Oplæg om alternative udbygningsmuligheder på dagtilbudsområdet (Bilag)

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 14. november 2001

13. Oplæg om alternative udbygningsmuligheder på dagtilbudsområdet (Bilag)

FAU 425/2001 J.nr. 425/2001

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager oplægget om muligheder for pladsudvidelser til efterretning.

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen opprioriterer arbejdet med at udnytte mulighederne for etablering af alternative pladser inden for de budgetmæssige rammer.

På Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgsmødet den 10. oktober 2001 blev Ben Haddous forslag om muligheden for etablering af pladser behandlet. Udvalget bad Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om at udarbejde et forslag til etablering af nye typer af børnehavepladser.

Da der i de fleste bydele primært er behov for vuggestuepladser, er forudsætningen for at etablere alternative børnehavepladser, at der er mulighed for at omstrukturere børnehavegrupper til vuggestuegrupper i de eksisterende institutioner.

Udflytterbørnehaver er en institution beliggende uden for kommunen ofte i grønne omgivelser. Der er tilknyttet et opsamlingssted i bydelen, hvor børnene mødes om morgenen og om eftermiddagen, når de kommer tilbage. Bustransporten foregår i lejede busser med chauffør. Prisen pr. barn fremgår af vedlagte bilag.

Skovbørnehaver er tilknyttet eksisterende institutioner i bydelen. Institutioner får tilknyttet en bus, som personalet selv kører. Nogle institutioner kører af sted til en fast hytte i skoven, andre kører "ud i det blå". Det er oftest skiftende børnegrupper, der tager af sted. Prisen pr. barn fremgår af vedlagte bilag – bemærk at afskrivningen på bussen indgår i den samlede pladspris.

Rumlepotter er ombyggede DSB-busser, der fungerer som rullende grupperum. En rumlepotte er bl.a. indrettet med køkken og toilet. Bussen knyttes til eksisterende institutioner. Det er oftest skiftende børnegrupper, der er af sted f.eks. en uge ad gangen. Personalet kører selv bussen. Busserne kører "ud i det blå".

Forældre og personale har i evalueringerne af ordningerne i Københavns Kommune givet udtryk for, at de er meget glade for denne pasningsform, dog peger flere på at ude-livet hele året rundt kan være hårdt. Prisen pr. barn fremgår af vedlagte bilag – bemærk at afskrivningen af bussen indgår i den samlede pladspris.

Nye rumlepotter kan tænkes etableret efter en model, der praktiseres i Odense i Skovtrolden. Her kører bussen til et fast bestemmelsessted - et stykke afgrænset skov, som er lejet til formålet - hvor der er opført en kåte, bålplads mv. Personalet i Odense finder det betydningsfuldt for børnenes trivsel, at de har et fast sted at køre hen. Skovtrolden er en afdeling af en integreret institution. Bussens opsamlingssted er en pavillon, som er placeret på institutionens legeplads. Odense Kommune har en aftale med Odense Bytrafik om, at de kan købe busserne direkte af dem, når de etablerer busordninger eller udskifter busserne.

Odensemodellen kan tænkes udvidet med en tilknyttet spejderhytte, som børn og voksne kan benytte i koldt og vådt vejr.

Det kan overvejes at oprette rumlepotterne som selvstændige institutioner med egen ledelse og eget opsamlingssted f.eks. i nødinstitutioner eller i lejede lokaler. Nødinstitutioner ejer Københavns Kommune selv, så der vil ikke være leje forbundet med at benytte disse – de er dog i brug til andre institutioner et stykke ud i fremtiden. Hvis der skal lejes lokaler, vil det i gennemsnit koste ca. 700 kr. pr. kvadratmeter pr. år. Det vil svare til ca. 30.000 kr. pr. år for et opsamlingssted til 20 børn.

Minibusser tilknyttes institutionerne for et år ad gangen. De institutioner, der får tilknyttet en minibus merindskriver børn i marts-juni. Institutionen kan disponere over bussen hele kalenderåret. Bussen køres af personalet. Der kræves kun 'lille kørekort' til at køre en minibus. Det forudsættes, at personalet selv har taget kørekort, før de får tildelt en bus. De angivne beløb dækker udgifterne de 4 måneder, institutionerne merindskriver børn. Udgifter herudover afholder institutionerne selv. Prisen pr. barn fremgår af vedlagte bilag – bemærk at afskrivningen på bussen indgår i den samlede pladspris.

