Orientering om den aktuelle situation på hjemløseområdet (bilag)

*) Pladsreduktionen på Egmontgården i forbindelse med renoveringen påvirker ikke belægningsprocenten, fordi der samtidig systemteknisk er foretaget en midlertidig nednormering af pladsantallet

Bag disse gennemsnitstal ligger en tendens til relativ høj belægningsprocent (95-103 pct.) på familie-krisecentrene, som huser enlige og par med børn, og en noget lavere belægning på herberger og pensionatslignende boformer (84-98 pct.). Udviklingen følges nøje, med henblik på at fastslå årsagerne til denne udvikling.

Der synes at være tale om et fald i efterspørgslen efter pladser i boformer, som typisk retter sig mod enlige, hvilket bl.a. kan skyldes at der som led i omstillingsplanen på hjemløseområdet indenfor de senere år er indrettet flere, mere varige boliger i §91-bofællesskaber og "skæve" boliger .

Samtidig er fra 1. januar 2002 iværksat det særlige vinterberedskab i form af 8-10 ekstra pladser i Herbergscentret Sundholm og 20 overnatningspladser i "Den Kolde Næse" ved Frelsens Hærs beskyttede Pensionat på Hørhusvej. Vinterberedskabet vil fremover være aktivt i perioden 15. november - 31. marts.

Den forholdsvise høje belægning i de boformer, som modtager familier med børn, afspejler bl.a. den trængte boligsituation i Københavns kommune, hvor efterspørgslen efter en bolig via den sociale boliganvisning overstiger antallet af ledige boliger. Hertil kommer, at der i forbindelse med opstarten på 2. etape af bygningsrenoveringen på Egmontgården, fra januar 2003 er sket en midlertidig halvering af pladsantallet, og en del beboere er overflyttet til andre boformer. Arbejdet forventes afsluttet ultimo 2003.

Fra 2003 er etableret belægningsstatistik for §91- boformerne. I perioden januar - marts 2003 har belægningsprocenten været gennemsnitligt 94 pct.

I løbet af 2002 har 266 beboere fra en §94-boform fået anvist bolig via den sociale boliganvisning. For perioden januar - marts 2003 er det tilsvarende tal 66 beboere. Til sammenligning blev i hele 2001 306 boliger anvist til beboere i §94-boformer.

Som led i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens strategiplan for løsning af Husvildeproblematikken tages i løbet af januar - maj 2003 de 29 nyindrettede nødboliger på Sundholmsvej i brug. Nødboligerne er af forskellig størrelse til enlige/ familier.

Det midlertidig lejemål "Gyldenrisparken" på Amager, som i en periode har været benyttet til at huse dels de evakuerede efter branden i Pension 94 i december 2001, dels husvilde, er opsagt med virkning fra 30. juni 2003, da kravene til brandsikkerhed gjorde det umuligt at anvende ejendommen til nødboliger, uden at foretage gennemgribende bygningsmæssige forbedringer.

Som sidste led i den vedtagne omstillingsplan for hjemløseområdet , som er gennemført i årene 1999-2003, er Bocentret på Sundholmsvej fra 1. januar 2003 omdannet fra en §94-boform (herberg, beskyttede pensionater m.fl.) til §91-bofællesskaber, hvor beboerne kan bo i en noget længere periode.

I december 2002 blev Frelsens Hærs Krise- og Kontaktcenter "Den Åbne Dør" som led i byfornyelsen genhuset i en nyrenoveret ejendom i Hedebygade. Ved denne flytning er det blevet muligt indenfor den eksisterende budgetramme at forøge boformens døgnpladser fra 7 til 12 .

Som led i aftalen med Socialministeriet om særtilskud til gennemførelse af omstillingen på hjemløseområdet foretages i årene 1999-2003 løbende evaluering af kvaliteten i omstillingsplanens gennemførelse og konsekvenserne for målgruppen. Socialministeriet har udpeget konsulentfirmaet Lisberg Management, senere Aston Group - nu Right Kjaer & Kjerulf til at udføre dette arbejde.

