Mødedato: 11.08.2004, kl. 15:30

Regnskabsprognose 2004 pr. juli (Bilag)

Regnskabsprognose 2004 pr. juli (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 11. august 2004

 

2. Regnskabsprognose 2004 pr. juli (Bilag)

FAU 356/2004 J.nr. 356/2004

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender det forventede regnskab 2004 pr. juli og halvårsregnskab 2004 (regnskabsprognosen 2004 pr. juli) med henblik på rapportering til og senere behandling af Økonomiudvalget.

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender redegørelserne for anvendelsen af demografimidler i 2003 og 2004 med henblik på rapportering til og senere behandling af Økonomiudvalget.

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender opfølgningen på Undersøgelsen af forventet merforbrug i 2003 med henblik på rapportering til og senere behandling af Økonomiudvalget.

RESUME

  1. Det forventede regnskab

I det forventede regnskab 2004 pr. juli forventes et samlet teknisk mindreforbrug på driftssiden på 220,4 mill. kr., som består af færre udgifter på 218,1 mill. kr. og flere indtægter på 2,3 mill. kr. Når der tages højde for forventede overførsler til 2005 på i alt 199,5 mill. kr. forventes et reelt mindreforbrug på 20,9 mill. kr.

Det forventede mindreforbrug udgør en ændring i forhold til april på 21,5 mill. kr. ud af et driftsbudget på 6,7 mia. kr.

De væsentligste afvigelser forventes på følgende områder.

  • Mindreforbrug på 7,5 mill. kr. på bevillingsområdet voksne med særlige behov, som skyldes mindreforbrug på Plejekollektivet for stofmisbrugere, hvor der gives statslige tilskud til og med 2005 samt et mindreforbrug på puljen til etablering af kommunale pladser for psykisk syge pga. forsinkelse i et projekt, der dermed først kan ibrugtages fra 2005.
  • Mindreforbrug på 4,8 mill. kr. på adminstrationsområdet, som skyldes uudmøntede midler fra overførselssagen (BR 319/2004). Midlerne var oprindelig udmøntet til finansiering af voldgiftssager og nyløn. Forvaltningen har imidlertid vundet voldgiftssagen og midlerne er de resterende midler er derfor til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets frie disposition, såfremt Borgerrepræsentationen giver sin godkendelse. Det skal dog bemærkes, at der forventes væsentlige merudgifter som følge af implementeringen af det nye lønsystem, som det p.t. ikke vides i hvilket omfang de kompenseres af Økonomiudvalget. Foreløbig bør de 4,8 mill. kr. afsættes hertil.
  • Mindreforbrug på 3,9 mill. kr. på bevillingsområdet børnefamilier med særlige behov, som hovedsageligt skyldes færre udgifter på forebyggelse og døgnpleje.
  • Mindreforbrug på 3,4 mill. kr. på området for stofafhængige, som skyldes mindreforbrug på behandlingen af stofafhængige.

På anlægssiden forventes et teknisk mindreforbrug på 154,6 mill. kr. Tages der højde for forventede overførsler på i alt 149,6 mill. kr. forventes et reelt mindreforbrug på 5,0 mill. kr.

Mindreforbruget skyldes hovedsageligt ubrugte midler på den færdige udbygningsplan under handicapområdet samt et mindreforbrug på bevillingsområdet børnefamilier med særlige behov pga. et tilskud fra Socialministeriet, der vedrører udgifter fra 2003 i forbindelse med etablering af sanktionspladser. Mindreforbruget opvejes tildels af et merforbrug på bevillingsområdet voksne med særlige behov, da området først modtager tilskud til et anlægsprojekt vedrørende alkoholdemente på Sundholm i 2005 på trods af, at udgifterne konteres i 2004.

Det forventede mindreforbrug udgør en ændring i forhold til april på 0,2 mill. kr. ud af et samlet anlægsbudget på 0,6 mia. kr.

På det lovbundne område forventes en mindreudgift på 31,9 mill. kr. bestående af færre udgifter på 231,9 mill. kr. og færre indtægter på 200 mill. kr. Mindreforbruget skyldes primært et mindreforbrug på kontanthjælp pga. færre modtagere, et mindreforbrug på introduktionsydelse pga. faldende udgifter, et mindreforbrug på sygedagpenge pga. indsatsen vedrørende nedbringelse af udgifterne samt et mindreforbrug på husvildeudgifterne som følge af et øget budget og et udgiftsniveau svarende til 2003. Mindreforbruget opvejes tildels af merforbrug på personlige tillæg og førtidspension, da tilgangen af førtidspensionister er stigende samt et merforbrug på boligstøtteområdet pga. et generelt større antal modtagere af boligstøtte. I regnskabsprognosen 2004 pr. april forventede forvaltningen et mindreforbrug på 6,9 mill. kr.

