Sektorplan for børn, unge og forældre med særlige behov (Bilag)
Sektorplan for børn, unge og forældre med særlige behov (Bilag)
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 13. august 2003
Sager til beslutning
6. Sektorplan for børn, unge og forældre med særlige behov (Bilag)
FAU 390/2003 J.nr. 390/2003
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender den reviderede udgave af sektorplan for børn, unge og forældre med særlige behov.
RESUME
På ordinært udvalgsmøde den 28. maj 2003 drøftede Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget sektorplan for børn, unge og forældre med særlige behov, hvortil der blev stillet og vedtaget to ændringsforslag. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har udarbejdet de resterende kapitler til sektorplanen.
Det bemærkes, at der ikke på nuværende tidspunkt er afsat midler til gennemførelser af brugerundersøgelser.
SAGSBESKRIVELSE
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget drøftede på ordinært udvalgsmøde den 28. maj 2003 høringsudkast til sektorplan for børn, unge og forældre med særlige behov.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ændringsforslag om afprøvning af forskellige veldefinerede metoder på grupper af børn, unge og forældre, samt at der skal ske en systematisk udredning i alle anbringelsessager er indarbejdet i sektorplanen.
I sektorplanen er indarbejdet kapitlerne "Nuværende målopfyldelse og handlingsplan" og "Opfølgning".
Nye afsnit i sektorplanen er markeret med en sort streg i højre margin.
På baggrund af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets drøftelse af sektorplanen på ordinært udvalgsmøde den 13. august 2003 udarbejder Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen endeligt forslag til sektorplanen.
Sektorplanen forelægges til endelig godkendelse i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 1. oktober 2003.
MILJØVURDERING
Indstillingen har ingen væstentlige miljømæssige konsekvenser.
ØKONOMI
For at kunne foretage opfølgning på sektorplanens kvalitetsmålsætninger og –mål skal der gennemføres brugerundersøgelser i 2005 og 2006. I 2005 skal der afsættes 0,5 mill. kr., og i 2006 skal der afsættes 0,2 mill. kr. Det indstilles at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i budgettet for 2005 afsætter 0,5 mill. kr. samt 0,2 mill. kr. i budgettet for 2006. Alternativt indstilles det at der afsættes de tilsvarende midler af de tildelte demografimidler på budgetområde 2 i 2005 og 2006.
Det bemærkes, at der ikke på nuværende tidspunkt er afsat midler til gennemførelser af brugerundersøgelser. Familie- og Arbejdsforvaltningen vil i forbindelse med udarbejdelsen af Budget 2005 sørge for at det fremgår som et forslag i forbindelse med Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetforberedelse.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen.
HØRING
Gennemført i perioden 18. december 2002 til 7. februar 2003.
BILAG
- Sektorplan for børn, unge og forældre (dateret 12. juni 2003)
Grethe Munk
/
Carsten Stæhr Nielsen