Mødedato: 13.12.2000, kl. 14:00

Lov om ændring af lov om social pension m.fl. - ændring af regler om personlige tillæg, indførelse af helbredstillæg.

Lov om ændring af lov om social pension m.fl. - ændring af regler om personlige tillæg, indførelse af helbredstillæg.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 13. december 2000

 

Sager til beslutning

10. Lov om ændring af lov om social pension m.fl. - ændring af regler om personlige tillæg, indførelse af helbredstillæg.

FAU 703/2000 J.nr. 115/00

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder, at alle de vejledende retningslinier for tildeling af personlige tillæg opretholdes uændret indtil de faste regler om helbredstillæg træder i kraft 1. marts 2001.

Sundheds- og Omsorgsudvalget har den 20. november 2000 tiltrådt indstilling om, at Københavns Kommunes vejledende retningslinier opretholdes uændret indtil den 1. marts 2001.

RESUME

Til budget 2001 har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (og Sundhedsforvaltningen) foreslået ændring af hidtidig praksis for tildeling af personlige tillæg, således at der ikke længere alene tages udgangspunkt i pensionisternes bruttoindtægter. Tildeling af personlige tillæg skal herefter fra 2001 ske på grundlag af en mere konkret vurdering af pensionisternes nettoindtægter sammenholdt med pensionisternes rimelige, faste udgifter. Med vedtagelsen af budget 2001 er den foreslåede ændring tiltrådt.

Nyt lovforslag

Socialministeren har – som led i aftalen mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten - den 11. oktober 2000 fremsat forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (L54 - Ændring af regler om personlige tillæg, helbredstillæg og forhøjelse af satser). Lovforslaget betyder at reglerne for personlige tillæg ændres med virkning fra 1. marts 2001 samtidig med at der indføres et helbredstillæg.

Helbredstillægget supplerer sygesikringens tilskud til folke- og førtidspensionisters helbredsbetingede udgifter. Tillægget udgør 85 pct. af pensionistens egen andel af udgifter, hvortil sygesikringen yder tilskud. Helbredstillægget udbetales efter den personlige tillægsprocent og forudsætter, at pensionistens og en eventuel ægtefælles / samlevers likvide formue ikke overstiger en formuegrænse, der pr. 1. marts 2001 er på 50.100 kr. Helbredstillæg skal således bevilges og beregnes efter faste, landsdækkende regler.

Hjælp til andre formål (herunder supplement til helbredstillæg) kan fortsat ydes som personligt tillæg efter en konkret, individuel vurdering. Personlige tillæg skal ifølge forslaget udbetales uafhængig af pensionistens personlige tillægsprocent. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen forudsætter den vejledende formuegrænse på 50.000 kr. opretholdt / ajourført til 50.100 kr. pr. 1. januar 2001.

Helbredstillægget vedrører udgifter til visse typer af medicin samt forskellige behandlinger og undersøgelser ved tandlæge, fodterapeut, fysioterapeut, kiropraktor og psykolog. Forslaget vil således i vidt omfang få betydning for kommunens vejledende retningslinier for personlige tillæg.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltrådte den 25. oktober 2000, at de vejledende retningslinier for medicinkort, tandbehandling og kiropraktorbehandling opretholdes uændret indtil lovændringens (L 54) ikrafttræden.

Under henvisning hertil skal Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foreslå, at alle Københavns Kommunes vejledende retningslinier for personlige tillæg generelt opretholdes uændret indtil lovændringens ikrafttræden, som forventes 1. marts 2001. Den til budget 2001 vedtagne ændring af praksis, hvorefter personlige tillæg skal tildeles efter en mere konkret, individuel vurdering vil således træde i kraft samtidig med de faste regler om helbredstillæg.

Udskydelsen af ikrafttrædelsestidspunktet vurderes at være nødvendig af hensyn til muligheden for at skabe sammenhæng i informationerne til pensionisterne samt muligheden for at skabe de administrative forudsætninger for de lokale centres implementering af de ændrede regler om personlige tillæg og (nye) helbredstillæg.

