Opfølgning på Kvalitetsmål 2005 og frem (Eftersendt)
Opfølgning på Kvalitetsmål 2005 og frem (Eftersendt)
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 14. april 2004
10. Opfølgning på Kvalitetsmål 2005 og frem (Eftersendt)
FAU 198/2004INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at nedenstående 26 mål inddrages i budget 2005 samt at der opfølges på disse ved budgetopfølgninger og regnskab fra 2005 og frem.
RESUME
I 2002 blev det på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget møde d. 24. april 2002 (FAU 200/2002) besluttet at følge op på de 22 mål der fra juli 2002 og frem til og med 2004 følges op på ved hver budgetopfølgning og regnskab.
Imidlertid er en del af disse mål forældede som følge af nye sektorplaner (handicapområdet samt børnefamilie med særlige behov) og ændringer i lovgivningen. Endvidere ønsker forvaltningen at skærpe mål, hvor det viser sig at være realistisk, og at slække på kravene, hvor resultatkravet viser sig at være urealistisk.
SAGSBESKRIVELSE
I forbindelse med udarbejdelsen af budgetforslag 2005 er kvalitetsmålene gennemgået. Dette har medført nedenstående forslag til opfølgning på kvalitetsmål fra 2005 og frem.
Under hvert område er der en tabel, som samler op på, hvilke mål der skal medtages/ikke medtages. De kvalitetsmål, som forvaltningen forslår udgår, er markeret med gråt. Er der tale om et nyt mål vil der stå "(NY)" under målsætningen. Samlet set vil der fra 2005 og frem blive fulgt op på 26 kvalitetsmål som følge af forvaltningens forslag.
Servicetilbud til børnefamilier
Under bevillingsområdet servicetilbud til børnefamilier er der følgende ændringer i forhold til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning d. 24. april 2002 (FAU 200/2002), jf. tabel 1:
Mål:
Alle børnefamilier, der har udtrykt ønske om et pasningstilbud skal ved udløb af barselsorloven modtage tilbud som modsvarer barnets behov.
Ændring:
Forvaltningen ønsker at udskifte dette mål med et mere tidssvarende mål om Børneplanen. Målet er taget fra Børneplanen (BR 327/2003) og fremgår som spørgsmål 2 i tabel 1.
Tabel 1. Servicetilbud til børnefamilier
Målsætning | Mål (resultatkrav)
| Kilde | Resultat 2003 |
1) Sundhedspleje | Der tilbydes: 1 besøg til gravide, | Budget 2004 | 9 pct. |
1 besøg til kvinder der føder hjemme, ambulant eller udskrives efter tidlig fødsel. | Budget 2004 | 80 pct. | |
3-5 besøg i barnets første leveår, 1 besøg når barnet er 1½ og 3 år. | Budget 2004 | Børnefamilier modtager i gennemsnit 6,2 besøg i barnets 1. leveår | |
Pasningstilbud (Udgår) | Alle børnefamilier, der har udtrykt ønske om et pasningstilbud skal ved udløb af barselsorloven modtage tilbud som modsvarer barnets behov. | Budget 2004 | Målet erstattes af mål nr. 2 |
2) Pasningstilbud | Målet i Børneplanen er at øge kapacitet på dagpasningsområdet således, at Københavns Kommune kan imødekomme alle de københavnske forældres behov for børnepasning i 2005 ved etablering af 1.225 vuggestuepladser, 1.385 børnehavepladser og 625 fleksible pladser i perioden 2003 til og med 2005. Delmål: Pr. 1.1.2005 skal der med Børneplanen været etableret 889 vuggestuepladser, 983 børnehavepladser og 605 fleksible pladser.
| Børneplanen, BR/327/03 | Pr. 1.1.2004 er med Børneplanen blevet etableret 134 vuggestuepladser, 12 børnehavepladser og 68 fleksible pladser. Der mangler etablering af yderligere 1.091 vuggestuepladser, 1.373 børnehavepladser og 557 fleksible pladser inden udgangen af 2005. |
3) Integration i pasningstilbud | Som led i bestræbelserne på integration forøges antallet af indvandrer- og flygtningebørn, der benytter sig af dagtilbud fra 60 pct. til 70 pct. | Budget 2004 | 73 pct. |
Børnefamilier med særlige behov
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkendte d. 12 november 2003 (FAU 587/2003) sektorplanen "Børn, unge og forældre med særlige behov". På baggrund af denne beslutning foreslår forvaltningen, at der følges op på yderligere 2 mål under området. Børnefamilier med særlige behov har i de sidste mange år været et særligt fokusområde og forvaltningen ønsker derfor at følge området endnu tættere. De nye mål er taget fra den nye sektorplan, jf. tabel 2.
