Orientering om boligsituationen i København, samt andre kommuners boligsociale anvisningskriterier (Bilag)

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 13. juni 2001

13. Orientering om boligsituationen i København, samt andre kommuners boligsociale anvisningskriterier (Bilag)

FAU 253/2001 J.nr. 253/01

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen om boligsituationen i København, samt andre kommuners boligsociale anvisningskriterier til efterretning.

På møde i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 13. december 2000 blev orientering om "Status for social boliganvisning" taget til efterretning.

Udvalget ønskede i den forbindelse, at "forvaltningen tilvejebringer yderligere materiale til udvalget omkring Københavns Boligsituation, samt indhenter informationer om andre kommuners boligsociale anvisningskriterier. Udvalget ønsker en orientering herom".

I den anledning er der udfærdiget en redegørelse over boligsituationen i København, herunder forvaltningens "andel" heri. Redegørelsen indeholder endvidere informationer om andre kommuners boligsociale anvisning.

De 19 kommuner, som er omtalt i orienteringen, har alle mellem 25% og 50% anvisningsret til almene boliger. Enkelte kommuner har egne boliger (Frederiksberg, Gladsaxe og Odense), og Vallensbæk Kommune har endvidere anvisningsret til alle boliger i et privat byggeri.

Der er ikke markante forskelle i de boligsociale kriterier, der anvendes i de 19 omtalte kommuner. Det er sociale begivenheder, f.eks. ophold på §94-boformer, afværgelse af anbringelse af børn, separation og skilsmisse, sygdom, handicap, misbrugere i positivt behandlingsforløb, afsluttet strafafsoning m.v., som er betingelser for at opnå en bolig via kommunerne.

Tildeling af bolig fra de store boligorganisationer i Odense Kommune sker ud fra en fraflytningsstatistik og dermed et fastlagt antal boliger om året. De konkrete boligplaceringer aftales i samarbejdsmøder mellem boligorganisationerne og kommunen, hvor bl.a. svært indpasselige boligsøgende som udgangspunkt søges fordelt ligeligt mellem boligorganisationerne, eventuelt via en turnus ordning. Formålet er at skabe en bedre og bredere beboersammensætning, samt skåne belastede boligafdelinger.

Af statusredegørelsen til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 13. december 2000 fremgik, at enkelte omegnskommuner har bopælskrav på 1-2 år for optagelse på akutliste til en bolig efter boligsociale kriterier. I flere af de 19 kommuner (f.eks. Albertslund, Herlev og Odense) kan man desuden ikke komme i betragtning til anvisning efter de boligsociale kriterier, hvis man f.eks. har taget ophold hos familie eller bekendte i kommunen som en midlertidig løsning på et boligproblem, hvis man er flyttet ind i et tidsbegrænset lejemål, eller hvis man er tilflyttet en c/o-adresse ("forudsigelige hændelser").

Det er fortsat - som det også fremgik af statusredegørelsen - forvaltningens opfattelse, at de pågældende kommuners anvendelse af et bopælskrav ikke er i overensstemmelse med reglerne for boligsocial anvisning. Dette er dels underbygget af en udtalelse fra By- og Boligministeriet af august 1997 og dels af en telefonisk bekræftelse i november 2000 på, at det fortsat er ministeriet opfattelse, at der ikke kan stilles krav om bopælsperiodens længde, men alene behovet for anvisning af en bolig.

Alle borgere med bopæl i Københavns Kommune har derfor - uanset hvor længe de har boet i kommunen - samme ret til at få vurderet deres behov for en bolig efter de boligsociale kriterier. Det gælder også, selv om borgeren hidtil har boet i kommunen som lejer i et tidsbegrænset lejemål eller pågældende er uden egen bolig, f.eks. tilmeldt c/o hos familie eller bekendte i kommunen. Det kan i den forbindelse tilføjes, at også folkeregistret betragter borgere, der er tilmeldt c/o på en adresse som bosiddende i Københavns Kommune på samme måde som borgere, der er tilmeldt egen bolig i Københavns Kommune.

