Tilbud til stofafhængige i Københavns Kommune (Bilag)
Tilbud til stofafhængige i Københavns Kommune (Bilag)
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 12. november 2003
Sager til beslutning
11. Tilbud til stofafhængige i Københavns Kommune (Bilag)
FAU 599/2003 J.nr. 599/2003
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens redegørelse for kommunens tilbud til stofafhængige til efterretning.
RESUME
Ved møde i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 17. september 2003 anmodede Rikke Fog-Møller (Ø) om at få følgende på dagsordenen ved et kommende møde:
"På et kommende møde ønskes redegjort for kravet om udenamtslige pladser til Strandgården og det ønskes drøftet, hvilke tilbud kommunen har til stofmisbrugere, herunder bredden i tilbud, fokusering på særlige grupper og behandlingsmetoder. Eventuelt som to punkter."
Beslutninger vedrørende Strandgårdens salg af pladser gennemgås i indstillingen: "Strandgårdens salg af pladser"
Københavns kommune råder over 18 behandlingsinstitutioner, hvoraf nogle drives via driftsoverenskomst eller samarbejds/betalingsaftaler. Derudover køber Københavns kommune enkeltpladser til behandling, og delegerer behandling til praktiserende læger.
2003 er der i Københavns kommune 4 rådgivningscentre, 6 ambulatorier, 4 specialinstitutioner, 3 døgninstitutioner. Der er tilbud om stoffri såvel som medicinsk understøttet behandling. Formålet med behandlingen kan være social integration og selvforsørgelse eller omsorg og skadesreduktion.
Behandlingen er helhedsorienteret, tværfaglig og tager udgangspunkt i den enkelte brugers behov. De specifikke tilbud varierer alt efter institutionstype og institution. Af væsentlige elementer i behandlingen kan blandt andet nævnes samtaler – med og uden terapeutisk eller strategisk fokus – social træning, udredning og udbedring af helbredsmæssige problemer, omsorg og støtte.
SAGSBESKRIVELSE
I København er der 18 behandlingsinstitutioner for stofafhængige, der enten drives af eller har samarbejdsaftale/betalingsaftale med Københavns kommune. Derudover køber Københavns kommune enkeltpladser (på ambulant eller døgnbasis), og endelig har de praktiserende læger stofafhængige i substitutionsbehandling.
Såfremt indstilling om opfyldelse af behandlingsgarantien for stofafhængige i Københavns Kommune godkendes, vil udviklingen i antallet af pladser i behandlingssystemet være som følgende:
Tabel 1: Udvikling i pladsantallet fordelt på institutionstyper
2003 | 2004 | 2005 | |
Rådgivningscentre | 363 | 363 | 363 |
Ambulatorier | 466 | 614 | 614 |
Specialinstitutioner* | 684 | 725 | 725 |
Entreprisepulje | 67 | 99 | 97 |
X-felt | 60** | 60** | 60 |
Strandgården | 25 | 0 | 0 |
I alt | 1665 | 1861 | 1859 |
* Specialinstitutioner dækker både over døgninstitutioner og ambulante behandlingstilbud, herunder lægeklinikker
** De 60 pladser i X-felt finansieres i 2003 og 2004 som projekt af Socialministeriet
Der kan overordnet skelnes mellem behandlingstype (medicinsk understøttet behandling eller stoffri behandling) og behandlingsomfang (døgn eller ambulant), som afgørende kriterier for visitationen af brugere til behandling. Hvilke tilbud brugerne i øvrigt modtager tilrettelægges ud fra den enkelte brugers behov og ønsker i samarbejde mellem brugeren og behandlingspersonalet.
I behandlingssystemet arbejdes der helhedsorienteret. Det vil sige, at brugerens stofmisbrugsproblemer behandles samtidig med brugerens øvrige sociale og helbredsmæssige problemer. Dette kalder på en høj grad af tværfaglighed, og der er således på behandlingsområdet ansat socialrådgivere, pædagoger, sygeplejesker, social- og sundhedsassistenter, læger, psykologer m.v.
Den sociale behandling består af en lang række komponenter, der varierer fra institution til institution og bruger til bruger. Et af de væsentligste elementer i den sociale behandling af brugerne er samtalen. Samtaler med brugerne kan være i forbindelse med akut opståede problemer, planlagte (terapeutiske) samtaler, og handleplanssamtaler. I alle institutioner indgår samtalen som et element i behandlingen. Et andet element i den sociale behandling som stort set alle institutionerne benytter sig af er adfærdstræning, fx i forbindelse med ture ud af huset, hvor brugerne lærer at begå sig i "normale" omgivelser. Derudover er der den mere omsorgsorienterede del af behandlingen, fx i form af støtte til daglige gøremål, eller ledsagelse ved besøg fx hos tandlæge. Dette er nogle af de elementer, som indgår i det behandlingsarbejde, der forestås af behandlingsinstitutionerne.
