kontanthjælpsmodtagerne i Københavns Kommune. Efter gennemførelse af en registerundersøgelse for alle kontanthjælpsmodtagere i perioden 1995-2000, en spørgeskemaundersøgelse med ca. 500 deltagere og 3 fokusgruppeinterviews, ligger rapporten nu færdig.

Undersøgelsen af kontanthjælpsmodtagerne i Københavns Kommune peger på følgende udviklingsmuligheder i forhold til forvaltningens arbejde:

• Der kan med fordel arbejdes med at motivere kontanthjælpsmodtagerne til jobsøgning.
• Tilbudene kan med fordel målrettes arbejdsmarkedet yderligere med løbende fokus på udslusning til job, således at kontanthjælpsmodtagerne ikke fastholdes i systemet.
• Der bør fokuseres på kvaliteten i visitationen og opfølgningen i forhold til revalideringsområdet.
• Der bør ske en større focusering af aktiveringsindsatsen mod bestemte målgrupper.
• Samarbejdet mellem sagsbehandlere og foranstaltninger bør styrkes med henblik på at sikre en sammenhængende indsats.

Sagsbehandlernes redskaber i forhold til den arbejdsmarkedsrettede indsats kan forbedres.

I februar 2000 blev det besluttet, at der skulle udarbejdes en analyse omkring kontanthjælpsmodtagerne i Københavns Kommune. Formålet var tredelt og omfattede:

• At få et større overblik over kontanthjælpsmodtagergruppen
• At undersøge hvorvidt aktivindsatsen kan målrettes yderligere
• At undersøge hvorfor kontanthjælpsmodtagere fastholdes i kontanthjælpssystemet.

Efter gennemførelse af en registerundersøgelse for alle kontanthjælpsmodtagere i perioden 1995-2000, en spørgeskemaundersøgelse med ca. 500 deltagere og 3 fokusgruppeinterviews, ligger rapporten nu færdig.

Resultaterne i forhold til de tre nævnte formål er gengivet nedenfor:

Der var i perioden 1995 – 2000 knap 100.000 personer i berøring med kontanthjælpssystemet. 50% af de 100.000 har højst modtaget kontanthjælp fra kommunen i et år. Den resterende halvdel har således været på kontanthjælp i mere end 1 år ud af de seneste 6 år, og for mange er der tale om meget langvarige forløb. I forhold til resten af landet har kontanthjælpsmodtagerne i Københavns Kommune markant længere forløb på kontanthjælp.

I december 2000 var der 28.655 personer på kontanthjælp eller revalideringsydelse. Blandt disse personer var den gennemsnitlige alder 35,2 år. I forhold til Københavns Kommunes befolkning, er de 30 – 44 årige overrepræsenteret, imens de unge og ældre ikke i så høj grad modtager kontanthjælp. I forhold til arbejdsstyrken er der forholdsvist lidt flere kvinder på kontanthjælp. Det skyldes, at kvinder har længere forløb på kontanthjælp end mændene; til gengæld er kvinderne gennemsnitligt yngre end mændene. Også personer med anden etnisk baggrund er overrepræsenteret i kontanthjælpsgruppen.

Der er stor forskel på de etniske minoriteters familieforhold i forhold til de øvrige danskere. Således er kontanthjælpsmodtagerne med anden etniske baggrund ofte gifte og samlevende (71%), og de har gennemsnitligt 1 barn mere end øvrige danskere. Ca. 70 % af de øvrige danskere er ugifte.

Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen viser, at kontanthjælpsmodtagernes uddannelsesbaggrund er lidt ringere end resten af befolkningen. Særligt er der færre med en videregående uddannelse.

Spørgeskemaundersøgelsen tegner endvidere det billede, at kontanthjælpsmodtagernes væsentligste barriere overfor arbejdsmarkedet er manglende uddannelse. I 50% af deltagernes tilfælde har sagsbehandleren vurderet det som en barriere. Derefter er fysiske problemer, langtidsledighed og manglende danskkundskaber problemer som ofte angives som en barriere.

Alvorlige fysiske eller psykiske problemer er den hyppigste årsag til at ca. hver femte kontanthjælpsmodtager vurderes at have dårlige chancer for at opnå en arbejdsmarkedstilknytning. Størstedelen af denne grupper har heller ikke et jobønske.

Generelt synes der at være et betydeligt arbejdsmarkedsmæssigt potentiale i gruppen, men det skal dog ses i lyset af, at der for kontanthjælpsmodtagerne ofte er forhold, der begrænser deres rådighed for arbejdsmarkedet. Gennemgangen af alle passive sager bekræfter dette billede, ved at 34 % af de passive kontanthjælpsmodtager i Vanløse er på barsel, passer små børn eller venter på behandling.

