Mødedato: 14.04.2004, kl. 15:30

Status for døgninstitutionsområdet for børn og unge med særlige behov (Bilag) (udsat fra 17. marts)

Status for døgninstitutionsområdet for børn og unge med særlige behov (Bilag) (udsat fra 17. marts)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 14. april 2004

 

4. Status for døgninstitutionsområdet for børn og unge med særlige behov (Bilag) (udsat fra 17. marts)

FAU 178/2004 J.nr. 134/2004

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager det vedlagte statusnotat til efterretning.

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder, at der indenfor den nuværende budgetramme sker en sammenlægning af de to døgninstitutioner Ertodeto og Toppen (inkl. udslusningsafdeling) til at modtage psykisk skrøbelige og psykisk syge unge.

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder, at der indenfor den nuværende budgetramme sker en nednormering af døgninstitutionen Rymarksvænge med 2 pladser.

RESUME

Det indstilles, at to tilpasninger gennemføres på døgninstitutionsområdet for børn og unge med særlige behov. De to indstillede tiltag er:

Tabel 1. Konsekvenser af indstillingen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gennemførelsen af ovenstående to omlægninger vil dels betyde en markant forbedring af forvaltningens muligheder for at behandle psykisk skrøbelige og psykisk syge unge, og dels en fornøden kvalitetssikring af døgninstitutionen Rymarksvænge.

De to indstillede tiltag vil blive afholdt indenfor den eksisterende budgetramme og vil medføre følgende ændringer i døgninstitutionernes gennemsnitlige enhedspris:

Tabel 2 – Ændringer i døgninstitutionernes gennemsnitlige enhedsomkostning som følge af indstillingen

 

 

 

 

 

 

I vedlagte statusnotat beskrives status og udfordringer på døgninstitutionsområdet for børn og unge med særlige behov. Statusnotatet ligger i forlængelse af den vedtagne sektorplan på området. I notatet beskrives ændringen i målgruppen og behovene, de gennemførte omlægninger de seneste år, samt de udfordringer som området står overfor aktuelt.

På denne baggrund beskrives en række mulige tiltag til indfrielse af de beskrevne udfordringer på henholdsvis kort og lang sigt. Selve indstillingen vedrør alene omlægninger på kort sigt.

I det vedlagte statusnotat beskrives en række udviklingstiltag på længere sigt. Herunder beskrives det, hvorledes døgninstitutionsområdet i de kommende år vil være præget af et behov for at øge kvaliteten ved at sætte fokus på, at der ydes en systematisk og målrettet indsats i forhold til det enkelte barns eller den unges problemer (jf. sektorplanen s. 6).

Generelt vil der de kommende år være behov for en kvalitativ udvikling af området herunder etablering af specialiserede tilbud. De specialiserede tilbud har generelt en dyrere gennemsnitspris end den nuværende gennemsnitspris på døgninstitutionsområdet. Såfremt dette udviklingsbehov skal realiseres indenfor den nuværende budgetramme, vil det kræve en yderligere reduktion i det nuværende pladsantal, og en yderligere forøgelse af enhedsomkostningerne.

SAGSBESKRIVELSE

Med henblik på at give et samlet overblik over døgninstitutionsområdet for børn og unge med særlige behov har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen gennemført en samlet status for området.

Ændrede behov

Socialministeriets rapport om kulegravning af særlig støtte området for børn og unge (maj 2003) konkluderer at:

  • Der er flere risikofamilier
  • Der er flere børn og unge, der udviser risikoadfærd
  • De kriminelle unge er blevet mere kriminelle og yngre
  • Børn med etnisk minoritetsbaggrund udgør en betydelig andel af de kriminelle unge
  • Der er problemer med at rumme de meget voldelige unge
  • Der har været et stigende pres på og en efterfølgende udbygning af de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger, hvilket har medført et øget pres på det sociale system
  • Normalsystemets rummelighed er blevet mindre.