Nedenfor er gennemgås Københavns kommunes tilbud til stofafhængige fordelt på institutionsformer.
1. Rådgivningscentre
De 4 Rådgivningscentre er både lokalcentre for samtlige brugere i behandling for stofafhængighed og behandlingsinstitutioner.
Rådgivningscentrene skal som lokalcentre forestå koordinationen af indsatsen omkring beskæftigelse, bolig samt formidling af omsorgsydelser, når der skønnes behov herfor.
Rådgivningscentrene varetager visitation til behandling, afklaring og stabilisering af brugere samt motivation til stoffri behandling og efterbehandling.
Alle rådgivningscentrene tilbyder substitutionsbehandling, og der er daglig medicinudlevering, samt behandling af brugernes helbredsmæssige problemer. Derudover har Rådgivningscentrene blandt andet tilbud om individuelle samtaleforløb og varierende gruppebehandlingstilbud, fx hashgrupper og efterbehandlingsgrupper.
Rådgivningscenter Amager har i 2003 åbnet et særligt efterbehandlingstilbud "Nåleøjet", med 4 udslusningspladser, og mødested for efterbehandlingsgruppen.
I Rådgivningscenter Vest er der etableret en særlig aktiveringsenhed i samarbejde med REVA-centeret, der sigter på afklaring af kvalifikationer og vejledning med henblik på beskæftigelse af brugere i substitutionsbehandling.
2. Ambulatorier
I København er der 6 ambulatorier (Stæren, Dyveke, Bellahøj, Enghaven, Classensgade, X-felt), hvoraf 3 er kommunale, 2 med hvem Københavns kommune har en samarbejdsaftale og 1 drives som projekt finansieret af Socialministeriet.
Der er nogle forskelle kvalitativt og kvantitativt på ambulatorierne, men overordnet set kan deres målgruppe beskrives som personer i længerevarende medicinsk understøttet behandling. Ambulatorierne har typiske de ældre brugere i behandling med mange års misbrug bag sig, med store helbredsmæssige problemer, boligproblemer etc.
Ambulatoriernes arbejde er dels orienteret mod omsorg og reduktion af de skader, der følger af misbruget, dels mod udvikling af brugernes sociale, fysiske og psykiske funktionsniveau.
Alle ambulatorierne har en café, hvor brugerne dagligt har mulighed for at opholde sig, og fx få serveret mad. Der er aktivitetsmuligheder i huset som fysisk træning og aktiviteter ud af huset. Der er løbende personlige samtaler med brugerne, samt mulighed for daglig kontakt med personale ved akut opståede problemer. Tillige er der tilbud om hjemmebesøg og ledsageordninger i varierende omfang.
På den helbredsmæssige side varetager ambulatorierne den medicinske behandling samt udlevering af medicin til brugerne. Derudover undersøges og behandles brugerne for øvrige helbredsmæssige problemer.
3. Specialinstitutioner
Af specialinstitutioner kan nævnes Medicinkontakten, Familieambulatoriet, Forchhammersvej og KKU.
3.1 Medicinkontakten
Medicinkontakten drives af Falck efter betalingsaftale med Københavns kommune.
Medicinkontaktens målgruppe er brugere, der midlertidigt er udelukket fra den daglige behandling på ambulatorier eller rådgivningscentre på grund af vold eller trusler.
< P ALIGN="JUSTIFY">Medicinkontakten forestår udlevering af medicin til brugerne samt udbringning af medicin til brugerne.
3.2 Familieambulatoriet
Familieambulatoriet er et tilbud til familier med børn, hvor der er misbrugsproblemer. Familieambulatoriet er primært et ambulant behandlingstilbud, men råder tillige over akut- og aflastningsboliger.
Familieambulatoriet varetager behandlingen af misbrugende forældre. Behandlingen er oftest medicinsk understøttet. Familieambulatoriet forestår desuden undersøgelser af børnenes trivsel i hjemmet i samarbejde med Børne-Familieteams.
