Status for pladssituationen på daginstitutionsområdet og pladsanvisningen

15. Status for pladssituationen på daginstitutionsområdet og pladsanvisningen

FAU 592/2003 J.nr. 592/2003

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager status for pladssituationen på daginstitutionsområdet og status for pladsanvisningen til efterretning.

Børn i Københavns Kommune bliver nu tilbudt plads i dagtilbud i overensstemmelse med intentionerne i de nye regler, hvor forældrene skriver børnene specifikt op til et eller to udvalgte pasningstilbud. Børnenes alder ved institutionsstart fordeler sig på stort set samme måde, som det var tilfældet ved de tidligere opskrivningsregler.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede d. 14. maj 2003 en "nødpakke", der skulle sikre, at de forældre, som måtte være kommet i klemme ved indførelsen af de nye anvisningsregler, fik tilbudt pasning til deres børn. I nødpakken blev pladser, der blev etableret i nye institutioner og ved hjælp af ombygninger, i første omgang reserveret børnefamilier med børn født før den 1. august 2002.

I begyndelsen af august var der ledige pladser på ventelisten i 3 ud af 4 nye institutioner, der indgik i nødpakken. Dermed blev efterspørgslen på akutte pladser dækket af nødpakken.

Pladsanvisningen har i 2003 udsendt markant flere tilbud om plads sammenlignet med 2002. Dette tyder på at pladsanvisningen løser deres kerneopgaver tilfredsstillende.

Andelen af familier, der takker nej til tilbudt plads, er steget i 2003.

Anvisningen af pladser i dagtilbud i Københavns Kommune fungerer nu helt overvejende på et tilfredsstillende niveau. Pladsanvisningen har en tilgængelighed for borgerne, som er stærkt forbedret i forhold til forårs- og sommerperioden og vil blive yderligere forbedret, når den nye modtagelse i Frederiksborggade tages i brug i det nye år.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tog d. 14. maj 2003 til efterretning, at pladsanvisningens åbningstid for borgermodtagelse og telefonbetjening frem til d. 1. oktober 2003 blev opdelt i en åbningstid for institutionerne og en åbningstid for forældrene. Opdelingen af åbningstiden sikrede, at pladsanvisningen fik tid til at anvise ledige pladser i samarbejde med institutionerne. Og institutionerne ringede ikke ind til pladsanvisningen i den tid, der var åbent for forældrehenvendelser, hvilket gav forældrene bedre muligheder for at komme igennem på pladsanvisningens telefoner. Åbningstiden er nu ændret tilbage, så forældrene har adgang til pladsanvisningen i den fulde åbningstid.

Antallet af telefonhenvendelser har været meget ujævnt, med spidsbelastninger de første hverdage i ugen, samt umiddelbart efter telefonerne åbnes på de enkelte dage.

Der er nu etableret en køfunktion, der har forbedret serviceniveauet i telefonbetjeningen betydeligt. Inden for de første tre uger efter etableringen af køfunktionen er der foretaget 329 testkald til pladsanvisningen. I 88 % af testkaldene har der været 2 eller færre i køen. Med den bemanding, der har været på telefonerne i perioden, vurderes dette at svare til under 6 min. ventetid.

Denne status består af to overordnede dele,

I: Status for pladssituationen, der gennemgår hvor mange børn der har plads i dagtilbud, ventelistesituationen, nødpakken, som var rettet til familier med akut behov for plads, udsendte tilbud om plads samt tomme pladser/merindskrivning (afsnit 1-6).

II: Status for pladsanvisningen, der gennemgår pladsanvisningens serviceniveau mht. telefonbetjening og borgermodtagelse (afsnit 7-8)

Tabel 1 viser, hvor stor en andel af en aldersgruppe, der har plads i dagtilbud (indmeldte børn):

Kilde: Kbh. Statistisk kontor og SAS-udtræk fra IS-Systemet

Procenten er beregnet som antallet af børn med en bestemt alder, der har plads pr. 30. oktober i forhold til 1/12 af antallet af hhv. 0-årige og 1-årige børn pr. 1. januar samme år. For 2003 er taget udgangspunkt i det faktiske antal børn i aldersgruppen pr. 30/10.

Tabellen viser, at der er sket en generel stigning i andelen af børn i de forskellige alderskategorier, der har plads i dagtilbud.

I forbindelse med indmeldelser i vuggestue/dagpleje, giver perioden 1. maj – 31. august det bedste sammenligningsgrundlag mellem årene, da det er den periode, hvor hovedparten af pladserne anvises. Desuden er perioden afgrænset, så den i 2003 ligger efter implementeringen af de nye anvisningsregler.