SAGSBESKRIVELSE

Ændring af hidtidig praksis for tildeling af personlige tillæg

Familie - og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen har i fællesskab tidligere udarbejdet forslag til præcisering af retningslinierne for tildeling af personlige tillæg. Sundheds- og Omsorgsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har i møderne henholdsvis den 17. januar 2000 og 9. februar 2000 besluttet at udsætte sagen og behandle den i forbindelse med behandlingen af budget 2001.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget har i møderne henholdsvis den 9. august 2000 og 28. august 2000 tiltrådt, at Københavns kommune følger aftalen mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening om, at kommunerne bør anvende en vejledende formuegrænse på 50.000 kr. pr. husstand ved tildeling af personlige tillæg, således at den nye grænse træder i kraft 1. september 2000.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har i mødet den 25. oktober 2000 besluttet at Københavns Kommunes vejledende retningslinier for medicinkort, tandbehandling og kiropraktorbehandling opretholdes uændret indtil en eventuel lovændrings ikrafttræden, som forventes 1. marts 2001. Sundheds- og Omsorgsudvalget har den 20. november 2000 tiltrådt indstilling om, at Københavns Kommunes vejledende retningslinier for personlige tillæg generelt opretholdes uændret indtil lovændringens ikrafttræden, som forventes 1. marts 2001.

Indførelse af en mere konkret individuel økonomisk vurdering

Med vedtagelsen af budget 2001 ændres hidtidig praksis for tildeling af personlige tillæg, således at der ikke længere alene tages udgangspunkt i pensionisternes bruttoindtægter. Tildeling af personlige tillæg skal herefter fra 2001 ske på grundlag af en konkret vurdering af pensionisternes nettoindtægter sammenholdt med pensionisternes rimelige, faste udgifter.

Socialministeriet har tilkendegivet, at personlige tillæg bør ydes på grundlag af individuelle skønsmæssige vurderinger. Denne forudsætning er yderligere slået fast med fremsættelsen af lovforslaget (L54).

Retten til personligt tillæg forudsætter således, dels at der er tale om en nødvendig og rimelig udgift, dels at pensionisten ikke selv har mulighed for at afholde udgiften.

Det findes herefter nødvendigt, at indføre en rådighedsvurdering ved tildeling og udmåling af personlige tillæg – såvel for de særlige som for øvrige formål.

Rådighedsbeløb

Med vedtagelsen af budget 2001 indføres endvidere et rådighedsbeløb på 4.000 kr. månedlig for enlige og 6.600 kr. månedlig for gifte og samlevende pensionister – som en vejledende grænse ved tildeling af personlige tillæg.

Rådighedsvurdering

Hvis en pensionist ligger over det vejledende rådighedsbeløb, medfører det ikke i sig selv et afslag, men at tilskuddet nedsættes, eller at der fastsættes en større egenbetaling.

Nyt lovforslag

Socialministeren har – som led i aftalen mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten - den 11. oktober 2000 fremsat forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (L54 - Ændring af regler om personlige tillæg, helbredstillæg og forhøjelse af satser). Lovforslaget betyder at reglerne for personlige tillæg ændres med virkning fra 1. marts 2001 samtidig med at der indføres et helbredstillæg.

Helbredstillægget supplerer sygesikringens tilskud til folke- og førtidspensionisters helbredsbetingede udgifter. Tillægget udgør 85 pct. af pensionistens egen andel af udgifter, hvortil sygesikringen yder tilskud. Helbredstillægget udbetales efter den personlige tillægsprocent og forudsætter, at pensionistens og en eventuel ægtefælles / samlevers likvide formue ikke overstiger en formuegrænse, der pr. 1. marts 2001 er på 50.100 kr. Helbredstillæg skal således bevilges og beregnes efter faste, landsdækkende regler.

Hjælp til andre formål (herunder supplement til helbredstillæg) kan fortsat ydes som personligt tillæg efter en konkret, individuel vurdering. Personlige tillæg skal ifølge forslaget udbetales uafhængig af pensionistens personlige tillægsprocent. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen forudsætter den vejledende formuegrænse på 50.000 kr. opretholdt / ajourført til 50.100 kr. pr. 1. januar 2001.