I 2002 har konsulentfirmaet, i samarbejde med en styregruppe og en projektgruppe, sammensat af relevante medarbejdere i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, gennemført den 2. forløbsanalyse for brugere af §94-botilbud, denne gang for perioden 1999-2002. I forbindelse hermed er foretaget en registerbaseret analyse af bl.a. karakteristika hos brugerne (køn, alder, etnisk oprindelse, mm.) på forskellige typer af hjemløsetilbud, opgørelse af antal brugere, der er kommet videre fra §94-botilbud henholdsvis stadig er indskrevet på §94-botilbud, varighed af indskrivninger, antal genindskrivninger, dødelighed samt brugere, der er udskrevet til egen bolig, men som senere ikke er registreret med egen bolig.

Den registerbaserede forløbsanalyse er suppleret med en kvalitativ, interviewbaseret

analyse af ca. 50 brugere af hjemløsetilbud, hvoraf ca. 20 er interviewet tre gange, og 10 er interviewet to gange med et års mellemrum med henblik på at få forståelse for konkrete forløb.

Konsulentfirmaet har i 2002 desuden analyseret visiteringspraksis inden for hjemløse-området og tilgrænsende områder. Denne analyse er gennemført som opfølgning på et tidligere påpeget behov for en nærmere afgrænsning af hjemløseområdets målgruppe og præcisering af visiteringen til og fra området, dvs. til/fra hhv. tilbud til husvilde, §94-boform, §91-bofællesskaber og skæve boliger

Konsulentfirmaet har i januar 2003 afgivet følgende rapporter:

• Forløbsanalyse på hjemløseområdet for indskrevne på §94-boformer i Københavns kommune 1999-2002

• Målgrupper og visitation på hjemløseområdet i Københavns kommune

Rapporterne vil kunne rekvireres ved henvendelse til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, 7. kontor.

En sammenfatning af disse to rapporter, som tillige indeholder konsulentfirmaets vurderinger og anbefalinger til Københavns kommune, er givet i notatet "Evaluering af Københavns kommunes omstilling på hjemløseområdet 1999-2003 - Status og vurdering", som vedlægges.

Konsulentfirmaet vurderer,

• At der indenfor hjemløseområdets rammer er gennemført en god implementering af omstillingsplanen

• At afgørende forbedringer for de hjemløse forudsætter bedre sammenhæng mellem hjemløseområdet og de tilgrænsende områder, dvs. sundhedsområdet, boligområdet integrationsområdet og det sociale område/lokalforvaltningen i øvrigt, herunder husvildeområdet

• At der i visse tilfælde sker fejlvisitering til de forskellige boformer og andre tilbud, med det resultat, at mennesker bliver hængende for længe i systemet på det forkerte sted

Hovedresultaterne af forløbsanalysen er

• Mange kommer videre fra en §94-boform, men der er problemer med hurtigt (indenfor 3 måneder) at komme videre på grund af for få boliger:
• 70 pct. af beboerne er indenfor er år videre til andet botilbud, behandling eller egen bolig.
• Ca. halvdelen af brugerne udskrives til egen bolig.
• Beboere med tunge sociale problemer, bl.a. alkohol- og stofafhængige har sværest ved at komme videre.
• Godt halvdelen af alle §94-beboere har været indskrevet mere end 2 gange.

På baggrund af midtvejsstatus på omstillingsplanen anbefaler konsulentfirmaet bl.a., at Københavns Kommune

• med henblik på at sikre det nødvendige flow i hjemløseområdet løbende overvåger muligheder og begrænsninger og vurderer behovet for videre tilpasninger af tilbuddene mht. til kapaciteten i boliger til anvisning gennem den sociale boliganvisning samt forskellige andre botilbud og -former- bofællesskaber, skæve boliger, opgangsfællesskaber eller lign. samt tilbud i de tilgrænsende systemer.

• overvejer en tilpasning af visitationsproceduren til og fra §94-området, der skal sikre "det rette botilbud på det rette tidspunkt"
• som led i arbejdet med en tilpasset visitationsproces fortsat fokuserer på udarbejdelse og opfølgning på de sociale handlingsplaner i et samarbejde mellem lokal- og rådgivningscentre og §94-boformerne,
• vurderer behovet for videre tilpasninger i indsatsen for de socialt mest udsatte, herunder fortsat udvikling af botilbud målrettet til specielle grupper af hjemløse, eksempelvis plejehjemslignende tilbud, udslusningsboliger, skæve boliger mm.
• løbende overvåger gruppen af beboere, med meget lange ophold i de forskellige botilbud
• fortsat har fokus på forbedring af indsatsen overfor hjemløse af fremmed etnisk herkomst.

