Mødedato: 13.11.2002, kl. 15:00

Foreløbigt høringsudkast til sektorplan for børn, unge og forældre med særlige behov (Bilag)

Foreløbigt høringsudkast til sektorplan for børn, unge og forældre med særlige behov (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 13. november 2002

 

Sager til beslutning

2. Foreløbigt høringsudkast til sektorplan for børn, unge og forældre med særlige behov (Bilag)

FAU 496/2002 J.nr. 444/2002

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender det vedlagte foreløbige høringsudkast til sektorplan for børn, unge og forældre med særlige behov.

RESUME

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har udarbejdet et foreløbigt høringsudkast med kvalitetsmålsætninger og –mål for området vedrørende børn, unge og forældre med særlige behov. På baggrund af det vedlagte foreløbige høringsudkast skal Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfte, hvilke rettelser udvalget ønsker foretaget.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indarbejder Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets rettelser i det endelige høringsudkast, som skal godkendes til høring på udvalgets ordinære møde den 11. december 2002. På baggrund af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkendelse af det endelige høringsudkast udsendes dette til høring i perioden d. 18. december 2002 til 7. februar 2003. Medio/ultimo januar 2003 afholdes et offentlig møde om høringsudkastet.

SAGSBESKRIVELSE

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har udarbejdet et foreløbigt høringsudkast til sektorplan for børn, unge og forældre med særlige behov.

Høringsudkastet indeholder en beskrivelse af målgruppen børn, unge og forældre med særlige behov samt lovgrundlaget for indsatsen. Derudover opridses status på området, idet der redegøres for det nuværende kvalitetsniveau og de økonomiske rammer for indsatsen.

På baggrund af status på området opridses de to primære udfordringer, som Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen forventer at stå over for i de kommende år:

  1. Overholdelse af budgettet, inkl. dokumentation af indsatsen og opkvalificering af medarbejdere
  2. De brugerrettede udfordringer ift. børn, unge og forældre

For at kunne imødekomme udfordringerne har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udarbejdet en række kvalitetsmålsætninger og –mål, der skal sikre, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i de kommende år målrettet og systematisk arbejder hermed. Dette er sket på baggrund af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets proces med konsulent Henrik Larsen samt temakonferencen den 30. august 2002 med eksterne interessenter.

På baggrund af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets drøftelse af det foreløbige høringsudkast den 13. november 2002 foretager Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen de rettelser, som udvalget måtte ønske. På Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ordinære møde den 11. december 2002 godkender udvalget det endelige høringsudkast til sektorplan for børn, unge og forældre med særlige behov, hvorefter høringsudkastet sendes til høring i perioden 18. december 2002 til 7. februar 2003. Medio/ultimo januar afholdes et offentlig møde for interne og eksterne samarbejdsparter om det udsendte høringsudkast.

MILJØVURDERING

Indstillingen vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.

ØKONOMI

Der henvises til vedlagte bilag.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

HØRING

Der henvises til vedlagte bilag.

BILAG

  • Foreløbigt høringsudkast til sektorplan for børn, unge og forældre
  • Notat vedrørende økonomiske konsekvenser af handlingsplan for sektorplan for børn, unge og forældre med særlige behov
  • Proces og tidsplan for sektorplan for børn, unge og forældre med særlige behov – 2002

 

Grethe Munk

/

Carsten Stæhr Nielsen

 

Til top