Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 14. september 2005

 

 

12.      Evaluering af integrationsprojekter (Bilag)

 

FAU 433/2005  J.nr. 433/2005

 

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter evaluering af integrationsprojekter.

 

RESUME

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede den 23. februar 2005, at der skulle udarbejdes bud på evalueringsværktøjer og plan for evaluering af eksisterende projekter. Der forelægges hermed beskrivelse af evalueringsteknikker og forslag til evalueringsplaner til drøftelse.

SAGSBESKRIVELSE

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede den 23. februar 2005, at Forvaltningen skulle:

·        Fremkomme med bud på mulige evalueringsværktøjer til brug for vurdering af de integrationsprojekter, der findes på Forvaltningens område, herunder komme med definition på, hvad der menes med integrationsprojekter

·        Udarbejde en plan for, hvorledes eksisterende projekter kan evalueres.

 

Hvad er et integrationsprojekt ?

Begrebet integrationsprojekt er sammensat af begreberne integration og projekt. Vedlagte notat redegører nærmere for den begrebsmæssige fortolkning. Det er Forvaltningens opfattelse, at et integrationsprojekt hensigtsmæssigt kan defineres som:

 

·        "En indsats, der i overensstemmelse med de fastlagte mål for projektet, indenfor en  fastlagt tidsbegrænset periode og med de til projektet afsatte ressourcer, mindst 100.000 kr., og som et supplement til de ordinære aktiviteter, har til opgave at bidrage til at etniske minoritetsborgere får mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive deltagende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere".

 

Evalueringsværktøjer

Der anvendes i dag en lang række forskellige metoder i forhold til evalueringer.

 

Metoderne er typisk afhængig af hvad formålet er med den enkelte evaluering, fx falsificering af hypotese, måling af tilfredshed blandt brugere, effekt af et samlet tilbud eller af specifikke redskaber i et tilbud, processer i tilbuddet etc.

 

Ved en evaluering af et integrationsprojekt, vil der typisk blive taget udgangspunkt i metodikker fra de samfundsvidenskabelige og humanistiske tilgangsvinkler omfattende:

·        Kvalitative evalueringer, hvor der med udgangspunkt i interview med brugerne og medarbejderne identificeres processer, metoder og resultater.

·        Kvantitative evalueringer, hvor der med udgangspunkt i vedtagne mål, typisk fastsat før tilbuddets iværksættelse, foretages måling via spørgerskema, dataanalyse eller lign. af de opnåede resultater. 

 

Hyppigst opnås de bedst dækkende beskrivelser ved kombinationer af kvalitative og kvantitative metoder.

 

Det er dog samtidig kendetegnende, at jo større omfang en evaluering har, jo mere rationale er der ud fra hensyn til ressourcedisponering i anvendelse af kvantitative metoder, idet spørgerskemaer og behandling af forskellige typer af statistisk data i et vist omfang kan varetages maskinelt.

 

Det må på baggrund af antallet af integrationsprojekter vurderes hensigtsmæssigt, at en samlet evaluering i vidt omfang baseres på spørgeskemaundersøgelse og statistisk analyse kombineret med kvalitative interview med videns- og nøglepersoner indenfor de aktive integrationsprojekter i København.

 

Dette evt. suppleret med uddybende evalueringer af specifikke tilbud indenfor forskellige områder af integration, som fx. boligsociale tilbud, beskæftigelsestilbud, frivillige aktiviteter, kultur- og fritidstilbud med henblik på identifikation af "best practicer".   

 

En evaluering af den beskrevne art vil bidrage til et her og nu billede af de opnåede resultater set i forhold til de politisk fastsatte mål og kan herudover bidrage med eksempler på "best practice", der kan anvendes mhp. mainstreaming til nye tilbud, men gør det ikke muligt løbende at korrigere projekter undervejs, da projekterne jo typisk er afsluttet før slutevaluering iværksættes.

 

En anden evalueringsform er procesevaluering. Dvs. at evaluator fra starten indgår i aktiviteten og løbende følger udviklingen, såvel internt i projektet som i forhold til de eksterne effekter. Procesevaluering betyder også, at alle parter er bekendt med betingelserne for evaluering, før iværksættelse. 

 

De forskellige evalueringsformer kan også kombineres.

 

Det bemærkes herudover, at det vil være hensigtsmæssigt, at der etableres en database, hvor erfaringer fra Københavns Kommunes Integrationsprojekter og projekter, der modtager støtte fra Københavns Kommune, kan opsamles.

 

Hvem kan  evalueres ?