Stordagpleje findes ikke p.t., men kan etableres ved, at 3 dagplejere arbejder sammen om pasning af en børnegruppe i lokaler, som kommunen stiller til rådighed. Prisen pr. barn fremgår af vedlagte bilag

I nogle af omegnskommunerne vil der indenfor de nærmeste år være et faldende børnetal med tomme vuggestue- og børnehavepladser til følge. Københavns Kommune kan evt. købe en stue hos en eksisterende institution i f.eks. 2 eller 3 år eller købe hele institutionen. Der kan tilknyttes en busordning i lighed med udflytterbørnehaverne, så forældrene afleverer/henter børnene i deres egen bydel. Personalenormeringen vil svarer til normeringen i de eksisterende vuggestuer og børnehaver. Prisen vil bero på en forhandling med de enkelte kommuner.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede i 2000, at åbne op for køb af permanente pladser i andre kommuner for de børn, som er omfattet af pladsgarantien i Københavns Kommune, men som ikke kan tilbydes en plads. Ordningen har kun været benyttet i meget begrænset omfang.

Denne mulighed kan udvides, således at pladsgarantialderen generelt søges sænket.

I forbindelse med til- og fraflytninger har Københavns Kommune aftale med 26 andre kommuner om, at borgere kan benytte pladser i Københavns Kommune i op til 6 måneder efter fraflytning. Omvendt betyder ordningen, at borgere som flytter til Københavns Kommune kan benytte pladser i fraflytningskommunen i op til 6 måneder. Der sker efterfølgende en afregning kommunerne imellem. Netto er der ca. 50 flere børn, som benytter pladser i Københavns Kommune end børn herfra benytter i andre kommuner. Hvis Københavns Kommune trækker sig ud af denne ordning vil disse pladser kunne benyttes af Københavns Kommunes egne børn. Fraflyttere vil opleve det som en serviceforringelse, at de må opgive deres plads umiddelbart efter de flytter og Københavns Kommune vil hurtigere skulle skaffe pladser til børn af tilflyttere end tilfældet er i dag.

Hertil kommer et antal børn fra andre kommuner, som benytter pladser i virksomhedsinstitu-tioner i Københavns Kommune. Der er indgået særlige driftsaftaler for disse institutioner, så børn af forældre, som arbejder i virksomheden, har fortrinsret til et antal pladser uanset hvilken kommune, de bor i. Det vil ikke umiddelbart være muligt at tilsidesætte denne fortrinsret, så børn fra Københavns Kommune kan benytte disse pladser.

Nødinstitutioner

Muligheden for anvendelse af nogle af de eksisterende nødinstitutioner til "almindelige" daginstitutionsformål kunne overvejes.

Forudsætningen for et sådant forslag må være, at nødinstitutionen erstattes, da kapaciteten af nødinstitutioner i forvejen er i underkanten, idet alle eksisterende nødinstitutioner bortset fra Sundholmsvej er booket ca. 1 år frem. Erstatningen kunne f.eks. ske i lokaler, som i dag huser daginstitutioner, som er beliggende i områder, hvor de vil kunne undværes.

Endvidere må det det forudsættes, at de eksisterende nødinstitutioner reelt vil kunne anvendes til permanent institution, og at de ligger i områder, hvor der er behov for institutionspladserne.

Forvaltningen råder i dag over følgende nødinstitutioner:

Umiddelbart vurderes det, at denne nødinstitution vil kunne anvendes som permanent institution.

Den er blandt de populæreste af nødinstitutionerne p.g.a. beliggenhed, legepladsforhold og lokalernes beskaffenhed. Det vurderes, at institutionen kan indgå i overvejelserne om permanent anvendelse, og derved medvirke til at dække pladsbehovet på Ydre Østerbro.

Institutionen har ikke egen legeplads, hvorfor det ikke vurderes muligt at få godkendelse til anvendelse til permanent institution.

Beliggenheden som en "ø" i Nyrupsgade og afstanden fra almindelig beboelse gør ikke denne bygning attraktiv som permanent daginstitution. Bygningen har tidligere huset en selvejende daginstitution, som blev nedlagt som permanent institution netop p.g.a. beliggenheden.