På finansposter forventes en finansforskydning på 6,7 mill. kr., der primært vedrører en ændring i ratebetalingerne på daginstitutionerne.

Tabel 1. Forventet afvigelse rammebelagte områder drift og anlæg, inkl. bundne overførsler

Bevillingsområde

Forventet regnskab 2004. Juli

Vedtaget budget 2004

Korrigeret budget 2004

Forventet regnskab 2004

Forventede overførsler til 2005

Forventet afvigelse 2004

Nettoudgifter i 1.000 kr.

Rammebelagte områder, drift

Servicetilbud til børnefamilier

2.360.773

2.476.551

2.360.589

115.962

0

Børnefamilier med særlige behov

1.031.458

1.030.079

1.026.215

0

-3.864

Voksne med behov for serviceydelser

387.659

368.326

344.576

22.620

-1.130

Voksne med særlige behov

656.395

670.125

635.825

26.800

-7.500

Stofafhængige

155.814

156.885

152.255

1.200

-3.430

Handicappede

1.274.803

1.309.061

1.301.761

7.100

-200

Administration

587.573

671.214

640.662

25.800

-4.752

Sum

6.454.475

6.682.240

6.461.882

199.482

-20.876

Rammebelagte områder, anlæg

Servicetilbud til børnefamilier, anlæg

479.254

504.254

378.054

126.200

0

Børnefamilier med særlige behov, anlæg

0

0

-6.225

0

-6.225

Voksne med særlige behov, anlæg

1.803

37.374

26.775

16.099

5.500

Stofafhængige, anlæg

0

0

930

0

930

Handicappede, anlæg

5.215

5.215

0

0

-5.215

Administration, anlæg

2.987

12.590

5.290

7.300

0

Sum

489.259

559.433

404.824

149.599

-5.010

Lovbundne områder

3.552.800

3.573.997

3.542.097

0

-31.900

Sum

3.552.800

3.573.997

3.542.097

0

-31.900

Finansposter

14.500

14.500

21.200

0

6.700

Sum

14.500

14.500

21.200

0

6.700

  1. Det tekniske halvårsregnskab

Halvårsregnskabet udviser et mindreforbrug på driften på 45,3 mill. kr., hvilket er 24,4 mill. kr. mere end det forventede regnskab. Forskellen skyldes, at forvaltningens periodedelte budget ikke svarer til den faktiske forbrugsudvikling. Årsagerne er bl.a. at udviklingen i forbruget ligger anderledes end tidligere år på nogle områder samt forsinkelser i projekter, som ikke kunne forudses.

På anlægssiden ses et mindreforbrug på 97,7 mill. kr., hvilket er 92,7 mill. kr. større end i det forventede regnskab. Forskellen skyldes hovedsageligt, at der i halvårsregnskabet er tale om en teknisk afvigelse, dvs. inden overførsler til budget 2005. forskellen skyldes derfor overførsel af midler til 2005 pga. at Børneplanen er forsinket.

På det lovbundne område udviser halvårsregnskabet et mindreforbrug på 13,3 mill. kr., der primært skyldes et mindreforbrug på kontanthjælp pga. færre kontanthjælpsmodtagere end budgetteret, et merforbrug på førtidspension og personlige tillæg, der skyldes en stigning i antallet af førtidspensionister samt et merforbrug på boligstøtte pga. flere modtagere af boligstøtte end budgetteret.

På finansposter ses en forskydning på i alt 892,3 mill. kr. inkl. forskydning på de likvide midler, der forklares af Økonomiforvaltningen. Fratrækkes de likvide midler udviser halvårsregnskabet en forskydning på 290,5, der hovedsageligt vedrører forvaltningens kortfristede gæld.

Mindreforbruget i halvårsregnskabet giver ikke anledning til at ændre vurderingen i det forventede årsregnskab.

3. Mål- og resultater

I budgettet for 2004 er der vedtaget en række mål, og i regnskabsprognosen følges der op på resultaterne vedrørende disse mål.

Status på opfølgning af de 22 mål er, at 7 mål ikke er opfyldt fuldt ud, 9 mål er opfyldt, 3 mål er tilnærmelsesvist opfyldt og 3 mål er ikke målbare længere bl.a. som følge af ændringer i lovgivningen eller i forvaltningens tilbud, jf. bilag 1 – Det forventede regnskab.