Det skal ved evt. beslutning om evaluering erindres, at det forhold at et projekt modtager støtte fra Københavns Kommune ikke betyder, at Kommunen kan stille yderligere (juridiske) krav til projektet om evaluering, end dem der måtte være stillet i forhold til projektet ved tildelingen af evt. bevilling, afgivelse af støtteerklæring etc.

 

Evt. beslutning om evaluering, der inddrager tilbud, der ikke gennemføres alene af Københavns Kommune, forudsætter altså hermed enighed herom med de andre partnere i   projektet.

 

Herudover skal det erindres, at en lang række tilbud gennemføres med støtte fra Staten, EU m.v., og at Københavns Kommune ikke har mulighed for at stille evalueringskrav til sådanne projekter.

 

Evt. beslutning om evaluering kan hermed alene fuldt ud pålægges projekter, der gennemføres fuldt ud af Københavns Kommune.

 

Plan for evaluering af integrationsprojekter under forvaltningens område

Det er Forvaltningens vurdering, at evaluering af de projekter, der fuldt ud henhører under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets kompetenceområder kan iværksættes umiddelbart.

 

Det er forventningen, at det vil tage ca. 1 år at udarbejde evalueringen og at udgiften hertil skønnes til 2,5 mill. kr., såfremt evalueringen gennemføres af ekstern evaluator.

 

Såfremt der ønskes en bredere evaluering der tillige omhandler projekter, der gennemføres af frivillige organisationer, foreninger m.v. i København med støtte fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget / -forvaltningen, forudsætter dette en nærmere drøftelse med de frivillige organisationer, foreninger m.fl. mht. koncept for fælles evaluering. 

 

Det er forventningen, at det vil tage ca. ½ år at drøfte et fælles koncept og herefter ca. 1 år at gennemføre evalueringen, såfremt der kan opnås enighed om konceptet.

 

Udgiften hertil skønnes til at blive ca. 5 mill. kr. til ekstern evaluator, hvortil kommer ressourcer i forhold til udarbejdelse af et fælles koncept.  Processen kan iværksættes umiddelbart efter politisk beslutning herom. 

 

Alternativt kan det overvejes at opfordre de frivillige organisationer m.v., fx via Kontaktudvalget for frivilligt socialt arbejde, til at iværksætte egen tværgående evaluering.

 

Mht. evt. forsøg med procesevaluering som evalueringsform, kan dette f.eks. ske ved at der indgås aftale med et antal tilbud om evaluering og mainstreaming i forbindelse med politisk beslutning om tildeling af flerårige bevillinger til tilbud.

 

Det skønnes at udgifterne til et forsøg med et sådan approch i første omgang vil udgøre 1,5 til 2,5 mill. kr. årligt til projekter, der modtager støtte i 2006. Udgiften til procesevaluering vil, afhængig af evt. fastlæggelse af en højere minimumsgrænse for et projekts størrelse, før der iværksættes procesevaluering.

 

Afslutningsvis bemærkes det, at såfremt Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ønsker et mere uddybende oplæg med mere konkretiserede forslag, er det Forvaltningens skøn, at udgiften ved et sådan oplæg fra ekstern evaluator vil udgøre ca. 0,25 mill. kr.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens positivlister over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Udgifterne til evt. evaluering af dele af eller alle integrationsprojekter under Forvaltningens område, vil afhænge af hvilke fremgangsmåder, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets måtte beslutte.

 

Evt. ønsker til evaluering forudsætter disponering af midler til formålet. Der erindres i den sammenhæng om bortfaldet af integrationsmidler fra Staten på 72 mill. kr. fra budget 2006.

 

Det er Forvaltningens skøn, at udgifterne ved en evaluering af større eksisterende projekter vil udgøre ca. 2,5 mill. kr. mht. egne integrationsprojekter og yderligere ca. 2,5 mill. kr. ved inddragelse af de frivillige integrationsprojekter i evalueringen, i alt 5 mill. kr.

 

Mht. anvendelse af procesevaluering skønnes en sådan strategi at medføre merudgifter på 1,5 til 2,5 mill. kr. årligt, afhængig af evt. fastlæggelse af en højere minimumsgrænse for et projekts størrelse, før der iværksættes procesevaluering.

 

Det bemærkes, at internationale, fx EU, statslige og private integrationsprojekter ikke er omfattet af ovenstående skøn, medmindre det omhandler tilbud, der er iværksat af Forvaltningen selv eller samtidig støttes af Forvaltningen. Det bemærkes i den sammenhæng, at Forvaltningen ikke har kendskab til samtlige de integrationsprojekter øvrige myndigheder, private etc. måtte have iværksæt selv eller måtte støtte i København.

