Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 11. maj 2005

 

 

17.      Helårsopfølgning 2004 på resultatkontrakter for beskæftigelsescentrene (Bilag)

 

FAU 217/2005  J.nr. 217/2005

 

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager helårsopfølgningen på beskæftigelses­centrenes resultatkontrakter for 2004 til efterretning.

 

RESUME

I januar 2004 indgik Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen resultatkontrakter med de 10 beskæftigelsescentre under Københavns Kommunes Beskæf­tigelsesindsats (KKB), om centrenes beskæftigelsesindsats i 2004. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkendte alle kontrakter på møde den 17. marts 2004.

 

Som led i kontraktindgåelsen foretages løbende opfølgning på de resultatmål, der aftales i kontrakterne. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har nu gennemført den fjerde og sidste opfølg­ning på kontrakterne for 2004.

 

Helårsopfølgningen viser, at der er stort set har været fuld kapacitetsudnyttelse i KKB. I alt har 8200 personer deltaget i en aktivitet i 2004. Omregnet svarer det til 5825 helårspersoner.

 

Endvidere viser helårsopfølgningen, at beskæftigelsescentrene har fået etableret et meget højt antal virksomhedspraktikker i 2004, sammenlignet med resultatmålene herfor. I  modsætning hertil er de samlede resultatmål for løntilskud ikke blevet indfriet. Det skyldes, at udmeldingen om begrænsning i etablering af private løntilskud i maj 2004, har haft en stor indvirkning på det tempo, hvormed der efter maj måned er blevet etableret nye løntilskud.

 

Effekterne af beskæftigelsesindsatsen har været meget højere end det var forventet ved indgåelsen af kontrakterne for 2004. Centrene har således opnået en højere 3 mdrs- og 6 mdrs effekt end de fastsatte resultatmål herfor.

 

Samlet set er størstedelen af de fastsatte resultatmål for 2004 blevet indfriet. De indsatsområder, hvor resultatmålene ikke er blevet indfriet, har været påvirket af faktorer, der ikke var kendt og som der derfor heller ikke kunne tages højde for, da resultatmålene for de pågældende dele af indsatsen blev fastlagt med indgåelsen af kontrakter i starten af året. Derudover har der i enkelte tilfælde ikke været ressourcer nok på centrene til at indfri nogle af de mere interne og organisatoriske resultatmål, da der har været et øget ressourcetræk ved indsatsen overfor borgerne.

 

SAGSBESKRIVELSE

I helårsopfølgningen for 2004 sammenlignes beskæftigelsescentrenes gennemsnitlige resultater for 2004 med de resultatmål, der er blevet fastsat i centrenes kontrakter med forvaltningen. Hovedresultaterne af helårsopfølgningen er:

 

Gennemsnitligt for KKB	Resultatmål	2004
Belægningsgraden	100%	98%
Antallet af helårspersoner	5959	5825
Antallet af etablerede virksomhedspraktikker	2745	3444
Antallet af etablerede løntilskud	1305	1170
Antallet af personer placeret i fleksjob	1460	1722
Antallet af personer placeret i løntilskud til førtidspensionister (tidl. skånejob)	145	151
Antallet af etablerede mentorordninger	350	155
Antallet af indgåede virksomhedsaftaler	83	23 [1]
Andelen af etniske minoriteter	39%	39%
3-mdrs-effekten	45%	54%
6-mdrs-effekten	45%	50%

 

Belægningen

Helårsopfølgningen viser, at der stort set er fuld udnyttelse af kapaciteten i KKB, idet belægningsgraden for hele KKB har ligget på et gennemsnit på 98% i 2004.

 

Forskellene i beskæftigelsescentrenes belægningsgrad er bestemt af centrenes visitations­grundlag. De centre, der opererer med åbent indtag sfa. deres visitations­­­grundlag, er også de centre, der har den største overbelægning.

