Undersøgelse af daginstitutionernes årsplaner for 2003 (Bilag)

17. Undersøgelse af daginstitutionernes årsplaner for 2003 (Bilag)

FAU 184/2004 J.nr. 184/2004

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager indstillingen om daginstitutionernes årsplaner for 2003 til efterretning.

Siden 1996 har Københavns Kommune stillet krav om, at både de kommunale og selvejende institutioner skal udarbejde årsplaner. I lighed med sidste år er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse for at få en status over institutionernes arbejde med årsplanerne for år 2003.

Undersøgelsen viser, at 93 procent af daginstitutionerne i de 15 bydele har udarbejdet årsplan for år 2003 mod 89 procent i 2002.

Medregnes de institutioner, der er i gang med udarbejdelse af årsplan, bliver det 97 procent af daginstitutionerne, som enten har udarbejdet årsplan, eller er i gang med at udarbejde en årsplan for institutionen i de 15 bydele.

Det er en fremgang på én procent i forhold til 2002, hvor 96 procent af daginstitutionerne enten havde udarbejdet årsplan eller var i gang med at udarbejde årsplanen.

De sidste 3 procent af institutionerne, som ikke har udarbejdet en årsplan for 2003, dækker over 16 institutioner fordelt på 4 bydele.

Undersøgelsen viser, at de formelle krav om, at alle daginstitutioner skal udarbejde en årsplan for hvert kalenderår, næsten er opfyldt i 2003.

Der gøres et stort arbejde med udvikling af årsplanerne i de enkelte lokalcentre. De fleste lokalcentre giver flere former for tilbagemelding på de enkelte institutionernes årsplaner.

Generelt giver institutionerne udtryk for, at årsplanerne er ved at være en integreret del af institutionernes normale arbejdsrutine. Årsplanen er blevet institutionens interne styringsredskab, som giver en fælles forståelse for institutionens målsætninger og sikrer eksempelvis, at disse er alment kendte og tilgængelige over for forældre.

Undersøgelsen viser, at arbejdet med udarbejdelse af årsplanerne er inde i en stabil udvikling. Men undersøgelsen belyser ikke præcist kvaliteten af det pædagogiske arbejde med børnene i daginstitutionen, men afspejler udviklingen af årsplanen.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget vedtog den 17. juni 2003 Pædagogisk Perspektivplan. Planen angiver værdier og mål for dagtilbudsområdet. Årsplanen skal udvikles til at blive den "røde tråd" mellem de politiske krav og den enkelte institutions løbende udvikling af kvaliteten på institutionerne.

Årsplanerne for 2003 er udarbejdet før vedtagelsen af Pædagogisk Perspektivplan, og planen vil kun i mindre grad influere på dette års undersøgelse af institutionernes årsplaner.

Af Socialplan 1997-2000 fremgår det, at alle institutioner, kommunale som selvejende, skal udarbejde årsplaner.

Undersøgelsen viser, at i 2003 har 97 procent af daginstitutionerne udarbejdet årsplan, eller er i gang med at udarbejde en årsplan i de 15 bydele. De sidste 3 procent, der ikke er i gang med at udarbejde årsplan i 2003 dækker over 16 institutioner af kommunens 517 institutioner. Det er 3 institutioner i Indre By, 2 institutioner på Ydre Nørrebro, 6 institutioner på Indre Nørrebro og 5 institutioner i Indre Østerbro.

For de 16 institutioner, der ikke har udarbejdet årsplan i 2003, angives følgende årsager:

• 8 nystartede institutioner
• 5 institutioner mangler en leder eller institutionen har fået en ny leder, men alle 5 institutioner har tidligere lavet årsplaner.
• 3 institutioner dækker over én puljeinstitution, der ikke har haft ressourcer, fordi der kun var en fastansat medarbejder. De sidste to selvejende institutioner har ikke fremsendt årsplaner. Lokalforvaltningen har forsøgt, og forsøger stadig at komme i konstruktiv dialog med bestyrelse og ledelse om at udarbejde årsplaner i de sidste to institutioner.

De indholdsmæssige krav er, at årsplanen udarbejdes systematisk ved at beskrive "året, der gik", som indeholder en evaluering af fokusområder. Et afsnit om "året, der kommer", som indeholder en beskrivelse af institutionens kommende fokusområder.

Undersøgelsen viser, at i de 15 bydele er der 89 procent af institutioner, der har medtaget et afsnit, hvori der evalueres på fokuspunkterne og samles op på aktiviteter for "året, der gik" i årsplanen for 2003.

Det er en forbedring fra 2002, hvor det var 81 procent af institutionerne, og i 2001 hvor det var 75 procent af institutionerne, der havde medtaget et afsnit om "året, der gik" i deres årsplan.