Som det fremgår nedenfor om boligsituationen i København venter ca. 500 familier og enlige på et passende boligtilbud gennem den sociale boliganvisning. Det er derfor nødvendigt fremover at foretage en opstramning ved vurderingen af det akutte behov for en bolig, således at det i den konkrete vurdering indgår, hvorvidt borgeren selv har kunnet forudse sin boligsituation på sigt som følge af den valgte boligform, f.eks. tidsbegrænsede lejemål og c/o-adresser. I den konkrete vurdering skal dog altid indgå en vurdering af husstandens personlige, sociale, sundhedsmæssige og økonomiske forhold. Den samlede konkrete vurdering kan derfor i særlige tilfælde betyde, at der anvises en bolig, selvom borgeren har valgt en midlertidig boligform og pågældende derfor burde have forudset det senere opståede akutte boligbehov.

Som fællestræk for de 19 kommuner kan nævnes, at der kun gives ét boligtilbud. I Københavns Kommune har 20% , hvilket svarer til 226 enlige / familier, i år 2000 sagt nej til 1. boligtilbud.

I forbindelse med vedtagelsen i Borgerrepræsentationen af 2 boligtilbud blev det tilkendegivet, at borgeren ikke var forpligtet til at begrunde sit nej til 1. boligtilbud. Der foreligger derfor ikke nogen statistik over begrundelser for nej til 1. boligtilbud, men i de tilfælde, hvor borgerne selv har oplyst en begrundelse, er den typiske begrundelse for "nej`et" ønsket om en anden beliggenhed af boligen, at boligen er for lille, at huslejen er for høj eller forskellige bemærkninger omkring boligens indretning.

Det kan også oplyses, at de lejetab (tomgangsleje), som kommunen betaler i forbindelse med den sociale boliganvisning, i langt de fleste tilfælde er på 1-2 måneders leje, og at der ikke kan konstateres store lejetab som følge af borgernes mulighed for at sige nej til 1. boligtilbud. De samlede lejetab i 2000 inkl. lejetab for nej til 1. boligtilbud udgør ca. 317.000, hvoraf ca. 168.000 vedrører specielle sager om handicaplejligheder, en ankestyrelsessag, nedrivning af en ejendom og hjemtagelse af børn. Da der i samtlige ca. 1.300 lejemål, der er stillet til rådighed for boliganvisningen, i år 2000 er betalt lejetab i 92 sager inkl. de sager, hvor der er sagt nej til 1. boligtilbud (226 sager), kan det konstateres, at det stort set lykkes at anvise en anden borger til boligen uden lejetab.

Som det fremgår ovenfor, medfører Borgerrepræsentationens vedtagelse om 2 boligtilbud ikke på indeværende tidspunkt afholdelse af store kommunale udgifter til lejetab (tomgangsleje), og de 2 boligtilbud betyder heller ikke, at der står tomme boliger til brug for boliganvisning i længere perioder.

Det københavnske boligmarked er udsat for et betydeligt pres. Dette giver sig til udtryk på forskellige måder, bl.a. fra de udmeldinger, der kommer fra forvaltningens lokale centre, bydelene m.v. om et stigende antal henvendelser fra borgere, der på grund af den generelle boligmangel er boligløse, men ikke omfattet af de boligsociale kriterier.

De almene boligorganisationer, som forvaltningen har et meget tæt samarbejde med, erkender ligeledes et stigende antal henvendelser om bolig fra den samme gruppe borgere.

Den Sociale Døgnvagt har mange henvendelser, hvor temaet er boligproblemer. Således var hovedproblemet i en enkelt måned boligløshed i 10% af alle henvendelser fra familier med børn.

Boligfonden for enlige mødre og fædre, som råder over 52 nødhjælpsboliger i hovedstadsområdet, heraf 22 i Københavns Kommune, har givet udtryk for stor bekymring over boligsituationen specielt i Københavns Kommune, idet boligfonden modtager et stigende antal henvendelser om bolig. Boligfonden har omkring 100 enlige forsørgere på venteliste.

En undersøgelse i de lokale centre viser, at der i perioden 1. august 2000 til den 21. februar 2000 har været 100 familier og enlige anbragt på hoteller.

Alle synes at erkende boligmanglen i København som et problem, som sidst men ikke mindst er et emne, som har en stor mediebevågenhed.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens "andel" i boligsituationen i Københavns Kommune består dels af social boliganvisning og dels af pligt til at tilbyde husvilde, enlige eller familier, husly mod betaling.

