Orientering om udtalelse fra Kontaktudvalget for Frivilligt Socialt Arbejde i Københavns Kommune vedrørende "Redegørelse om samarbejde og økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde" (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 13. august 2003

Sager til beslutning

16. Orientering om udtalelse fra Kontaktudvalget for Frivilligt Socialt Arbejde i Københavns Kommune vedrørende "Redegørelse om samarbejde og økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde" (Bilag)

FAU 398/2003 J.nr. 398/2003

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen om udtalelsen fra Kontaktudvalget for Frivilligt Socialt Arbejde i Københavns Kommune til efterretning.

RESUME

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltrådte den 17. juni 2003 indstillingen

"Redegørelse om samarbejde og økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde". Redegørelsen vedrører 2001 og 2002.

Der har efterfølgende været annonceret i de landsdækkende aviser og i lokalaviser i Københavns Kommune om, at redegørelsen kunne rekvireres ved henvendelse til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Endvidere blev redegørelsen indlagt på Internettet www.kk.dk.

De frivillige sociale organisationer i kommunen havde herefter mulighed for at afgive udtalelse til den kommunale redegørelse indenfor en frist af 4 uger fra annonceringen.

Fristen udløb den 21. juli 2003.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har den 13. juli 2003 modtaget en udtalelse fra Kontaktudvalget for Frivilligt Socialt Arbejde i Københavns Kommune.

SAGSBESKRIVELSE

Det fremgår bl.a. udtalelsen:

"Kontaktudvalget kan i vid udstrækning tilslutte sig Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens redegørelse omkring samarbejdet med de frivillige organisationer, men finder det vigtigt at komme med følgende kommentarer til Samarbejdet.
Det praktiske samarbejde er blevet forbedret både i dialogen i Kontaktudvalget som på det generelle plan. Der er dog stadig et væsentlig gab mellem de positive samarbejdstoner fra politikere og embedsmænd i forvaltningerne og den reelle førte frivillighedspolitik.
2 eksempler på dette: Københavns Kommune har igangsat servicebutikker over hele byen, for at borgerne kan få anonym rådgivning, samt for at give plads for frivillige foreninger i deres aktiviteter som fx familieklubber for pårørende til alkoholikere.
Lederne af disse servicebutikker er Kommunalt ansatte socialrådgivere el.l.
Kommunen har på intet tidspunkt, inddraget kontaktudvalget i disse tiltag, hvilket efterfølgende har skabt stor usikkerhed omkring Kommunens socialpolitiks dagsorden på frivillighedsområdet."

Borgerrepræsentationen vedtog den 24. september 1998 nedsættelse af Kontaktudvalg for frivilligt socialt arbejde i Københavns Kommune.

11. november 1998 blev der afholdt valg til Kontaktudvalget i Grøndalscentret og det første møde i Kontaktudvalget fandt sted i januar 1999.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på møde den 9. december 1998 etablering af servicebutikker.

Det har således ikke været muligt at inddrage Kontaktudvalget i forberedelserne til etablering af servicebutikkerne.

Ifølge koncept for Servicebutikker har servicebutikkerne 3 målsætninger:

Forebyggelse. Servicebutikken etableres som en forport til lokalforvaltningen. Via lettilgængeligt åben og anonym rådgivning og vejledning, får borgerne en ny og bedre mulighed for at komme i kontakt med lokalcentret på et tidligt tidspunkt. Målet er, at en del borgere kan hjælpes her og nu uden yderligere hjælpeforanstaltninger. Ved større problemstillinger kan lokalcentrets teams inddrages/overtage, således at en tværfaglig og koordineret indsats kan igangsættes.

Et aktiv i bydelen. Servicebutikken skal være et aktiv i lokalområdet. Butikken skal danne rammen om forskellige aktiviteter i lokalområdet igangsat af Butikkens medarbejdere, af lokale borgere, af frivillige organisationer, foreninger m.v. Servicebutikken skal være med til at danne nye netværk blandt borgerne udfra deres behov og ønsker med eller uden professionelle.