I Familieambulatoriet er der tilbud om medicinering og behandling af helbredsmæssige problemer, der er værested samt en række aktiviteter på stedet. Der tilbydes pædagogisk og psykologisk støtte/behandling, børneundersøgelser, familiebehandling, hjemmebesøg. Derudover er der mulighed for deltagelse i gruppebehandlingsforløb. Endelig arbejdes der med iværksættelse af beskæftigelsesrettede initiativer for de brugere, hvor det er muligt.
3.3 Forchhammersvej
Specialinstitutionen Forchhammersvej består dels af et ambulatorium, en café, en plejeafdeling, et plejekollektiv og derudover er der eksterne botilbud knyttet til Forchhammersvej.
Forchhammersvejs målgruppe er primært HIV-positive og AIDS-syge stofafhængige samt syge, hjemløse stofafhængige.
Formålet med indsatsen er at sikre behandlingstilbud med integrerede sundhedsmæssige, medicinske, psykologiske og sociale ydelser, der tilbydes som en individuel, behovsbestemt helhedsindsats lige fra kontakt, motivation, støttende og udviklende behandling med det formål at sikre den enkelte bruger hjælp til at opretholde en symptomfri og rask hverdag – med så høj livskvalitet som muligt-, og til en egentlig intensiv pleje i terminale forløb.
Metoderne er tværfaglige og indeholder blandt andet medicinering, samtaler med og uden en terapeutisk strategi, adfærdstræning og – korrektion, omsorg og pleje, økonomiske ydelser, rådgivning, målrettede aktiviteter og sysselsætning, oplevelser og botræning.
Indfaldsvinklen er typisk forankret med et sundhedspædagogisk formål. I Caféen handler det både om at sikre en tilstrækkelig og sund kost og, at træne i udvikling af sociale kompetencer. Botræning gennemføres i gradueret form i kollegiet, de eksterne bofællesskaber og i ambulatoriet. Aktiviteter, fysisk træning, korte udflugter, længere ture og ferier gennemføres differentieret i forhold til brugernes ressourcer med henblik på også at udvikle den enkeltes evne til selv at opsøge og på fornuftig vis gennemføre livskvalitetsforbedrende oplevelser.
3.4 KKU
Kirkens Korshærs Ungdomscenter har et ambulant tilbud samt familieplejepladser.
Målgruppen for KKU er yngre stofafhængige, og KKU har i de senere år særligt haft hash-misbrugere i behandling, men ellers tilbyder KKU også afgiftning med metadon i ambulant regi (døgnregi i familieplejerne).
I behandlingen tages der udgangspunkt i en individuel behandlingsplan. Heri kan blandt andet indgå stoffri eller metadon understøttet indsats i form af individuelle samtaler, samtaleterapi, gruppebehandling, familieterapi samt kropsbehandling. Derudover er der ambulante aktivitetstillbud i form af undervisning (edb), sport m.m.
KKU superviserer og fører tilsyn med familieplejerne.
4. Lægeklinikker/egen læge
Lægeklinikkerne indbefatter Lægeambulatoriet Broen og Ambulatoriet i Turensensgade, der har betalingsaftaler med Københavns kommune.
Lægeklinikkernes målgruppe er stofafhængige, der har behov for længerevarende substitutionsbehandling, med højt funktionsniveau, idet brugerne skal kunne administrere en apotekerordning. Lægeklinikkerne har primært ældre brugere (over 40 år).
I lægeklinikkerne er brugerne tilknyttet en læge. Ved konsultationerne drøftes: medicindosis- og udlevering, sociale forhold (bolig, beskæftigelse, pension, familieforhold etc. Rådgivningscentrene kontaktes ved behov), øvrige helbredsmæssige problemer behandles (ved behov henvises til specialister) og psykologiske/psykiatriske problemer.
I lægeklinikken Broen er der endvidere tilbud om psykoterapi.
5. Kommunale døgninstitutioner
Københavns kommune råder over døgninstitutionerne Netværket, Kysten samt Strandgården, der er besluttet nedlagt.
Kysten og Netværket
Kysten har stoffri døgnbehandlingspladser, værelser til udslusning samt en ambulant efterbehandlingsgruppe.
Netværket har stoffri døgnbehandlingspladser, ambulante pladser samt udslusningspladser i bofællesskab.
Kysten og Netværket bygger begge på et socialpædagogisk udviklet koncept og et humanistisk menneskesyn. Såvel Kysten som Netværket er tilbud, der rummer alle "faser" i behandlingen: afgiftning, stabilisering, terapeutiske tiltag, social rehabilitering. Begge tilbud har udslusningsboliger, som brugerne kan anvende efter døgnophold samtidig med at de kan støttes gennem samtaler i ambulant "efterbehandling". Ved udskrivningen fra hhv. Kysten og Netværket er succeskriterierne stoffrihed og social integration mht. bolig og beskæftigelse, netværk mm.