Flere af midtvejsrapportens anbefalinger er tidligere fremlagt, og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har igangsat initiativer vedrørende samarbejdet om det lokale handleplansarbejde samt forbedringer omkring hjemløse af fremmed etnisk herkomst.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen følger til stadighed behovsudviklingen på hjemløseområdet, og tager initiativ til fortsat omstilling, udbygning og tilpasning i omfang og sammensætning af de forskellige tilbud på hjemløseområdet. De afsluttede forhandlinger med Socialministeriet, som har resulteret i tilsagn om tilskud svarende til & aring;rlige driftsudgifter på ca. 50 mill. kr. til en række aktiviteter på området - forskellige botilbud samt forebyggende og understøttende aktiviteter - er udtryk herfor.

Konsulentfirmaets anbefalinger vil samtidig være udgangspunkt for Familie- og

Arbejdsmarkedsforvaltningens igangværende opgave med udarbejdelse af temaplan for det boligsociale område, herunder hjemløseområdet . De problematikker, som

anbefalingerne vedrører, vil således blive afspejlet temaplanens beskrivelse af

perspektiveringen og de fremtidig udfordringer, i formulering af forslag til målsætninger

og kvalitetsmål samt handlingsplan.

Ifølge den aftalte evalueringsplan, gennemfører konsulentfirmaet i 2003 endnu en statistisk forløbsanalyse på området.

Med udgangspunkt i konsulentfirmaets anbefaling om overvågning af beboere, som opholder sig meget længe eller gentagne gange i de forskellige boformer, gennemfører konsulentfirmaet i foråret-sommeren 2003 en særlig temaanalyse omfattende en gennemgang af de konkrete personsager , med henblik på at identificere forhold og forløb, som særligt synes at betinge lange ophold.

Det er desuden aftalt, at konsulentfirmaet i december 2003 afholder et afsluttende seminar, hvor de samlede resultater af de gennemførte evalueringer fremlægges.

Evalueringsarbejdet ophører med udgangen af 2003.

Som led i omstillingsplanen gennemføres et omfattende uddannelsesprogram for personalet i botilbuddene, som har til formål at bedre kvaliteten i arbejdet.

I efteråret 2002/foråret 2003 gennemføres studiekredsforløb, hvor medarbejdere fra boformerne i et styret procesforløb drøfter og udveksler erfaringer vedrørende arbejdet med beboere af fremmed etnisk herkomst, med henblik på at identificere og implementer "best practice" i boformerne. Studiekredsen skal ses som led i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens opfølgning på konsulentfirmaets anbefaling om at forbedre forløbet for beboere af fremmed etnisk oprindelse på §94-boformer med det sigte at reducere antallet af etniske hjemløse og vende tendensen til, at de fastlåses i hjemløshed.

Herudover planlægges i efteråret 2003 afholdelse af en konference om vold mod kvinder.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget er tidligere blevet orienteret om, at Københavns kommune i årene 2002-2004 er bevilget tilskud fra Socialministeriets Hjemløsepulje til etablering og drift af et plejekollektiv til 12 hjemløse, plejekrævende stofmisbrugere. Plejekollektivet forankres fra 2005 som et kommunalt botilbud.

Plejekollektivet indrettes indenfor de fysiske rammer af specialinstitutionen på Forchhammersvej, som i forvejen bl.a. rummer plejeafsnittet for syge hjemløse, herunder HIV- og AIDS- smittede samt et ambulatorium for stofafhængige. Med denne placering af plejekollektivet vil der samtidig kunne drages fordel af den erfaring og faglige kompetence, som er oparbejdet i det eksisterende plejeafsnit. Plejekollektivet forventes klar til indflytning i juni l 2003. Socialministeriet har godkendt, at projekt- og tilskudsperioden forskydes til 2003-2005.

For at skaffe plads til plejekollektivet, flytter det nuværende §94-afsnit "Kollegiet" til nyindrettede lokaler på Frederikssundsvej. Denne flytning vurderes at ville betyde et væsentlige kvalitativt løft for Kollegiets beboere, da man herved frigøres fra den hidtidige "plejeafdelingsånd" og herefter forstærke botræningsindsatsen i forhold til beboere, som forventes senere at skulle udsluses til egen bolig.

Indenfor hjemløseområdet er der arbejdet videre med etablering af forskellige former for boligtilbud til udsatte grupper, således som også Evalueringsrapporten påpeger, det er hensigtsmæssigt.

