Mødedato: 14.01.2004, kl. 15:31

Afgivelse af tilbud på videnscenter for kompetenceafklaring for flygtninge og indvandrere (bilag)

Afgivelse af tilbud på videnscenter for kompetenceafklaring for flygtninge og indvandrere (bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 14. januar 2004

 

1. Afgivelse af tilbud på videnscenter for kompetenceafklaring for flygtninge og indvandrere (bilag)

FAU 25/2004 J.nr. 25/2004

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at forvaltningen afgiver tilbud på driften af et regionalt videnscenter for kompetenceafklaring af flygtninge og indvandrere.

 

RESUME

Beskæftigelsesministeriet har udbudt etablering og drift af 5 regionale videnscentre for kompetenceafklaring af flygtninge og indvandrere. Videnscentrene skal ikke forestå selve kompetenceafklaringen, men fungere som vidensbank og formidle kontakt til relevante leverandører af kompetenceafklaring.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har indgående erfaring med og viden om kompetenceafklaring af indvandrere, ligesom det er ambitionen fortsat at styrke denne indsats. Det indstilles derfor, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen afgiver et tilbud på driften af et regionalt videnscenter i hovedstadsområdet.

Beløbet til centerets drift forventes at ligge i størrelsesordenen 3-5 mill. kr. pr. år. Centret etableres med egen ledelse, særskilt budget og økonomiansvar. Driften af centeret er således udgiftsneutralt for forvaltningen.

Fristen for anmodning om prækvalificering er den 19. januar 2004.

SAGSBESKRIVELSE

Beskæftigelsesministeriet har den 5. december 2003 udbudt etableringen og driften af 5 regionale videnscentre for kompetenceafklaring af flygtninge og indvandrere. Etableringen af videnscentrene sker som et led i beskæftigelsesreformen "Flere i arbejde".

Videnscentrenes primære funktion er:

  • at fungere som helpdesk og vidensbank for kommuner og AF
  • gennem virksomheds- og uddannelseskontakt at være med til at sikre, at leverandørerne stiller relevante kompetenceafklarings- og afprøvningsforløb til rådighed i det område centret dækker.

Det er ikke hensigten, at videnscentrene skal forestå selve kompetenceafklaringen.

Mere specifikt er centrenes opgaver, at:

  • etablere overblik over tilbud om kompetenceafklaring
  • opbygge viden om metoder til kompetenceafklaring
  • etablere internetservice, telefonrådgivning og udgivelse af informationsmateriale
  • indgå samarbejdsaftaler med kommuner og AF for at sikre, at myndighederne har kendskab til og anvender centrene
  • sikre vidensdeling gennem opsøgende virksomhed, dialog og afholdelse af fælles netværksseminarer for kommuner og AF
  • bistå kommuner og AF med rådgivning i enkeltsager mod betaling
  • indgå rammeaftaler med uddannelsesinstitutioner om kompetenceafklaringsforløb
  • bistå AF og kommuner med at etablere partnerskabsaftaler med større offentlige og private virksomheder om konkrete afprøvnings- og afklaringsforløb
  • medvirke til, at der udvikles et kompetencekort, hvor de kompetencer og ressourcer, der afdækkes af uddannelsesinstitutioner i forbindelse med kompetenceafklaringen, kan påtegnes
  • udvikle en skabelon til brug for kompetenceafprøvning på virksomheder
  • udvikle nye metoder til at afprøve, understøtte eller forbedre kompetenceafklaringen.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foretager i dag selv i væsentligt omfang kompetenceafklaring af flygtninge- og indvandrere på kontanthjælp i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen, bl.a. på UCI, hvor danskundervisningen er integreret i kompetenceafklaringen.

Der er dog også for Københavns Kommune i de kommende år en stor udfordring i fortsat at styrke indsatsen omkring kompetenceafklaring. Herunder også kompetenceafklaring af gruppen af nyindrejste selvforsørgende integrationslovsudlændinge, som fra 1. januar 2004 skal gives et mere beskæftigelsesrettet tilbud.

Københavns Kommune har ansvaret for indsatsen overfor mellem 20 og 25 pct. af målgruppen for kompetenceafklaring af indvandrere på landsplan.

På baggrund af

  • Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens relativt store erfaring med og viden om kompetenceafklaring af indvandrere
  • ambitionen om i de kommende år fortsat at styrke kommunens indsats omkring kompetenceafklaring
  • det forhold, at Københavns Kommune har ansvaret for indsatsen overfor mellem 20 og 25 pct. af målgruppen for kompetenceafklaring af indvandrere på landsplan,

indstiller forvaltningen, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen afgiver et tilbud på driften af et regionalt videnscenter i hovedstadsområdet.

Det er Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens vurdering, at etablering af et regionalt videnscenter i Københavns Kommune regi vil give en række positive synergieffekter i samspillet med den eksisterende integrationsindsats.

For at dække målgrupperne for både integrationslovs- og beskæftigelsesindsatsen foreslås centret etableret i et samarbejde mellem Modtageenheden og UCI, der begge via deres nuværende opgaver har indgående forhåndskendskab til kompetenceafklaring af indvandrere. Herudover indgås en aftale med et privat konsulentfirma om levering af en række af de af centerets ydelser, der knytter sig til information, netværk og formidling.

Fristen for anmodning om prækvalificering er den 19. januar 2004.

MILJØVURDERING

Indstillingen vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.

ØKONOMI

Videnscentret udbydes for en 2-årig forsøgsperiode med option på forlængelse frem til udgangen af 2007. Beløbet til centerets drift forventes at ligge i størrelsesordenen 3-5 mill. kr. pr. år, dog med særlige forhold i etableringsåret.

Centret etableres med egen ledelse, særskilt budget og økonomiansvar. Driften af centeret er således udgiftsneutralt for forvaltningen.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

HØRING

Der er ikke foretaget høring.

BILAG

  • Beskæftigelsesministeriets udbudsannonce vedr. etablering af videnscentre for kompetenceafklaring af flygtninge og indvandrere.
  • Baggrund og opgavebeskrivelse for regionale videnscentre for kompetenceafklaring af flygtninge og indvandrere, Arbejdsmarkedsstyrelsen.

 

Grethe Munk

/ Torben Brøgger

&n bsp;

 

 

 

Til top