Videreførelse af projekt Kringlebakken

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 12. december 2001

18. Videreførelse af projekt Kringlebakken

FAU 469/2001 J.nr. 469/2001

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder, at projekt Kringlebakken i 2001 ydes en ekstrabevilling på 36.331,89 kr. til dækning af barseludgifter,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder, at der bevilges 661.000 kr. til videreførelse af projekt Kringlebakken i 2002.

Kringlebakken er et kursus- og aktivitetssted for piger og unge mødre med etnisk minoritetsbaggrund i aldersgruppen 15-30 år, der bor i Bispebjerg/Ydre Nørrebro-området. I projektet sættes fokus på pigernes og kvindernes integration i uddannelses- og arbejdslivet. Projektet er godt forankret og anerkendt i lokalområdet, idet såvel pigernes og kvindernes familier, som de mange lokale samarbejdspartnere har stor respekt for projektet.

Projektet arbejder med at sammenkæde elementer fra mor/barn-projekter og klubtilbud med en målrettet uddannelses- og arbejdsmarkedsindsats.

Det indstilles, at Kringlebakken i 2002 ydes tilskud til drift på 661.000 kr. finansieret af udviklingspuljen til særlige målgrupper (Integrationslovsmidler). I 2001 har projektet haft uforudsete udgifter til barsel og sygdom i forbindelse med denne. Det indstilles derfor, at projektet ydes en ekstrabevilling i 2001 på 36.331,89 kr. fra udviklingspuljen for særlige målgrupper (Integrationslovsmidler).

Projekt Kringlebakken er et kursus- og aktivitetssted for store skolepiger og unge småbørnsmødre med etnisk minoritetsbaggrund i aldersgruppen 15-30 år på Bispebjerg/Ydre Nørrebro. Projektet er en selvejende institution, der blev etableret i august 1999 som et integrationstiltag med et bredt fokus.

Udgangspunktet i projektet er at fungere som et kursus- og aktivitetssted i lokalområdet, hvor piger og unge mødre kan etablere netværk, styrke deres sproglige færdigheder samt deres rolle som kvinde og mor i det danske samfund. Projektets fokus er at yde en målrettet støtte til pigerne og de unge mødre ved at understøtte dem i at fortsætte igangværende skole- og uddannelsesaktiviteter og fremtidig uddannelse og arbejde.

Et væsentligt element i Kringlebakkens arbejdsmetode er, at pigerne og de unge mødre har medbestemmelse i forhold til, hvilke aktiviteter der skal afholdes i Kringlebakken. Inddragelse af pigerne og de unge mødre giver dem mulighed for at udvise et personligt engagement.

Rammerne og indholdet i projektet betyder, at det er legalt og respektabelt for piger og kvinder at komme i Kringlebakken og deltage i undervisning, aktiviteter og socialt samvær. Den rene kvindesammenhæng samt muligheden for at tage børn med er her et væsentligt træk.

Kringlebakken har succes med at få kontakt til piger og kvinder, der for lærere, pædagoger og sundhedsplejersker i lokalområdet er vanskelige at få kontakt med og inddrage i samarbejde og aktiviteter. Kringlebakken har derfor et stort samarbejde med sundhedsplejersker, sagsbehandlere, familiekonsulenter og lærere i lokalområdet.

Projekt Kringlebakken har - som nævnt indledningsvis - to målgrupper – piger og unge mødre. Målgrupperne beskrives i det efterfølgende mere indgående set i forhold til den indsats, som Kringlebakken kan yde for hver enkelt målgruppe.

En betydelig del af Kringlebakkens brugere er piger med etnisk minoritetsbaggrund, som går i 8., 9. og 10. klasse på skoler i lokalområdet. Fælles for pigerne er, at deres familier ikke vil tillade, at pigerne benytter de almindelige fritids- og klubtilbud. Pigernes familier accepterer derimod Kringlebakken som et trygt "frirum" for pigerne, da jævnaldrende drenge ikke må benytte Kringlebakken.

Der kommer dagligt 10-15 piger i Kringlebakken, men der er jævnligt kontakt med omkring 20 piger. Pigerne kommer fra de omkringliggende skoler, primært Bispebjerg og Grundtvigsskolen.

Ca. 8 piger går i modtagelsesklasser og har været i Danmark i 1-2 år, medens ca. 12 såvel danske som tokulturelle piger er født og opvoksede i Danmark. De har behov for voksenkontakt, støtte til deres lektier samt støtte til finde en balance mellem deres egen kultur og dansk kultur, gennemgå pubertet og vænne sig til en dansk skolegang.

Kringlebakken kan tilbyde dem et trygt og roligt "frirum", hvor de kan lave lektier, blive fortrolige med IT, få støtte til at opnå bedre sociale, faglige og sproglige kvalifikationer. I Kringlebakken kan pigerne også få støtte til at tackle familiemæssige og sociale konflikter og personlige problemstillinger, samt at få støtte og opbakning til deres uddannelses- og erhvervsvalg. Endelig kan Kringlebakken tilbyde andre positive aktiviteter.

I Kringlebakken er brugerne og medarbejderne i færd med at arrangere en pigefestival, der skal løbe af stablen i maj 2002. Pigefestivalens centrale kodeord er medbestemmelse og personligt engagement fra pigernes side. Intentionen med festivalen er desuden at styrke pigernes selvtillid og samarbejdsevner, give dem erfaring med organisatorisk arbejde samt at udvikle deres evne til selvstændig tænkning.