3. Et supplement til eksisterende tilbud. Servicebutikken er et supplement til allerede

eksisterende tilbud og virker som et servicecenter for borgere, det lokale center samt

diverse mere specialiserede tilbud, frivillige organisationer m.v. Servicebutikken går

på tværs af lokalcentrenes team og er et aktiv for alle centrets teams.

Ud over den åbne anonyme rådgivning, der skal danne forpost til lokalcentrene og som i sagens natur varetages af medarbejdere fra lokalcentrene, er der i nogle Servicebutikker etableret yderligere rådgivninger og projekter. De er bemandet med frivillig arbejdskraft, og er oprettet som et supplement til lokalcentrets indsats. Disse aktiviteter er opstået på baggrund af brugerønsker og/eller på baggrund af henvendelser fra private, der ønsker at yde en frivillig arbejdsindsats i socialt regi. Gennem visitationen, som foretages af Servicebutikkens koordinator, sikres det, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens koncept understøttes også i det frivillige arbejde.

Eksempler:

Rådgivning af frivillige professionelle:

Kritisk retshjælp
Psykologisk rådgivning og vejledning
Rådgivning i forbindelse med sorg og krise

Rådgivning af andre frivillige

Rådgivning for mænd
Nabokontakt

Andre aktiviteter med frivillige

Legestue
Mødregruppe
Motion for ældre
"Kvinder der elsker for meget" netværksgruppe
Familieklub for familier med alkoholrelaterede problemstillinger, hjælp til selvhjælp og fælleshjælp – et samarbejde med den private organisation IOGT.
Netværksgruppe for forældre og adoptivbørn, hvor børnene er fra et andet land end Danmark
Netværksgruppe for pensionister
Netværksgruppe for mødre med tvillinger
Netværksgruppe for forældre med handicappede børn
Netværksgruppe Anonyme Narkomaner
Netværket for samværsfædre
Bioenergetik – et tilbud for både krop og psyke
Selvhjælpsgruppe for angstramte
Udviklingsgruppe for mænd
Selvhjælpsgruppen "Nå dine mål"
Madværksted
Psykodrama
Sorg/krise selvhjælpsgruppe

Projekter/aktiviteter der retter sig mod borgere med etnisk minoritetsbaggrund

Nogle af Servicebutikkerne er kendetegnet ved en stor samarbejdsflade med borgere med etnisk minoritetsbaggrund.

Somalisk rådgivningsnetværk, temadage, konferencer, kurser med temaer som: børneopdragelse, førstehjælp, seksuelt misbrug, forebyggelse af pigeomskæring, engelskundervisning
Somalisk fædregruppe
Iransk kvindegruppe
Babysitterkursus – et samarbejde mellem Servicebutikken, Ungdomsskolen, sundhedsplejersker og en lokal daginstitution
Lektiehjælp
Netværk til forebyggelse af pigeomskæring
Etniske ældre i fokus
Mødregrupper

Herudover indgår Servicebutikker i samarbejde med Sundhedsforvaltningens Sund By butikker, Indvandrernetværk, Frivillighedsformidlingen Netvirket, Kulturelt netværk, Kvarterløft, boligselskaber, det boligsociale arbejde, Lokalråd, Ældreråd, Bispebjergguiden, Noor, Sund By, Ungerådgivninger, Sidelinien, Nørrebrohallen, Dansk Flygtningehjælp, Grøn Guide (Agenda 21)

Som det fremgår af ovenstående udgår der fra Servicebutikkerne en mangfoldighed af tilbud hvor frivillige er involveret.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget drøftede servicebutikkernes funktion på møde den 14. maj 2003 hvor det blev besluttet, at diskussionen om servicebutikker skal inddrages i det nedsatte demokrati- og serviceudvalgs arbejde.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har således ikke ændret ved det oprindelige koncept vedrørende servicebutikkerne.

Endvidere hedder det i udtalelsen:

"Et andet typisk eksempel på dette er Sundhedsforvaltningens frivillighedstiltag med projektet "Forum for livskvalitet" på Nørrebro. I dette projekt der var Sundhedsborgmesterens positive forsøg på at skabe mere fokus på, og inddragelse af, det frivillige sociale arbejde i Sundhedsforvaltningens regi, blev Kontaktudvalget kun involveret med deres kompetencer og viden, da formanden for Kontaktudvalget selv kontaktede projektet for at høre om de ønskede et samarbejde på det overordnede plan for projektet. For fuldstændighedens skyld. – Åbningen af "Forum for livskvalitet" blev en succes, hvilket den helt sikkert også ville have været uden Kontaktudvalgets minimale involvering."