I forhold til sidste år viser undersøgelsen et uændret brug af mere systematiske evalueringsmetoder, der kan bidrage til institutionernes fortsatte kvalitetsudvikling.

I de 15 bydele er det 81 procent af institutionernes årsplaner, som indeholder en beskrivelse af institutionens målsætninger, aktiviteter og fokusområder i afsnit om "året, der kommer". Det er en lille tilbagegang fra 2002 og 2001, hvor 82 procent af institutionerne havde en beskrivelse med i årsplanen om kommende aktiviteter i afsnit om "året, der kommer".

Årsplanen skal indeholde et fokusområde, som er et tema, institutionen ønsker at arbejde særligt med det kommende år, eventuelt fordi det er et problem, eller noget man undrer sig over i institutionen.

Undersøgelsen viser, at i de 81 procent af institutionernes der i 2003 arbejder med fokusområder omhandler de 48 procent af punkterne det pædagogiske arbejde direkte med børnene.

20 procent af punkterne omhandler de fysiske og psykiske rammer i institutionen, som har indflydelse på de muligheder og de rammer, der sættes for børnenes trivsel og udvikling. Det kan eksempelvis have betydning for børnenes leg, eller de pædagogiske udfordringer institutionens legeplads kan give børnene.

Forældre- og personalesamarbejde er fokuspunkt i 20 procent af institutionerne. Det har betydning for den atmosfære og de samværsformer, der skabes i institutionen, som videre har betydning for børnenes trivsel, og som bliver imiteret af mange børn.

De sidste 12 procent dækker over forskellige fokuspunkter, der ikke kan rummes i de første seks kategorier.

For at årsplanerne kan fungere som et pædagogisk redskab i institutionernes dagligdag, er det en væsentlig forudsætning, at personalet er aktivt inddraget i udarbejdelsen af planerne. Dette medvirker til, at institutionens målsætninger og aktiviteter er klare og tilgængelige for alle. Det giver samtidig afsæt for, at medarbejderne i institutionen i højere grad forfølger de samme mål.

Undersøgelsen viser, at 50 procent af institutionerne har beskrevet processen ved udarbejdelse af institutionens årsplan. Det er en fremgang fra 2002, hvor 41 procent af institutionerne havde medtaget et afsnit om processen ved udarbejdelsen af institutionens årsplan.

At kun halvdelen af institutionerne har beskrevet processen med at udarbejde årsplanen må sammenholdes med den generelle kommentar fra lokalcentrene, som er, at personalet er meget inddraget i udarbejdelsen af årsplanen, og processen ofte starter på en personaleweekend.

Daginstitutionerne har lange traditioner for demokratisk inddragelse af medarbejderne, derfor dokumenterer undersøgelsen snarere et formelt problem med årsplanerne (nemlig, at institutioner ikke har lavet en kort beskrivelse i årsplanen om processen), snarere end den afdækker et generelt problem omkring personalets inddragelse.

Årsplanerne skal forelægges og godkendes af forældrebestyrelserne. Undersøgelsen viser, at forældrebestyrelser har underskrevet årsplanen i 42 procent af institutionerne. Det er en fremgang på 11 procent fra 2002 hvor 31 procent af forældrebestyrelserne underskrev årsplanen.

Undersøgelsen viser endvidere, at bestyrelserne i 48 procent af institutionerne har drøftet årsplanen før godkendelse. Det er en tilbagegang på 5 procent fra sidste år, hvor det var 53 procent.

I 2003 har 34 procent af institutionernes bestyrelser deltaget i processen ved udarbejdelsen af årsplanerne mod 29 procent i 2002, det er 5 procent flere end sidste år.

Det må ses som en positiv tendens, at flere forældrebestyrelserne deltager i processen ved udarbejdelse af institutionens årsplan. Denne tendens underbygges af lokalcentrenes kommentar til spørgeskemaet, hvor lokalcentrene skriver, at tendensen er, at bestyrelser i højere grad deltager i udarbejdelsen af årsplanen.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget vedtog den 17. juni 2003 Pædagogisk Perspektivplan. Årsplanen får en central rolle og blive den "røde tråd" mellem de politiske krav og den enkelte institutions løbende udvikling af kvaliteten på institutionerne.

Samtidig er Folketinget ved at vedtage "Lov om læreplaner" for børn mellem ½-6 år i dagtilbud. Denne lov giver årsplanerne en central placering. Begge tiltag må tages med i den fortsatte udvikling af årsplanarbejdet.

• Revidering af pjece om arbejdet med årsplaner.
• Udarbejde en pjece om metoder.
• Udarbejde et nyt opsamlingsskema.

Ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser.

Ingen

Ingen

Ingen

• Undersøgelse af daginstitutionernes årsplaner for 2003

Grethe Munk

/