Indenfor rammerne af Boligprojektgruppen, som i samarbejde med de almene boligselskaber tilvejebringer boliger til socialt udsatte grupper, er der udarbejdet en behovsoversigt for hjemløseområdet frem til 2005. Heri beskrives forskellige hjemløsetyper og deres boligbehov, det være sig skæve boliger, almene kollektive bofællesskaber, opgangsfællesskaber, kollegielignende boformer etc. I alt vurderes behovet på hjemløseområdet til 170 boliger. Behovsanalyse indgår sammen med tilbagemeldinger fra andre kontorer, i arbejdsplanen for Boligprojektgruppen.

Der arbejdes på konkretisering af bebyggelser i Dannebrogsgade og Griffenfeltsgade, idet plangrundlag, ejendomsforhold og godkendelse af Plan- og Arkitektur nu er i orden. Bebyggelserne kommer hver til at rumme ca. 20 lejemål, som målrettes henholdsvis enlige førtidspensionister (grønlandske kvinder og somatisk ældede prostituerede) og unge enlige forsørgere primært af anden etnisk baggrund jf. tidligere vedtaget indstilling til FAU sept. 1999.

Med bestyrelsen for boligforeningen i Sjællandshuse under boligselskabet KAB, er der indgået aftale om etablering af trappegangsfællesskaber i to opgange for 5 - 10 velfungerende hjemløse, primært til udflytning af beboere fra Kollegiet Gl. Køge Landevejs §91-botlbud. Dette opgangsfællesskab er et af de projekter, som er omfattet af den indgåede satspuljeaftale med Socialministeriet.

Ultimo 2003 forventes byggeriet af det 4. skæve-bolig- kompleks påbegyndt. Herved etableres yderligere 8 "skæve" huse på Spontinisvej , Kgs. Enghave.

Gadeplansindsatsen i Københavns Kommune fordeler sig som tidligere beskrevet på følgende projekter:

Målgruppe: Primært stofmisbrugere, der mere end forbigående opholder sig på gaden.

Målgruppe: A: Hjemløse / stofmisbrugere der opholder sig på Vesterbro. B: Stofmisbrugere fra andre kommuner eller fra andre lande, som opholder sig i Københavns Kommune

Målgruppe: Personer med særlige sociale problemer (hjemløse/stofmisbrugere/ psykisk syge ).

Forsøg med anvendelse af støtte- kontaktpersoner til hjemløse.

Sundhedsprojektet, der er finansieret af ministerielle puljemidler, er et forsøg med en forstærket opsøgende social- og sundhedsfaglig indsats overfor socialt marginaliserede grupper, primært de dårligst stillede stofmisbrugere. Organisatorisk er projektet tilknyttet Aktivitetscentret v. Natcaféen på Sundholmsvej samt herbergernes sygeplejeklinikker. Indsatsen varetages af socialarbejdere, sygeplejersker og læge.

Kontaktstedet på Mændenes Hjem har fokus på samme målgruppe og har samme formål som Sundhedsprojektet. Kontaktstedet råder udover opholdsfaciliteter over sygeplejefaglige tilbud. Det opsøgende arbejde er koncentreret i området omkring Maria Kirkeplads på Vesterbro.

Kontaktstedet på Specialinstitutionen Forchhammersvej har i forhold til hele gadeplansindsatsen fokus på udlændinge – primært fra de øvrige nordiske lande - og på personer fra andre kommuner. Indsatsen angår etablering af kontakt til den oprindelige hjemkommune og motivation til misbrugsbehandling for derigennem at begrænse en uhensigtsmæssig koncentration af misbrugsrelaterede problemer i Københavns Kommune.

Selvom det formelt alene er Sundhedsprojektet, der er omfattet af forsøgsaftalen med Socialministeriet og Sundheds- og Indenrigsministeriet, er Sundhedsprojektets og Kontaktstedernes indsats tilrettelagt med henblik på, at indsatserne skal supplere hinanden på en sådan måde, at der opnås kontakt til det størst mulige udsnit af målgruppen. Dette er tillige baggrunden for, at de tre indsatser evalueres sammen.

Der foreligger pr. marts 2003 en samlet midtvejsrapport for evalueringen af Sundhedsprojektet og de to kontaktsteder i form af en sammenfatning og en beskrivelse af projekternes virksomhed og arbejdsmetoder. Sammenfatningen indeholder tillige en beskrivelse af de metoder, der vil blive anvendt i den endelige evaluering. Den i sammenfatningen omtalte pilotundersøgelse har først og fremmest haft til formål at tilpasse evalueringsredskaberne. Den er således ikke repræsentativ i forhold til en bedømmelse af brugergruppens helbredstilstand.

