Forslag til sundhedsfremmende foranstaltninger, herunder fixerum (Bilag)
Forslag til sundhedsfremmende foranstaltninger, herunder fixerum (Bilag)
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 11. december 2002
Sager til beslutning
30. Forslag til sundhedsfremmende foranstaltninger, herunder fixerum (Bilag)
FAU 549/2002 J.nr. 549/2002
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter nedenstående forslag til sundhedsfremmende foranstaltninger.
RESUME
Der er i budgetaftalen afsat et beløb på 2 mill. kr. til forsøg med sundhedsfremmende foranstaltninger, herunder fixerum. Det er pga. de lovgivningsmæssige forhold ikke umiddelbart muligt at etablere et fixerum. I denne situation har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fundet det rimeligt at lægge op til en diskussion af, hvordan de økonomiske midler, der er afsat til sundhedsfremmende foranstaltninger, mest hensigtsmæssigt anvendes, med udgangspunkt i nedenstående 3 forslag:
- Etablering af et mindre kontaktsted uden fixerum
- Etablering af kontaktsted med fixerum
- Styrkelse af den eksisterende indsats.
Fordele og ulemper ved de enkelte forslag er beskrevet i sagsfremstillingen.
SAGSBESKRIVELSE
På Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 2. oktober 2002 tiltrådte et enigt udvalg følgende forslag:
"Med udgangspunkt i budgetaftaleteksten bedes forvaltningen komme med et forslag til hvordan man kan lave et forsøg med sundhedsfremmende foranstaltninger, herunder fixerum, indenfor rammen af 2 mill. kr., evt. hvor der kun er åbent en del af døgnet. Desuden bedes forvaltningen lave udkast til Sundhedsministeriet om dispensation til et forsøg med etablering af fixerum i Københavns Kommune, når projektet er blevet beskrevet. Forvaltningen bedes også undersøge, om der kan søges medfinansiering til projektet."
Det har været forvaltningens udgangspunkt, at det er vanskeligt at etablere et fixerum indenfor rammerne af 2 mill. kr., og at man i øvrigt ikke kan etablere et fixerum sålænge et sådant ikke er lovliggjort. Endvidere at det ikke er realistisk at søge om medfinansiering til almindelige sundhedsfremmende projekter, idet man allerede har fået finansieret et projekt –"Sundhedsprojektet" fra Socialministeriet, som først afsluttes om ca. 2 år. Men at man nok kunne få medfinansieret et fixerum, såfremt den nødvendige tilladelse fra Regeringen var givet, fordi et sådant ville have karakter af et forsøgsprojekt.
I denne situation har forvaltningen fundet det rimeligt at lægge op til en diskussion af, hvordan de økonomiske midler, der er afsat til sundhedsfremmende foranstaltninger, mest hensigtsmæssigt anvendes, med udgangspunkt i nedenstående 3 forslag:
- Etablering af et mindre kontaktsted uden fixerum
- Etablering af kontaktsted med fixerum
- Styrkelse af den eksisterende indsats.
I det følgende er indhold og økonomi og mulige fordele og ulemper ved de nævnte forslag forsøgt beskrevet.
Ad 1. Etablering af mindre kontaktsted uden fixerum.
Der etableres et kontaktsted i selvstændige lokaler på Vesterbro centralt beliggende i forhold til misbrugsmiljøet. Stedet normeres med sundheds- og socialfagligt personale. Formålet skal være at yde rådgivning, henvisning og formidling til relevante sociale foranstaltninger, "skadestuebehandling" på et basalt sygeplejefagligt niveau – primært sårbehandling, rådgivning omkring hygiejne og smitteforebyggelse, udlevering af sprøjter/kanyler. Stedet skal have åbent 7 timer dagligt på hverdage, evt. også nogle timer lørdag og søndag.
Udgifter:
Husleje 180.000 kr.
Driftsudgifter (rengøring, sårplejeartikler, kontor, mv) 300.000 kr.
4 social/sundhedsfaglige ansatte 1.200.000 kr.
Tillæg for forskudt arbejdstid (evt. inkl. lør- og søndag) 300.000 kr.
I alt 1.980.000 kr.
Hertil kommer udgifter til etablering og evt. deponering (afhængig af om foranstaltningen etableres i selvstændigt lejemål).
Fordele. Forslaget holder sig indenfor den økonomiske ramme og kan formentlig etableres i løbet af foråret 2003.
Ulemper. Det er uvist hvor stort behovet er for den skitserede foranstaltning. Målgrupper og indholdet i tilbudet afviger ikke væsentligt fra sygeplejeklinikkerne på hjemløseinstitutionerne og Sundhedsprojektets målgrupper og tilbud.
Ad 2. Etablering af sundhedsfremmende Kontaktsted og fixerum.