De samme udviklingstendenser har gjort sig gældende i København, hvor der tillige har været et stigende behov for familiebehandlingspladser. På børneområdet i København har der været en stigende efterspørgsel efter dagbehandlingspladser til børn med psykosociale problemer, som ikke kan rummes i folkeskolens almindelige undervisning og specialundervisning. Både forældre og lokalcentre har efterspurgt denne type af pladser som alternativ til døgninstitutionsanbringelse. Der har samtidig været behov for flere specialiserede pladser til børn og unge med psykiske lidelser samt flere pladser til kriminelle unge.

Omlægninger på døgninstitutionsområdet

De ovenstående ændringer i målgruppen og behovet for døgninstitutionspladser har påvirket udbuddet af pladser. Der er således løbende sket ændringer i kapaciteten og typen af døgninstitutionspladser i Københavns Kommune for at opnå en optimal udnyttelse af kapaciteten.

Der er siden 1995 etableret i alt 149 pladser, mens der i samme periode er nedlagt 160 pladser. Hovedtendenserne i tilpasningen har været:

  • Der er blevet omlagt fra døgninstitutionspladser til dagbehandlingspladser
  • Der er etableret flere specialiserede døgninstitutionspladser med intern skole
  • Der er etableret flere dag- og døgnpladser til psykisk syge
  • Der er etableret flere sanktionspladser og sikrede pladser til kriminelle unge
  • Der er nedlagt ungdomspensionspladser og akutpladser
  • Der er nedlagt pladser på døgninstitutioner uden intern skole.

Finansieringen af de nye typer af pladser er med enkelte undtagelser sket ved omprioriteringer indenfor den eksisterende døgninstitutionsramme. Generelt er der sket en stigning i gennemsnitspriserne på døgninstitutionspladser, mens der samtidig er etableret billigere alternativer i form af hybler og dagbehandling.

Budgetudviklingen

Budgetudviklingen på døgninstitutionsområdet har stort set været uændret i perioden 2000-2004, mens forebyggelses- og døgnplejeområdet har haft stigninger på henholdsvis 86 og 40 pct.

Samme tendens viser sig ift. enhedspriserne, hvor døgninstitutionsområdet har haft en stigning på 3% i perioden 2000-2002, mens den har været ca. 50% på forebyggelses- og døgnplejeområdet.

Sammenlignes den gennemsnitlige bruttoudgift pr. døgninstitutionsplads i København med resten af landet ligger København under landsgennemsnittet.

Figur 1: Den gennemsnitlige bruttoudgift pr. døgninstitutionsplads

Kilde: Amtsrådsforeningens Nøgletalspjece oktober 2003.

Københavns Kommune har, ift. de øvrige kommuner, en større andel af kommunens samlede antal anbragte, anbragt på døgninstitution. Som følge heraf har Københavns Kommune et betydeligt større antal døgninstitutionspladser end de øvrige amter. Dette er dels udtryk for karakteren af de børn og børn og unge, der er anbragt, og dels udtryk for en bevidst strategi om at have et veludbygget og differentieret udbud af døgninstitutioner, der kan matche de udsatte børn og unge behov. Konkret har Københavns Kommune således 71 døgninstitutionspladser pr. 10.000 0-18 årige, mens resten af landets amter har mellem 12 og 41 døgninstitutionspladser pr. 10.000 0-18 årige (kilde: Amtsrådsforeningens nøgletalspjece, oktober 2003).

Pladskapacitet og overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel – nedsættelse af projektgruppe

Til trods for de beskrevne omlægninger har der alligevel været ledige pladser de senere år på nogle typer af døgninstitutioner samtidig med, at der har været utilstrækkelig kapacitet på andre typer af pladser. For at skabe bedre overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel efter pladser etablerede forvaltningen i 2003 en projektgruppe, der skulle fremkomme med forslag til omlægninger indenfor det samlede døgninstitutionsområde.

Projektet indgår i den vedtagne sektorplan for området.