I projektbeskrivelsen er projektperioden planlagt at være 1. august 2001 –1. august 2004. Det er imidlertid vurderingen, at det vil være hensigtsmæssigt at lade bearbejdningen af indsamlet datamateriale foregå helt frem til udgangen af 2004, for derigennem at få mulighed for at sikre så omfattende datamateriale som muligt.

I forbindelse med orienteringen af Socialministeriet og Sundheds- og Indenrigsministeriet om nærværende midtvejsrapport vil Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen søge at opnå ministeriernes accept af en forlængelse af projektperioden med ca. et halvt år. Udgifterne herved afholdes indenfor de eksisterende økonomiske rammer for projektet.

Projektet er Københavns Kommunes bidrag til Socialministeriets projekt, "Retssikkerhed for de svagest stillede". Indsatsen er koncentreret i følgende lokale centres områder: Indre By, Vesterbro, Sundby Nord, Christianshavn og Bispebjerg. Der er tale om et metodeudviklingsprojekt, hvor fokus er de lokale centres kontakt til de mennesker, der mere end forbigående opholder sig på gaden. Målsætningen er at udforme en model, der sætter sagsbehandlerne i de lokale centre i stand til at udvikle metoder til at varetage opsøgende gadeplansarbejde i det lokale centers område og dermed bidrage til, at målgruppen gives tilbud på lige vilkår med andre borgere.

Socialministeriets samlede evaluering af hele projektet forventes først at foreligge ultimo august 2003.

De foreløbige erfaringer fra de medarbejdere, der har været en del af projektet, har været så positive, at en forankring og udbredelse af projektet til alle voksenteam i de lokale centre førte til, at "Kom brugerne i møde" var indeholdt Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets anbefalinger til Socialministeriet om udmøntning af midlerne fra Satspuljen til Københavns Kommune.

Blandt erfaringer med projektet kan fremhæves:

• at det kræver øvelse og tilvænning at etablere en positiv kontakt på gaden,
• at de fleste deltagende sagsbehandlere tilkendegiver tilfredshed med at arbejde på gadeplan,
• at den direkte kontakt på gaden mellem bruger og sagsbehandler giver mulighed for etablering af et tillidsforhold, der giver grundlag for dialog,
• at brugerne generelt tilkendegiver tilfredshed med at have været en del af projektet,
• at positive personlige relationer til sagsbehandleren reducerer antallet af voldelige episoder i centrene og har dermed en indirekte positiv effekt på arbejdsklimaet i centrene, samt
• at gadeplansarbejdet er en funktion, der varetages i teamet som helhed, dvs. at opgavevaretagelsen kan tilpasses medarbejdernes individuelle ønsker og interesser.

Projektperioden var planlagt afsluttet medio 2003. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen agter at søge Socialministeriets accept af, at projektperioden tilpasses således, at en mulig implementering af metoden i de lokale centre tilgodeses.

Projektet var oprindeligt et led i Socialministeriets forberedelse af Folketingets revision af servicelovens § 80 med henblik på at vurdere, hvorvidt den eksisterende støtte- og kontaktpersonordning for psykisk syge skulle udvides til også at omfatte hjemløse. Ved folketingsbehandlingen vedtog man imidlertid at udskyde revisionen af § 80 med henvisning til, at man tillige ønskede iværksat forsøg i forhold til andre grupper – alkoholikere og stofmisbrugere.

Erfaringerne fra forsøget i København med støtte- og kontaktpersoner for hjemløse viser, at der kan noteres en positiv effekt af de iværksatte støtte- og kontaktpersonforløb. Konsulentkompagniet, som evaluerer ordningen for Socialministeriet, har også på brugersiden kunnet notere tilfredshed med ordningen. Dog må det erkendes, at det har været for snævert at begrænse målgruppen til hjemløse. Det er meget få for hvem hjemløsheden er det eneste problem.

Den måde som gadeplansindsatsen er udformet på i Københavns kommune indebærer, at støtte- og kontaktpersonforsøget skal ses som en handlemulighed for de team, der arbejder i Retssikkerhedsprojektet, når man står over for en bruger, der har behov for en længerevarende og mere omfattende indsats.