Herudover er der som følge af styrkelse af ledelsesinformationen i FAFDW udarbejdet et helt nyt mål vedrørende handleplaner, jf. mål 7.
Tabel 2. Børnefamilie med særlige behov
Målsætning | Mål (resultatkrav)
| Kilde | Resultat 2003 |
4) Handleplan | Inden der træffes en afgørelse om at anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet jf. §40 stk. 2 nr. 11 og §42 skal der udarbejdes en handleplan. | Lov om Social Service §58 A stk. 2. | 44 pct. |
5) Revision af handleplan | Kommunen skal senest 3 måneder efter at barnet eller den unge har fået ophold uden for hjemmet vurdere om den i §58a eller i §59 nævnte handleplan skal revideres og skal herefter med højst 6 måneders mellemrum foretage en sådan vurdering. | Lov om Social Service §56, stk. 1. | 11 pct. |
6) Forebyggelse (NY) | Medio 2004 skal der foreligge en handleplan for mindst 90 % af de børn eller unge, der modtager en forebyggende indsats. | Sektorplan "Børn, unge og forældre med særlige behov | 31 pct. |
7) Handleplanen – underskrevet af barnet eller den unge (NY) | At der gennemføres månedlige målinger på, om barnet eller den unge har underskrevet handleplanen. | FAFDW | 14 pct. |
8) Handleplanen – underskrevet af forældremyndighedsindehaver(ne) (NY) | Medio 2004 skal mindst 90 % af forældrene have underskrevet handleplanen, eller det skal fremgå, hvorfor de ikke har ønsket dette. | Sektorplan "Børn, unge og forældre med særlige behov | 49 pct. |
Voksne med behov for serviceydelser
Under området for voksne med særlige behov er der følgende ændringer til kvalitetsmålene:
Mål:
Krav om anvisning af bolig senest 3 måneder efter at kommunen har overtaget ansvaret for flygtninge som Udlændingestyrelsen har visiteret til kommunen.
Ændring:
Målet foreslås udtaget som følge af lovændring på området.
Mål:
Kontanthjælpsgraden blandt etniske minoriteter nedbringes fra 28 pct. til 25 pct. i perioden 2000-2002.
Ændring:
Det foreslås, at perioden ændres fra 2000-2002 til 2000-2005. Herudover foreslår forvaltningen, at man strammer op på procentsatsen, således at kontanthjælpsgraden nedbringes til 20 pct.
I 2003 er kontanthjælpsgraden nedbragt til 25 pct. – et fald på ca. 1.250 etniske kontanthjælpsmodtagere. Skal kontanthjælpsgraden nedbringes til 20 pct. kræves et fald på yderligere 2.100 etniske kontanthjælpsmodtagere. En kontanthjælpsgrad på 20 pct. blandt etniske minoriteter ved udgangen af 2005 er således et meget ambitiøst mål.
Det bemærkes at forvaltningen ændrer på et kvalitetsmål fra sektorplanen for beskæftigelsesområdet, jf. tabel 3 kvalitetsmål 9.
Mål:
Mindst 80 pct. af udlændinge omfattet af integrationsprogrammet modtager enten undervisning, aktivering eller begge dele.
Ændring:
Det er forvaltningens vurdering, at kvalitetsmålet ikke er opnåeligt. Denne vurdering baseres på undersøgelser og evalueringer af udlændingenes adfærd og livsbetingelser (kilde: PLS-RAMBØLL, Modtagerenheden og Integrationsministeriet).
Disse undersøgelser viser, at årsagerne til, at udlændingene ikke er i program stort set udelukkende er pga. beskæftigelse, uddannelse, barsel, sygdom mv.
Forvaltningen arbejder dog fortsat på, at øge deltagelsen bl.a. ved fortsat at intensivere og kvalificere opfølgningen overfor de selvforsørgende udlændinge, samt ved at alle introduktionsydelsessagerne i 2004 samles på UCI (UndervisningsCentret for Indvandrere) og Modtageenheden.
Forvaltningen foreslår derfor 2 nye mål til erstatning af dette, jf. tabel 3 kvalitetsmål 10 og 11.
Vedrørende kvalitetsmål 10 er formuleringen om "6 måneders sammenhængende ordinær beskæftigelse inden udløbet af den tre-årige introduktionsperiode" hentet fra Integrationsloven, hvor der udløses resultattilskud, for hver udlændinge, der opnår dette.