Helbredstillægget vedrører udgifter til visse typer af medicin samt forskellige behandlinger og undersøgelser ved tandlæge, fodterapeut, fysioterapeut, kiropraktor og psykolog. Forslaget vil således i vidt omfang få betydning for kommunens vejledende retningslinier for personlige tillæg.

Under henvisning hertil skal Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foreslå, at Københavns Kommunes vejledende retningslinier for personlige tillæg generelt opretholdes uændret indtil lovændringens ikrafttræden, som forventes 1. marts 2001. Den til budget 2001 vedtagne ændring af praksis, hvorefter personlige tillæg skal tildeles efter en mere konkret, individuel vurdering vil således træde i kraft samtidig med de faste regler om helbredstillæg.

Udskydelsen af ikrafttrædelsestidspunktet vurderes at være nødvendig af hensyn til muligheden for at skabe sammenhæng i informationerne til pensionisterne samt muligheden for at skabe de administrative forudsætninger for De lokale centres implementering af de ændrede regler om personlige tillæg og (nye) helbredstillæg.

Det vil sige:

Medicin: Der udstedes fortsat medicinkort med 100 procent tilskud til egenbetalingen pr. 1. januar 2001 og frem til 28. februar 2001. Ifølge en overgangsregel vil pensionister, som inden 1. marts 2001 har opnået ret til medicinkort med 100 procent tilskud, bevare denne ret indtil 1. marts 2003. Nye ansøgere om medicinkort vil fra 1. marts 2001 få udstedt et helbredstillægskort med 85 procent dækning af medicinudgifterne.

Eventuel hjælp (supplement) til pensionisternes egen andel af medicinudgifter og til udgifter til medicin, hvortil der ikke ydes sygesikringstilskud, ydes fra 1. marts 2001 efter en konkret, individuel økonomisk vurdering på grundlag af budget- og formueskema. (Alt under forudsætning af vedtagelsen af lovforslaget L54).

Fodpleje: Fodplejekort udstedes uændret pr. 1. januar 2001 og frem til 28. februar 2001. Det vil sige med tilskud til 12 årlige behandlinger à 80 kr. Fra 1. marts 2001 anlægges en rådighedsvurdering ved udstedelse af fodplejekort. Det vil ligeledes i løbet af år 2001 være nødvendigt at revurdere tidligere udstedte fodplejekort ud fra en rådighedsvurdering med henblik på eventuelt udløb pr. 1. januar 2002.

Tilskud efter kommunens fodplejekort dækker kun fodbehandling, hvortil der ikke ydes sygesikringstilskud, og vil således ikke være omfattet af reglerne om helbredstillæg. Fodbehandling, hvortil sygesikringen yder tilskud, vil derimod være omfattet af reglerne om helbredstillæg med 85 procent tilskud til pensionistens egen andel af udgifterne.

Med vedtagelsen af budget 2001 vil der ligeledes i overensstemmelse med den tidligere indstilling blive indført en konkret individuel økonomisk vurdering med budget og formueskema. Det vil ikke være i overensstemmelse med regelsættet, at fastsætte et andet (lavere) vejledende rådighedsbeløb for hjælp til disse formål, men dels vil pensionistens formueforhold i højere grad blive inddraget i vurderingen dels forudsættes en strammere vurdering af behov og formål, dvs. udgiftens rimelighed.

Under henvisning til fremsættelsen af lovforslag (L54) om helbredstillæg mv. foreslår Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen dog, at Københavns Kommunes vejledende retningslinier for personlige tillæg generelt opretholdes uændret indtil lovændringens ikrafttræden, som forventes 1. marts 2001. Den til budget 2001 vedtagne ændring af praksis, hvorefter personlige tillæg skal tildeles efter en mere konkret, individuel vurdering vil således træde i kraft samtidig med de faste regler om helbredstillæg.

ØKONOMI

Udgifterne til personlige tillæg hører til det lovbundne område – med 50 procents statsrefusion

Der er i budget 2001 ikke forudsat ændringer i udgiftsniveauet som følge af forslaget om at overgå til en individuel økonomisk vurdering ved tildeling af personlige tillæg.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere de økonomiske konsekvenser af lovforslaget (L54).

HØRING

Ingen.

BILAG

Ingen.

Grethe Munk

/

Torben Brøgger

 

Til top