4. Opfølgning på aktiviteter

Opfølgning på aktiviteter er et krav fra Økonomiforvaltningen til oktober- og aprilprognoserne. Forvaltningen har imidlertid valgt at følge op ved hver prognose og årsregnskab. I juliprognosen følges derfor op på de aktivitetstal, der blev godkendt af Familie og Arbejdsmarkedsudvalget den 3. marts 2004 (FAU 141/2004). Økonomiforvaltningen har derudover bedt om enhedspriser på de områder, hvor dette er muligt. Aktivitetstabellerne indgår i det forventede regnskab, jf. bilag 1.

De aktivitetstal, der skal følges op på er på flere områder ændret i forhold til det vedtagne budget 2004. Det gør, at der ikke alle steder er budgetterede aktivitetstal. Opfølgning på aktivitetsmål vil først med budget 2005 være implementeret fuldt ud.

Opfølgningen på aktivitetstal i 2004 vil derfor dels ske udfra realiserede aktivitetstal i 2003, og dels budgetterede aktivitetstal på de områder, hvor disse indgik i budget 2004.

5. Opfølgning på Undersøgelse af forventet merforbrug i 2003 i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og muligheder for bedre styring og prognoser

Som følge af det forventede merforbrug i juliprognosen 2003 besluttede Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalget at gennemføre en undersøgelse af økonomistyringen på de områder, hvor ubalancen var forventet.

Undersøgelsen blev gennemført af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Økonomiforvaltningen med assistance fra Revisionsdirektoratet. Den 10/12 2003 behandlede Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget undersøgelsen (FAU 657/2003) og Økonomiudvalget behandlede den d. 13/1 2004 (ØU 410/2003). Begge udvalg tog undersøgelsen til efterretning og tiltrådte de foreslåede initiativer. Det blev ligeledes besluttet, at der skal ske en opfølgning på de iværksatte initiativer i forbindelse med regnskabsprognoserne. Den første afrapportering skete i forbindelse med regnskabsprognosen for april 2004. Afrapportering vedrørende juli er vedlagt indstilling som bilag 3.

Af bilaget fremgår de enkelte initiativer med den seneste status. Ud af de 19 initiativer er 9 initiativer på nuværende tidspunkt implementeret, 3 initiativer er delvist implementeret, 3 initiativer implementeres senest ultimo september 2004 og 4 initiativer implementeres senest med udgangen af 2005.

6. Redegørelse for anvendelsen af demografimidler

Økonomiforvaltningen har i denne regnskabsprognose bedt fagforvaltningerne om at udarbejde redegørelser for anvendelsen af demografimidler i 2003 og 2004. Redegørelserne er vedlagt i bilag 4.

7. Overførsler fra 2003 til 2004

Det er et krav fra Økonomiforvaltningen, at fagforvaltningerne i denne regnskabsprognose skal angive, hvor stor en del af de tiltrådte overførsler fra 2003 (BR 319/2004), der forventes overført til 2005, jf. tabel 2 og 3.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen forventer at overføre 97,4 mill. kr. af de midler, der er tiltrådt af Borgerrepræsentationen d. 9. juni 2004 (BR 319/2004). Herudover forventer forvaltningen at overføre 12,5 mill. kr. af de hasteoverførselsmidler Borgerrepræsentationen godkendte d. 25. marts 2004 (BR 137/2004). Overførslerne til 2005 vedrører hovedsageligt større anlægs- og renoveringsprojekter samt ESDH.

SAGSBESKRIVELSE

1. Det forventede regnskab

På området for børnefamilier med særlige behov ses et samlet mindreforbrug på drift og anlæg på 10,1 mill. kr. (1,0 pct. af budgettet) fordelt med 3,9 mill. kr. på drift og 6,2 mill. kr. på anlæg. Det forventede mindreforbrug på driften skyldes hovedsageligt et mindreforbrug på forebyggelses- og døgnplejeområdet på 5,4 mill. kr., der skyldes en fortsat stram økonomistyring på området. Endvidere forventes et merforbrug på støttepædagoområdet på 1,4 mill. kr., der skyldes en stigende efterspørgsel efter tilbuddet. Herudover forventes et mindreforbrug på døgninstitutionsområdet på 0,6 mill. kr., et merforbrug på sikrede døgninstutioner på 1,1 mill. kr. samt mindreforbrug på rådgivningsinstitutionerne på 0,3 mill. kr.

