Mødedato: 11.05.2005, kl. 15:31

Godkendelse af høringsudkast til Københavns Kommunes børne- og familiepolitik (bilag) (udsat fra FAU den 4. maj 2005)

Godkendelse af høringsudkast til Københavns Kommunes børne- og familiepolitik (bilag) (udsat fra FAU den 4. maj 2005)

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 11. maj 2005

 

 

9.      Godkendelse af høringsudkast til Københavns Kommunes børne- og familiepolitik (bilag) (udsat fra FAU den 4. maj 2005)

 

FAU 237/2005  J.nr. 201/2005

 

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender vedlagte høringsudkast til Københavns Kommunes børne- og familiepolitik

 

RESUME

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkendte på mødet den 11. august 2004 kommissorium for udarbejdelse af børne- og familiepolitik efter høring i de øvrige fagudvalg med følgende ændringsforslag:

 

"At der skelnes mellem børne-, unge-, og familiepolitik, da der er tale om unikke problemstillinger for hvert af områderne. Endvidere foreslås det, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen er tovholder for ungdomspolitikken – dog således at det er Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, der er hovedansvarlig for det samlede arbejde". 

 

På baggrund af kommissoriet har der været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle 7 forvaltninger under formandskab af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Arbejdsgruppen har bidraget til arbejdet med at få beskrevet de forskellige temaer i børne- og familiepolitikken.

 

Der foreligger nu et høringsudkast til Københavns Kommunes børne- og familiepolitik, som efter godkendelse i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget sendes til høring i de øvrige fagudvalg og til høring blandt borgere, brugere og samarbejdspartnere.

SAGSBESKRIVELSE

På mødet i Borgerrepræsentationen den 10. oktober 2002 stillede SF et forslag til en hensigtserklæring om, at der skal udarbejdes en egentlig børne- og familiepolitik i Københavns Kommune når arbejdet med Pædagogisk Perspektivplan er afsluttet. På mødet den 3. marts 2004 behandlede Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget et udkast til kommissorium for udarbejdelsen af en børne- og familiepolitik. Udkastet til kommissorium blev efterfølgende sendt til høring i de øvrige fagudvalg og endeligt godkendt af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 11. august 2004 jf. resumeet. Det endelige kommissorium for arbejdet med børne- og familiepolitik er vedlagt som bilag.

 

Der har været nedsat en arbejdsgruppe under formandskab af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, hvor alle 7 forvaltninger har været repræsenteret. Alle forvaltninger har således bidraget til det foreliggende høringsudkast til Københavns Kommunes børne- og familiepolitik, der er vedlagt som bilag.

 

Politikken er udarbejdet indenfor rammerne af og i sammenhæng med eksisterende politikker og visioner for særlige indsatsområder. Afsnittene i politikken behandler følgende temaer:

 

·        Relationen mellem borgere og kommune

·        Demokrati og medbestemmelse

·        Mangfoldighed og integration

·        Tryghed

·        Boliger og lokalområder

·        Dagtilbud

·        Folkeskolen

·        Fritids-, kultur- og aktivitetstilbud

·        Sunde børn og familier

·        Ungdomspolitik

 

I politikken er hvert tema er kort beskrevet og der er beskrevet overordnede visioner for kommunens indsats på området. I hvert afsnit er der desuden henvisninger til kommunens eksisterende politikker og planer på området.

 

1. Efter høring af udkast til børne- og familiepolitik

Efter Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets godkendelse sendes udkastet til børne- og familiepolitikken til høring i de øvrige fagudvalg og til høring blandt borgere, brugere og samarbejdspartnere i periode maj-juni 2005.

 

Efter høringen bearbejdes høringssvarene, og arbejdsgruppen mødes med henblik på at vurdere omhøringssvarene giver anledning til ændringer i børne- og familiepolitikken. Herefter foretages eventuelle ændringer og børne- og familiepolitikken forelægges Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til godkendelse, hvorefter den sendes til behandling i ØU og BR.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Ingen                                                       

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

 

HØRING

Efter Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets godkendelse sendes udkastet til børne- og familiepolitikken til høring i de øvrige fagudvalg og til høring blandt borgere, brugere og samarbejdspartnere.

 

BILAG

·        Vedtaget kommissorium for udarbejdelse af kommunens børne- og familiepolitik

·        Høringsudkast til Københavns Kommunes børne- og familiepolitik 

 

                      Grethe Munk

                                                                                       /

                                                Carsten Stæhr Nielsen

 

 


 

Til top