I 2003 er der indmeldt flere børn i perioden 1. maj – 31- august sammenlignet med året før. Desuden var den mest hyppige indmeldelsesalder i 2003 lavere end i 2002 (fra 13 til 11 måneder). Der er i øvrigt kun marginale forskelle i fordelingen af indmeldelsesalderen – med andre ord er der ikke sket en større spredning i indmeldelsesalderen, så der f.eks. indmeldes flere meget små vuggestuebørn.

Ventelisten kan sættes i forhold til antallet af københavnske børn og antallet af indmeldte børn:

Kilde: SAS-udtræk (b3118.lg291003)

Hovedparten af de københavnske børn har plads i daginstitution eller dagpleje fra de er 13-14 måneder gamle. Antallet af børn, der står på venteliste med aktuelt behov, og ikke allerede har fået plads eller tilbud om plads falder jævnt med børnenes alder, og udgør ca. 1 procent af aldersgruppen af børn på 18-30 måneder.

De nye institutioner i nødpakken har været tilstrækkelige i forhold til de forældre, der har henvendt sig med et akut behov (børnefamilier med børn over 1 år). Status for ventelisterne til de nye institutioner d. 7. august 2003 var:

Som det fremgår var der stadig luft i ventelisterne til tre institutioner d. 7. august. På det tidspunkt var "nødopskrivningen" af forældre med akut behov afsluttet, og ventelisterne havde været åbne for almindelig opskrivning for alle i en uge.

Ventelisterne til alle fire institutioner er nu fyldt op.

Der har været bekymring for, at pladsanvisningen på grund af de nye anvisningsregler ikke har nået at anvise pladser til tiden, med risiko for tomme pladser og at forældrene ikke får plads så hurtigt som de forventer.

Kilde: SAS-udtræk fra IS-systemet

Der er generelt udsendt flere tilbud i 2003 end i 2002, bortset fra januar og april, hvor niveauet var noget lavere i 2003. Det var også de to måneder, hvor pladsanvisningen var mest presset. Det lave niveau i april opvejes til gengæld af at pladsanvisningen i månederne før og efter udsendte betydeligt flere tilbud end normalt.

Trods den generelt højere omsætning, kan der være tomme pladser på enkelte institutioner som følge af pladsanvisningen (se også afsnittet om tomme pladser/merindskrivning). Men ud fra antallet af udsendte tilbud ser det ud til, at pladsanvisningen løser deres kerneopgave tilfredsstillende.

Den højere omsætning skal også ses i sammenhæng med et andet forhold, nemlig at forældre takker nej (se afsnittet om undersøgelse af nej takker)

Nedenstående diagram viser udviklingen i merindskrivning og tomme pladser i 2003. Oversigten omfatter alle vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner.

Kilde: SAS-udtræk fra IS-systemet

Antallet af tomme pladser har været jævnt frem til maj 2003. I forbindelse med sommerrykket, der varer fra maj-august, har der været en stigning i antallet af tomme pladser, og ligesom tidligere år har der i enkelte sommermåneder også samlet set været tomme pladser efter at merindskrivningen er fraregnet.

Andelen af familier, der takker nej til tilbudt plads, er steget i 2003.

I 2002 sagde 31,2 % af forældrene nej til en tilbudt plads. I 2003 er denne andel steget til 35,4 % (stigningen har også været der i de sidste par måneder, hvor anvisningsreglerne er indført fuldt ud).

Hvis man undersøger antallet af nej takker på aldersgrupper, har der været en stigning inden for alle aldersgrupper. Den største stigning er sket i andelen af 2-årige, der takker nej til den tilbudte plads. Antallet af tilbud til denne gruppe er dog meget lille.

Antallet af udsendte tilbud er steget for alle tre aldersgrupper:

Selv om antallet af tilbud til 2 årige er steget betydeligt, modtager denne aldersgruppe en begrænset del af de udsendte tilbud. Stigningen i andelen af nej takker i gruppen af 2 årige kan forklare en del af den samlede stigning i nej takker.

Statistisk set er der for alle tre aldersgrupper tale om en signifikant stigning i antallet af nej takker (sandsynligheden for at der er tale om en stigning, der ikke skyldes tilfældige udsving, overstiger 95 %).

