Mødedato: 14.01.2004, kl. 15:30

Samarbejde mellem idrætsforeninger og fritidsinstitutioner i Københavns Kommune (bilag)

Samarbejde mellem idrætsforeninger og fritidsinstitutioner i Københavns Kommune (bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 14. januar 2004

 

16. Samarbejde mellem idrætsforeninger og fritidsinstitutioner i Københavns Kommune (bilag)

FAU 6/2004 J.nr. 6/2004

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager "Rapport vedrørende samarbejde mellem Idrætsforeninger og Fritidsinstitutioner i Københavns Kommune" til efterretning.

at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens tager udgangspunkt i to af rapportens modeller, den traditionelle samarbejdsmodel og New York modellen for samarbejde med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen omkring idræt og klubsamarbejde. Begge modeller er udgiftsneutrale.

 

RESUME

I forbindelse med vedtagelsen af Københavns Kommunes budget for 2002 har Borgerrepræsentationen vedtaget følgende hensigtserklæring:

Uddannelses - og Ungdomsforvaltningen udarbejder i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns ldrætsanlæg og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen forslag til et konkret samarbejde mellem idrætsklubber og fritidsinstitutioner i Københavns Kommune. Forslaget forelægges Uddannelses - og Ungdomsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i foråret 2002.

I februar 2003 færdiggjorde en projektgruppe fra de berørte forvaltninger "Rapport vedrørende samarbejde mellem idrætsforeninger og fritidsinstitutioner i Københavns Kommune". Rapportens formål er at engagere flere børn og unge i det københavnske foreningsliv. Målgruppen er børn og unge i alderen 10 til 18 år.

Rapporten indeholder et katalog, med forslag til forskellige modeller for et øget samarbejde. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at samarbejdet mellem klubber og foreninger søges styrket ud fra to af rapportens modeller: Den traditionelle samarbejdsmodel og New York modellen.

Efter udarbejdelsen af rapporten har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen udarbejdet en ansøgning til Kulturministeriets udviklingspulje "Børn og unge i bevægelse", og ansøgningen kræver en egenfinansiering fra kommunen. Ansøgningen har været behandlet i Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget henholdsvis den 3. og den 4. december 2003 i forbindelse med behandlingen af "Rapport vedrørende samarbejde mellem Idrætsforeninger og Fritidsinstitutioner i Københavns Kommune".

SAGSBESKRIVELSE

I forbindelse med vedtagelsen af Københavns Kommunes budget for 2002 har Borgerrepræsentationen vedtaget, at der skulle udarbejdes et forslag til et konkret samarbejde mellem idrætsklubber og fritidsinstitutioner i Københavns Kommune, og der blev efterfølgende nedsat en projektgruppe.

1. Udarbejdelse af "Rapport vedrørende samarbejde mellem idrætsforeninger og fritidsinstitutioner i Københavns Kommune".

Projektgruppen var sammensat af repræsentanter fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Idrætsanlæg og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samt repræsentanter fra henholdsvis fritidsinstitutionerne og idrætsforeningerne. I februar 2003 færdiggjorde projektgruppen "Rapport vedrørende samarbejde mellem idrætsforeninger og fritidsinstitutioner i Københavns Kommune".

Målgruppen for projektgruppens arbejde er større børn og unge i alderen 10 - 18 år i Københavns Kommune, og målet har været at udarbejde forslag til, hvordan klubber og idrætsforeninger fremover kan arbejde bedre sammen om at skabe sammenhæng i de unges fritidsliv. Forslagene til samarbejde er udarbejdet udfra et ønske om

  • at sikre større børn og unges mulighed for at dyrke idræt på en måde, der svarer til deres evner og interesser
  • at udvikle et samspil mellem foreningslivet og fritidsinstitutionerne, samt styrke børn og unges kompetencer og færdigheder
  • at udvikle børn og unges motoriske færdigheder og skabe bedre trivsel og helbred, som kan forebygge fedme

Projektgruppen udarbejdede et katalog, med forslag til forskellige modeller for et øget samarbejde.

