Revideret mødeplan for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget for år 2004 (Bilag)
Revideret mødeplan for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget for år 2004 (Bilag)
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 12. november 2003
Sager til beslutning
20. Revideret mødeplan for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget for år 2004 (Bilag)
FAU 601/2003 J.nr. 601/2003
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget med udgangspunkt i vedlagte oversigt finder 4-5 nye eftermiddagsmøder i 2004 som erstatning for aftenmøder den sidste onsdag i måneden .
at der afholdes fællesmøde med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen den 4. februar 2004 kl. 14.00-15.30.
RESUME
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har på baggrund af drøftelser i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 8. og 22. oktober 2003 udarbejdet oversigt over tiltrådte mødetidspunkter for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i år 2004.
SAGSBESKRIVELSE
I henhold til § 2 stk. 2 i forretningsordenen for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, skal der for hvert regnskabsår fastlægges en mødeplan, der angiver tidspunkter og sted for afholdelsen af møderne i udvalget. I den forbindelse godkendte Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 28. maj 2003 forslag til udvalgets mødeplan for 2004. På baggrund af drøftelser på udvalgsmødet den 8. og den 22. oktober 2003 fremlægges oversigt over tiltrådte mødetidspunkter i 2004.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har ønsket møderne fastlagt ud fra følgende præmisser:
- Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ønskede den 8. oktober 2003 som udgangspunkt at afholde møder efter en model, hvor der er møder 2 uger i træk efterfulgt af en uge uden møde.
- Ud fra denne model tiltrådte udvalget 22. oktober 2003 forslag til en revideret mødeplan for 2004. Udvalget ønskede imidlertid, at eftermiddagsmøderne afholdes kl. 15.30-19.00, samt at aftenmøder placeret sidste onsdag i måneden tages ud af mødeplanen. I stedet for disse aftenmøder skulle placeres nye eftermiddagsmøder. Desuden ønskede udvalget at afholde 4 møder på udvalgte institutioner. Forslag til institutioner vil blive fremlagt udvalget efterfølgende.
Imidlertid kan forvaltningen konstatere, at "kabalen" har svært ved at gå op, når ovenstående model med møder 2 uger i træk efterfulgt af en uge uden møde skal efterleves samtidig med at der ikke må afholdes møde den sidste onsdag i måneden, jf vedlagte oversigt.
Fastholdes præmisser er det muligt at rykke på møderne i følgende måneder:
- 9. juni 2004 kl. 15.30-19.00 i stedet for mødet den 16. juni. I så fald bør det sidste møde før sommeren afholdes den 23. juni 2004. EM i fodbold starter den 12. juni 2004.
- september 2004 kl. 15.30-19.00 i stedet for mødet den 15. september.
- november 2004 kl. 15.30-19.00 i stedet for mødet den 17. november 2004.
Fraviges præmisserne er det muligt at afholde møde på de dage i vedlagte bilag, der ikke er markeret. Forvaltningens kan foreslå følgende datoer (alle markeret med *):
- 19. maj 2004 kl. 15.30-19.00
- 9. juni 2004 kl. 15.30-19.00
- 22. september 2004 kl. 19.00-22.30
- 3. november 2004 kl. 15.30-19.00
Efter fælles udvalgsmøde med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen den 29. oktober 2003 udtrykte de to udvalg ønske om snarligt at afholde et nyt fællesmøde. Dette foreslås afholdt den 4. februar 2004 kl. 14.00-15.30, hvor der også afholdes ordinært møde i udvalget om eftermiddagen.
Undtagelsen for hovedreglen er ferieperioderne (vinter, sommer og efterår) samt perioderne omkring påske og jul/nytår. Samtlige møder afholdes på onsdage på Rådhuset, fortrinsvis som eftermiddagsmøder i tidsrummet kl. 15.30-19.00. Aftenmøderne er lagt, når der afholdes møder om eftermiddagen i andre udvalg, hvor udvalgsmedlemmer også medlem.
Møderne er afstemt med Uddannelses- og Ungdomsudvalgets mødeplan for 2004 samt med H:S bestyrelsens mødeplan for 2004.
MILJØVURDERING
Indstillingen har ikke miljømæssige konsekvenser.
ØKONOMI
Ingen.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen.
HØRING
Ingen.
BILAG
Grethe Munk
/ Torben Brøgger