Ansøgning om forlængelse af forsøgsbekendtgørelse for Spydspidsen (Bilag)

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 11. december 2002

21. Ansøgning om forlængelse af forsøgsbekendtgørelse for Spydspidsen (Bilag)

FAU 565/2002 J.nr. 565/2002

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder, at der afsendes to breve (et fra Borgmester og et fra forvaltningen), hvor forvaltningen søger om forlængelse af forsøgsbekendtgørelse og hvor Borgmesteren understøtter dette samt beder om politisk stillingtagen til en lovændring.

at der udarbejdes en pressemeddelelse, der understøtter brevene.

at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen forsætter med at planlægge alternative måder at arbejdsplacere unge, hvis der gives afslag på ansøgning om forlængelse.

Spydspidsen er et forsøgsprojekt, hvor de mest socialt belastede unge (75 % kriminelle) under 18 år tilbydes arbejde til overenskomstmæssig løn kombineret med voksenstøtte. 100 unge har været gennem et forløb, og i december udkommer en effektundersøgelse, der viser gode meget resultater. Halvdelen af de unge er kommet i gang med enten beskæftigelse eller uddannelse.

Projektet ophører ultimo 2002, og overgår som en københavnerinstitution. Modellen bygger på en forsøgsbekendtgørelse, om at de unge kan få overenskomstmæssig løn, der udløber 1. april 2003. Det er af afgørende betydning i arbejdet med de unge kriminelle, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen får forlænget forsøgsbekendtgørelsen, så de mest udsatte unge, der ikke kan gå i skole, får en meningsfuld og struktureret hverdag.

I Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens forslag til udmøntning af budgetaftalen for 2003 på 35 mill. kr. til svage grupper er der afsat 3,5 mill. kr. til en gøre Spydspidsen permanent.

Såfremt Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ikke får den ønskede forlængelse af forsøgsbekendtgørelsen, er det helt centralt, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fortsat råder over alternative arbejdsmarkedsrettede tilbud til de mest udsatte unge under 18 år. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har derfor opstillet en række alternative arbejdsmarkedsrettede modeller. Ved et afslag på den ønskede forlængelse af forsøgsbekendtgørelsen vil de afsatte 3,5 mill. kr. til Spydspidsen skulle benyttes, til at sikre sådanne alternative arbejdsmarkedsrettede tilbud til denne gruppe udsatte unge.

I forbindelse med regeringens voldspakke i 1999 fik Københavns Kommune støtte af Socialministeriet til at igangsætte arbejdspraktikforløb hos offentlige og private arbejdsgivere for unge under 18 år, hvor de kunne modtage løn for deres arbejde (revalidering). Hvert enkelt job skræddersyes til den unge ,og den unge følges tæt af en voksen kontaktperson. Målgruppen er unge med store sociale og personlige problemer, herunder kriminalitet. Ideen bag konceptet er integration frem for isolation. Københavns Kommune fik i den forbindelse en forsøgsbekendtgørelse, som giver hjemmel til at bruge revalideringsbestemmelserne om løntilskud. Forsøgsbekendtgørelsen udløber 1. april 2003.

Til at gennemføre projektet blev der etableret en institution, som fik navnet Spydspidsen. Center for Forskning i Socialt Arbejde evaluerer forsøget, blandt andet ved en effektmåling på de unges udvikling. Evalueringen forventes endelig færdig primo 2003.

Spydspidsen skal ses i en snæver sammenhæng med samarbejdsaftalen mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen/-udvalget og Ungdoms- og Uddannelsesforvaltningen/-udvalget omkring en arbejds- og uddannelsesgaranti for alle unge under 18 år, idet Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i samarbejdsaftalen bl.a. forpligter sig til at kunne etablere "Spydspidsforløb" for unge i målgruppen.

Spydspidsen står for den bydækkende indsats (etablere arbejdspraktikker – skabe kontakt til de unge – kunne tilbyde at være kontaktperson for den unge o.s.v.). Spydspidsen samarbejder med de 15 bydele og støtter de lokale Børne- og Familieteam/ungemedarbejdere, som ligeledes kan benytte sig af modellen.

Der er 7 personaler ansat i Spydspidsen, som har et budget på knap 3 mill. kr.

Der har været 100 unge gennem et Spydspidsforløb, heraf omfatter evalueringen 87 unge.

3. Hovedargumenter for Spydspidskonceptet

Der henvises til uddybende bilag nr. 1 omkring konceptet.

4. Resultater

Projektet er fra starten fuldt og evalueret af Center for Forskning i Socialt Arbejde ved forsker Tove Sørensen. Der er udkommet flere delrapporter, og den samlede rapport inklusive den tredje effektmåling kommer i december 2002. Registreringerne bygger på 87 unge ud af i alt 100 unge som har gennemført et Spydspidsforløb.