Sundhedsforvaltningen har følgende bemærkninger til ovenstående:

"Hvad angår bemærkningerne fra Kontaktudvalget til Forum for Livskvalitet har udgangspunktet været en massiv inddragelse af frivillige organisationer på Ydre Nørrebro. Fokus har således været på det lokale. Herudover har der været afholdt et møde mellem Kontaktudvalgets forretningsudvalg og Sundhedsborgmesteren om partnerskabsideen, herunder projektet på ydre Nørrebro, der er orienteret om projektet på et Kontaktudvalgsmøde af Sundhedsborgmesteren og formanden for Kontaktudvalget var inviteret med til startdagen på Ydre Nørrebro".

Kontaktudvalget skriver videre:
"I lyset af den manglende dialog omkring oprettelsen af "Servicebutikker" er det med nogen skepsis vi ser, at Kommunens fremtidsperspektiver har disse som omdrejningspunkt.
Vi anerkender naturligvis at det er legitimt for alle at opmuntre til frivilligt arbejde, men vi er ikke enige i, at et frivilligt socialt arbejde skal udgå fra Kommunens servicebutikker, hvis den frivillige autonomi skal bevares på en sund og selvstændig måde.
For Kontaktudvalget ser dette ud til at være endnu et styringsredskab i forhold til det frivillige sociale arbejde."

Som nævnt ovenfor var konceptet og beslutningen vedrørende etablering af servicebutikkerne taget inden Kontaktudvalget afholdt sit første møde.

Kontaktudvalget anfører videre:

"Det har for medlemmer i Kontaktudvalget været overraskende, at Kommunen fremhæver partnerskaber som udvalget ikke er bekendt med. Dette samarbejde med frivillige organisationer ville Kontaktudvalget gerne på et tidligere tidspunkt være orienteret om fra Kommunen, der alt andet lige er den stærke part i partnerskaber på det frivillige område."

I "Redegørelsen om samarbejde og økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde" beskrives to eksempler på partnerskabssaftaler. I den ene partnerskabsaftale er SR-Bistand, lokalcenter Sundby Syd og Amagerbro, boligadministrationen 3 B og et privat konsulentfirma - Konsulentkompagniet gået sammen om et projekt. Det andet eksempel er Lektielæsning på Nørrebro hvor samarbejde er etableret mellem Dansk Røde Kors og det boligsociale projekt Rabarberland.

For god ordens skyld kan det oplyses, at SR-Bistand er medlem af Kontaktudvalget for Frivilligt Socialt Arbejde.

Sundhedsforvaltningen anfører i sine bemærkninger til udtalelsen fra Kontaktudvalget:

"Herudover har der været afholdt møder mellem Kontaktudvalgets forretningsudvalg og Sundhedsborgmesteren om partnerskabsideen…"

Kontaktudvalget afslutter udtalelsen med følgende:

"Det øgede samarbejde bl.a. i Kontaktudvalget mellem det frivillige sociale arbejde og det offentlige skaber rum for en aktiv dialog, hvor vi som frivillige får mulighed for at påvirke samarbejdets karakter. Her har Københavns Kommune været medinitiativtager til noget visionært. Det svage politiske fremmøde giver os dog trange kår for den kommunikative handlingskoordinering der skulle styrke det frivillige sociale arbejde, hvilket vi beklager."
MILJØVURDERING

Indstillingen har ingen miljømæssige konsekvenser.

ØKONOMI

Ingen økonomiske konsekvenser

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

HØRING

Udtalelsen har været til høring i Sundhedsforvaltningen.

BILAG

Udtalelse fra Kontaktudvalget for Frivilligt Socialt Arbejde i Københavns Kommune vedrørende "Redegørelse om samarbejde og økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde jfr. § 115 i lov om social service"

Grethe Munk

Torben Brøgger

Til top