Der er her tale om et mere ambitiøst projekt, der både skal fungere som fixerum og som et operativt akut beredskab (alternative skadestue) med udgangspunkt i stofmiljøet. Inspirationen kommer fra tilsvarende foranstaltninger etableret i Tyskland, Schweiz og Holland, som er beskrevet i Bilag 1.
Udgangspunktet for personalenormeringen er
- At der skal være en socialpædagogisk og sundhedsfaglig bemanding, der kan tilgodese målgruppens akutte sundheds og sociale problemer.
- At der skal være tale om et tilbud med en bred åbningstid (12 – 16 timer)
- At der skal være en normering, der er tilstrækkelig til at sikkerheden tilgodeses.
Det er vanskeligt mere præcist at fastsætte udgifterne, som afhænger af åbningstid, dimensionering og placering, og nedenstående budget skal derfor tages med forbehold. Et relativt ambitiøst tilbud kunne se ud som følger:
Udgifter:
10 sundheds-/socialfaglige medarbejdere 3.000.000 kr.
Merudgifter forskudt arbejdstid 1.500.000 kr.
Læge, halvtid eller konsulent 250.000 kr.
1 rengøringsassistent 200.000 kr.
Supervision 50.000 kr.
Øvrige driftsudgifter (kontorhold, sårplejemateriale, mv.) 500.000 kr.
Husleje 300.000 kr.
I alt 5.800.000 kr.
Hertil kommer udgifter til etablering, deponering og evaluering.
Og et mere skrabet med åbning indenfor normal arbejdstid og ingen weekend åbning:
Udgifter:
5 sundheds-/socialfaglige medarbejdere 1.500.000 kr.
Lægekonsulent 125.000 kr.
Rengøring 100.000 kr.
Supervision 50.000 kr.
Øvrige driftsudgifter (kontorhold, sårplejemateriale, mv.) 250.000 kr.
Husleje 300.000 kr.
I alt 2.325.000 kr.
Hertil kommer udgifter til etablering, deponering og evaluering.
Fordele.
Det er en foranstaltning der er efterspurgt både blandt brugere og af lokalmiljøet. Det kan måske hjælpe til at sikre en bedre injektionspraksis og –hygiejne og dermed reducerer skader og antal dødsfald. Det kan reducere de ulemper, der er knyttet til den åbne stofscene på Vesterbro. Det giver en mulighed for at behandle akutte sygdomme og skader, og skaber muligvis kontakt og henvisningsmuligheder til de stofmisbrugere, der har ingen eller ringe kontakt med det eksisterende behandlings- og hjemløsetilbud. I en overgangsperiode kan man måske sikre sig medfinansiering fra staten fordi projektet vil have karakter af et forsøgsprojekt.
Ulemper.
Det er en relativ dyr foranstaltning, og derfor bør det rejse en prioriteringsdiskussion i forhold til andre udviklingsbehov som beskrevet bl.a. i Sektorplanen. Men formentlig er der mulighed for medfinansiering fra staten i en overgangsperiode.
Det er ikke lovligt at etablere fixerum, og det er usikkert om og hvornår en evt. lovliggørelse kan ske. Københavns Kommune kan måske fremme sagen ved at rejse den overfor sundhedsministeren (Bilag 2, brev til sundhedsministeren).
Det kan blive vanskeligt at finde egnede lokaler.
Desuden er der behov for at få præciseret en række forudsætninger:
- Er det en foranstaltning for borgere i Københavns Kommune eller for alle - også udenamtslige og udenlandske - stofmisbrugere?
- Er det kun for brugere, der tager stoffet i.v. – eller for alle misbrugere.
- Skal mindreårige have adgang?
- Skal man indføre en ordning som i Tyskland, hvor brugere i substitutionsbehandling ikke har tilladelse til at bruge fixerum?
- Eller som man praktiserer det nogle steder i Holland, hvor kun hjemløse brugere har adgang til fixerum?
- Hvilket igen rejser spørgsmålet om der skal ske en registrering på personnummer for brugere af fixerum, og om brugen forudsætter besiddelse af adgangskort udstedt af relevante myndigheder?
Ad 3. Styrkelse af den eksisterende indsats.