Sundholmsvej er den af nødinstitutionerne, som er sværest at få belagt. Beliggenheden på Sundholm, i nærheden af klienter med alkohol og narkomisbrug, forsorgsinstitution m.v. gør, at stedet kun yderst nødtvungent accepteres af forældrene.

Af samme årsag vurderes det ikke at være det mest velegnede sted for en permanent institution. I øvrigt er der ikke behov for daginstitution på Amagerbro p.t.

Nødinstitutionen skal afvikles i forbindelse med, at 2 af de 3 eksisterende udflytterbørnehaver på Stockholmsgave udvides med hver en børnehavegruppe. Indstilling herom er tiltrådt af FAU.

Nødinstitutionen erstattes på et areal ved Hvidovre Hospital. Den nye nødinstitution, hvortil der er givet kapitalbevilling, er under opførelse i øjeblikket.

Det vurderes, at kun Rymarksvej 17 i givet fald ville kunne anvendes til permanent institution.

* Afskrivning af bussen indgår i den samlede pladspris

En mere detaljeret beregning af priserne fremgår af bilag 1. I de fleste bydele svarer antallet af børnehavepladser til efterspørgslen, når de projekter, der fremgår af projektplanen, er gennemført.

De nævnte forslag vil kunne etableres på ½-1 år efter en eventuel vedtagelse.

Ordningerne er meget fleksible, idet de relativt hurtigt kan tilpasses efterspørgslen i de enkelte bydele. De kan etableres i tilknytning til eksisterende institutioner uden, at det kræver ændringer af lokalplaner og nabohøringer, som det er tilfældet, når der skal bygges, og de kan nedlægges/flyttes til andre institutioner, når efterspørgslen ikke længere er tilstede.

Der er stor interesse for minibusserne, hvorimod det kan være vanskeligere at få eksisterende institutioner til at tage imod et tilbud om en rumlepotte, bl.a. fordi de ikke har et fast sted at køre hen. Desuden er det ikke alle pædagoger, der har mod på at køre med børn i busserne. Det kan overvejes, om rumlepotterne skal oprettes som selvstændige institutioner med opsamling f.eks. i nødinstitutioner. Det forudsætter, at der er ledige nødinstitutioner eller, at der lejes opsamlingssteder.

Skovbusserne er populære blandt forældrene og pædagogerne. Børnene starter typisk i vuggestuen og vokser op i institutionen til børnehaven og dermed skovbussen. Da mange af disse forældre – også til to-sprogede børn - ønsker, at deres barn kommer i skovbus, er en gruppe børn typisk ude en uge og hjemme to uger for, at så mange som muligt kan få glæde af ordningen. Nogle forældre vælger direkte at skrive deres barn på ventelisten til institutioner med busordninger.

Nogle af fordelene ved busordningerne er den tætte kontakt mellem børn og voksne, muligheden for et længere varende forløb (temaer) og gode naturoplevelser de ellers ikke vil have fået.

Ved etablering af busserne skal der findes parkeringspladser. For rumlepotternes vedkommende kræver det parkering et sted, hvor bussen kan låses inde for natten, samt at der er mulighed for at få tømt toilet og få strøm på bussen. For mini- og skovbussernes vedkommende skal der være mulighed for parkering nær institutionen, hvilket er lettere i bydelene i randområderne end i bymidten. Endelig skal der tages højde for parkeringsudgift/-licens.

Busserne har en levetid på 7-10 år afhængig af hvilken ordning, der er tale om. Der medregnes afskrivning for at give et retvisende billede af udgifterne i forbindelse med ordningerne.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens anlægsbudget for 2002 kan ikke dække de projekter, som Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen p.t. mener at kunne realisere i 2002.

De uforbrugte anlægsmidler fra 2001 på ca. 25 mill. kr., som det ikke er muligt at nå at anvende i 2001, forventes derfor overført til 2002.

Overfor det maksimale budgetgrundlag på 127 mill. kr. står et anlægsforbrug i 2002 vedrørende igangværende projekter, og de mest sandsynlige planlagte projekter på ca. 160 mill. kr. Dette forbrug kan inddeles i følgende kategorier:

Anlægsforbruget i 2002 vedrørende projekter, hvor der er givet kapitalbevilling udgør 43 mill. kr.