Projektgruppen har i 2003 gennemført en behovsundersøgelse på lokalcentre og handicapcentre, der peger på, at der er behov for:

  • Dagbehandlingstilbud til børn og unge
  • Børnepladser med specialundervisningstilbud
  • Pladser til børn og unge med misbrug, kriminel og/eller aggressiv adfærd
  • Pladser til udadreagerende og aggressive børn
  • Specialiserede tilbud til psykisk skrøbelige og psykisk syge børn (bl.a. med autisme og DAMP)
  • Døgnpladser og nye ambulante støttemuligheder overfor psykisk skrøbelige og psykisk syge unge og deres familier
  • Familiebehandlingspladser.

I forbindelse med projektgruppens arbejde er der samtidig sket en generel opstramning af visitationsprocedurerne. Hovedprincipperne er skriftlighed, anvendelse af et standardiseret visitationsskema, tidsfrister og en maksimal varighed af akutanbringelser på 3 måneder. Herudover er der udarbejdet profiler for samtlige døgninstitutioner og dagbehandlingstilbud, således at teammedarbejderne har et forbedret værktøj til at sikre det bedst mulige match mellem barn og anbringelsessted. Profilerne giver et overblik over de aktuelle anbringelsesmuligheder, pladsernes indhold og institutionernes særlige styrker og svagheder.

Fremlæggelse af delresultater fra projektgruppen i.f.m. budget 2004

Dele af projektgruppens resultater har været fremlagt i forbindelse med de økonomiske problemer på området for børn og unge med særlige behov i august 2003 og brugt i forbindelse med budget 2004. I budget 2004 er det således besluttet (FAU 558/03) at gennemføre en tilpasning af kapaciteten på en række døgninstitutioner. Tilpasningen består i, at:

  • Døgninstitutionen Arildsgård med 28 døgninstitutionspladser omlægges til et dagbehandlingstilbud med 24 pladser
  • Der etableres interne skoler på døgninstitutionerne Jacob Michaelsens Minde og Nærumgård med plads til 12 elever på hver institution
  • Der nedlægges 6 spæd- og småbørnspladser på Glostrup Observationshjem
  • Der nedlægges 7 eksterne ungepladser på Sønderbro Åben afdeling.

Baggrunden for tilpasningen er, at der fra lokalcentrenes side har været stor efterspørgsel efter flere pladser med intern skole og flere dagbehandlingstilbud. Modsat sker der en nedlæggelse af pladser, der ikke har været en tilstrækkelig efterspørgsel efter.

De aktuelle udfordringer og mulige tiltag

Opsamlende kan løsningen af ovenstående udfordringer kategoriseres indenfor følgende tre grupperinger:

  1. Allerede besluttede tiltag under implementering
  2. Tiltag der kan afholdes indenfor den nuværende budgetramme (de indstillede tiltag)
  3. Tiltag der kræver budgetopskrivning.

Tabel 3 - Ad a) Allerede besluttede tiltag under implementering.

*) Anlægsbeløb er inkl. deponering.

 

Tabel 4 - Ad b) Tiltag der kan afholdes indenfor den nuværende budgetramme (de indstillede tiltag).

Tabel 5 - Ad c) Tiltag der kræver budgetopskrivning

MILJØVURDERING

Indstillingen vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.

ØKONOMI

De to indstillede tiltag vil blive afholdt indenfor den eksisterende budgetramme. Indstillingen vil medføre følgende ændringer i døgninstitutionernes gennemsnitlige enhedspris:

 

 

 

Tabel 6 – Ændringer i døgninstitutionernes gennemsnitlige enhedspris som følge af indstillingen

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

HØRING

Udkast til indstilling og statusnotat har været i høring i HSU den 30. januar 2004. Konklusionen på HSU's drøftelser var:

"HSU har drøftet status for døgninstitutionsområdet for børn og unge med særlige behov. Der var bred enighed om udviklingen af området, men B-siden er bekymrede over, at det koster nedlæggelse af pladser."

BILAG

  • Statusnotat for døgninstitutionsområdet f or børn og unge med særlige behov

 

Grethe Munk

/

Carsten Stæhr Nielsen

 

Til top