Mødedato: 12.10.2005, kl. 15:31

Medlemsforslag fra Jesper Schou Hansen (V) - Hvordan man kan gribe ind overfor ledige, der trods kursus i arbejdsforberedelse og tilbud om job efter kursus alligevel takker nej (udsat fra mødet den 5. oktober)

Medlemsforslag fra Jesper Schou Hansen (V) - Hvordan man kan gribe ind overfor ledige, der trods kursus i arbejdsforberedelse og tilbud om job efter kursus alligevel takker nej (udsat fra mødet den 5. oktober)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 12. oktober 2005

 

 

3.      Medlemsforslag fra Jesper Schou Hansen (V) - Hvordan man kan gribe ind overfor ledige, der trods kursus i arbejdsforberedelse og tilbud om job efter kursus alligevel takker nej (udsat fra mødet den 5. oktober)

 

FAU 523/2005  J.nr. 460/2005

 

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen redegør for lovgrundlaget og kommunens muligheder for at gribe ind i denne sag.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget diskutere hvordan man kan gribe ind overfor ledige, der trods kursus i arbejdsforberedelse og tilbud om job efter kursus alligevel takker nej.

 

Baggrund:

 

Ritzaus bureau kan referer en konkret sag, som HTS har kendskab til fra rengøringsbranchen.

 

Fra Ritzaus Bureau:

Ledige var garanteret job - men var ikke motiveret

101 ledige blev tilbudt job i rengøringsbrancen efter kursus. Kun 12 kom i arbejde. Resten meldte fra af forskellige årsager, viser et eksempel fra HTS.

 

101 ledige var på forhånd garanteret et job, hvis de gennemførte et integrations- og beskæftigelsesprojekt, som Arbejdsformidlingen i København havde arrangeret sammen med rengøringsbranchen.

 

Men trods de gode løfter og intentioner blev det ingen succes. I følge erhvervsorganisationen HTS var der kun 20, der var klar til at gennemføre kurset, og det endte med, at kun 12 kom i job.

 

»Det viser, at 89 reelt ikke var interesseret i at få et arbejde, de enten udeblev eller sendte afbud til kurset«, siger administrerende direktør i HTS, Lars Krobæk til Ritzau.

 

Han peger på, at forskellen mellem lønnen og overførselsindkomst fra staten er for lille. Det kan ikke betale sig at arbejde.

 

»Incitamentet til at tage job er ikke tilstrækkeligt stærke, når man synes, man har det godt med offentlig forsørgelse og derfor ikke vil udsætte sig for de besværligheder, der er ved at tage et job«, siger Lars Krobæk.

 


 

Til top