 

Center for Undervisning & Erhverv (CUE)  og Center for KompetenceUdvikling (CKU) forestår den såkaldte Ungeindsats, hvor alle unge under 25 år skal have iværksat tilbud inden 2 uger efter visitationen til KKB. Ungeindsatsen blev indført i efteråret 2003 sfa. lovændringer om tilbudsafgivelsen til unge under 30 år.

 

På CKU og CUE har der i 2004 været betydelig overbelægning, som følge af det åbne indtag for unge på de to centre. Overbelægningen har på begge centre betydet et relativt overbook af deltagere på de forskellige projekter på centrene. CUE har forsøgt at afhjælpe den øgede ressourcebelastning, der er opstået som følge af det større andel deltagere end normeret, ved hjælp af ekstern bistand, mens CKU primært har søgt at afhjælpe situationen ved periodisk ekstraarbejde for personalet.

 

At der med indførelsen af ungeindsatsen i KKB har fulgt perioder med massiv overbelægning på de centre, der varetager ungeindsatsen, kan ses som udtryk for, at der eksisterer den nødvendige elasticitet i KKB, som gør det muligt at tilbyde en tidligere indsats for de unge sådan som loven foreskriver.

 

Udover ungeindsatsen har også en øget indsats overfor sygedagpengemodtagere på lokalcentrene været medvirkende til, at et af beskæftigelsescentrene har haft betydelig overbelægning i 2004. Center for formidling af Job på Særlige Vilkår (JSV) har oplevet en stadig stigende tilgang af personer, der af lokalcentrene vurderes at være berettiget til et fleksjob. Det har givet udslag i en betydelig overbelægning på centret i 2004.  

 

På baggrund af den stigende tilgang til JSV, som er oplevet igennem 2004, har forvaltningen i 1. kvartal 2005 igangsat en analyse af fleksjobområdet. Analysen har til formål at lokalisere årsagen til den vedvarende vækst i antallet af personer, der visiteres til fleksjob, samt at gennemgå forvaltningens tilkendelsespraksis. 

 

Udover de centre, som i 2004 har haft en betydelig overbelægning er der enkelte beskæftigelsescentre, der igennem 2004 har haft en mindre og noget kritisk under­belægning.

 

I Etnisk Enhed, under Københavns Jobcenter, har erfaringerne i 2004 vist, at sagerne har været mere ressourcekrævende end først antaget, da det har været nødvendigt at bruge længere tid på at afklare og vejlede borgerne. Det har betydet, at forløbene i Etnisk Enhed har været længere end forventet og at antallet af helårspersoner, der kan serviceres, er mindre end forventet. På grund af disse erfaringer er pladstallet for Etnisk Enhed derfor blevet nedsat i 2005.

 

På Center for Offentlig Jobtræning (COJ) blev pladstallet ved kontrakt­indgåelsen fastsat udfra den forudsætning, at visitationsprocedurerne til centret skulle ændres. COJ skulle have flere personer, der umiddelbart var placerbare i offentlige jobtræningspladser, via et øget samarbejde med Center for Jobformidling (CJF).

 

Samarbejdet om et åbent indtag af ledige for de to centre blev først etableret i 4. kvartal i forbindelse med, at en fusionering af de to centre påbegyndtes. COJ har derfor haft en underbelægning i 2004, idet det ikke har været muligt for centret at stille det forventede antal pladser til rådighed før i 4. kvartal 2004. COJ og CJF er pr. 1.1.2005 blevet sammenlagt i Center for Jobservice.  

 

Virksomhedssamarbejdet og det opsøgende arbejde

Af helårsopfølgningen fremgår det, at der i 2004 er blevet etableret et godt samarbejde mellem KKB og virksomhederne. Samtlige beskæftigelsescentre har overopfyldt deres resultatmål for virksomheds­praktikker, idet der samlet set er blevet etableret 3444 virksomhedspraktikker mod et resultatmål om 2745. 