Kvalitetsmål 10 er et meget ambitiøst mål. P.t. ligger København på 38 pct. Blandt de 25 kommuner med flest familiesammenførte omfattet af integrationsloven har Ishøj den højeste beskæftigelsesfrekvens med 53 pct., mens Ballerup som nummer to ligger på 45 pct. København ligger nr. 11 med 38 pct. Ved sammenligning på amtsniveau har København den højeste beskæftigelsesfrekvens af alle. (Integrationsministeriet, 2003).
Vedrørende kvalitetsmål 11 blev det hidtidige mål om, at 80 pct. er aktive i introduktionsprogrammet fastsat umiddelbart i forbindelse med Integrationslovens ikrafttræden, dvs. inden der var gjort egentlige erfaringer med introduktionsprogrammet. De første 5 års erfaringer med Integrationsloven har vist, at stort set ingen udlændinge deltager i introduktionsprogrammet i 3 år. Det betyder, at deltagelsesgraden har ligget nogenlunde konstant omkring 50 pct.
En undersøgelse foretaget af Modtageenheden viser, at 87 pct. af de integrationsudlændinge, der ikke er i introduktionsprogram, har en gyldig årsag til ikke at deltage i programmet. Gyldige årsager er f.eks. arbejde, uddannelse, barsel, sygdom m.v. Dette viser, at kommunen kun har meget ringe mulighed for at påvirke deltagelsesgraden nævneværdigt.
Der foreslås derfor et mål, som forvaltningen har mulighed for at påvirke, nemlig hvor mange der tilbydes deltagelse, samt et delmål der fokuserer på omfanget af den enkeltes deltagelse.
PLS-RAMBØLL's evaluering af introduktionsprogrammet i København fra maj 2002 viser, at 96 pct. deltager i introduktionsprogrammet og 72 pct. i mere end 6 mdr.
Det bemærkes at forvaltningen ændrer på et kvalitetsmål fra sektorplanen for beskæftigelsesområdet til to, jf. tabel 3 kvalitetsmål 10 og 11.
Mål:
Ingen kontanthjælpsmodtager over 30 år må forsørges i over 12 måneder af gangen uden at modtage et aktivt tilbud, medmindre en indsats med et arbejdsmarkedsrettet perspektiv har vist sig absolut udsigtsløs.
Bemærkning:
Målet om, at ingen kontanthjælpsmodtagere over 30 år må forsørges i mere end 12 måneder uden et aktivt tilbud besluttede Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 3. december 2003, følgende: "Målet om, at alle skal have et aktivt tilbud inden 12 måneder fastholdes, men kan ikke måles, da de nødvendige IT-redskaber ikke er til stede. Forvaltningen arbejder på at tilvejebringe de nødvendige måleredskaber."
Mål:
Andelen af kontanthjælpsmodtagere i et aktivt tilbud forøges fra de nuværende 30 pct. til 35 pct.
Bemærkning:
Målet afspejler ikke de reelle muligheder i budgettet. Aktuelt muliggør budgettet en aktiveringsgrad på 44 pct. Det foreslås, at målet øges til et realistisk niveau inden for budgettets rammer. Det realistiske niveau kan ikke fastlægges før budgettet er kendt, da det afhænger af evt. besparelser på området samt hvilken løsning der findes på problemet omkring overskridelse af refusionsloftet. Målet bør således holdes åbent og fastlægges i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2005.
