Mødedato: 14.06.2000, kl. 14:00

Orientering om indsats mod uberettiget brug af sociale ydelser i 1999 (Bilag)

Orientering om indsats mod uberettiget brug af sociale ydelser i 1999 (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 14. juni 2000

 

Sager til drøftelse

11. Orientering om indsats mod uberettiget brug af sociale ydelser i 1999 (Bilag)

FAU 418/2000 J.nr. 126/00

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager forvaltningens orientering om indsatsen i 1999 mod uberettiget brug af sociale ydelser til efterretning.

RESUME

Opgørelserne over omfanget af uberettiget modtagne sociale ydelser i 1999 omfatter alene ydelser, der hører under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

I 1998 blev der i BR-kommunen særligt fokuseret på at optimere indsatsen mod uberettiget brug af sociale ydelser, herunder i forbindelse med indskærpelse og opstramning af retningslinier. Sideløbende hermed var det en afgørende forudsætning at få nedbragt antallet af uafsluttede sager.

I 1999 har det været afgørende at fastholde indsatsen samt at blive bedre og hurtigere til at opdage forhold om uberettiget brug af sociale ydelser.

Antallet af sager, der i BR-kommunen er indberettet i 1999, ligger således også på niveau med antallet af indberettede sager i 1998, medens det samlede beløb, som der er rejst tilbagebetalingskrav for, er faldet med 35,7 pct. (og 33,6 pct. for hele København) fra 1998 til 1999.

Dette har en naturlig sammenhæng med, at sagerne opdages tidligere, hvilket indebærer, at en gennemsnitssag bliver mindre. På kontanthjælpsområdet er den gennemsnitlige størrelse af en tilbagebetalingssag i BR-kommunen således faldet med 37,9 pct. (og 36,4 pct. for hele København) fra 1998 til 1999.

Der er i 1999 i alt 1.504 sager for et samlet beløb på 18,2 mio. kr., hvoraf der er foretaget politianmeldelse for socialt bedrageri i 133 sager for et samlet beløb på 4,4 mio. kr.

Med virkning fra den 1. august 2000 nedsætter Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i samarbejde med Skatte- og Registerforvaltningen en fælles "Kontrolenhed mod proformaadresser", der skal undersøge og dokumentere anvendelsen af proformaadresser, herunder i forbindelse med sociale ydelser.

SAGSBESKRIVELSE

Forvaltningen fører "Københavns Kommunes statistikregister over uretmæssigt modtagne sociale ydelser".

Der foretages indberetninger til registeret fra de 11 lokale centre samt fra de fire forsøgsbydele Indre Nørrebro, Valby, Kongens Enghave og Indre Østerbro.

Der er i 1999 indberettet 1.504 rejste tilbagebetalingssager vedrørende uberettiget modtagne sociale ydelser for i alt kr. 18,2 mio. kr., heraf er der foretaget politianmeldelse i 133 sager for i alt 4,4 mio. kr.

Nedenfor i tabel 1 er foretaget en oversigt over udviklingen i rejste tilbagebetalingssager vedrørende uberettiget brug af sociale ydelser fra 1997 til 1999.

Tabel 1. Tilbagebetalingssager i beløb, 1997 og 1999 1)

Beløb

1997

1998

1999

BR-kommunen

12.804.422 kr.

24.758.566 kr.

15.912.264 kr.

Forsøgsbydelene

3.083.938 kr.

2.628.858 kr.

2.285.581 kr.

I alt

15.888.360 kr.

27.387.424 kr.

18.197.845 kr.

 

Antal

 

BR-kommunen

691

1.278

1.275

Forsøgsbydelene

206

193

229

I alt

897

1.471

1.504

Note 1: Kun tilbagebetalingssager vedrørende uberettiget brug af sociale ydelser.

Fra 1997 til 1998 skete der i BR-kommunen en væsentlig stigning i antallet af indberetninger såvel opgjort i antal som i beløb. Medens der i 1999 er indberettet lige så mange sager, er det samlede beløb, der er rejst tilbagebetalingskrav for, faldet med 35,7 pct. (33,6 pct. for hele København).