Kringlebakken er endvidere en del af Pigelivs-netværket organiseret af Mellemfolkeligt Samvirke og indgår i fælles projekter med øvrige pigeprojekter i København.

De unge mødre udgør den anden brugergruppe, og Kringlebakken bruges nu af ca. 20 kvinder med forskellig etnisk minoritetsbaggrund. Kvinderne er for den ene halvdels vedkommende selvforsørgende, idet de som familiesammenførte ægtefæller forsørges af deres mand, mens den anden halvdel er på kontanthjælp.

Fælles for kvinderne er, at de pga. barsel, sygdom, familieproblemer samt manglende pasningsmuligheder til deres børn ikke er i stand til at følge et almindeligt sprog- eller aktiveringsforløb. Kvinderne har kun sporadisk været i kontakt med det danske samfund, idet de forsørges af familien og har fået børn hurtigt efter deres ankomst til Danmark. Deres isolerede tilværelse udskyder og forlænger i væsentlig grad integrationsprocessen for kvinderne og deres familier.

Kringlebakkens indsats for denne målgruppe har karakter af for-revalidering. Der arbejdes målrettet med udvikle mødrenes sproglige, faglige og sociale kompetencer og kvalifikationer til aktiv deltagelse i samfundslivet og til moderrollen i det danske samfund, med henblik på at undgå den passive og marginaliserede rolle, som kvinderne er i risikogruppen for at blive en del af. Via samværet i Kringlebakken kan mødrene skabe sig et netværk sammen med andre i sammen situation.

Kvindelige oplægsholdere kommer i Kringlebakken for at introducere de arbejds- og uddannelsesmæssige muligheder, som mødrene har. Kringlebakken arrangerer ligeledes besøg på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner, f.eks. daginstitution, sprogskole, børnetandlæge, et bibliotek og et sykursus.

Det er målet, at kvinderne efter et stykke tid i Kringlebakken har opnået kompetencer, så de begynder i ordinære sprog- og aktiveringsforløb eller ordinært arbejde eller uddannelse.

De frivillige

Der er til projektet knyttet fem frivillige, der bl.a. fungerer som lektiehjælpere. De frivillige medarbejdere er med til at skabe tilknytning og netværk til det danske samfund, og giver samtidig såvel piger som kvinder den afgørende voksenkontakt, der er brug for.

Samarbejdspartnere

Kringlebakken er lokalt forankret og arbejder således tæt sammen med øvrige institutioner og projekter i lokalområdet. Blandt andet sundhedsplejersker, sagsbehandlere og familiekonsulenter henvender sig i stigende omfang til Kringlebakken. Andre centrale samarbejdspartnere er Bispebjerg Skole og Grundtvigsskolen, Servicebutikken, Kvarterløftsprojektet, Jobteam, Kirkens Korshær m.v..

Evaluering

By- og Boligministeriet har bevilget midler til gennemførelse af en ekstern tre-årig evaluering af Kringlebakken. Evalueringen udføres af analysevirksomheden CASA, og udarbejdes på baggrund af en kombination af observation og interview af medarbejdere og brugere, samarbejdspartnere og eventuelt familier. Der ydes 50.000 kr. årligt til evalueringen, der skal afsluttes i 2003.

De foreløbige opgørelser fra Kringlebakken viser, at projektet øger pigernes og kvindernes tilknytning til det ordinære uddannelsessystem og arbejdsmarked. Et hovedfokus i den eksterne evaluering vil være, om denne form for socialt arbejde på længere sigt er med til at modvirke marginalisering og klientgørelse af en potentielt ressourcestærk gruppe borgere.

Tværgående projekt

Kringlebakken udnytter som projekt de potentialer, der ligger i at sammenkæde elementer fra mor/barn-projekter og klubtilbud med en arbejdsmarkedsrettet indsats, der har karakter af for-revalidering. Projektet indebærer med sit fokus på uddannelse og arbejde en kvalificering af det sociale arbejde med en målgruppe, der for andre tilbud er svær at skabe kontakt til.

MILJØVURDERING

Der er ikke foretaget en miljøvurdering.

Kringlebakken blev i 2001 støttet af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget med 484.725 kr. Kringlebakken har imidlertid haft uventede driftsudgifter i 2001, som følge af barselsudgifter. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget giver en ekstrabevilling på 36.331,89 kr. til dækning af uventede driftsudgifter i 2001. Bevillingen finansieres af grundtilskudsmidlerne "Udviklingspulje til særlige målgrupper" IMK fkt. 5.60.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at projekt Kringlebakken i 2002 bevilges 661.000 kr. i driftstilskud. Bevillingen finansieres af grundtilskudsmidlerne "Udviklingspulje til særlige målgrupper" IMK fkt. 5.60.

I 2002 har Projekt Kringlebakken fået tilsagn fra Indenrigsministeriet og fra By- og Boligministeriet om støtte på henholdsvis 300.000 kr. og 125.000 kr. Såfremt projektet i forhold til ansøgningens vedlagte budget i 2002 modtager midler fra andre end de i ansøgningen opgivne, nedskrives Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens bevilling forholdsmæssigt.

Ingen

Ingen

Ingen

/

Torben Brøgger