Den sociale Ankestyrelse har i januar 2001 udsendt spørgeskemaer til samtlige kommuner vedrørende kommunernes anvisningsret efter almenboliglovens bestemmelser. I den forbindelse har forvaltningen opgjort, at der i år 2000 har været omkring 3.500 henvendelser om bolig fra borgere, der ikke har opfyldt de boligsociale kriterier, og som følge heraf ikke er videresendt i form af en indstilling om bolig til den sociale boliganvisning. Tallene, som er indhentet fra de lokale centre m.v., er angivet som skøn, idet de lokale centre ikke registrerer henvendelser om bolig efter lov om almene boliger, hvis borgeren ikke opfylder de boligsociale kriterier.

Herudover ligger ca. 500 henvendelser, som er omfattet af de boligsociale kriterier, og som venter på et passende boligtilbud i den sociale boliganvisning.

Det antal boliger, kommunen får stillet til rådighed af de almene boligorganisationer til løsning af påtrængende boligsociale problemer, svarer ikke til det antal boliger, kommunen kunne ønske sig. Andelen af almene boliger i kommunen er således ikke tilstrækkelig stort til at de boligsociale opgaver kan løses tilfredsstillende.

Det fremgår af vedlagte skema med taloplysninger om antal husstande og antal almene boliger i de omtalte 19 kommuner og i Københavns Kommune, at procentdelen af husstande i København, der bor alment, er relativ lav i forhold til de omkringliggende omegnskommuner, dog bortset fra Vallensbæk, Lyngby Tårbæk og Frederiksberg kommuner (i disse kommuner er der også anvisning til egne boliger eller til privat byggeri). I Københavns Kommune bor 1/5 af husstandene alment, medens det i omegnskommunerne i Københavns Amt ligger på mellem 1/3 og 2/3 af husstandene.

Den større almene boligsektor i de omkringliggende kommuner kombineret med oplysningerne om antallet af faktiske årlige anvisninger viser også, at typisk over 1 pct. af omegnskommunernes husstande har fået anvist bolig gennem boliganvisningen, medens kun 0,5 pct. af de københavnske husstande har fået anvist bolig gennem boliganvisningen.

Presset på den københavnske boliganvisning skyldes også, at antallet af boliger til brug for social boliganvisning har været lavere end oprindeligt antaget, idet flyttefrekvensen i Københavns Kommune har været lavere end oprindelig antaget, bl.a. på grund af regeringens byudvalgsindsats, herunder omprioriteringer og huslejenedsættelse. De boligsociale initiativer har ligeledes påvirket flyttehyppigheden. Det er således blevet mere attraktivt at blive boende og sværere (dyrere) at flytte.

Stigende boligefterspørgsel, udtrykt ved stærkt stigende ejerboligpriser, samtidig med at nybyggeriet i almene boliger er stoppet, har ligeledes medvirket til, at antallet af ledige boliger generelt er faldet i den almene sektor.

Administrationen af denne boligknaphed har været medvirkende årsag til en præcisering af de boligsociale kriterier overfor lokalforvaltningen i et forsøg på at sikre at dem, der har størst behov, tilgodeses. Dette har alligevel bevirket en ventelisteproblematik. En del "stærkere" familier i lavindkomstgruppen er i den forbindelse "kommet i klemme", idet det har vist sig stadig vanskeligere for denne gruppe selv at skaffe sig en bolig på grund af de stærkt stigende ejerboligpriser og de lange ventetider i almene boligorganisationer.

På baggrund af de indhøstede erfaringer omkring administration af boliganvisningsområdet, vil forvaltningen nu gå i gang med at revidere vejledningen fra august måned 1998 om anvisning af en almen bolig gennem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Der vil i forbindelse med revision af vejledningen ske en udbygning af de administrative retningslinier, således at

• de indhøstede erfaringer og den udviklede praksis på området indarbejdes i vejledningen, og

• det samtidig vurderes i hvilket omfang administrativ praksis i de 19 omtalte kommuner kan indarbejdes i vejledningen, naturligvis med respekt for intentionerne bag de vedtagne kriterier i Københavns Kommune.

Udbygningen og præciseringerne af, hvornår et påtrængende boligsocialt behov foreligger, vil kunne opfattes som en stramning af området. Vejledningen, der fremover kun vil foreligge i en elektronisk udgave i forvaltningens FAKIR, vil blive tilsendt udvalget til orientering i et papir-print, så snart den foreligger.

Ingen

-

Ingen

• Notat om boligsociale kriterier i andre kommuner

Torben Brøgger