Mindreforbruget på anlæg på 6,2 mill. kr. skyldes en merindtægt fra Socialministeriet til dækning af afholdte udgifter i 2003 i forbindelse med etableringen af sikrede døgninstitutionspladser.

handicapområdet forventes et samlet mindreforbrug på 5,4 mill. kr. (0,4 pct. af budgettet) fordelt med et mindreforbrug på 0,2 mill. kr. på drif ten og et mindreforbrug på 5,2 mill. kr. på anlæg.

Mindreforbruget på driften skyldes dels et mindreforbrug på specialpædagogisk bistand på 0,7 mill. kr. samt et mindreforbrug på 1,4 mill. kr. til fælles formål, der hovedsageligt skyldes mindreforbrug på institutionsdriften. Derudover er der et mindreforbrug på døgninstitutioner til børn på 6,2 mill. kr. fordi der skal flyttes midler til botilbud for voksne (4,2 mill. kr.), og fordi 3 enkeltmandsprojekter er lukket (2 mill. kr.). Herudover er der mindreforbrug på beskyttet beskæftigelse og samværstilbud på 3,8 mill. kr., hvilket især skyldes færre købte pladser, samt et mindreforbrug på botilbudene på i alt 4,7 mill. kr., der hovedsageligt skyldes mindreforbrug på køb af pladser sfa. ændring i budgetforudsætningerne pga. nyere og mere præcise oplysninger om antal og enhedspriser.

Mindreforbruget opvejes til dels af et merforbrug på døgnpleje til børn på 2,0 mill. kr. Der skyldes stort pres på området. Derudover er der merforbrug på forebyggende foranstaltninger på 3,6 mill. kr. samt et merforbrug på ledsagerordningen på 2,2 mill. kr., der skyldes dyre handicaphjælperordninger samt følgeudgifter til købte udenamtslige pladser. Herudover er der et merforbrug på hjælpemidler på 6,9 mill. kr., der skyldes markante prisstigninger hos Hjælpemiddelcentralen samt et merforbrug på administrationsbygninger på 1,9 mill. kr., der vedrører huslejestigninger på handicapcentrene fra tidligere år.

På anlægssiden forventes et mindreforbrug på 5,2 mill. kr. Midlerne vedrører overskydende midler fra den flerårige udbygningsplan. Projekterne under udbygningsplanen er imidlertid færdigetableret og de resterende midler forventes at indgå i driften på handicapområdet.

administrationsområdet forventes et mindreforbrug på 4,8 mill. kr. på driften (0,6 pct. af budgettet). Mindreforbruget skyldes, at Borgerrepræsentationen i forbindelse med overførselssagen 2003-2004 besluttede, at ca. 25 mill. kr. af forvaltningens overførsler skulle lægges som en særlige pulje under administrationsområdet til brug for udmøntning til aktiviteter efter endnu en forelæggelse for Borgerrepræsentationen. Midlerne var bl.a. afsat til en voldgiftssag i forvaltningen, men eftersom sagen er vundet er der ikke længere behov for midlerne til dette formål. Det bemærkes dog, at der forventes væsentlige merudgifter som følge af implementeringen af det nye lønsystem, som det på nuværende tilpunkt ikke vides i hvilket omfang de kompenseres. Derfor ønskes midlerne foreløbigt reserveret hertil.

Der forventes ingen afvigelser på anlæg under administrationsområdet.

På området for stofafhængige forventes et mindreforbrug på 2,5 mill. kr. (1,6 pct. af budgettet), der er fordelt med et mindreforbrug på driften på 3,4 mill. kr. og et merforbrug på anlæg på 0,9 mill. kr. Det forventede mindreforbrug på driften skyldes et mindreforbrug på rådgivningscentrene på 1,1 mill. kr. bl.a. pga. rabatordninger med behandlingsinstitutionerne og et mindreforbrug på 1,4 mill. kr., der vedrører den nyetablerede rådgivnings- og behandlingsinstitution for unge misbrugere, da institutionen først er påbegyndt i medio maj. Endvidere skyldes mindreforbruget et mindreforbrug på 1,3 mill. kr. som følge af Strandgårdens hurtigere afvikling end forventet.

På anlægssiden forventes et merforbrug på 0,9 mill. kr., der skyldes etableringsudgifter til den nyetablerede rådgivnings- og behandlingsinstitution for unge misbrugere. Udgifterne finansieres af mindreforbrug på driften.