Tillægges planlagt forbrug på 54 mill. kr. vedrørende projekter, hvor der forventes kapitalbevilling i 4. kvartal 2001, stiger det forventede 2002-forbrug til 97 mill. kr.

Medtages planlagt forbrug på 46 mill. kr. vedrørende projekter med planlagt kapitalbevilling i 1. kvartal 2002, stiger det forventede forbrug i 2002 til 143 mill. kr.

Det forventede 2002-forbrug stiger til 160 mill. kr., når forbruget af projekter med planlagt kapitalbevilling i 2. kvartal tillægges.

Som det fremgår, vil der allerede i løbet af 1. kvartal 2002 være disponeret over det samlede anlægsbudget for 2002, idet der her vil være disponeret over 143 mill. kr. i forhold til budgettet på 127 mill. kr.

Erfaringsmæssigt vil det planlagte disponerede forbrug falde over året. Det vurderes derfor ikke, at det vil være nødvendigt at bremse op med hensyn til kapitalbevillingsansøgninger til Borgerrepræsentationen indtil videre for de projekter, der forventes fremlagt til og med 1. kvartal 2002. Omfanget af anlægsforbruget vil blive fulgt nøje i forbindelse med fremlæggelsen af de enkelte projekter.

Såfremt der ikke tilføres ekstra anlægsmidler, vil resultatet heraf være, at det vil blive nødvendigt at opbremse udbygningen enten ved udskydelse eller ved opgivelse af nogle af de planlagte projekter.

Samtidig vil der ikke være mulighed for at komme i gang med byggeri af nye daginstitutionsprojekter til forberedelse af projektplanen for 2003.

I ovennævnte forbrug indgår ikke nye projekter til udflytterbørnehaver udover køb og indretning af 3 udflytterbørnehaver på Vildroseholm ved Jægerspris, hvortil kapitalbevilling forventes fremlagt i FAU/BR inden årets udgang. Der er heller ikke afsat midler til andre former for nye typer af børnehavepladser.

Ovenstående gennemgang af budgetgrundlag og anlægsforbrug vedrørende igangværende og planlagte projekter i 2002 viser, at det kan blive nødvendigt at søge om at kunne låne af de kommende års anlægsbudgetter, såfremt alle planlagte projekter skal kunne gennemføres som forudsat, eller hvis forvaltningen får mulighed for at gennemføre yderligere projekter med pladstilgang udover de pladser, som er forventet i budgettet.

I Københavns kommune er der i kommuneplanen og i lokalplanerne krav til udearealets størrelse ved etablering af daginstitutioner. Udearealet skal netto være på mindst 100 % af bygningens etageareal. I særlige tilfælde kan Bygge- og Teknikforvaltningen dispensere fra dette krav. Ved dispensation er udgangspunktet, at der skal være minimum 10 m² pr. barn (gælder for både vuggestue- og børnehavebørn)

Som udgangspunkt stilles der krav om, at der etableres en parkeringsplads for hver 100 m² etageareal. Hvis dette krav ikke kan overholdes, kan der enten gives en dispensation, eller der kan tinglyses en deklaration om indbetaling til en parkeringsfond, når Bygge- og Teknikforvaltningen måtte kræve dette.

Kravet til udearealernes størrelse er således i en by som København med generelt mangel på egnede byggegrunde og bygninger ofte en hindring for etablering af daginstitutioner.

Forvaltningen har telefonisk forhørt sig i Frederiksberg Kommune om reglerne her.

Med hensyn til parkeringsarealer er kravene på Frederiksberg , at der skal etableres en parkeringsplads for hver 150 m² bygget etageareal, hvor det i København er for hver 100 m².

Hvis det vurderes, at der ikke er plads til at indrette parkeringspladser på institutionsarealet, er der mulighed for indbetaling til en parkeringsfond.

Umiddelbart er kravene til udearealer og parkeringspladser mere lempelige på Frederiksberg end i København.

MILJØVURDERING

Ingen

Ingen

Ingen

HØRING

Ingen

• Prissammenligning for bustyper i forhold til normalpladser

Grethe Munk

/

Sven Bjerre