Opfølgning af revisionssager (bilag)
Opfølgning af revisionssager (bilag)
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 14. maj 2003
Sager til beslutning
20. Opfølgning af revisionssager (bilag)
FAU 242/2003INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens orientering om iværksatte tiltag på baggrund af revisionsprotokollaterne for 2001 til efterretning.
RESUME
Revisionsudvalget har i brev af 5. februar 2003 (bilag) til Økonomiudvalget og de stående udvalg oplyst om grundlaget og fremgangsmåden ved behandlingen af Revisionsdirektoratets protokollater. Revisionsudvalget oplyser at formålet med henvendelsen er at understrege det enkelte udvalgs ansvar ved behandlingen og opfølgningen af revisionssagerne.
Revisionsudvalget henstiller generelt om to forhold.:
- Udvalgene bør sørge for, at forvaltningernes besvarelser til revisionsprotokollater bliver affattet fyldestgørende og forståeligt.
- Udvalgene bør sørge for at behandle forvaltningens opfølgning af revisionssagerne, fx i løbet af januar – februar i året efter den første behandling af revisionsprotokollatet.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil iagttage henstillingen om besvarelsernes indhold ved de kommende besvarelser.
Vedrørende opfølgning af revisionssagerne kan det oplyses, at forvaltningen har udarbejdet en status pr. 15. april 2003 for iværksatte tiltag på baggrund af revisionsprotokollaterne for 2001. Statusnotatet er vedlagt som bilag. Det tilføjes, at herudover forventes Revisionsdirektoratets protokollater vedrørende regnskab 2002 at indeholde et afsnit om opfølgning i forhold til sidste års protokollater.
SAGSBESKRIVELSE
Se resumé.
MILJØVURDERING
Indstillingen vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.
ØKONOMI
Det er endnu opgjort, hvor meget berigtigelse af statsrefusion udgør i alt.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen.
HØRING
Ingen.
BILAG
- Brev af 5. februar 2003 fra Revisionsdirektoratet /Revisionsudvalget (tidligere omdelt i dueslag)
- Notat af 15. april 2003 om opfølgning på revisionsprotokollater 2001.