På området for voksne med særlige behov forventes et samlet mindreforbrug på 2,0 mill. kr. (0,2 pct. af budgettet), der er fordelt med et mindreforbrug på driften på 7,5 mill. kr. og et merforbrug på anlæg på 5,5 mill.kr. Det forventede mindreforbrug på driften skyldes et mindreforbrug på aktivitets- og samværstilbud på 0,5 mill. kr., der skyldes, at driftstilskuddet for 2004 ved en fejl er konteret i 2003. Herudover et mindreforbrug på 4,9 mill. kr. på kommunale botilbud, der hovedsageligt vedrører puljen, der anvendes til etablering af boliger til psykisk syge, samt et mindreforbrug på 2,1 mill. kr. på administration, der vedrører overskydende kommunale midler på hjemløseområdet. Midlerne indgår i omstillingsbidraget for budgetforslag 2005 som et engangsbeløb, idet midlerne fra 2006 erstatter bortfald af ministerielle tilskud til Plejekollektivet for stofmisbrugere. I 2004 er midlerne ikke udmøntet og forventes ikke anvendt.

På anlæg forventes et merforbrug på 5,5 mill. kr. på kommunale botilbud. Forbruget, der er konteret vedrører alkoholdemente på Sundholm og finansieres af Socialministeriet. Da byggeriet ikke forventes afsluttet før end i december 2004 er det ikke muligt at modtage tilskuddet før primo 2005.

På området for voksne med behov for serviceydelser forventes et mindreforbrug på 1,1 mill. kr. (0,3 pct. af budgettet). Det forventede mindreforbrug skyldes et mindreforbrug på introduktionsprogrammer på 0,4 mill. kr., der skyldes mindreforbrug på ekstra danskundervisning samt et mindreforbrug på administration på 0,7 mill. kr., der skyldes en ledig stilling i Tolkeformidlingen, et mindreforbrug på Etnisk ligestillingsår og et mindreforbrug på udviklingspuljen til særlige målgrupper.

På bevillingsområdet servicetilbud til børnefamilier forventes balance. Det bør dog bemærkes, at det er under forudsætning af, at mindreforbruget på Børneplanen som følge af forsinkelser i etableringen af pladser dækker et merforbrug på det øvrige område pga. pladsskabende foranstaltninger i 2004 i form af merindskrivning og dagpleje.

På området forventes 242,2 mill. kr. overført til 2005, hvilket hovedsageligt skyldes Børneplanen, der strækker sig over en flerårig periode. De udbygningsmæssige forsinkelser i Børneplanen medfører et driftsmæssigt mindreforbrug primært på de fleksible pladser, mens mindreforbruget på anlægssiden skyldes forsinkelser på etableringen af både traditionelle og fleksible pladser. Som redegjort for ved tidligere orienteringer om implementering af Børneplanen er etableringen af de fleksible pladser i Børneplanen i 2004 forløbet mere trægt end forventet ved Børneplanens vedtagelse. Hovedårsagen hertil har dels været problemer med gennemførsel af den planlagte opnormering af 200 vuggestuepladser grundet manglende tilslutning fra de faglige organisationer og institutionerne, dels opstartsproblemer med den nye flerbørnsdagplejeordning grundet forhandlinger med de faglige organisationer og drøftelser omkring udearealskrav, og dels en mindre interesse hos institutionerne for tilknytning af satellitinstitutioner end forventet. Forvaltningen har arbejdet ihærdigt for at løse disse problemer. Således har forvaltningen på nuværende tidspunkt indgået aftaler med konkrete institutioner om permanent eller midlertidig opnormering af 74 vuggestuepladser, samt fundet lokaler til etablering af 72 flerbørnsdagplejepladser ud af de planlagte 96 pladser og 49 satellitpladser ud af de planlagte 100 pladser.

Men hensyn til de traditionelle pladser er der i forhold til den oprindelige Børneplan sket er en forskydning af pladser fra 2004 til 2005. Baggrunden er, dels at forvaltningen har måtte opgive en række af de oprindeligt planlagte projekter og finde erstatningsprojekter hvilket er tidskrævende og dels at flere projekter er forsinkede pga. forhold som uventet stor forurening af byggegrundene, naboindsigelser og ventetid på byggetilladelser.

På det lovbundne område forventes et mindreforbrug i 2004 på netto 31,9 mill. kr. (0,8 pct. af budgettet), hvilket består af færre udgifter svarende til 234,7 mill. kr., og mindreindtægter vedrørende refusion på 193,3 mill. kr.

På kontanthjælpsområdet forventes et netto mindreforbrug på 86 mill. kr., hvilket er skyldes en forventning om færre kontanthjælpsmodtagere i 2004 end budgetteret. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet med 339 personer det sidste år, hvilket ikke var forventet ved budgettets udarbejdelse, hvor der var forventet en stigning i antallet.