Da der i 1998 også blev færdiggjort et antal ældre sager, indebærer det, at der reelt er opdaget flere sager i 1999 end i 1998, men til gengæld opdages sagerne hurtigere, hvilket får indflydelse på den gennemsnitlige størrelse af en tilbagebetalingssag om uberettiget brug af sociale ydelser.

Nedenfor i tabel 2 er foretaget en opgørelse af den gennemsnitlige størrelse af en tilbagebetalingssag vedrørende uberettiget brug af kontanthjælp i perioden 1997 til 1999.

Tabel 2. Gennemsnitsstørrelse af tilbagebetalingssager vedr. kontanthjælp 1997-99 1)

 

1997

1998

1999

BR-kommunen

19.800 kr.

20.600 kr.

12.800 kr.

Forsøgsbydelene

14.800 kr.

12.000 kr.

10.100 kr.

I alt

18.600 kr.

19.500 kr.

12.400 kr.

Hele Landet 2)

-

13.600 kr.

-

Note 1: Kun tilbagebetalingssager vedrørende uberettiget brug af sociale ydelser.

Note 2: Kilde: Den Sociale Ankestyrelses rapport om Kommunernes krav om tilbagebetaling over for borgere, der uberettiget har modtaget sociale ydelser (januar 1999). Opgørelsen er foretaget på baggrund af kommunernes indberetninger i perioden fra den 1.

april til den 30. september 1998.

Det fremgår, at der fra 1998 til 1999 er sket et fald i den gennemsnitlige størrelse af en tilbagebetalingssag om uretmæssigt modtaget kontanthjælp på 37,9 pct. i BR-kommunen (36,4 pct. for hele København). Faldet må ses i sammenhæng med, at forvaltningen er blevet mere effektive til at opdage snyd tidligere.

Nedenfor i tabel 3 er der foretaget en opgørelse over antallet af politianmeldelser for socialt bedrageri i perioden 1997 til 1999.

Tabel 3. Politianmeldte tilbagebetalingssager i beløb, 1997 og 1998 (1)

Beløb

1997

1998

1999

BR-kommunen

4.797.583 kr.

8.028.745 kr.

4.237.591 kr.

Forsøgsbydelene

591.056 kr.

702.046 kr.

202.584 kr.

I alt

5.388.639 kr.

8.730.791 kr.

4.440.175 kr.

 

Antal

 

BR-kommunen

98

169

126

Forsøgsbydelene

11

15

7

I alt

109

184

133

1) Kun tilbagebetalingssager vedrørende uberettiget brug af sociale ydelser.

Der er i 1999 politianmeldt et forholdsmæssigt færre antal sager, hvilket også må ses i sammenhæng med, at sagerne generelt er blevet mindre omfattende. I 1997 og 1998 blev der foretaget politianmeldelse i omkring 12 pct. af sagerne om uberettiget brug af sociale ydelser, medens der i 1999 blev foretaget politianmeldelse i 8,8 pct.

Med virkning fra den 1. august 2000 nedsætter Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i samarbejde med Skatte- og Registerforvaltningen en fælles "Kontrolenhed mod proformaadresser".

Der kan være økonomiske om end uretmæssige fordele at opnå ved ikke at opgive et samlivsforhold til myndighederne, herunder:

  • Ordinært og ekstra børnetilskud.
  • Økonomisk fripladser til børneinstitutioner.
  • Boligstøtte.
  • Forhøjet pensionstillæg.
  • Skattemæssigt fradrag for børnebidrag.
  • Transportfradrag.
  • Lavere trækprocent.

Kontrolenheden skal undersøge og dokumentere anvendelse af proformaadresser, og dermed også styrke indsatsen mod uberettiget brug af sociale ydelser.

ØKONOMI

Ingen.

HØRING

Ingen.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

BILAG

  • Oversigtstabel over Indberettede sager i beløb
  • Oversigtstabel over Indberettede sager i antal
  • Oversigtstabel over Indberettede politianmeldte sager i beløb
  • Oversigtstabel over Indberettede politianmeldte sager i antal
  • Redegørelse om indsats mod uberettiget brug af sociale ydelser, 1999

 

Grethe Munk

/

Torben Brøgger

 

Til top