Ifølge resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen har 70% af kontanthjælpsmodtagerne, der har været i job, haft ufaglært arbejde i deres seneste beskæftigelse. Også de højtuddannede har haft ufaglært arbejde. Sagsbehandlerne vurderede endvidere at kun 30% har haft fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

For mange af kontanthjælpsmodtagerne ligger arbejdsmarkedstilknytningen år tilbage. Ifølge kontanthjælpsmodtagerne selv er det således 72%, der ikke har haft beskæftigelse indenfor de seneste 2 år. Ser man på kontanthjælpsgruppen som helhed bekræftes dette billede. Ca. 10 % af de 100.000 som har været på kontanthjælp i årene 1995 – 2000 har modtaget hjælp i mere end 5 ud af de 6 år.

70% af kontanthjælpsmodtagerne giver udtryk for, at de har et jobønske, og disse jobønsker vurderes også i høj grad er være realistiske af sagsbehandlerne, men det er dog kun ca. 20 % som faktisk har søgt job indenfor den seneste måned. En del søger ikke job, fordi de er sygemeldt, har behov for behandling e.l.

Kun 27% har fået kontanthjælp som konsekvens af arbejdsophør, hvilket vil sige, at 73% af deltagerne er kommet ind i kontanthjælpssystemet ad andre veje. Det betyder at en stor del af deltagerne har haft en længere periode uden tilknytning til arbejdsmarkedet end den der kan måles via kontanthjælpsudbetalinger.

I undersøgelsen er kontanthjælpsmodtagerne udfra spørgeskemadataene inddelt i 6 målgrupper som tager udgangspunkt i deres alder, herkomst og familieforhold. Målgrupperne efter størrelse er:

• Mødre 20%
• Unge 18%
• Mænd med anden etnisk baggrund 15%
• De lidt ældre 15%
• Kvinder med anden etnisk baggrund 14%
• 35 til 44 årige 13%

Sagsbehandlernes vurdering af disse målgruppers barrierer i forhold til arbejdsmarkedet er for alle grupper centreret omkring langtidsledighed og manglende uddannelse. Derudover er sprogbarrieren knyttet til de to grupper med anden etnisk baggrund. Fysiske og psykiske problemer er barrierer der primært findes blandt de lidt ældre, kvinder med anden etnisk baggrund og de 35 til 44 årige. Misbrugsproblemer findes primært hos de unge og de 35 til 44 årige. De unge, mødrene og mænd med anden etnisk baggrund synes at være tættest på arbejdsmarkedet.

Målgruppernes muligheder i forhold til arbejdsmarkedet er bl.a. vurderet udfra en kategorisering af deltagerne efter indikatorer for, hvor langt de er fra arbejdsmarkedet.Indikatorerne er sagsbehandlernes vurdering af deltagernes muligheder på arbejdsmarkedet og realismen i deltagernes jobønsker samt kontanthjælpsmodtagernes egne udsagn om jobønsker og jobsøgning.

Udfra disse indikatorerne synes der at være et betydeligt arbejdsmarkedsmæssigt potentiale i gruppen. Omkring halvdelen af deltagerne er afklarede og realistiske omkring deres jobønsker, og samtidig vurderes mulighederne for ordinær beskæftigelse af sagsbehandlerne at være gode. Den største del er dog ikke jobsøgende. Årsagerne til, at de ikke søger job, er flere. Nogle er fritaget for at stå til rådighed fordi de er sygemeldt på barsel eller lignende, imens andre er i aktivering eller revalidering. For de aktiverede bør jobsøgningen være indbygget i forløbet.

Ser man på sagsbehandlernes vurderinger af, hvilken indsats der er behov for, så er der 2/3 af kontanthjælpsmodtagerne som vurderes at kunne deltage i et arbejdsmarkedsrettet forløb.

Ca. 60% af de kontanthjælpsmodtagere, der færdiggør et aktivt forløb kommer ud af kontanthjælp. For ca. 50% af disse personer er det en varig effekt.

Udslusningen fra passiv hjælp er relativt høj, hvilket tyder på, at en ganske betydelig del af kontanthjælpsmodtagerne er selvhjulpne i forhold til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet

Ingen.

Ingen

Ingen.

Ingen.

• Rapport: Kontanthjælpsmodtagerne i Københavns Kommune.

Grethe Munk

/