• 8 ud af 10 er mænd
• 3 ud af 10 har anden etnisk baggrund end dansk
• Kun to ud af 87 unge havde undgået skoleskift, 5 unge ud af 10 har haft mere end 3 skoleskift og 10 % har haft 7 skoleskift eller flere
• 7 ud af 10 unge har været kriminelle
• 4 ud af 10 unge har misbrugsproblemer
• Halvdelen af de unge har været anbragt, er anbragt eller midlertidig uden bolig (bor hos venner, på hotel). På trods heraf fastholder de jobbet.

Spydspidsen har arbejdet med den tænkte målgruppe, de "truede unge", og "de særligt udsatte unge".

• Ud af 55 afsluttede unge er de 7 kommet i almindelig beskæftigelse, 3 i løntilskudsjobs, 3 på revalidering (uddannelse) og 17 unge i almindelig uddannelse. Således er 30 ud af 55 unge startet i arbejde eller uddannelse
• For knap halvdelen (46 %) af de unge er kriminaliteten ophørt eller reduceret
• Forbruget af rusmidler (primært hash) er reduceret eller helt ophørt for 28 % af de unge.

• 68 % af arbejdsforløbene foregår på private virksomheder og 32 % på offentlige
• Virksomhederne er gennemgående meget positive overfor både den unge og metoden. Virksomhederne er positivt overrasket over de unge. De unge beskrives som ivrige efter at arbejde, videbegærlige m.v.
• Det største problem er de unges ustabile fremmøde samt at fastholde interessen over længere tid.
• 85 % af virksomhederne vil gerne indgå i nye samarbejdsforløb omkring andre unge

4. Vurdering af resultaterne

Spydspidsens målgruppe indbefatter de mest socialt udsatte unge, eksempelvis unge som har begået røveri, voldtægt, vold og anden kriminalitet. Målgruppen er ligeledes unge, som er dømt til ungdomssanktion, som i tredje fase skal integreres i eget lokalmiljø efter ophold på sikret afdeling efterfulgt af døgnophold. Der er tale om unge, som ikke kan modtage andre af de københavnske tilbud, hverken tilbud under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Dette er et krav for at den unge tilbydes et spydspidsforløb. Det betyder, at der reelt ikke er noget alternativ til denne gruppe særligt udsatte unge og at alternativet derfor vil være en hverdag uden andet indhold end en uhensigtsmæssigt gadetilværelse (eks. i form af hashklubber og kriminalitet).

En stor del af denne gruppe særligt udsatte unge er i en fase i deres liv (overgangen til voksentilværelsen), hvor de er i færd med en yderligere marginalisering i form af øget kriminalitet, misbrug mv. Dette betyder, at Spydspidsens indsats med indhold i hverdagen og tæt voksenkontakt giver den unge et perspektiv på en hensigtsmæssig voksentilværelse.

Resultaterne er vanskelige at sammenligne med andre tiltag, da der ikke eksistere tilsvarende tilbud. For kriminelle unge, er der forsøgt effektmåling på kriminelle unge under programmet Ny Start, men målgruppen var unge med mindre belastet baggrund. Ligeledes kan man finde effektmålinger på revaliderings- og aktiveringsområdet, som alle vedrører over 18 årige, og ingen kun i forhold til kriminelle unge. Disse effektmålinger viser dog samstemmende, at netop jobtræning, og specielt hos private arbejdsgivere, giver den største effekt. At halvdelen af de unge efter endt spydspidsforløb kommer i arbejde eller uddannelse må betegnes som et meget flot resultat målgruppen taget i betragtning. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har en gang før forsøgt sig med et tiltag for målgruppen, dog de 13-15 årige, nemlig Jobskolen. Dette tilbud måtte lukke, da man ikke kunne rumme denne gruppe s tærkt marginaliserede i en institutionsmæssig ramme.

Ser man på den aktuelle diskussion omkring resultaterne af aktiveringsindsatsen herhjemme, må man konstatere at Spydspidsen trods en tungere målgruppe har bedre resultater. Ligeledes støtter den generelle holdning i debatten, om at privat jobtræning er den mest effektive indsatsform ift. fast beskæftigelse, Spydspidsens filosofi.

Samlet set er der tale om bemærkelsesværdigt gode resultater, når man tager målgruppen i betragtning.

Der henvises til uddybende bilag nr. 2 (rå fakta), bilag nr. 3 (sammenfatning) og bilag 4 (sammenlignelige undersøgelser af indsatsen overfor marginaliserede unge).

Det var i sin tid Københavns Kommunes svar på den stigende frustration i medierne og hos politikerne omkring de kriminelle unge. Spydspidskonceptet er unikt, og følges af Socialministeriet blandt andet ved deltagelse i et modelkommuneprojekt, hvor 12 større kommuner arbejder med dilemmaerne i, dels (u)sammenhængen mellem børne- og voksenområdet, og dels samarbejdet mellem offentlige forvaltninger og virksomheder. Projektet hedder Udsatte unges arbejdsmæssige- og uddannelsesmæssige integration. Modelkommuneprojektet evalueres af PLS, der udkommer med deres rapport januar 2003.