 

Hvad angår opfyldelsen af resultatmålene for antallet af løntilskud har nye EU-krav om vilkårene for placering af ledige i private løntilskud haft en negativ indvirkning. I maj måned i 2004 valgte Københavns Kommune at udmelde til KKB, at der skulle ske en begrænsning i nyetableringen af private løntilskud. Dette fordi Beskæftigelsesministeriet var i gang med at ændre beskæftigelseslovgivningen på en sådan måde, at både arbejdsgivere og kommuner ville få nye forpligtelser i fht. at sikre 12 mdrs. sammenhængende beskæftigelse ved indgåelse af aftaler om løntilskud. Begrænsningen skulle gælde, indtil der kom klarhed over de nye regler for løntilskud. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget blev orienteret om de nye regler for løntilskud i notatet "Retningslinier for anvendelse af privat løntilskud", den 4. marts 2005.  

 

Udmeldningen har fået indvirkning på antallet af løntilskud i 2004. Det er slået mest igennem hos Center for Jobformidling, der ikke har fået opfyldt resultatmålene for antallet af etablerede løntilskud. Mange af de øvrige beskæftigelsescentrene havde etableret et meget højt antal løntilskud i begyndelsen af 2004, og har derfor kunnet indfri resultatmålene trods udmeldningen i maj.

 

Udover antallet af etablerede virksomhedspraktikker og løntilskud er der i kontrakterne opsat en række øvrige resultatmål for virksomhedssamarbejdet, herunder antallet af mentorordninger og antallet af virksomhedsaftaler.

 

Opstarten af brugen af mentorordninger i KKB er sket senere end forventet. Derfor ligger beskæftigelsescentrene samlet set på et lavere niveau for antallet af mentor­ordninger end resultatmålene herfor. Beskæftigelsescentrene har dels skulle blive fortrolige med brugen af det nye redskab, og dels har centrene måtte afvente, at Københavns Kommune fik defineret de administrative regler for brugen af mentor­ordningen med arbejdsmarkedets parter og afklaret tolkning af reglerne med Beskæftigelsesministeriet, hvilket først var muligt i 2. kvartal 2004. 

 

Brugen af mentorordninger er tiltaget betydeligt fra 2. kvartal. Der er dog en vis forskel på centrenes praktiske brug af mentorordningen. Nogle centre har erfaret, at virksomhederne ikke er interesserede i ordningen, mens andre centre har oplevet en mere positiv interesse fra virksomhedernes side. Endelig har ét af centrene indarbejdet mentorordninger som en integreret del af deres indsats. Ens for alle centre er, at der forventes en markant stigning i brugen af redskabet i 2005.

 

Flere centre har i 2004 måtte revurdere deres forventninger til brug af virksomhedsaftaler, som redskab til det opsøgende arbejde med at finde virksomhedsplaceringer til de ledige. Erfaringen har været, at det har været mere ressourcekrævende end forventet at indgå aftaler. Mange af ressourerne har tilmed været brugt på at forhandle aftaler, der i sidste ende ikke blev indgået. 

 

Endvidere har flere centre valgt at tilrettelægge det virksomhedsopsøgende arbejde således, at der tages udgan gspunkt i den enkelte lediges behov og job-/uddannelsesønsker. I den sammenhæng har flere centre fundet, at indgåelsen af virksomhedsaftaler ikke har været den mest relevante metode at benytte, når virksomhedsplacering af ledige foretages udfra individuelle hensyn. I stedet er der i højere grad gjort brug af telefoniske henvendelser til en mængde virksomheder eller fysiske besøg/møder. Derudover er der også en del ledige, der selv har fundet en virksomhed, som ville have den pågældende placeret i enten praktik- eller løntilskud.    

 

Endelig er der i 2004 indgået en række koncernaftaler, med Coop Danmark, Dansk Supermarked og ISS, som dækker mange arbejdspladser. Disse koncernaftaler har i flere tilfælde erstattet beskæftigelsescentrenes behov for at indgå virksomhedsaftaler indenfor særlige brancher. 