Tabel 3. Voksne med behov for serviceydelser
Målsætning | Mål (resultatkrav)
| Kilde | Resultat 2003 |
Anvisning af bolig til flygtninge (UDGÅR som følge af ændring i lovgivning) | Krav om anvisning af bolig senest 3 måneder efter at kommunen har overtaget ansvaret for flygtninge som Udlændingestyrelsen har visiteret til kommunen. | Integrationsloven §14 | |
Kontanthjælpsgrad blandt etniske minoriteter (Kvalitetsmålet erstattes af kvalitetsmål 9) | Kontanthjælpsgraden blandt etniske minoriteter nedbringes fra 28 pct. til 25 pct. i perioden 2000-2002. | Sektorplan for beskæftigelsesområdet | |
9) Kontanthjælpsgrad blandt etniske minoriteter (NY udgave) | Kontanthjælpsgraden blandt etniske minoriteter nedbringes fra 28 pct. til 20 pct. i perioden 2000-2005. | Forvaltningens forslag til ændring af kvalitetsmål fra sektorplan for beskæftigelsesområdet | 24,4 pct. |
Undervisning og aktivering i introduktionsprogrammer (UDGÅR og erstattes af kvalitetsmål 10 og 11) | Mindst 80 pct. af udlændinge omfattet af integrationsprogrammet modtager enten undervisning, aktivering eller begge dele. | Sektorplan for beskæftigelsesområdet | |
10) Beskæftigelse blandt integrationsudlæn-dinge (NY) | Halvdelen af integrationsudlændinge påbegynder 6 måneders sammenhængende ordinær beskæftigelse inden udløbet af den tre-årige introduktionsperiode. | Forvaltningens forslag til ændring af kvalitetsmål fra sektorplan for beskæftigelsesområdet | Målet er fra Integrationsloven, som det krav der stilles til udløsning af resultattilskud. Reglerne omkring resultattilskud er først trådt i kraft pr. 1. januar 2004. Vi registrerer derfor først ift. dette beskæftigelsesmål fra 2004. |
11) Udlændinge omfattet af integrationsprogram-met (NY) | Mindst 90 pct. af alle udlændinge omfattet af Integrationsloven tilbydes deltagelse i introduktionsprogrammet. Mindst 80 pct. deltager i introduktionsprogrammet i mere end 6 måneder. | Forvaltningens forslag til ændring af kvalitetsmål fra sektorplan for beskæftigelsesområdet | 96 pct. deltager i introduktionsprogrammet og 72 pct. i mere end 6 måneder. |
12) Forsørgelse på kontanthjælp i mere end 12 måneder. | Ingen kontanthjælpsmodtager over 30 år må forsørges i over 12 måneder af gangen uden at modtage et aktivt tilbud, medmindre en indsats med et arbejdsmarkedsrettet perspektiv har vist sig absolut udsigtsløs. | Sektorplan for beskæftigelsesområdet | Det blev på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 3. december 2003 besluttet, at målet fastholdes, men kan ikke måles, da de nødvendige IT-redskaber ikke er til stede. Forvaltningen arbejder på at tilvejebringe de nødvendige måleredskaber. |
13) Aktiveringsgrad | Andelen af kontanthjælpsmodtagere i et aktivt tilbud forøges fra de nuværende 30 pct. til 35 pct. | Sektorplan for beskæftigelsesområdet | 44 pct. |
14) Udslusning til arbejdsmarked | 70 pct. af de arbejdsmarkedsparate ledige er ude af kontanthjælpssystemet, når de har afsluttet aktiveringsforløbet. | Sektorplan for beskæftigelsesområdet | 65 pct. |
15) Udslusning fra aktiveringsprojekter og forrevalidering | 60 pct. af deltagere i særlige aktiveringsprojekter eller forrevalidering kommer videre i ordinært arbejde, ordinær beskæftigelse, arbejdsmarkedsrettet aktivering eller revalidering. | Sektorplan for beskæftigelsesområdet | 67 pct. |
16) Varighed af sygedagpengesager | Den gennemsnitlige varighed pr. sygedagpengesag for alle løbende sager nedbringes fra de nuværende 36 uger til 33 uger. | Sektorplan for beskæftigelsesområdet | 36,1 uge |
Voksne med særlige behov
På området for voksne med særlige behov har forvaltningen nedenstående ændringer:
Mål:
Psykisk syge, der ønsker at få afprøvet deres arbejdsevne, tilbydes arbejde eller beskæftigelse på særlige vilkår inden for 3 måneder.
Ændring:
Forvaltningen foreslår, at målet udgår da målopfyldelsen relaterede sig til et centralt projektforslag omhandlende virksomhedscentret København. Hensigten var at søge socialfondsmidler. Der blev imidlertid ikke opnået budgetmidler til at iværksætte projektet. Eftersom der ikke er igangsat en specifik indsats på dette område, er det vanskeligt, at definere baggrunden for at måle på, i hvilket omfang psykisk syge, der ønsker at få afprøvet deres arbejdsevne, tilbydes arbejde eller beskæftigelse på særlige vilkår indenfor 3 måneder. Den nuværende registrering giver ikke mulighed for at oplyse niveauet.
Det bemærkes at forvaltningens ændring betyder at kvalitetsmålet udtages af sektorplanen for området for psykisk syge, jf. tabel 4.
Tabel 4. Voksne med særlige behov
Målsætning | Mål (resultatkrav)
| Kilde | Resultat 2003 |
17)Boliger til psykisk syge | Psykisk syge med behov for en særlig boform tilbydes en bolig inden for 3 måneder fra visitationstidspunktet. | Sektorplan for området for psykisk syge | Pr. 31/12 2003 fik 48 % anvist en bolig inden for de seneste 3 måneder fra visitationstidspunktet, mens 52 pct. havde ventet i mere end 3 måneder ved indflytning i botilbudet. |
Afprøvning af arbejdsevne for psykisk syge (UDGÅR) | Psykisk syge , der ønsker at få afprøvet deres arbejdsevne, tilbydes arbejde eller beskæftigelse på særlige vilkår inden for 3 måneder. | Sektorplan for området for psykisk syge |
Stofafhængige
På området for stofafhængige har forvaltningen valgt, at medtage 2 nye mål, jf. tabel 5 kvalitetsmål 20 og 21.