Københavns Kommune fik d. 22. marts 1999 tilladelse til at bruge reglerne om løntilskud jf. Aktivlovens § 60 i forbindelse med Københavns Kommunes projekt om nye behandlingstilbud til unge.

Projektet blev indviet marts 2000 og forsøgsbekendtgørelse løb til udgangen af 2001. Der er søgt og bevilget en forlængelse der udløber 1. april 2003.

6. Strategi ift. ansøgning af forlængelse af forsøgsbekendtgørelsen

Det anbefales, at forvaltningen søger om en forlængelse af forsøgsbekendtgørelsen på yderligere tre år. Det anbefales videre at forvaltningens ansøgning understøttes politisk ved at Borgmesteren sender et brev, hvor han anbefaler en lovændring. Begge dele understøttes yderligere af en pressemeddelelse.

Efter regeringsskifte er hele området indenfor Aktivloven flyttet fra Socialministeriet til Beskæftigelsesministeriet. Derfor bør en ansøgning retteligt sendes til Beskæftigelseministeriet. Beskæftigelsesministeriet er dog pt. under omorganisering, hvor flere arbejdsområder flyttes til Direktoratet samt til Arbejdsmarkedsstyrelsen. Det betyder, at en behandling af ansøgning om yderligere forlængelse kan forsinkes. Den skal formentlig behandles i Direktoratet, men skal efterfølgende gennem det ministerielle niveau. Endvidere er Beskæftigelsesministeren meget offensiv omkring stramning af regler vedrørende de unges kontanthjælpsydelser p.t.

Det er dog Socialministeriet som er den egentlige aktør. De har fulgt projektet og finansierer det. Derfor foreslår Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at ansøgningen sendes til Socialministeriet ved afdelingschef Grethe Buus. Udkast til brev bilag nr. 5.

Sideløbende forslås det, at Borgmesteren på vegne af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget sender et stort set identisk brev til både Beskæftigelsesministeren og Socialministeren. Dette tvinger parterne til sammen at tage stilling. Udkast til brev bilag nr. 6.

Knasten i at få en egentlig lovændring ligger i princippet om forældrenes forsørgelsespligt frem til det 18. år.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vurderer, at det er nødvendigt, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har både et bydækkende tilbud om arbejde og lokale tilbud for de bydele, som selv magter dette. Så hvis Københavns Kommune mod forventning får afslag på ansøgningen arbejdes der indtil videre med nedenstående alternativer:

1. Aftaler om en slags aktivering. Arbejdstræning 20-30 timer ugentligt med en løn på ca. 525 kr. ugentligt svarende til produktionsskoletaksten finansieret via Servicelovens § 40 stk. - (lommepenge)
2. Aftaler med virksomheder, offentlig som private, hvor virksomheden betaler løn til den unge, og hvor Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen yder et tilskud til virksomheden, enten som en fast beløb eller til en person via kontaktpersonordningen (Servicelovens § 40 stk. 7.) Den sidste model også kaldet mentorordningen, som både Århus Kommune benytter og den københavnske Skole- og Ungdomsvejledning.
3. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ansætter en person i et firma, eksempelvis en gårdmand, som så har eksempelvis 3-5 unge, som boligselskabet så betaler løn til.
4. Finde helt ordinære jobs. Dette vurderes dog som relativt svært selv i et mindre timeantal, klientellet taget i betragtning.

Der udarbejdes en pressestrategi i samarbejde med sekretariatets pressemedarbejdere med henblik på at understøtte ansøgningen ved at skabe politisk debat, folkelig opbakning m.v. Udkast til en pressestrategi bilag nr. 4.

Indstillingen vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.

I Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens forslag til udmøntning af budgetaftalen for 2003 på 35 mill. kr. til svage grupper er der afsat 3,5 mill. kr. til en permanentgørelse af Spydspidsen.

Ved et afslag på den ønskede forlængelse af forsøgsbekendtgørelsen vil de afsatte 3,5 mill. kr. til Spydspidsen skulle benyttes, til at sikre alternative arbejdsmarkedsrettede tilbud til denne gruppe udsatte unge.

Ingen.

Ingen.

• Bilag 1: Konceptet

• Bilag 2: Resultater – Rå data oktober 2002

• Bilag 3: Resultater sammenfatning oktober 2002

• Bilag 4: Sammenlignelige undersøgelser
• Bilag 5: Udkast til pressestrategi

• Bilag 6: Udkast til brev fra Direktion til Socialministeriet

• Bilag 7: Udkast til brev fra Borgmesteren til Socialminister Henriette Kjær og Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen

/