Opfølgning på Kvalitetsmål 2005 og frem (Eftersendt)

10. Opfølgning på Kvalitetsmål 2005 og frem (Eftersendt)

FAU 198/2004INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at nedenstående 26 mål inddrages i budget 2005 samt at der opfølges på disse ved budgetopfølgninger og regnskab fra 2005 og frem.

I 2002 blev det på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget møde d. 24. april 2002 (FAU 200/2002) besluttet at følge op på de 22 mål der fra juli 2002 og frem til og med 2004 følges op på ved hver budgetopfølgning og regnskab.

Imidlertid er en del af disse mål forældede som følge af nye sektorplaner (handicapområdet samt børnefamilie med særlige behov) og ændringer i lovgivningen. Endvidere ønsker forvaltningen at skærpe mål, hvor det viser sig at være realistisk, og at slække på kravene, hvor resultatkravet viser sig at være urealistisk.

I forbindelse med udarbejdelsen af budgetforslag 2005 er kvalitetsmålene gennemgået. Dette har medført nedenstående forslag til opfølgning på kvalitetsmål fra 2005 og frem.

Under hvert område er der en tabel, som samler op på, hvilke mål der skal medtages/ikke medtages. De kvalitetsmål, som forvaltningen forslår udgår, er markeret med gråt. Er der tale om et nyt mål vil der stå "(NY)" under målsætningen. Samlet set vil der fra 2005 og frem blive fulgt op på 26 kvalitetsmål som følge af forvaltningens forslag.

Under bevillingsområdet servicetilbud til børnefamilier er der følgende ændringer i forhold til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning d. 24. april 2002 (FAU 200/2002), jf. tabel 1:

Alle børnefamilier, der har udtrykt ønske om et pasningstilbud skal ved udløb af barselsorloven modtage tilbud som modsvarer barnets behov.

Forvaltningen ønsker at udskifte dette mål med et mere tidssvarende mål om Børneplanen. Målet er taget fra Børneplanen (BR 327/2003) og fremgår som spørgsmål 2 i tabel 1.

Tabel 1. Servicetilbud til børnefamilier

Krav om anvisning af bolig senest 3 måneder efter at kommunen har overtaget ansvaret for flygtninge som Udlændingestyrelsen har visiteret til kommunen.

Målet foreslås udtaget som følge af lovændring på området.

Kontanthjælpsgraden blandt etniske minoriteter nedbringes fra 28 pct. til 25 pct. i perioden 2000-2002.

Det foreslås, at perioden ændres fra 2000-2002 til 2000-2005. Herudover foreslår forvaltningen, at man strammer op på procentsatsen, således at kontanthjælpsgraden nedbringes til 20 pct.

I 2003 er kontanthjælpsgraden nedbragt til 25 pct. – et fald på ca. 1.250 etniske kontanthjælpsmodtagere. Skal kontanthjælpsgraden nedbringes til 20 pct. kræves et fald på yderligere 2.100 etniske kontanthjælpsmodtagere. En kontanthjælpsgrad på 20 pct. blandt etniske minoriteter ved udgangen af 2005 er således et meget ambitiøst mål.

Det bemærkes at forvaltningen ændrer på et kvalitetsmål fra sektorplanen for beskæftigelsesområdet, jf. tabel 3 kvalitetsmål 9.

Mindst 80 pct. af udlændinge omfattet af integrationsprogrammet modtager enten undervisning, aktivering eller begge dele.

Ændring:
Det er forvaltningens vurdering, at kvalitetsmålet ikke er opnåeligt. Denne vurdering baseres på undersøgelser og evalueringer af udlændingenes adfærd og livsbetingelser (kilde: PLS-RAMBØLL, Modtagerenheden og Integrationsministeriet).

Disse undersøgelser viser, at årsagerne til, at udlændingene ikke er i program stort set udelukkende er pga. beskæftigelse, uddannelse, barsel, sygdom mv.

Forvaltningen arbejder dog fortsat på, at øge deltagelsen bl.a. ved fortsat at intensivere og kvalificere opfølgningen overfor de selvforsørgende udlændinge, samt ved at alle introduktionsydelsessagerne i 2004 samles på UCI (UndervisningsCentret for Indvandrere) og Modtageenheden.

Forvaltningen foreslår derfor 2 nye mål til erstatning af dette, jf. tabel 3 kvalitetsmål 10 og 11.

Vedrørende kvalitetsmål 10 er formuleringen om "6 måneders sammenhængende ordinær beskæftigelse inden udløbet af den tre-årige introduktionsperiode" hentet fra Integrationsloven, hvor der udløses resultattilskud, for hver udlændinge, der opnår dette.