På personlige tillæg og førtidspension forventes et merforbrug på 46,5 mill. kr. på niveau med det forventede i januar- og aprilprognosen. Der forventes en stigning i antal førtidspensionister på ordningen med 35 pct. refusion pga. nytilkendelser og et fald i antal førtidspensionister på ordningen med 50 pct. refusion pga. afgang. Samlet forventes en nettotilgang på ca. 350 førtidspensionister. Udviklingen i førtidspension vil blive undersøgt nærmere af forvaltningen.

På introduktionsydelse forventes et mindreforbrug på 1 mill. kr. pga. faldende udgifter som følge af stramninger i loven.

På sygedagpenge forventes et mindreforbrug på 6 mill. kr. som følge af indsatsen mod at nedbringe udgifterne.

På boligstøtteområdet forventes et merforbrug på 22 mill. kr., hvilket er på niveau med den forventede overskridelse i januar- og aprilprognosen 2004 samt overskridelsen i årsregnskab 2003. Merforbruget skyldes et højere antal modtagere af boligstøtte, samt at den gennemsnitlige boligstøtte er steget mere end satsstigningen.

På jobtræningsordningerne forventes et mindreforbrug på 2,4 mill. kr. og skyldes et fald i antal helårspersoner i forhold til forventet.

På beskæftigelsesordningerne forventes der balance, da det er forudsat, at den forventede overskridelse af rådighedsloftet, der henføres til lovbundent område, finansieres via omplaceringer fra kontanthjælpsområdet.

På husvildeudgifter forventes et merforbrug på 5,0 mill. kr. Det forventes ikke, at udgifterne i 2004 vil overstige udgifterne i 2003 samt, at budgettet i 2004 er forøget.

finansposter forventes en afvigelse på 6,7 mill. kr., der hovedsageligt skyldes en ændring i ratebetalingerne til daginstitutionerne, som forventes implementeret i 2004. Derudover forventes et generelt fald i tilgodehavender.

2. Det tekniske halvårsregnskab

Halvårsregnskabet udviser på bevillingsområder servicetilbud til børnefamilier et samlet mindreforbrug på 40,7 mill. kr. fordelt med et merforbrug på drift på 64,0 mill. kr. og et mindreforbrug på anlæg på 104,7 mill. kr. Merforbruget på driften skyldes primært et merforbrug på daginstitutionerne pga. at et af de selvejende institutioners driftstilskud for 3. kvartal er konteret i første halvår.

På anlægssiden skyldes mindreforbruget, at der er forsinkelser i Børneplanen samt, at budgettet stadig indeholder deponeringer, der er vedtaget af Borgerrepræsentationen og således skal fratrækkes bevillingen.

På bevillingsområdet børnefamilier med særlige behov udviser halvårsregnskabet et samlet mindreforbrug på 21,4 mill. kr., der fordeler sig med et mindreforbrug på driften på 24,8 mill. kr. og et merforbrug på anlæg på 3,4 mill. kr. Mindreforbruget på driften skyldes hovedsageligt et mindreforbrug på døgnpleje pga. at forbrug til plejeløn ved en fejl er konteret under finansposter.

Merforbruget på anlæg skyldes, at der er konteret udgifter til etableringen af Svanehuset der er placeret under bevillingsområdet handicappede.

Voksne med behov for serviceydelser udviser i halvårsregnskabet et mindreforbrug på 34,9 mill. kr. og skyldes mindreforbrug på erhversmodende kurser, uddannelsesaktiviteter og institutionsdriften. Herudover er der mindreforbrug på introduktionsprogrammer idet kvarterløftsprojekterne er forsinket og i øvrigt strækker sig over en 3-årige periode.

På bevillingsområdet voksne med særlige behov ses i halvårsregnskabet et samlet mindreforbrug på 27,1 mill. kr., der fordeler sig med et mindreforbrug på driften på 29,9 mill. kr. og et merforbrug på anlæg på 2,8 mill. kr. Mindreforbruget på driften skyldes især mindreforbrug på køb og salg af pladser til psykisk syge.

Merforbruget på anlæg skyldes, at overførslen fra 2003 endnu ikke indgår i det periodiserede budget.

På bevillingsområdet for stofafhængige ses et samlet merforbrug på 3,1 mill. kr., der fordeler sig med et merforbrug på driften på 2,2 mill. kr. og et merforbrug på anlæg på 0,9 mill. kr. Mindreforbruget på drift skyldes hovedsageligt, at forbruget på institutionsdriften falder anderledes end i 2003.