Tabel 5. Stofafhængige
Målsætning | Mål (resultatkrav)
| Kilde | Resultat 2003 |
18) Behandlingsgaranti | Alle, der ønsker behandling, skal have et behandlingstilbud inden 14 dage efter henvendelse. | Sektorplan for Københavns Kommunes indsats overfor stofafhængige | 92 pct. |
19) Stoffri behandling | At 25 pct. af dem, der udskrives fra stoffri behandling, udskrives færdigbehandlede og stoffri. | Sektorplan for Københavns Kommunes indsats overfor stofafhængige | 25 pct. |
20) Tilbagefald (NY) | Højst 33 % af dem, der udskrives færdigbehandlede og stoffri, indskrives i behandlingen inden for et år efter udskrivningen.
| Sektorplan for Københavns Kommunes indsats overfor stofafhængige | 40 pct. |
21) Nedbringelse af andelen af hjemløse stofmisbrugere (NY) | Andelen af hjemløse stofafhængige skal nedbringes med 33% om året.
| Sektorplan for Københavns Kommunes indsats overfor stofafhængige | Fra 2002 til 2003 nedbragt med 17 pct. |
Handicappede
Behandlingen af sektorplanen for handicappede er af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget blev udskudt et par gange, senest d. 21. januar 2004.
Målene i tabel 6 (kvalitetsmål 24-26) er taget fra sektorplanen, der blev godkendt af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 18. februar 2004, jf. tabel 6.
Tabel 6. Handicappede
Målsætning | Mål (resultatkrav)
| Kilde | Resultat 2003 |
Visitation til specialdagtilbud (UDGÅR som følge af ny sektorplan) | Hvis handicappet først konstateres efter at barnet er fyldt et år, skal visitationen til specialdagtilbud gennemføres senest tre måneder efter anmodningen herom. | Budget 2004 | |
Specialrådgivning og dagpasning (UDGÅR som følge af ny sektorplan) | Familier med børn, der får konstateret et vidtgående handicap, skal have tilbud om specialrådgivning samt orienteres om øvrige tilbud senest 14 dage efter henvendelse er modtaget. | Budget 2004 | |
Børn med vidtgående handicap skal have tilbudt dagpasning, når de er et år. | Budget 2004 | ||
Aflastning (UDGÅR som følge af ny sektorplan) | Forældres anmodning om aflastning skal imødekommes inden for 3 måneder. | Budget 2004 | |
22) Svarfrist for sager om personlig pleje | Svarfrist for personlig hjælp, omsorg og pleje mm. til voksne (Serviceloven kap. 14 og 15): Personlig hjælp og pleje og hjælp til borgere under 67 år (om nødvendigt ydes hjælpen straks) 1 uge. | Serviceloven kap. 14 og 15 | 100 pct. |
23) Svarfrist for sager om hjælpemidler | Svarfrist for hjælpemidler og forbrugsgoder (Serviceloven kap. 19): Tekniske hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning 8 uger. | Serviceloven kap. 19 | 63 pct. |
24) Døgntilbud til handicappede (NY) | Døgntilbud til handicappede skal kunne hurtigst muligt efter, at brugeren er godkendt til tilbuddet. Der tilstræbes en ventetid på 4 uger | Ny sektorplan | Der kan endnu ikke foretages måling på målet. I 2005 kan der måles. |
25) Daginstitutionstilbud (NY) | For daginstitutionstilbud til handicappede børn skal kommunens pladsgaranti gælde.
| Ny sektorplan | Der kan endnu ikke foretages måling på målet. I 2005 kan der måles. |
26) Individuelle sociale handleplaner (NY)
| Alle brugere af et handicapcenter skal senest tre måneder efter første henvendelse have tilbud om udarbejdelse af individuelle sociale handleplaner. Det skal fremgå af handleplanen, i hvilket omfang brugeren har medvirket i udarbejdelsen. | Ny sektorplan | Der kan endnu ikke foretages måling på målet. I 2005 kan der måles. |
MILJØVURDERING
Indstillingen vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.
ØKONOMI
Ingen bemærkninger
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen.
HØRING
Ingen.
BILAG
Ingen.
Grethe Munk
/
Sven Bjerre