Særligt på 2 områder har støtte- og kontaktpersonordningen vist sig virksom. Det helt centrale område er i forhold til de hjemløse, der ikke har et fast tilholdssted, og som derfor ikke har en sådan tilknytning til et bestemt lokalcenter, at det kan sikres, at den hjemløse tilbydes kontinuerlig støtte. Det andet område er i forhold til hjemløse, der er afvisende overfor herbergstilbud, men positive overfor tilbud om f.eks. en skæv bolig. I nogle tilfælde vil der i disse situationer være behov for en støtte- og kontaktperson, der ofte vil kunne videreføre det fortrolighedsforhold, der er etableret, mens den hjemløse havde ophold på gaden.

De foreløbige erfaringer fra projektperioden har været så positive, at en forankring og udbredelse af projektet til alle voksenteam i de lokale centre førte til, at en forankring af støtte- og kontaktpersonordning for personer med særlige sociale problemer var indeholdt Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets anbefalinger til Socialministeriet om udmøntning af midlerne fra Satspuljen til Københavns Kommune.

Projektperioden var planlagt afsluttet medio 2003. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen agter at søge Socialministeriets accept af, at projektperioden tilpasses således, at en mulig implementering af støtte- og kontaktpersonfunktionen i de lokale centre tilgodeses.

Begge projekter har til formål at understøtte de lokale centres muligheder for at udvikle tilbuddene i overensstemmelse med principperne i den brugerrettede forvaltning og derved skabe tilbud, der i endnu højere grad modsvarer behovet for den del af de lokale centres brugere, der er bærere af alvorlige sociale problemer.

Projekterne skal også ses som en understøttelse af de igangværende bestræbelser på at etablere alternative boliger og boformer for personer med særlige sociale problemer. Før realiseringen af omstillingsplanen for hjemløseområdet var de fleste hjemløse henvist til generelle herbergstilbud. Den igangværende udbygning af alternative boformer kombineret med iværksættelse af personlig støtte giver mulighed for en øget mangfoldighed i tilbuddene til de, der ikke kan leve op til kravene i almindelige beboelsesejendomme. Hvor det således tidligere i stor udstrækning var op til brugerne at tilpasse sig de generelle herbergsvilkår, vil der med en forankring af projekterne kunne ske en styrkelse af den igangværende udvikling, hvor boformer og personlig støtte i højere grad kan tilpasses brugernes individuelle forudsætninger og behov.

En plan for en kommende implementering af projekterne i hele byen vil blive tilvejebragt i nøje samarbejde med teamchefer og teammedarbejdere i de 5 voksenteam, der har deltaget i forsøgsprojekterne: Indre By, Vesterbro, Sundby Nord, Bispebjerg og Christianshavn.

Med udgangspunkt i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning om forskellige projektforslag, har der i foråret 2003 været drøftelser mellem Familie. og fra Socialministeriets Satspulje til indsats overfor socialt udsatte grupper.

På baggrund af disse forhandlinger har Socialministeriet indstillet til forligspartierne i Folketinget bag satspuljeforliget at yde tilskud til Københavns kommune svarende til anlægsudgift på ca. 19 mill. Kr. og årlige driftsudgifter på ca. 47 mill. kr. Tilskud til driftsudgifter overføres efter 3 år direkte til Københavns kommunes bloktilskudspulje, hvorfor tilskuddet reelt er et varigt driftstilskud.

Der gives tilskud til i alt 84 boliger i forskellige boformer: plejehjemslignende tilbud til alkoholdemente, bofællesskab for psykisk syge stofmisbrugere, plejekollektiv til selvhjulpne stofmisbrugere, kollegielignende boliger til unge psykisk syge samt en række skæve boliger.

Desuden gives tilskud til forskellige former for forebyggende og understøttende aktiviteter, bl.a. midler til forankring af de ovenfor beskrevne opsøgende gadeplansprojekter/retsikkerheds- og SKP-projekterne, til en Natcafé tilknyttet Kirkens Korshærs Herberg i Hillerødgade samt til en særlig indsats overfor socialt udsatte grønlændere.

Aftalen indebærer desuden, at en række private organisationers forebyggende og understøttende aktiviteter fremover forankres i Københavns kommune via driftstilskud, bl.a. private varmestuer, et voldsforebyggende projekt under Grevinde Danners Krisecenter og bostøtte.