Der er flere muligheder for at styrke den igangværende indsats, og hvor selv mindre økonomiske tilskud har mulighed for at gøre en forskel. I det følgende er nævnt en række foranstaltninger i prioriteret rækkefølge:
A. En fokuseret indsats mod hepatitis C med ansættelse af en "klinisk overlæge" på narkotika- og hjemløseområdet med ansvar for at støtte og koordinere den sundhedsfremmende indsats, og specielt den forebyggende og behandlende indsats overfor hepatitis C. Mens det er lykkedes at inddæmme hiv-smitten, har hepatitis B og især C bredt sig blandt stofmisbrugere. Kun få procent af de hepatitis B smittede udvikler kronisk leverbetændelse, og her er der mulighed for vaccination, så problemet er overskueligt. Det er det ikke, når det gælder hepatitis C. Ca. 90 % af alle intravenøse stofmisbrugere er smittede, og 80 % blandt dem udvikler en kronisk infektion, hvor de er aktive smittebærere med en fremadskridende sygdom, der hos 25 - 40 % ender med udvikling af skrumpelever og leverkræft. Det er en sygdom, der vil medføre stor lidelse de kommende år, som allerede i dag fi gurerer i dødsstatistikken, og som vil medføre store samfundsmæssige omkostninger til behandling (inklusive levertransplantation), omsorg og pleje. Hepatitis C er den største helbredstrussel mod stofmisbrugerne i dag. Det er imidlertid også en sygdom, der både kan forebygges, og hvor udviklingen hen i mod skrumpelever kan forsinkes, og hvor man i dag har markant bedre behandlingsmuligheder end for 10 år siden. Men det kræver en målrettet indsats at inddæmme denne sygdom.
Den "klinisk overlæge" skal desuden have ansvar for den daglige ledelse og supervision af de ansatte læger i behandlingssystemet og på hjemløse området, for kvalitetsudvikling m.h.p. realisering af de sundhedsfremmende målsætninger i Sektorplanen og for samarbejde og koordination med H:S og de praktiserende læger. Det skal understreges, at de nævnte opgaver ikke er muligt at løfte for den ene socialoverlæge, der er ansat i forvaltningen, som har rigeligt at gøre med administration, udviklingsarbejde, projektstyring, mv.
Der er behov for, at det sundhedsfremmende arbejde på narkotika- og hjemløseområdet kvalitetsudvikles og –sikres yderligere, at der skabes en bedre koordination og samarbejde mellem den sociale sektor og H:S/de praktiserende læger, således at det blive muligt at realisere Sektorplanens målsætning om at "fysisk og psykisk syge stofmisbrugere skal opnå en livskvalitet med højst mulig grad af velbefindende gennem en fagligt kvalificeret indsats, der retter sig mod såvel misbruget som de fysiske og psykiske symptomer."
Udgift. Ca. 600.000 kr.
- Ansættelse af flere sygeplejerske på syge-hjemløseklinikkerne bl. a. mhp. en udvidelse af åbningstiden.
- Ansættelse af yderligere 1 – 2 social- eller sundhedsfaglige medarbejdere på Forchhammersvej til Kontaktstedet.
- Etablering af plejekollektiv som midlertidig forsøgsordning på Ambulatoriet Stæren.
Udgiften afhænger af hvor meget man ønsker at opruste.
Det har vist sig, at opgaven med at hjemsende og sikre en forsvarlig behandlingsmæssig placering for udenamtslige og udenlandske brugere har været væsentligt større end forventet. Forchhammersvej peger på at der er behov for ansættelse af yderligere 2 medarbejdere.
Udgift. 600.000 kr.
Etablering af et plejekollektiv med ca. 5 pladser for delvist selvhjulpne, men meget omsorgskrævende, brugere på Ambulatoriet Stæren som en midlertidig forsøgsordning. Stæren råder over lokaler, og etableringsudgifterne er derfor små. Det er planen, at plejekollektivet i høj grad skal være brugerstyret, og at velfungerende stofmisbrugere i behandling på Stæren skal indgå i personalet. Det er en foranstaltning, som er relativt billig, og som kan tjene som model på et område, hvor der er behov for udvikling.
Udgifter:
Lønninger (1 sygeplejerske, 2 medarbejdere samt
frivillig arbejdskraft, årligt 900.000 kr.
Husleje, varme, el 180.000 kr.
Øvrige drift (plejeartikler, aktiviteter, mv.) 320.000 kr.
I alt 1.400.000 kr.
Da der er tale om etablering i et allerede foreliggende midlertidigt lejemål bliver etableringsudgifterne minimale, ligesom der formentlig ikke bliver tale om deponering.
Fordele.
De nævnte forslag kan etableres hurtigt og helt eller delvist inden for den eksisterende økonomiske ramme. Der er et dokumenteret behov for foranstaltningerne og de vil have en umiddelbar nytteværdi.
Ulemper.
Tilfredsstiller muligvis ikke de politiske ambitioner om etablering af en selvstændig foranstaltning.
Miljøvurdering
Indstillingen har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser.
Økonomi
Se ovenstående.
Andre konsekvenser
Ingen.
Høring
Ingen.
Bilag
- Bilag I. Udenlandske erfaringer med fixerum
- Bilag II. Udkast til brev til sundhedsministeren.