Merforbruget på anlæg skyldes etableringsudgifter til den nyetablerede rådgivnings- og behandlingsinstitution for unge misbrugere.

handicapområdet ses et merforbrug på 0,1 mill. kr. på drift, der skyldes mindreforbrug primært på hjemmeplejen og Blindeinstituttet pga. manglende indtægter og afregninger i forhold til periodiseringen. Herudover merforbrug, der hovedsageligt vedrører køb af pladser.

administrationsområdet ses et mindreforbrug på 22,1 mill. kr., der hovedsageligt skyldes, at en regning for løn- og pensionsanvisningen først falder sent på året, at udgifter til ESDH´s fase 1 endnu ikke er afholdt, at forvaltningen har modtaget hele indtægten for Koordinationsudvalget selvom udgifterne falder løbende samt, at forvaltningens IT-forbrug falder senere i året end forventet ved budgetlægningen.

På det lovbundne område ses i halvårsregnskabet et mindreforbrug på 13,3 mill. kr. Mindreforbruget skyldes et mindreforbrug på kontanthjælp pga. færre modtagere, mindreforbrug på sygedagpenge pga. styrkelse af området, mindreforbrug på øvrige sociale formål, der skyldes udbyggelsen af husvildeboliger samt færre dyre hotelregninger.

Mindreforbruget modsvares tildels af merforbrug på førtidspension og personlige tillæg pga. en stigning i antallet af førtidspensionister, et merforbrug på boligstøtteområdet, da der er blevet flere modtagere af boligstøtten samt et merforbrug på jobtrænings- og beskæftigelsesordningerne, der udelukkende skyldes, at det periodiserede budget ikke svarer til den faktiske udgifts- og indtægtsudvikling.

finansposter ses en finansforskydning på i alt 130 mill. kr. (eksklusiv likvide midler og momsudligning, der forklares af Økonomiforvaltningen). Forskydningen skyldes hovedsageligt kortfristede gæld pga. mellemregninger, nedjustering af leverandørgæld, afregning af boligstøtte, periodemæssig forskydning i BIS-systemet, afregning af A-skat samt mellemværende med institutionerne.

3. Mål- og resultater

Forvaltningen følger i 2004 op på i alt 22 mål. Efter første kvartal er der 9 mål, der opfyldes med 100 pct. eller derover. 3 mål er tæt på målopfyldelse. 3 mål er ikke længere målbare, bl.a. pga. lovændring og endelig er 7 mål ikke opfyldt.

I denne regnskabsprognose har forvaltningen indarbejdet målresultater i det forventede regnskab, jf. bilag 1.

4. Opfølgning på aktiviteter

Generelt svarer de forventede aktivitetstal i 2004 til aktivitetstallene i 2003. Når der tillægges de aktivitetsændringer, som indgår i budget 2004.

I forhold til det budgetterede antal er der en del forventede afvigelser.

På daginstitutionsområdet forventes der:

  • 81 flere vuggestuepladser (inkl. integrerede institutioner) ud af 9.350 pladser
  • 536 færre børnehavepladser (inkl. integrerede institutioner) ud af 16.710 pladser
  • 116 færre fritidshjemspladser ud af 2.345 pladser
  • 51 færre klubpladser ud af 1.421
  • 65 færre pladser i privat børnepasning ud af 560 pladser
  • 145 flere dagplejepladser (inkl. børneplanen) ud af 1.144 pladser
  • 17 flere købte pladser ud af 152 pladser
  • 163 flere solgte pladser ud af 300 pladser

På anbringelsesområdet forventes der:

  • 9 færre helårsanbragte i familiepleje ud af 529 helårsanbragte
  • 8 flere helårsanbragte i alternative anbringelser ud af 366 helårsanbragte
  • 10 færre familier, der modtager støttekontaktperson ud af 750 familier

På psykisk syge området forventes der:

  • 10 færre bocenterpladser ud af 10 pladser
  • 12 færre pladser i bofællesskaber ud af 21 pladser
  • 34 flere pladser i botilbud til psykisk syge ud af 1.303 pladser

På handicapområdet forventes der:

  • 14 færre pladser i døgntilbud ud af 1.213 pladser
  • 22 færre pladser i dagtilbud ud af 1.173 pladser

På overførselsindkomstområdet forventes der:

  • 300 færre på løntilskud og revalidering ud 3.100 modtagere
  • 100 færre på forrevalidering ud af 1.100 modtagere
  • 2.300 færre på passiv kontanthjælp ud af 17.300 modtagere
  • 1.400 flere på aktiv kontanthjælp ud af 6.600 modtagere
  • 2.683 flere på førtidspension ud af 19.500 modtagere
  • 345 færre på introduktionsydelse ud af 675 modtagere
  • 53 færre på sygedagpenge ud af 5.093 modtagere

5. Opfølgning på Undersøgelse af forventet merforbrug i 2003 i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og muligheder for bedre styring og prognoser

I regnskabsprognosen for juli 2003 indrapporterede Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget et forventet merforbrug på 127,7 mill. kr. Det forventede merforbrug vedrørte primært forældrebetalingen på daginstitutionsområdet, anbringelsesområdet, køb og salg af handicappladser i andre amter samt børnehandicapområdet.

