Tilskud til Lille Skolens husleje (Bilag)
Tilskud til Lille Skolens husleje (Bilag)
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 11. december 2002
Sager til beslutning
15. Tilskud til Lille Skolens husleje (Bilag)
FAU 559/2002 J.nr. 559/2002
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget henstiller Lille Skolen til at justere sine aktiviteter i forhold til dens eksisterende økonomiske grundlag.
RESUME
Lille Skolen har henvendt sig til borgmester Bo Asmus Kjeldgaard angående tilskud på ca. 125.000 kr. til huslejen, som er på ca. 275.000,- kr. På den baggrund afholdt borgmester Bo Asmus Kjeldgaard møde med Lille Skolen for Voksne, beliggende Skalbakken 17, Vanløse
Lille skolen fortalte Borgmesteren om sine aktiviteter og i forlængelse heraf om økonomiske vanskeligheder i forbindelse med betaling af huslejen. På baggrund af besøget ønskede Borgmesteren, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen undersøgte problemstillingen, som beskrevet i bilag 1.
Opskrivning af tilskuddet til Lille Skolen vil betyde omlægning eller reduktion af eksisterende tilbud på samværs- og aktivitetsområdet.
Da undervisning ikke er Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens kerneopgave, mener forvaltningen, at Lille Skolen skal justere sine aktiviteter i forhold til dens eksisterende økonomiske grundlag for indeværende år.
SAGSBESKRIVELSE
Kerneydelsen i Lille Skolen er undervisning efter Folkeoplysningsloven. Undervisningstilbuddene er til psykisk syge, og omfatter en lang række fag: Tegning, Filosofi, engelsk, edb, skriveværksted, motion og afspænding, fløjtespil m.v.
Undervisning er ikke FAFs kerneopgave, da denne ligger i regi af Kultur- og Fritidsforvaltningen. Hovedbidragsyderen til Lille Skolen er derfor Kultur- og Fritidsforvaltningen med folkeoplysningsmidler.
FAF bidrager med tilskud til en kulturmedarbejder og koordinering af aktiviteter, fordi målgruppen er psykisk syge. Tilskuddet fra FAF er historisk betinget, da Lille Skolen oprindeligt var tilknyttet Sind (se bilag 1 spørgsmål 3).
Lille Skolen er et undervisningstilbud. I forlængelse af undervisningen vil kursisterne drage fordel af socialt samvær, og i den forbindelse er der behov for en medarbejder, der kan være omdrejningspunkt. Lille Skolen har på den måde en værestedslignende funktion, hvortil FAF bevilliger tilskud til en kulturmedarbejder til koordinering af aktiviteterne, men ikke særskilt til huslejen.
FAF yder i 2002 til Lille Skolen:
- 345.000 kr.
- 60.000 kr. § 115 (café sundhed og studieophold)
- 405.000 kr. i alt
Fra Kultur og Fritidsforvaltningen ydes et beløb på 1.743.377 kr. (Folkeoplysningsloven, elevbetaling og lokaletilskud)
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen yder et beløb på 33.000 kr.
Fordeling og prioritering af midlerne til Lille Skolen skete på baggrund af en række forhandlinger mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, hvilket fremgår af bilag 3.Vedlagt.
Lilleskolens samlede indtægter for år 2002 fra Københavns Kommune er:
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen: 405.000 kr.
Kultur- og Fritidsforvaltningen: 1.743.377 kr.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen 33.000 kr.
I alt 2.181.377 kr.
Lokaleomkostningerne for Lille Skolen er på ca. 275.000,- kr. I Kultur- og Fritidsforvaltningens bidrag er inkluderet et lokaletilskud, som udgør en lille procentdel af det samlede beløb (ca. 150.000 kr.). Lokaletilskuddet er ikke tilstrækkelig til at dække huslejen.
Ifølge revisions protokollatet for årsregnskab 2001 er Lille Skolens underskud på 20.636,- kr. Gælden overstiger omsætningsformuen med 75.000,- kr. Det forventes at Kultur- og Fritidsforvaltningen som hovedbidragsyder følger op på den kritiske revisionsrapport.
Opskrivning af tilskuddet til Lille Skolen vil betyde omlægning eller reduktion af eksisterende tilbud på samværs- og aktivitetsområdet. Dette skal ses i lyset af, at undervisning ikke er FAFs kerneopgave, og
FAF vil på den baggrund anmode Lille Skolen om, at justere sine aktiviteter i forhold til dens eksisterende økonomiske grundlag for indeværende år.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Ingen
BILAG
- Bilag 1: Spørgsmål fra Borgmesteren og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens svar
- Bilag 2 Fordeling af centrale og decentrale midler til værestederne
- Bilag 3. Notat af 10. juni 2002 Lille Skole for Voksne
- Udkast til svar fra borgmesteren
Grethe Munk / Carsten Stæhr Nielsen