Kvalitetsmål 10 er et meget ambitiøst mål. P.t. ligger København på 38 pct. Blandt de 25 kommuner med flest familiesammenførte omfattet af integrationsloven har Ishøj den højeste beskæftigelsesfrekvens med 53 pct., mens Ballerup som nummer to ligger på 45 pct. København ligger nr. 11 med 38 pct. Ved sammenligning på amtsniveau har København den højeste beskæftigelsesfrekvens af alle. (Integrationsministeriet, 2003).

Vedrørende kvalitetsmål 11 blev det hidtidige mål om, at 80 pct. er aktive i introduktionsprogrammet fastsat umiddelbart i forbindelse med Integrationslovens ikrafttræden, dvs. inden der var gjort egentlige erfaringer med introduktionsprogrammet. De første 5 års erfaringer med Integrationsloven har vist, at stort set ingen udlændinge deltager i introduktionsprogrammet i 3 år. Det betyder, at deltagelsesgraden har ligget nogenlunde konstant omkring 50 pct.

En undersøgelse foretaget af Modtageenheden viser, at 87 pct. af de integrationsudlændinge, der ikke er i introduktionsprogram, har en gyldig årsag til ikke at deltage i programmet. Gyldige årsager er f.eks. arbejde, uddannelse, barsel, sygdom m.v. Dette viser, at kommunen kun har meget ringe mulighed for at påvirke deltagelsesgraden nævneværdigt.

Der foreslås derfor et mål, som forvaltningen har mulighed for at påvirke, nemlig hvor mange der tilbydes deltagelse, samt et delmål der fokuserer på omfanget af den enkeltes deltagelse.

PLS-RAMBØLL's evaluering af introduktionsprogrammet i København fra maj 2002 viser, at 96 pct. deltager i introduktionsprogrammet og 72 pct. i mere end 6 mdr.

Det bemærkes at forvaltningen ændrer på et kvalitetsmål fra sektorplanen for beskæftigelsesområdet til to, jf. tabel 3 kvalitetsmål 10 og 11.

Ingen kontanthjælpsmodtager over 30 år må forsørges i over 12 måneder af gangen uden at modtage et aktivt tilbud, medmindre en indsats med et arbejdsmarkedsrettet perspektiv har vist sig absolut udsigtsløs.

Målet om, at ingen kontanthjælpsmodtagere over 30 år må forsørges i mere end 12 måneder uden et aktivt tilbud besluttede Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 3. december 2003, følgende: "Målet om, at alle skal have et aktivt tilbud inden 12 måneder fastholdes, men kan ikke måles, da de nødvendige IT-redskaber ikke er til stede. Forvaltningen arbejder på at tilvejebringe de nødvendige måleredskaber."

Andelen af kontanthjælpsmodtagere i et aktivt tilbud forøges fra de nuværende 30 pct. til 35 pct.

Målet afspejler ikke de reelle muligheder i budgettet. Aktuelt muliggør budgettet en aktiveringsgrad på 44 pct. Det foreslås, at målet øges til et realistisk niveau inden for budgettets rammer. Det realistiske niveau kan ikke fastlægges før budgettet er kendt, da det afhænger af evt. besparelser på området samt hvilken løsning der findes på problemet omkring overskridelse af refusionsloftet. Målet bør således holdes åbent og fastlægges i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2005.

Ændring:

Forvaltningen foreslår, at målet udgår da målopfyldelsen relaterede sig til et centralt projektforslag omhandlende virksomhedscentret København. Hensigten var at søge socialfondsmidler. Der blev imidlertid ikke opnået budgetmidler til at iværksætte projektet. Eftersom der ikke er igangsat en specifik indsats på dette område, er det vanskeligt, at definere baggrunden for at måle på, i hvilket omfang psykisk syge, der ønsker at få afprøvet deres arbejdsevne, tilbydes arbejde eller beskæftigelse på særlige vilkår indenfor 3 måneder. Den nuværende registrering giver ikke mulighed for at oplyse niveauet.

Det bemærkes at forvaltningens ændring betyder at kvalitetsmålet udtages af sektorplanen for området for psykisk syge, jf. tabel 4.

På området for stofafhængige har forvaltningen valgt, at medtage 2 nye mål, jf. tabel 5 kvalitetsmål 20 og 21.

Indstillingen vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.

Ingen bemærkninger

Ingen.

Ingen.

Ingen.

Grethe Munk

/