 

Andelen af etniske minoriteter

Andelen af personer i KKB, der har etnisk minoritetsbaggrund, har i 2004 været på det samme niveau som forventet ved indgåelsen af årets resultatkontrakter. Således var det forventet, at den samlede andel af etniske minoriteter i KKB ville være 39%, hvilket også har været gennemsnittet i 2004.

 

Den etniske andel i beskæftigelsesindsatsen i 2004 er lidt højere end i 2003, hvor den samlede andel af etniske minoriteter i KKB var 37%. Dermed er andelen af personer, der blandt den etniske kontanthjælpsmodtagergruppe er vurderet egnet for visitation til og har deltaget i forløb i KKB, steget i 2004.

 

Effekter

I kontrakterne er der opstillet resultatmål for effekterne af tilbudene i KKB. Effekterne måles udfra, hvor lang tid personer forbliver ude af kontanthjælpssystemet efter endt forløb på et center. 

 

I 2004 var 54% af de personer, der afsluttede et forløb på et center, ude af kontant­hjælp i mindst 3 måneder efter endt forløb (3-mdrs-effekten). Og 50% af de personer, der endte et forløb på et center, var ude af kontanthjælp den 6. måned efter endt forløb (6-mdrs-effekten).

 

Både 3- og 6-mdrs effekten har i 2004 ligget på et højere niveau end de fastsatte resultatmål i kontrakterne. Der kan ikke peges på nogen særlige årsager til, at effekterne generelt har været højere end forventet i årets kontrakter. Men et øget fokus på jobsøgning, en øget brug af virksomhedsplaceringer samt en styrkelse af den uddannelses­forberedende indsats overfor de unge kan have haft en positiv indvirkning på de lediges muligheder for selvforsørgelse efter endt forløb i KKB.   

 

Personale- og Udviklingsaktiviteter

I kontrakterne har alle beskæftigelsescentre endvidere opstillet resultatmål for personale- og organisationsmæssige tiltag samt for hvordan centrene ville fokusere på at udvikle servicen og indsatsen overfor borgerne i 2004.

 

Størstedelen af disse mere interne udviklingsmål er blevet opfyldt hos centrene. Der er dog visse tilfælde, hvor det ikke har været muligt at gennemføre de opstillede resultatmål. Dette enten pga. manglende ressourcer dertil som følge af et øget ressourcebehov i indsatsen overfor borgerne, pga. ny lovgivning og andet.

 

Af opfyldte resultatmål har mange centre fået gennemført MUS-samtaler med medarbejderne. Endvidere er der blevet sat fokus på medarbejdernes efteruddannelse på flere centre, og der er blevet udarbejdet efteruddannelsesstrategier og nedsat efteruddannelses­udvalg i forbindelse hermed. Derudover har flere centre gennemført temadage med medarbejderne, hvor der har været fokus på forskellige faglige og arbejdsmiljø-mæssige emner.  

 

Flere centre har i 2004 arbejdet med at udvikle og forstærke eksisterende tilbud i indsatsen. Andre har forsøgt sig med nye projekter og tilbud, ligeledes mhp. at forbedre den samlede tilbudsvifte på centret. Derudover har et par beskæftigelsescentre deltaget i samarbejdsprojekter med andre aktører og har dermed fået imput udefra til at forbedre indsatsen i KKB.

 

Endelig har der i 2004 været et mål om at foretage en præsicering af de forskellige enheders roller og kompetencer i KKB. I november 2003 havde en evaluering af beskæftigelsesindsatsen vist, at der var behov for at foretage afklaring af roller og kompetencer på de forskellige ledelsesniveauer i KKB. Derfor blev der i 2004 gennemført et ledelsesseminar, hvor ledelsesfunktionerne i beskæftigelsesindsatsen blev diskuteret. På den baggrund blev ansvar- og kompetencefordelingen i KKB præciseret og der er i 2004  foretaget enkelte organisatoriske tilpasninger i KKB som følge heraf.   

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Ingen

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

 

HØRING

Ingen

 

BILAG

·        Helårsopfølgning for 2004

 

 

                      Grethe Munk

                                                                                       /

                                                Torben Brøgger