Mødedato: 14.04.2004, kl. 15:30

Prioritering af indsatsområder 2004 for Puljen "Tilskud til integrationsfremmende tiltag" (bilag)

Prioritering af indsatsområder 2004 for Puljen "Tilskud til integrationsfremmende tiltag" (bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 14. april 2004

 

19. Prioritering af indsatsområder 2004 for Puljen "Tilskud til integrationsfremmende tiltag" (bilag)

FAU 185/2004 J.nr. 185/2004

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder, at der for 2004 fastlægges følgende tre prioriteringsområder for puljen " Tilskud til integrationsfremmende tiltag": Børne- og ungeaktiviteter, boligsociale aktiviteter og samfundsoplysende aktiviteter

 

RESUME

Der skal en gang årligt fastsættes prioriteringsområder for puljen "Tilskud til integrationsfremmende tiltag".

Det anbefales, at der for 2004 prioriteres følgende områder:

  • Børne- og ungeaktiviteter udenfor det organiserede kultur- og fritidsliv
  • Boligsociale aktiviteter
  • Samfundsoplysende aktiviteter.

Herudover orienteres om anvendelsen af de administrative midler til integrations- fremmende tiltag i 2003.

SAGSBESKRIVELSE

Puljen "Tilskud til integrationsfremmede tiltag" er delt i 2 dele, hhv.:

  • "Tilskud til integrationsfremmende tiltag", der omfatter hovedparten af midlerne.

Denne pulje fordeles en gang årligt ved ansøgning. Tilskud fra denne del af puljen kan ydes i den størrelsesorden, der er nødvendig for projektets gennemførelse. Der fastsættes årligt prioriteter for puljen og bevillingen af midler afgøres af udvalget.

  • De administrative midler 50.000 kr. årligt, der løbende fordeles administrativt af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ved ansøgninger til mindre og aktuelle arrangementer. Forvaltningen afgiver redegørelse herfor en gang årligt.

Med henblik på udmeldelsen af puljen "Tilskud til integrationsfremmende tiltag" i 2003 skal der fastsættes prioriteter for 2003.

I 2003 har Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget prioriteret følgende områder:

  • Børne- og ungeaktiviteter udenfor det organiserede kultur- og fritidsliv
  • Boligsociale aktiviteter
  • Arbejdsmarkedsrettede aktiviteter
  • Samfundsoplysende aktiviteter

Der indkom i 2003 i alt 84 ansøgninger med en samlet ansøgt støttesum på 8.029.467 kr.

Det er Forvaltningens vurdering, at alle 4 indsatsområder fortsat er væsentlig for at fremme integrationen. Imidlertid betyder de forhold, at Koordinationsudvalget for 2004 har prioriteret indsatser for at bringe borgere af anden etnisk herkomst end dansk på arbejdsmarkedet, og den store efterspørgsel på puljen, at det må vurderes hensigtsmæssigt af fokusere puljens indsatsområder.

På den baggrund anbefales det, at prioriteringsområderne i 2004 reduceres i forhold til 2003 som følger, i uprioriteret rækkefølge

  • Børne- og ungeaktiviteter
  • Boligsociale aktiviteter
  • Samfundsoplysende aktiviteter

Idet ansøgninger om støtte til arbejdsmarkedsrettede aktiviteter vurderes at falde indenfor Koordinationsudvalgets interesseområde og i det Det Rådgivende Integrationsudvalg med brev af 17. marts 2004 har tilkendegivet at "Børn- og ungeaktiviteter udenfor det organiserede kultur- og fritidsliv" bør ændres til "Børne- og ungeaktiviteter" trods den afgrænsningsproblematik, dette giver til Brobygningspuljen og de kulturelle puljer under Kultur- og Fritidsudvalget.

Det Rådgivende Integrationsudvalg finder i stedet, at afgrænsningen skal ske i bemærkninger til selve området. Det Rådgivende Integrationsudvalg anbefaler endvidere at prioriteringsområderne konkretiseres og gives et reelt indhold. Endelig anbefales det, at støtte til familieprojekter prioriteres.

Det er Forvaltningens opfattelse, at intet forhindre den af Det Rådgivende Integrationsudvalg anbefalede fremgangsmåde, så længe:

  • At de konkrete typer af aktiviteter ved anvendelse af bemærkningerne alene ses som eksempler.