 

Mht. etablering af en database til erfaringsopsamling af de projekter Københavns Kommune selv har / medvirker til, estimeres omkostning er herved til ca. 1 mill. kr. til etablering af databasen og årlige driftsudgifter i forhold til opdateringer, vedligeholdelse etc. på ca. 0,55 mill. kr. årligt. Såfremt det måtte blive besluttet at en sådan database også skal foretage erfaringsopsamling fra tilbud, der jf. ovenstående ikke henhører under eller modtager finansiering fra Københavns Kommune estimeres der yderligere merudgifter herpå på 0,5 mill. kr. årligt. 

 

Mht. udarbejdelse af uddybende oplæg til drøftelse i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, er det Forvaltningens skøn, at udgiften hertil vil udgøre ca. 0,25 mill. kr.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

 

HØRING

Indstillingen er forelagt Integrationsrådet og Det Rådgivende Integrationsudvalg

 

Integrationsrådet udtaler:

"Formandskabet hilser Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling om at drøfte evaluering af integrationsprojekter velkommet.

 

Integrationsrådet har ved flere lejligheder efterlyst en klar prioritering af integrationsprojekter i udvælgelsen af hvilke projekter, som skal modtage støttemidler, opsætning af succeskriterier for hvert enkelt projekt og en klar opfølgning på projekternes resultater. Formandskabet finder, at en evalueringsindsats over for igangværende og fremtidige integrationsprojekter vil være yderst anvendelig  i dette arbejde med at følge op på og prioritere de begrænsede økonomiske midler inden for integrationsområdet.

 

Vedr. sagsfremstillingens skitsering af former for og fordele ved forskellige evalueringsværktøjer, så bifalder formandskabet både en procesevaluering – især for de flerårige projekter – samt en endelig evaluering efter projektet er afsluttet.

 

Især vil formandskabet udtale sin uforbeholdne støtte til oprettelse af en database over Københavns Kommunes integrationsprojekter. Det skal tænkes ind i denne database, at den både skal sikre, at der internt i kommunen er overblik over kommunens integrationsprojekter. Samt at databasen også kan servicere borgerne, således at disse kan danne sig et overblik over igangværende og afsluttede integrationsprojekter – især i forbindelse med ansøgning af midler til støtte af integrationsprojekter.

 

Formandskabet for Integrationsrådet vil slutteligt anbefale over for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, at der gennemføres en bredere evaluering, der OGSÅ omfatter projekter, der gennemføres af frivillige foreninger og organisation. Selvfølgelig skal koncept for og indhold i en sådan evaluering forudgående drøftes med de frivillige foreninger.

 

Det Rådgivende Integrationsudvalg udtaler:

"Det rådgivende Integrationsudvalg skal gøre Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen opmærksom på, at målbare kvalitets- og resultatkrav indgår i arbejdet med udarbejdelsen af en ny integrationspolitik.

 

Det fremgår således af procesplan for en ny integrationspolitik behandlet på Integrationsudvalgets møde den 3. august 2005, at

"En ny integrationspolitik bør derfor adressere de væsentligste problemstillinger og udfordringer for så vidt angår blandt andet bolig-, familie-, skole, sundheds-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet, ligesom der bør være fokus på tværgående indsatsområder, som f.eks. aktivt medborgerskab og kommunens egen integrationsindsats.

 

Dette indebærer ligeledes forslag til hvordan, der sikres en løbende opfølgning på indsatsen, dvs. hvordan der tilvejebringes et samlet og konsistent beslutningsgrundlag og en yderligere gennemsigtighed i budgettet gennem indarbejdelsen af endnu bedre målbare kvalitets- og resultatkrav."

 

Det rådgivende Integrationsudvalg udtalte endvidere ved behandlingen af procesplan for udarbejdelsen af en ny integrationspolitik, at der skal være fokus på målbarhed og resultatkrav."

 

Evt. beslutning om evaluering, der også omfatter evaluering af de frivillige organisationer, foreninger m.fl.'s tilbud skal i givet fald også drøftes med Kontaktudvalget for frivilligt socialt arbejde.

 

BILAG

·        Notat  "Om definitionen af begrebet "Integrationsprojekter"" af 1. juni 2005.

·        Høringssvar fra Integrationsrådet og Det Rådgivende Integrationsudvalg

 

 

                      Grethe Munk

                                                                                       /

                                                Torben Brøgger