Mødedato: 14.09.2005, kl. 15:30

Ansøgning om forhåndstilkendegivelse om bevilling til projekt Interkulturel Musik-Caffe og Integrations mødested i København (Bilag)

Ansøgning om forhåndstilkendegivelse om bevilling til projekt Interkulturel Musik-Caffe og Integrations mødested i København (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 14. september 2005

 

 

14.      Ansøgning om forhåndstilkendegivelse om bevilling til projekt Interkulturel Musik-Caffe og Integrations mødested i København (Bilag)

 

FAU 431/2005  J.nr. 431/2005

 

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tilkendegiver, at udvalget ikke forventer at ville støtte projekt Interkulturel Musik-Caffe og Integrations mødested i København.

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at vedlagte svarbrev afsendes som udvalgets svar.

 

RESUME

Shahram Zarghom har den 28. april og 3. maj 2005 anmodet om tilkendegivelse om evt. bevilling til projekt "Interkulturel Musik-Caffe og Integrations mødested i København".

 

Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tilkendegiver, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ikke forventer at yde støtte til projektet.

 

Der skal erindres om bortfaldet af integrationsindtægter fra Staten på årligt 72 mill. kr. fra budget 2006.

SAGSBESKRIVELSE

Der er med mail af 28. april og 3. maj 2005 modtaget ansøgning fra Shahram Zarghom om tilkendegivelse om fremadrettet støtte til oprettelse og drift af projekt "Interkulturel Musik-Caffe og Integrations mødested i København".

 

Projektet har til formål at styrke den gensidige integration mellem borgere af anden etnisk herkomst end dansk og borgere af dansk etnisk herkomst. Dette ikke mindst via kulturelle aktiviteter, der især skal præsentere kunstnere af anden etnisk herkomst end dansk. Øvrige tiltænkte aktiviteter omfatter bl.a. vejledning og kvalificering til arbejdsmarkedet.

 

Det bemærkes, at projektet har været forsøgt realiseret i Århus, uden succes.

 

Spørgsmålet om forslagets evt. kunstneriske værdi falder indenfor Kultur- og Fritidsudvalgets kompetence. Kultur- og Fritidsforvaltningen behandler for indeværende ansøgningen i relation hertil.

 

Ansøgningen omfatter i relation til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets kompetence:

1)     Tilbud til ledige borgere

2)     Generel integrationseffekt.

 

Tilbud til ledige borgere

Jf. Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal samarbejde med andre aktører om varetagelse af opgaver efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats mod betaling foregå via udbudsforretning.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har den 6. oktober 2004 tildelt rammeaftaler til 11 private aktører og godkendt Københavns Kommunes Beskæftigelsesindsats kontroltilbud om tilbud til borgere om for- og revalidering, særlig beskæftigelsesfremmende indsats og beskyttet beskæftigelse (for visse målgrupper).

 

Aftalerne er gældende for perioden 1. januar 2005 – 31. december 2006 med mulighed for 2*12 måneders forlængelse. Der kan på den baggrund ikke for indeværende indgås

samarbejde med projekt Interkulturel Musik-Caffe og Integrations mødested i København om tilbud til ledige borgere mod betaling.

 

Der er dog intet der forhindrer, at Københavns Kommune kan indgå samarbejdsaftale uden betaling, hvis ansøgeren kan finde ekstern finansiering til tilbuddet, fx fra Socialfondens Mål 3 eller via bevilling fra Staten.

 

Indgåelse af samarbejdsaftale forudsætter dog at et tilbud om vejledig og opkvalificering konkretiseres, såvel i forhold til metodevalg som præcisering af målgruppe(r).

 

Integrationseffekt

Den foreliggende beskrivelse omhandler en lang række aktiviteter, der må vurderes at have en positiv effekt for integrationsindsatserne i København, individuelt og tilsammen, ved implementering.

 

Det vurderes dog også, at der ikke er noget egentligt nyt, indholdsmæssigt eller metodeudviklingsmæssigt, og / eller en særlig synergieffekt, der indikere at forslaget bør prioriteres i forhold til andre forslag til styrket integrationsindsats i Københavns Kommune.