    Det med baggrund i, at det er Forvaltningens opfattelse, at der ikke skal lægges begrænsning i forhold til evt. nye idéer fra de etniske minoritetsforeninger, som Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget måtte finde støtteværdige indenfor de 3 prioriterede hovedområder.

På den baggrund foreslås følgende bemærkninger til hver af de 3 prioriterede områder:

  • Børne- og ungeaktiviteter

Aktiviteter kan her f.eks. omfatte:

  • Idræts- og kulturaktiviteter
  • Oplysningsaktiviteter
  • Opsøgende arbejde

mod børn og unge der er uorganiserede og / eller kriminalitetstruede / -forebyggende og / eller på anden måde marginaliserede i forhold til børne- og ungekulturer generelt.

Hele familien kan med fordel inddrages i aktiviteterne.

  • Boligsociale aktiviteter

Aktiviteter kan her f.eks. omfatte:

  • Netværks-, kontakt- og tryghedsskabende aktiviteter
  • Værestedsaktiviteter
  • Opsøgende arbejde

  • Samfundsoplysende aktiviteter

Aktiviteter kan f.eks. omfatte:

  • Foredrag om tidsrelevante emner som f.eks. forebyggelse af omskæring af kvinder, demokratiforståelse og aktuel politisk udvikling
  • Integrationsmøder
  • Rådgivning om det danske samfund, kultur, traditioner m.v.
  • Oplysningsaktiviteter

Det bemærkes, at familieprojekter indenfor de 3 områder prioriteres.

Tidsplan for annoncering, ansøgningsfrist m.v.

Under forudsætning af godkendelse annonceres puljen i medierne med ansøgningsfrist den 17. maj 2004.

Orientering om anvendelsen af administrative midler i 2003

Der er i alt modtaget 7 ansøgninger, hvoraf 2 er afslået. Den ene bl.a. med baggrund i at aktiviteten fandt sted i Frederiksberg Kommune, den anden idet midlerne i den administrative pulje på ansøgningstidspunktet var disponeret til andre ansøgere. Oversigt over ansøgere og bevillinger / forbrug vedlagt.

MILJØVURDERING

Indstillingen vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.

ØKONOMI

Der er 1.021.000 kr. i puljen i 2004. Udgifterne til annoncering i dagspressen forventes at blive i størrelsesordenen 50.000 kr., der finansieres af puljen, hvortil kommer de 50.000 kr. der bevilges administrativt til mindre enkeltinitiativer m.v. Der kan hermed forventes at være ca. 921.000 kr. til fordeling i 2004 i hovedpuljen.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

HØRING

Integrationsrådet har behandlet spørgsmålet den 6. februar 2004 og kan tilslutte sig, at arbejdsmarkedsrettede aktiviteter udgår af puljen.

Det rådgivende Integrationsudvalg har den 17. marts 2004 tilkendegivet, at de kan tilslutte sig boligsocial aktiviteter og samfundsoplysende aktiviteter.

Det Rådgivende Integrationsudvalg anbefaler herudover at "Børne- og ungeaktiviteter udenfor det organiserede kultur- og fritidsliv" ændres til "Børne- og ungeaktiviteter" idet, aktiviteterne arrangeres og afholdes indenfor det organiserede kultur- og fritidsliv.

Det Rådgivende Integrationsudvalg er opmærksomme på, at dette prioriteringsområde skal afgrænses i forhold til Brobygningspuljen og de kulturelle puljer under Kultur- og Fritidsudvalget.

Det Rådgivende Integrationsudvalg finder imidlertid, at afgrænsningen af prioriteringen skal ske i bemærkninger til selve området.

Det Rådgivende Integrationsudvalg anbefaler endvidere, at prioriteringsområderne kon- kretiseres og gives et reelt indhold ved beskrivelse af hvilke typer af aktiviteter, der ydes støtte til, samt at støtte til familieprojekter prioriteres.

Indstillingen er på den baggrund blevet tilrettet i forhold til høringen.

BILAG

  • Retningslinier for tilskud til integrationsfremmende tiltag
  • Svar fra Integrationsrådet af 6. februar 2004.
  • Svar fra Integrationsudvalget af 17. marts 2004.
  • Oversigt over forbrug af den administrative pulje.

Grethe Munk

/

Torben Brøgger

 

 

 

 

Til top