På baggrund af dette besluttede Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalget at gennemføre en undersøgelse af økonomistyringen på de områder, hvor ubalancen var forventet. Undersøgelsen blev gennemført af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Økonomiforvaltningen med assistance fra Revisionsdirektoratet. Undersøgelsen viste, at merforbruget var opstået på områder, hvor serviceniveauet er regelbestemt (forældrebetaling) eller hvor der har været et behovspres (anbringelses- og handicapområdet).

Formålet med undersøgelsen var at komme med forslag til en forbedret økonomistyring og mere præcise regnskabsprognoser. Forvaltningen har de senere år arbejdet på at styrke økonomistyringen, men undersøgelsen viste, at der stadig er behov for forbedringer.

Den første afrapportering skete i forbindelse med regnskabsprognosen for april 2004. Forvaltningen har ligeledes foretaget en status for juli og er vedlagt i bilag 3.

I bilaget fremgår status på de enkelte tiltag.

6. Redegørelse for anvendelsen af demografimidler

Økonomiforvaltningen har i denne regnskabsprognose bedt fagforvaltningerne om at udarbejde redegørelser for anvendelsen af demografimidler i 2003 og 2004. Redegørelserne er vedlagt i bilag 4.

7. Overførsler fra 2003 til 2004

Familie- og Arbejdsmarkedforvaltningen er af Økonomiforvaltningen blev bedt om at indberette, hvor stor en del af de tiltrådte overførsler fra 2003 (BR 319/2004), der forventes at skulle overføres til 2005. Af tabel 2 og 3 ses de forventede overførsler fra henholdsvis sagen om hasteoverførsler og sagen om øvrige overførsler.

Tabel 2. Forventede overførsler til 2005 af de tiltrådte hasteoverførsler til 2004 (BR 137/2004)

Aktivitet

I 1000 kr.

Overført fra 2003

Forventet forbrug i 2004

Forventet overført til 2005

Kvarterløftsprojekter

13.800

4.600

9.200

Afholdelse af Integrationsrådsvalg

550

50

500

ESDH fase 1

12.813

10.000

2.813

I alt

27.163

14.650

12.513

Tabel 3. Forventede overførsler til 2005 af de tiltrådte øvrige overførsler til 2004 (BR 319/2004)

Aktivitet

I 1000 kr.

Overført fra 2003

Forventet forbrug i 2004

Forventet overført til 2005

Finansiering af Kastelsvej

25.000

2.000

23.000

Rumlepotter

8.000

6.800

1.200

Elektronisk Børnejournal

1.200

200

1.000

Folkesundhedsplan

600

300

300

Udskiftning af tag på Ringbo

22.357

6.258

16.099

Ubrugte midler til etablering af boliger til udsatte grupper (de 4 x 10 mill. kr.)

29.120

2.320

26.800

ESDH fase 2

6.437

0

6.437

Omsorgssystemet

5.000

1.000

4.000

Hensættelse vedrørende udskiftning af fagsystemer*

4.000

1.500

2.500

Implementering af ESDH

3.750

0

3.750

Organisations- og ledelsesudvikling*

3.500

0

3.500

Afskrivninger i Trykkeriet

482

0

482

Midler til det omkostningsbaserede regnskab*

2.000

1.000

1.000

Ekstraordinær vedligeholdelse*

4.251

2.551

1.700

Renovering af HC Irlandsvej

9.603

4.003

5.600

I alt

125.300

27.932

97.368

* Overførslen ligger i den særlige pulje under administrationsområdet, som ikke må udmøntes endnu. Forvaltningen forventer midlerne godkendes overført til aktiviteten.

MILJØVURDERING

Ingen miljømæssige konsekvenser.

ØKONOMI

Se ovenstående.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen andre konsekvenser.

HØRING

Ingen

BILAG

  1. Forventet regnskab 2004 pr. juli
  2. Halvårsregnskab 2004
  3. Opfølgning på tiltag besluttet i forbindelse med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens forventede merforbrug i 2003
  4. Demografiredegørelse 2003 og 2004

 

Grethe Munk

/ Sven Bjerre

 

Til top