Under døgnbehandlingen fokuseres der på udviklingen af den enkelte brugers personlige ressourcer og indlæring af ny adfærd. Der er aktiviteter med det formål at lære brugerne fx at samarbejde og udvise ansvarlighed. Der er daglige møder samt terapeutiske samtaler enten individuelt eller i grupper. Derudover er der aktiviteter/ture "ud af huset". Endelig foregår der træning i forskellige sociale forhold, fx har Netværket worksshops med træning i kommunikationsfærdigheder.
Ud over de egentlige døgninstitutioner råder Københavns kommune over et antal midlertidige længerevarende botilbud (§ 91), der særligt benyttes til personer i substitutionsbehandling. Til boligerne er knyttet personale, der forestår støtte i hjemmet samt botræning af brugerne. Blandt andet kan nævnes 18 solistboliger i Lundtoftegade, plejekollektivet på Forchhammersvj, og i december 2003 åbner Kollegiet på Frederikssundsvej.
6. Entreprise-institution er
Københavns kommune køber enkeltpladser i private botilbud over entreprisepuljen.
De private stoffri botilbud varetager enten "primær-behandling" og/eller "udslusning og efterbehandling". De private botilbud forventes som regel ikke at færdigbehandle brugerne, idet Rådgivningscentrene som regel "hjemtager" brugerne i ambulant efterbehandling førend brugerne slutteligt udskrives som færdigbehandlede og stoffri.
De mest anvendte private botilbud er Kongens Ø og Sct. Ols, der varetager primærbehandling. Både Sct. Ols og Kongens Ø arbejder udfra Minnesota-modellen, hvilket også er tilfældet for en række af de øvrige entrepriseinstitutioner.
I Minnesotamodellen arbejder man som udgangspunkt ud fra en sygdomsmodel. Man ser misbruget som en sygdom, som man altid vil lide af, og helbredelse fordrer total afholdenhed. Der er et religiøst indhold i behandlingen. Man arbejder med AA-bevægelsen og bruger AA-møder som et integreret led i behandlingen. Personalet er i vid udstrækning x-misbrugere, der har gennemgået en uddannelse indenfor Minnesota-regi.
Ud over de stoffri private botilbud købes der tillige pladser i private botilbud til brugere i substitutionsbehandling, der har behov for en helbredsmæssig stabilisering og sanering fx i forbindelse med eskalerende sidemisbrug. Hertil benyttes blandt andre privatklinikken Gunderuplund.
Private botilbud til stofafhængige (døgninstitutioner) har siden 1. januar 2002 skulle godkendes som generelt egnede af det amt, hvor de er beliggende, og amterne fører tilsyn med botilbudene.
Center for Rusmiddelforskning har oprettet en database (DANRIS), hvor hovedparten af de private botilbud til stofmisbrugere er registreret. Botilbudene registrerer blandt andet oplysninger om behandlingsmetoder og behandlingsstatistikker i DANRIS. Formålet med etablering af DANRIS har blandt andet være at give behandlingsinstitutionerne mulighed for at dokumentere og evaluere behandlingspraksis, samt give visitatorer mulighed for at matche brugere med behandlingsinstitutioner.
- Tilbud til Strandgårdens målgruppe
Et tilbud svarende til Strandgården kan opnås ved en kombination af de ovenfor beskrevne tilbud. Det kan bestå i en kombination af botilbud og aktiveringstilbud kombineret med medicinsk behandling.
Dette kan eksempelvis opnås ved indskrivning i Rådgivningscenter Vests Aktiveringsenhed kombineret med botræning i Forchhammersvejs Kollegium (etableres december 2003) eller i et af Forchhammervejs eksterne bofællesskaber. Hermed får brugeren dels mulighed for at afklare egne kvalifikationer samtidig med at vedkommende kan fortsætte sin substitutionsbehandling, samtidig med at brugeren indgår i et botræningsforløb.
MILJØVURDERING
Ingen konsekvenser
ØKONOMI
Ingen konsekvenser
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Institutionerne er blevet bedt om at beskrive deres behandlingsformer. Der er indkommet svar fra 8 institutioner.
BILAG
- Oversigt over behandlingstilbud for stofafhængige i Københavns kommune
Grethe Munk
/
Torben Brøgger