Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 12. oktober 2005

 

 

12.      Afledte og administrative konsekvenser som følge af lov om privatinstitutioner.

 

FAU 541/2005  J.nr. 539/2005

 

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller:

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens beskrivelse af de pladsstyringsmæssige konsekvenser for Københavns Kommune, i forbindelse med lov om privatinstitutioner, til efterretning.

 

 

 

 

RESUME

Folketinget vedtog den 17. maj 2005 en ændring af serviceloven, der giver private adgang til at drive daginstitutioner som såkaldte privatinstitutioner, uden aftale med kommunen, men via overholdelse af godkendelseskriterierne. Loven træder i kraft 1. oktober 2005.

 

I denne sag beskrives potentielle økonomiske, anvisningsmæssige og kapacitets/pladsstyringsmæssige konsekvenser af loven, samt organisering af administration af og tilsyn med privatinstitutioner.

 

Privates adgang til at oprette og drive privatinstitutioner påvirker Københavns Kommune i forhold til:

 

• anvisning
• kapacitets/pladsstyring
• kommunal udgift til; tilskud, søskenderabat og fripladstilskud.

 

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Pladsstyringsmæssige konsekvenser

 

Anvisning

Kommunen kan ikke anvise plads i privatinstitutioner. Komm unen kan heller ikke regulere privatinstitutionens normering, hvis institutionen i øvrigt lever op til kommunens godkendelseskriterier og har ibrugtagningstilladelse til det passede antal børn. Loven gælder ikke for 'dagpleje og dagplejelignende pasningsordninger' og privatinstitutioner skal derfor som udgangspunkt passe min. 11 børn.

 

Pladsanvisning – organisering

De private institutioner fastsætter selv reglerne for optagelse af børn i institutionen og træffer selv afgørelse om optagelse på baggrund af institutionens venteliste. Private institutioner kan kun afvise at optage børn, hvis der ikke er ledig kapacitet.

 

Anvisningsreglerne til private institutioner skal overholde gældende lovgivning, herunder lighedsgrundsætningen, diskriminationsforbud mv.  Institutionen kan have et specielt formål, der gør, at der kan gives fortrinsret til en bestemt gruppe af børn, fx i virksomhedsinstitutioner.

Kommunen fører tilsyn med, at private institutioner gennem sine optagelsesregler sikrer samme rummelighed som i kommunens øvrige institutioner. Dette sker ved, at institutionen forud for kommunens eventuelle godkendelse af institutionen, skriftligt skal fremlægge sine anvisningsregler, som kommunen skal godkende som værende i overensstemmelse med lovgivningen.

 

Børn, som bliver meldt ind i en privat institution, skal registreres hos pladsanvisningen. Dette sker for at kommunen kan vide, hvilke børn der skal udbetales tilskud til, samt for at kunne udbetale evt. søskenderabatter. Det vil således være op til den private institution løbende at give pladsanvisningen besked, når der meldes et nyt barn ind i institutionen, ligesom det vil være op til den private institution at give pladsanvisningen besked, når et barn meldes ud, så tilskuddet stoppes. Kommunen fører tilsyn med antallet af børn. Under afsnittet 'Andre Konsekvenser', nedenfor beskrives, hvorledes der følges op på fx børnetal.

 

Når forældrene vælger at tage imod en plads i en privat institution, vil barnet blive slettet af eventuelle ventelister til vuggestue/dagpleje i kommunale/selvejende institutioner. Ønsker forældrene senere at overflytte deres barn til en kommunal/selvejende institution, skrives barnet på venteliste efter de til enhver tid gældende anvisningsregler på området, på samme måde som det er gældende for børn der har plads i kommunale, selvejende - og puljeinstitutioner.

 

Kapacitet/pladsstyring

Kommunen er fortsat forpligtet til at sørge for det nødvendige antal pladser i dagtilbud til børn jf. § 7 i lov om social service. Lov om privatinstitutioner reducerer kommunens mulighed for at tilpasse udbuddet af pladser til efterspørgslen, da kommunen kun kan justere pladstallet i de institutioner, den har aftale med. Lovgivningen om landsdækkende pasningsgaranti kræver samtidig, at kommunerne hele året kan tilbyde pasningsgaranti.

 

Da kommunen skal stille det nødvendige antal pladser til rådighed, vil børn, der har gået i en privat institution, og hvor forældrene ønsker, at barnet skal skifte til en kommunal institution/selvejende institution kunne få plads her med de frister, der normalt gælder. I praksis betyder det, at barnet – til vuggestue – skrives på en eller to specifikke ventelister med anciennitet fra opskrivningsdatoen. Til børnehave vil barnet kunne skrives op til tre vejledende ønsker og få anvist plads efter sin alder.

 

Kapacitets-/pladsstyring – organisering

Hvis barnet skal skifte pludseligt fra privatinstitution til kommunal/selvejende institution, fx fordi den private institution må lukke, vil kommunen være forpligtet til at stille en plads til rådighed for barnet med kort varsel. Via kommunens akutliste vil barnet være sikret en plads inden for to måneder – oftest hurtigere.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Som nævnt under afsnittet om kapacitets- og pladsstyring vil lovændringen begrænse kommunens muligheder for at styre kapaciteten. Hvis kommunen vil opsige aftaler med puljeordninger eller selvejende institutioner fordi der er overskud af pladser i bydelen, risikerer kommunen at få udhulet kapacitetstilpasningen, såfremt institutionen genopstår som privatinstitution. Dermed kan kommunens udgifter til tomme pladser stige.

