Tillægsbevilling vedrørende administrative merudgifter i forbindelse med genbehandling af førtidspensionssager efter Højesteretsdommen i 1999
Tillægsbevilling vedrørende administrative merudgifter i forbindelse med genbehandling af førtidspensionssager efter Højesteretsdommen i 1999
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 12. december 2001
Sager til beslutning
4. Tillægsbevilling vedrørende administrative merudgifter i forbindelse med genbehandling af førtidspensionssager efter Højesteretsdommen i 1999
FAU 470/2001 J.nr. 470/2001
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget anmoder Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om en tillægsbevilling på 7,2 mill. kr. i 2002 (inkl. bydelene) til dækning af administrative merudgifter i forbindelse med genbehandling af førtidspensionssager efter Højesteretsdommen i 1999.
RESUME
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede i mødet den 8. august 2001, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen hurtigst muligt udsender en ekstraordinær pensionsmeddelelse.
På baggrund heraf er der den 12. september 2001 udsendt en orientering til førtidspensionisterne om muligheden for genoptagelsen af sin førtidspensionssag efter Højesteretsdommen, som Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har godkendt.
Efterfølgende har Borgerrepræsentationen den 20. september 2001 besluttet, at førtidspensionisterne i bydelene orienteres på tilsvarende vis.
Sagsfremstillingen indeholder:
- en orientering om status for orienteringen af førtidspensionisterne
- en redegørelse for de forventede administrative omkostninger ved sagsbehandlingen af anmodningerne om genoptagelse.
SAGSBESKRIVELSE
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede i mødet den 8. august 2001, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen hurtigst muligt udsender en ekstraordinær pensionsmeddelelse til førtidspensionisterne om muligheden for genoptagelse af sin førtidspension efter Højesteretsdommen i 1999.
På baggrund heraf udsendte Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen den 12. september 2001 en orienteringsmeddelelse til ca. 13.700 førtidspensionister bosiddende i BR-København.
Efterfølgende har Borgerrepræsentationen den 20. september 2001 besluttet, at førtidspensionisterne i bydelene orienteres på tilsvarende vis.
Orienteringen af førtidspensionisterne har medført et betydeligt antal henvendelser fra førtidspensionisterne.
Antallet af modtagne anmodninger om genbehandling pr. 31. oktober 2001 i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fordelt på lokalcentre, handicapcentre og rådgivningscentre fremgår af tabel 1.
Tabel 1
Lokalcenter |
Antal anmodninger |
Indre By |
104 |
Christianshavn |
57 |
Sundby Nord |
185 |
Vesterbro |
144 |
Bispebjerg |
315 |
Brønshøj-Husum |
180 |
Amagerbro |
152 |
Ryvang |
143 |
Vanløse |
181 |
Sundby Syd |
294 |
Ydre Nørrebro |
251 |
Handicapcentre |
|
Nord |
119 |
Syd |
46 |
Vest |
18 |
Øst |
36 |
Rådgivningscentre |
|
Indre By |
9 |
Nord |
34 |
Syd |
14 |
Vest |
5 |
I alt |
2.287 |
1.839 af de 2.287 anmodninger er modtaget i september måned. Det svarer til en forøgelse af antallet af anmodninger fra september til oktober måned på 448 anmodninger, hvilket er en stigning på 24%.
Det vurderes derfor, at antallet af henvendelser med anmodning om genoptagelse er kulmineret i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og det forventede antal anmodninger anslås til i alt ca. 3.500.
Bydelenes orientering af førtidspensionisterne er foretaget senere end Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens orientering og udviklingen i antallet af henvendelser med anmodning om genoptagelse er derfor lidt anderledes end i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Tabel 2 viser det antal henvendelser om genoptagelse, som forsøgsbydelene har modtaget til og med den 31. oktober 2001.
Tabel 2
Bydel |
Periode |
Antal anmodninger |
Valby |
2/10 – 31/10 |
617 |
Indre Nørrebro |
25/9 – 31/10 |
111 |
Kgs. Enghave |
17/10 – 31/10 |
125 |
Indre Østerbro |
18/9 – 31/10 |
122 |
I alt |
975 |
Det vurderes, at antallet af henvendelser om genoptagelse i bydelene vil udgøre ca. 2.000.
Der forventes således i alt ca. 5.500 anmodninger om genoptagelse i hele Københavns Kommune.
Behandlingen af anmodningerne om genoptagelse er dels komplicerede og dels tidkrævende. Det har konsekvenser for centrets og bydelenes øvrige opgavevaretagelse, idet der må forventes en længere sagsbehandlingstid primært i forhold til behandlingen af øvrige førtidspensionssager.
På baggrund af de hidtidige erfaringer i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vurderes det gennemsnitlige tidsforbrug pr. sag til 6 timer.
Under forudsætning af, at det samlede antal anmodninger vil udgøre 5.500 svarer det til et timeforbrug på 33.000.
Behandlingen af anmodningerne om genoptagelse vil formentlig være afsluttet i september måned 2002.
På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at vurdere i hvor mange tilfælde genbehandlingen medfører forhøjelse af den nuværende førtidspension.
Det er derfor ikke muligt, at vurdere omfanget af de forøgede udgifter til førtidspension.
Med hensyn til de administrative udgifter anslås timeforbruget til sagsbehandlingen jf. tidligere til 33.000 timer.
Årsnormen for en teammedarbejder udgør 1.924 timer – 259 timer i form af ferie, fravær med videre= 1.665 timer.
Det kan ikke forventes, at en teammedarbejder kan arbejde effektivt 1.665 timer om året, idet der fragår tid til frokost, møder m. v.
Skønsmæssigt anslås den effektive arbejdstid til 1.400 timer pr. år. pr. teammedarbejder.
Med udgangspunkt i et anslået timeforbrug på 33.000 svarer det til 24 årsværk a´ 300.000 kr. Dvs. en anslået ekstraudgift på 7,2 mill. kr. til ansættelse af teammedarbejdere.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil orientere Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, når der er erfaring for omfanget af de øvrige konsekvenser af genoptagelsen af førtidspensionssagerne med henblik på en evt. anmodning til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om en yderligere tillægsbevilling, herunder kompensation for de forøgede udgifter til førtidspension, som forventes at blive betydelige.
MILJØVURDERING
Ingen
ØKONOMI
Tillægsbevilling til bevillingsområdet voksne med særlige behov
Funktion 6.51 Administration:
7,2 mill. kr. i 2002
HØRING
Ingen
BILAG
Ingen
Grethe Munk
/
Torben Brøgger