  1. Idrætskoordinatorer: For at igangsætte og understøtte samarbejdet er der mulighed for rådgivning og støtte, således at foreningerne og klubberne får lyst til at indgå i et samarbejde.
  2. Idrætsklubber som koordinatorer: Oprettelse af en idrætsklub i hver bydel, der prioriterer og bruger idrætten som redskab i fritidstilbuddet. Disse klubber kunne varetage den koordinerende funktion i samarbejdet mellem idrætsforeningerne og fritidsinstitutionerne i hver bydel.
  3. Traditionel samarbejdsmodel: En idrætsforening og en klub indgår et samarbejde om en bestemt aktivitet.
  4. New York modellen: Modellen sætter fokus på brug af byens rum.
  5. Initiativstøttepuljer: Oprettelse af initiativstøttepuljer, hvor der kan søges midler til igangsættelse og understøttelse af samarbejdet.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i projektgruppen arbejdet for, at modeller og tiltag i videst muligt omfang skulle være udgiftsneutrale.

Det er endvidere Familie og Arbejdsmarkedsforvaltningens synspunkt, at samarbejdet bør rummes inden for de nye rammer, der er udstukket for fritids- og ungdomsklubbernes arbejde i klubrapporten, som blev vedtaget i Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 25. maj og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 15. maj 2002.

Det er forvaltningens indstilling, at samarbejdet skal indarbejdes i institutionernes daglige arbejde, således at det kommer til at indgå som en naturlig og integreret del af aktiviteterne.

2. Kulturministeriets udviklingspulje "Børn og unge i bevægelse"

Efter udarbejdelsen af rapporten har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen udarbejdet en ansøgning til Kulturministeriets udviklingspulje "Børn og unge i bevægelse". Der er tale om en udviklingspulje, hvorfra der bevilges tilskud til projekter, der har kommunal medfinansiering. De to forvaltninger er indstillede på at bidrage til den kommunale medfinansiering.

Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget har henholdsvis den 3. og den 4. december 2003 behandlet fællesindstilling vedr&o slash;rende Samarbejde mellem idrætsforeninger og fritidsinstitutioner i Københavns Kommune. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller i fællesindstillingen, at udvalgene tager "Rapport vedrørende samarbejde mellem Idrætsforeninger og Fritidsinstitutioner i Københavns Kommune" til efterretning og at udvalgene godkender forvaltningernes ansøgning til Kulturministerens udviklingspulje.

I fællesindstillingen er under sagsbeskrivelsen anført: "Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har tilkendegivet, at de ikke ønsker at deltage i modelprojektet. Derfor forudsættes det i denne indstilling, at Kultur- og Fritidsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen deler egenfinansieringen."

Kultur- og Fritidsudvalget har den 4. december 2003 tiltrådt fællesindstillingen med følgende udtalelse: "Det er vigtigt, at samarbejdet er en styrkelse af det frivillige foreningsliv, samt at det er baseret på de unges lyst og engagement i idræt."

Uddannelses- og Ungdomsudvalget har den 3. december 2003 godkendt fællesindstillingen med følgende ordlyd:

"Indstillingen blev godkendt, idet udvalget tilkendegav, at udvalget undrer sig over, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ikke bidrager finansielt og ser gerne, at dette sker, når Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget er pålagt af Borgerrepræsentationen at indgå i arbejdet.

Udvalget vedtog, at det er væsentligt, at samarbejdet har et særligt fokus på de unges interesser og, at det er en styrkelse af det frivillige foreningsliv og i øvrigt ses i sammenhæng med øvrige initiativer.

Udvalget ønskede sagen genoptaget, når der foreligger svar på ansøgningen fra Kulturministeriet.

Majbritt Mamsen ønskede følgende tilført til beslutningsprotokollen: "De Konservative ser gerne, at man viderefører dette til en idrætsskole à la Sankt Annæ Gymnasium, som er en sangskole, hvor idrætsforeningerne kunne være med med ideer."

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen mener, at samarbejdet skal realiseres inden for eksisterende økonomiske rammer som beskrevet i rapportens to modeller: Traditionel samarbejdsmodel og New York modellen, og forvaltningen er således ikke indstillet på at deltage i ansøgningen.

MILJØVURDERING

Indstillingen vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.

ØKONOMI

Forvaltningens indstiller, at arbejdet skal afholdes som en del af institutionernes almindelige aktiviteter. Samarbejdet skal dermed realiseres inden for institutionerne udmeldte budget.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

HØRING

Ingen.

BILAG

  • 1) Rapport vedrørende samarbejde mellem idrætsforeninger og fritidsinstitutioner i Københavns Kommune
  • 2) Ansøgning til Kulturministeriets udviklingspulje "Børn og unge i bevægelse"
  • 3) Fællesindstilling Kultur- og Fritidsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.
  • 4) Beslutningsprotokol fra Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 3. december 2003
  • 5) Beslutningsprotokol fra Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 4. december 2003

Grethe Munk

/

Carsten Stæhr Nielsen

 

Til top