 

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender har udarbejdet 'Bekendtgørelse om kommunens tilskud til brug for dagtilbud til børn, forældrenes egenbetaling og fripladstilskud m.v.', der bl.a. beskriver, hvorledes tilskud til privatinstitutioner reguleres.

 

Tilskuddet forventes at blive som følger:

 

	Driftstilskud (netto)	Administrationsbidrag	Bygningstilskud	Tilskud i alt (netto)
0-2 år	77.203	2.632	6.447	86.282
3-5 år	38.031	1.550	3.195	42.775

 

Retningslinierne for beregning af tilskud til privatinstitutioner er beskrevet i bilag 1.

 

Det er yderst vanskeligt at spå om omfanget af kommende privatinstitutioner i Københavns Kommune – og dermed om de økonomiske konsekvenser af loven. Konkret har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen modtaget 5 henvendelser fra 'storordninger' under Privat Børnepasning § 26. Der har desuden været et meget lille antal 'løsere' forespørgsler. De konkrete henvendelser har alle gået på godkendelseskriterier, samt om evt. krav om sikkerhedsstillelse.

 

Scenarier for og incitamenter til oprettelse af privat institutioner er beskrevet i bilag 2.

 

Administration og tilsyn med privatinstitutioner, forventes at kunne afholdes inde for den nuværende ramme for administration af Privat Børnepasning, såfremt DUT reguleringen giver dækning af administrative udgifter i forbindelse med loven. Denne er ikke afklaret endnu.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Pædagogisk Tilsyn

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen organiserer pædagogisk tilsyn med privatinstitutioner på samme måde som tilsynet med puljeinstitutioner, og tilsynet udføres af Kontoret for Privat Børnepasning. Ligeledes varetager Kontoret for Privat Børnepasning sagsbehandling, godkendelser i henhold til kriterier, samt udbetaling af tilskud.

 

Kontoret for Privat Børnepasning udfører i dag en kombineret form for pædagogisk tilsyn og kontrol af private pasningsordninger (§ 26) Det pædagogiske tilsyn udarbejder skriftlige rapporter efter alle tilsynsbesøg. At samle tilsynet ét sted giver bedre mulighed for at udveksle erfaringer vedrørende de forskellige institutioner. Det vil betyde, at kommunens tilsyn med alle former for private pasningsordninger vil blive udført på en ensartet måde.

 

Det pædagogiske tilsyn med privatinstitutioner følger de samme principper og bruger de samme rapporteringssystemer, som de pædagogiske konsulenter gør i forhold til de øvrige daginstitutioner. På denne måde sikres det, at privatinstitutioner opnår det samme grundniveau som de øvrige dagtilbud i Københavns Kommune.

 

Administration

Privatinstitutionerne får, i henhold til loven, et driftstilskud pr. barn (stykket sammen af tre dele: Driftstilskud, administrationstilskud og bygningstilskud) fra Københavns Kommune. Kontoret for Privat Børnepasning varetager tilskudsudbetalinger, samt generel administration af området. Privat Børnepasning har bogholderi og sagsbehandlere, der har erfaring med at arbejde med private institutionstyper, fra arbejdet med Privat Børnepasnings storordninger, efter § 26. Kontoret for Privat Børnepasning står desuden for at kontrollere, at alle nødvendige byggetilladelser mv. til enhver tid er i orden og bliver overholdt.

 

Den nye lov siger bl.a. at privatinstitutionen selv skal opkræve forældrebetalingsandelen. Der er derfor ingen indbygget systematisk kontrolfunktion i det nuværende system, som kan følge op på, at antallet af indmeldte børn, institutionen får tilskud til er lig det faktiske antal passede børn. Derfor indføres følgende arbejdsgang i Kontoret for Privat Børnepasning:

 

Når der er børn, som meldes ind i eller ud af en privatinstitution, skal institutionens leder give Pladsanvisningen besked herom. Pladsanvisningen taster oplysningerne i institutionssystemet. Kontoret for Privat Børnepasning registrerer børnene på dette grundlag og udbetaler deres tilskud, søskenderabatter, fripladstilskud, m.m. Udenkommunale børn, som har en plads i en af kommunens privatinstitutioner, bliver ikke registreret i institutionssystemet. De vil blive talt med i pladsopgørelser fra de enkelte privatinstitutioner, så det sikres at fx det maksimale antal passede børn i forhold til ibrugtagningstilladelsen, overholdes.

 

Rammestyring.

Overordnet økonomistyring for budgetposten privatinstitutioner varetages af Kontoret for Børnepasning og Sundhed. På indenrigsministeriets kontoplan er privatinstitutioner lagt under funktion 5.19., samme funktion som puljeinstitutioner. Kontoret for Børnepasning og Sundhed varetager i dag økonomiopgaver og budgetopfølgning for Privat Børnepasning (§ 26) og for puljeinstitutioner. Med privatinstitutioner samme sted, vil kommunen have samlet administration af og overblik over alle private pasningstyper ét sted. Økonomistyring vedr. søskenderabat og fripladstilskud, er jf. indenrigsministeriets kontoplan lagt på en anden funktion og vil derfor blive varetaget af ØPA1, ligesom det, i dag, sker for puljeinstitutioners vedkommende. ØPA1 vil ligeledes beregne hvilket tilskud, pr. barn, institutionerne er berettigede til.

 

HØRING

Sagen skal ikke i høring.

 

BILAG

Bilag 1. –       Retningslinier for beregninger af tilskud til privatinstitutioner.

 

Bilag 2. -        Scenarier for og incitamenter til oprettelse af privat institutioner

 

                      Grethe Munk

                                                                 /

                             Carsten Stæhr Nielsen