Udtalelse til Revisionsdirektoratets Beretning om revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 2004
Udtalelse til Revisionsdirektoratets Beretning om revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 2004
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 12. oktober 2005
13. Udtalelse til Revisionsdirektoratets Beretning om revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 2004
FAU 513/2005 J.nr. 513/2005
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget udtaler, at udvalget ikke har bemærkninger til revisionsberetningen.
RESUME
Revisionsdirektoratet har afgivet Beretning om revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 2004 til Borgerrepræsentationen, som i mødet den 22. september 2005 vedtog at oversende beretningen til Økonomiudvalget.
Revisionsberetningen er omdelt i dueslaget til udvalgets medlemmer.
Revisionsdirektoratet har udbedt sig Familie - og Arbejdsmarkedsudvalgets stillingtagen til den del af revisionsberetningen, som angår udvalgets forvaltning snarest belejligt og senest den 13. oktober 2005.
Revisionsberetningen er hovedsageligt en gengivelse, i nogle tilfælde i uddrag, af de revisionsprotokollater og besvarelser hertil, som Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget behandlede i mødet den 17. august 2005.
Revisionsdirektoratet har i opgørelserne over antal fejl i personsager dog reduceret antallet af fejl med beløbsmæssig betydning fra 4 til 3 i socialberetningen og fra 9 til 7 i beskæftigelsesberetningen, på baggrund af supplerende oplysninger fra forvaltningen.
I revisionspåtegningen på kommunens samlede årsregnskab tager Revisionsdirektoratet forbehold for rigtigheden af lønningerne i regnskabet blandt andet som følge af flere forvaltningers vurdering af usikkerheden om lønningerne.
Gengivelsen, og de foretagne rettelser og revisionspåtegningen giver ikke Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anledning til bemærkninger.
SAGSBESKRIVELSE
Se resumé
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Ingen
HØRING
Ingen
ANDRE
KONSEKVENSER
Ingen
BILAG
Ingen
Grethe Munk
/
Sven Bjerre