 

Forslaget forudsætter ud fra denne synsvinkel en væsentlig bearbejdelse / udvikling. Dette også i relation til de fastsatte politiske mål for og behov i København i forhold til  erhvervs- og arbejdsmarkedet.

 

Behov for forbedringer / videre bearbejdelse af forslaget

I forhold til arbejdsmarkedspolitikken skal bemærkes, at forslaget fx ikke forholder sig til behovet for opkvalificering af ledige indenfor hotel- og restaurationsområdet inden for det Storkøbenhavnske arbejdsmarkedsområdet. Der skal i den sammenhæng erindres om, at området p.t. bl.a. er kendetegnet af stor efterspørgsel på fagligt personale. Kokke og tjenere indgår jf. Arbejdsmarkedsrådets 2. kvartalsrapport 2005 på flaskehalslisten såvel for 2. kvartal 2005 som på et års sigt.

 

Forslaget skal herudover, som tidligere nævnt, konkretiseres i forhold til metodevalg og præcisering af målgruppe(r). 

 

I forhold til erhvervspolitikken skal her peges på at Københavns Kommune er ved at vedtage ny Erhvervspolitiske Strategi 2005-2008 og Erhvervspolitisk Handlingsplan 2005-2006, efter gennemført offentlig høring. Visionen i oplægget til den Erhvervspolitiske Strategi bl.a. omhandler at styrke byens position som en:

·        "Vidensbaseret, kreativ og mangfoldig metropol"

 

hvilket bl.a. udmøntes i forslaget til mål i den nye Erhvervspolitiske Handlingsplan om:

·        "Udvikling af rammebetingelser for de kreative erhverv

·          Øget satsning på events".

 

Ansøger har ikke forholdt sig til, hvorledes projektet kan medvirke til at fremme Københavns Kommunes mål herom.

 

 

 

Indstilling

På ovenstående baggrund indstilles det, at det tilkendegives at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ikke forventer at ville støtte projekt Interkulturel Musik-Caffe og Integrations mødested i København. Der er i den sammenhæng udarbejdet vedlagte udkast til svarbrev.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Økonomien for projektet er ikke endeligt fastlagt. Der estimeres p.t. etableringsudgifter på 1.195.000 kr. og årlige driftsudgifter på 1.225.000 kr. Der indgå ikke i driftsbudgettet indtægter fra salg af varer og entreindtægter ved aktiviteter.

 

Ansøgeren ønsker en tilkendegivelse om evt. kommende bevilling med henblik på konkretisering af projektet. Det indstilles, at det tilkendegives at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ikke forventer at ville støtte aktiviteten.

 

Det bemærkes, at det på grund af ansøgningens karakter ikke kan udelukkes, at evt. støtte i form af beskæftigelsesaktiviteter vil få konkurrenceforvridende effekt, idet det ikke fremgår af ansøgningen, at virksomhedens prisfastsættelse af varer m.v. vil følge Statens retningslinjer herfor. 

 

Endelig skal der erindres om bortfaldet af integrationsindtægter fra Staten på årligt 72 mill. kr. fra budget 2006.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

 

HØRING

Sagen er blevet hørt i Integrationsrådet og Det Rådgivende Integrationsudvalg.

 

Integrationsrådet udtaler: "Formandskabet tilslutter sig Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets begrundelse for afslag til ansøgning om forhåndstilkendegivelse om bevilling til projekt Interkulturel Musik-Caffe og Integrationsmødested i København.

 

Formandskabet finder det tilfredsstillende, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har givet en mere udførlig begrundelse for et afslag end de afslag, som Integrationsrådet ellers har haft til høring fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

 

Formandskabet efterlyser dog stadigvæk en anden fordelingsnøgle end "først til mølle-princippet" samt en samlet prioritering af midlerne, der er afsat inden for området beskæftigelse og integration."

 

Det Rådgivende Integrationsudvalg udtaler: "Det rådgivende Integrationsudvalg har ingen bemærkninger til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens indstilling til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget."

 

BILAG

·        Ansøgning af 28. april og 3. maj 2005 fra Sharam Zarghom

·        Høringssvar fra Integrationsrådet og Det Rådgivende Integrationsudvalg

·        Udkast til svar fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

 

 

                      Grethe Munk

                                                                                       /

                                                Torben Brøgger


 

Til top