Anmodning til EU´s Regionale Sociale Fondsudvalg (RSU) om at ændre sin forretningsorden (Bilag) (Revideret sagsfremstilling). (Udsat fra mødet den 29. marts 2000)
Anmodning til EU´s Regionale Sociale Fondsudvalg (RSU) om at ændre sin forretningsorden (Bilag) (Revideret sagsfremstilling). (Udsat fra mødet den 29. marts 2000)
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 12. april 2000
Sager til beslutning
7. Anmodning til EU´s Regionale Sociale Fondsudvalg (RSU) om at ændre sin forretningsorden (Bilag) (Revideret sagsfremstilling). (Udsat fra mødet den 29. marts 2000)
FAU 198/2000 J.nr. 63/00
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at EU´s Regionale Sociale Fondsudvalg (RSU) anmodes om at ændre sin forretningsorden således, at Københavns Kommunes repræsentation i udvalget for fremtiden består af 4 politisk valgte repræsentanter.
RESUME
Ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 909 af 15. oktober 1996, § 12, skal De Regionale Socialfondsudvalg, der nedsættes i hvert amt, består af 2 repræsentanter fra amtskommunen og 3 repræsentanter fra kommunen. Endvidere vælges 2 repræsentanter fra lønmodtagersiden og 2 repræsentanter fra arbejdsgiversiden, samt regionschefen eller 1 af denne udpeget. I Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune erstattes de nævnte amtskommunale repræsentanter af 2 kommunale. Der skal således sidde 5 kommunale repræsentanter i RSU i Københavns og Frederiksberg kommuner. Udvalgets størrelse kan udvides, så længe stemmevægten fastholdes.
I RSU´s egen forretningsorden har man udmøntet bekendtgørelsens bestemmelse om den kommunale repræsentation således, at der skal sidde 3 politisk valgte fra Københavns Kommune og 1 politisk valgt fra Frederiksberg Kommune, samt beskæftigelseschefen for Københavns Kommune (§ 3, stk. 1, i RSU´s forretningsorden).
Det er vurderingen, at det er rigtigst, at muligheden for politisk valgte repræsentanter i udvalget udnyttes fuldt ud.
Det bemærkes, at Københavns Kommunes beskæftigelseschef fortsat kan deltage i møderne på baggrund af, at CAB er ansvarlig for sekretariatsbetjeningen af udvalget.
HØRING
Ingen.
ØKONOMI
Ingen.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen.
BILAG
- Kopi af brev af 10. januar 2000 fra Center fra Aktivering og Beskæftigelse, hvoraf det fremgår, at Københavns Kommune alene har 3 repræsentanter i RSU.
- § 12, i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 909 af 15. oktober 1996.
- § 3, stk. 1, i RSU´s forretningsorden.
Grethe Munk
/
Torben Brøgger