De mest sandsynlige forklaringer på stigningen i andelen af nej takker er:

• Førstegangsopskrivninger. Mange børnefamilier har skrevet sig op for første gang i forbindelse med overgangen til de nye anvisningsregler, hvor forvaltningen henvendte sig til alle børnefamilier med 0-2 årige i København. En del af disse børnefamilier har ikke behov for plads, men har skrevet sig op for at holde muligheden for at få plads åben. Med andre ord er man som konsekvens af det nye anvisningssystem nødt til at lade sig registrere på ventelisten for at få de bedste muligheder for at få plads.
• Ingen behovsdato. Forældrene oplyser ikke længere en behovsdato, men kan eventuelt oplyse om de ikke ønsker tilbud før en given dato. Det medfører, at en del forældre modtager tilbud, før de reelt har et behov.
• Prioritering af institutionerne. De fleste forældre har valgt at skrive sig op til to institutioner. Det er imidlertid sandsynligt, at en del forældre foretrækker at vente på plads til deres 1. prioriterede institution.
• Barselsregler. Med ændringen af barselsloven i 2002 kan forældrene have en institutionsplads samtidig med, at de har barselsorlov. Det vil sige, at et barn kan få tilbudt plads og gå i daginstitution, selv om en af forældrene fortsat er hjemme. Der er altså forældre, som står på ventelisten, som om de har et aktuelt behov, selv om de er på barselsorlov.

7.1. Aktuel situation efter etablering af køfunktion

Den 9. september 2003 blev der etableret en køfunktion i pladsanvisningens telefonsystem, der gør det muligt at op til 5 familier kan vente på telefonbetjening i hvert pladsdistrikt. Etableringen af en køfunktion har medført en betydelig forbedring af flowet i telefonbetjeningen, idet forældrene i langt de fleste tilfælde ikke er nødt til at ringe op flere gange for at få forbindelse med en pladsanviser. Desuden giver køfunktionen bedre muligheder for at vurdere behovet for telefonkapacitet ud fra ventetider m.v.

Forvaltningen har fra køfunktionens implementering den 9. sept. og indtil den 24 sept. foretaget 329 testkald. Testkaldene har været fordelt over åbningstiden med kald hver ½ time til samtlige grupper. Testkaldene gav følgende billede af telefonbetjeningen efter etablering af køfunktionen:

• I 67% af testkaldene kunne der konstateres ingen kø.
• I 21 % af testkaldene kunne der konstateres 1 eller 2 i kø. Med den bemanding, der har været på telefonerne i perioden, vurderes dette at svare til under 6 min. ventetid.
• I 9 % af testkaldene kunne der konstateres 3 eller 4 i kø. Det vurderes at svare til en ventetid på op til 12 minutter.
• 3% af testkaldene viste at alle linier var optaget.

Forvaltningen er ved at udvikle automatiske opgørelser over opkald til pladsanvisningen, der skal sikre, at pladsanvisningen afsætter ekstra ressourcer til telefonbetjeningen i perioder med spidsbelastning.

Før etableringen af en køfunktion i pladsanvisningens telefonsystem d. 9. september 2003, blev de forældre, der ikke er kommet igennem til pladsanvisningen, viderestillet til et call-center.

Belastningen på telefonerne svinger meget i løbet af dagen, som nedenstående statistik over viderestillede opkald til callcenteret på en enkelt dag (13/8) viser:

Belastningen er meget høj i løbet af den første ½-¾ time efter pladsanvisningen åbner, hvorefter antallet af opkald falder til omkring det halve.

Der er også store udsving i belastningen i løbet af ugen:

Antallet af registrerede opkald til call-centeret pr. time om mandagen er dobbelt så højt som sidst på ugen. I alle uger i perioden var 1. hverdag i ugen den dag, hvor der var størst pres på linjerne.

Det er relevant at undersøge om presset på telefonerne ændrer sig set over en længere periode:

Kilde: Eurocoms telefonstatistik

Antallet af opkald udviser en svagt faldende tendens over perioden. Det skyldes dog til dels en sæsonbestemt afmatning i juli måned. Trods dette forbehold er det sandsynligt, at forældrene i øget omfang er ved at vænne sig til de nye anvisningsregler og i øget omfang er begyndt at bruge Internettet til at følge ventelisten – call-centeret har således i perioden oplevet et markant fald i spørgsmål fra forældrene om placering på ventelisten (fra 60-70 om dagen i maj til 20-30 om dagen i august).

Henvendelsesmønstret i borgermodtagelsen er ændret efter omlægningen af åbningstiden:

Kilde: Pladsanvisningens statistik

Som det fremgår af ovenstående søjlediagram har borgermodtagelsen et langt jævnere henvendelsesmønster efter ændringen i åbningstiderne. Dette afhjælper dannelse af kø og dermed uhensigtsmæssigt lange ventetider for borgerne.

Det forventes, at etableringen af en ny borgermodtagelse vil sikre, at børnefamilierne altid vil få mulighed for at tale med en pladsanviser fra deres distrikt, og at ventetiden i borgermodtagelsen kan fastholdes på det nuværende, lave niveau. Med åbning af borgermodtagelsen vil der altid være 4 pladsanvisere i modtagelsen, hvilket vil sikre at en forældre altid kan tale med en fra sit eget distrikt og at ventetiden bliver kortere.

Indstillingen vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Ingen.

Ingen

Ingen

Ingen

Grethe Munk

/