Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 11. maj 2005

 

 

1.      Konkrete forslag til fordeling af børn fra etniske minoritetsgrupper og majoritetsbørn i daginstitutioner (Bilag) (udsat fra FAU den 4. maj 2005)

 

FAU 239/2005  J.nr. 239/2005

 

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender politikken for fordeling af børn fra etniske minoritetsgrupper og majoritetsbørn i Københavns Kommunes dagtilbud

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen med udgangspunkt i fordelingspolitikken igangsætter et treårigt udviklingsarbejde med fordeling via sprogordninger, profilinstitutioner samt en særlig indsats for geografisk isolerede institutioner med høj andel af børn fra etniske minoritetsgrupper i bydelene Indre Nørrebro, Ydre Nørrebro, Valby og Brønshøj-Husum

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender iværksættelsen af fordelingsmodellen A1 (sprogordninger i vuggestuer)

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender iværksættelsen af fordelingsmodellen A2 (sprogordninger i børnehaver)

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender iværksættelsen af fordelingsmodellen B (profilinstitutioner)

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender iværksættelsen af fordelingsmodellen C (geografisk isolerede institutioner)

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender iværksættelsen af fordelingsmodellen D (samarbejde på tværs af institutioner)

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen iværksætter en målrettet vejledning og informationsindsats til forældre i forbindelse med institutionsvalg via bl.a. sundhedsplejen og Pladsanvisningen

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen iværksætter en indsats, der skal motivere institutionerne til at bidrage til en ændret fordeling af børn fra etniske minoritetsgrupper og majoritetsbørn

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at der som en del af udviklingsarbejdet ansættes en central projektkoordinator til at koordinere og evaluere udviklingsarbejdet

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender den fremlagte procesplan

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at udgifter forbundet med udviklingsarbejdet findes via Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens mindreforbrug fra 2004 samt inddrages i budgetforhandlingerne for 2006.

 

 

 

RESUME

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget drøftede på sit møde den 2. februar 2005 en række løsningsmodeller til fordeling af minoritets- og majoritetsbørn i daginstitutioner og bad i forlængelse heraf forvaltningen om et konkret forslag til fordeling.

 

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender har bl.a. præciseret følgende over for Københavns Kommune:

·        Det er ikke ifølge serviceloven muligt at indføre kvoteordninger i forbindelse med anvisning af pladser i dagtilbud bl.a. fordi det strider mod lighedsprincippet.

·        Kommunen kan oprette særlige pladser til børn med et andet modersmål end dansk. Der skal være tale om et særligt pædagogisk tilbud rettet til børn med behov for et sådant tilbud.

·        Med sine nuværende retningslinjer for anvisning af pladser afskærer kommunen sig fra at kunne tage hensyn til en ønsket fordeling af børnene (efter modersmål/søskende mv).

·        At kommunen bør holde sig for øje, hvilke andre hensyn der også skal tages ved fordeling af pladser, fx søskendehensyn.

 

Ønsket om at opnå en børnesammensætning i institutionerne, der fuldstændig afspejler beboersammensætningen i de enkelte bydele, kan kun nås, hvis man forlader princippet om frit valg for forældrene og genindfører den generelle kommunale anvisning.

 

Da der indtil nu har været politisk ønske om at bevare de nuværende anvisningsregler, har forvaltningen koncentreret de foreliggende forslag i denne indstilling ud fra denne forudsætning.

 

København er en stor by med store variationer såvel inden for bydelene som på tværs af bydele. Befolkningssammensætningen er varierende fra område til område, og kommunen har et meget bredt udbud af forskellige typer af dagtilbud. Forvaltningen vurderer derfor, at der på den ene side er behov for at afprøve forskellige fordelingsmodeller, og at der på den anden side er behov for en successiv indførelse af disse modeller, der samtidig giver forvaltningen mulighed for at evaluere på, hvilke modeller, der er mest effektive.

 

Forvaltningen foreslår, at der igangsættes et treårigt udviklingsarbejde med fordeling via følgende fem modeller:

·        MODEL A1: Fordeling via 'sprogordninger' i vuggestuer

·        MODEL A2: Fordeling via 'sprogordninger' i børnehaver

·        MODEL B: Fordeling via profilinstitutioner

·        MODEL C: Særlig indsats for geografisk isolerede institutioner herunder samarbejdsprojekter på tværs af institutioner

·        MODEL D: Samarbejde på tværs af institutioner

 

Efter de tre år evalueres udviklingsarbejdet bl.a. via sammenligninger med fordelingen i bydele, der ikke har været omfattet af udviklingsarbejdet, og der vil blive set på, hvorvidt en ændret fordeling har haft en indflydelse på de tosprogede børns dansksproglige udvikling.

 

Det foreslås, at modellerne, der udbredes forskelligt i bydelene afhængigt af, hvordan børnene fordeler sig i den enkelte bydel og situationen i den enkelte institution.

 

Det foreslås endvidere, at rammerne for udviklingsarbejdet skal være en fordelingspolitik i tråd med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens fordelingspolitik på skoleområdet. Endeligt foreslås det, at indsatsen med fordeling tager udgangspunkt i en målrettet vejledning af forældre i forbindelse med valg af dagtilbud fra sundhedsplejen samt Pladsanvisningen.

 

Udviklingsarbejdet foreslås udbredt i følgende fire bydele: Indre Nørrebro, Ydre Nørrebro, Valby og Brønshøj-Husum.

 

De foreslåede fordelingsmodeller vil indebære en mindre begrænsning i  på forældrenes frie valg. Der vil være tale om, at 14 procent af pladserne i de fire bydele tilsammen vil blive forbeholdt børn med et andet modersmål end dansk. De nuværende opskrivningsregler fastholdes med lettere ændringer i principperne for selve anvisningen.

 

Forvaltningen vurderer, at udviklingsarbejdet har et godt fordelingspotentiale. Fordelingspotentialet begrænses, hvis ikke samtlige modeller vedtages. Dog vil det ikke være effektivt i samme grad, som hvis kommunen indførte generelle ventelister og fordelte alle børn på baggrund af en konkret vurdering, og således i meget ringe grad tog hensyn til forældrenes vejledende ønsker.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget drøftede på sit møde den 2. februar 2005 en række løsningsmodeller til fordeling af minoritets- og majoritetsbørn i daginstitutioner. I forlængelse heraf bad udvalget forvaltningen komme tilbage med en konkretiseret indstilling på baggrund af drøftelserne.

 

Indstillingen skulle bl.a. beskrive:

 

Der blev ikke truffet beslutninger på mødet, men interessen samlede sig om modellerne: fordeling via kvoter, via profilinstitutioner samt samarbejde på tværs af institutioner. Desuden var der enighed om sproglig udvikling som omdrejningspunkt og ikke etnisk herkomst.

 

Samtidig bad udvalget om, at man sikrede en sammenhæng til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens arbejde og beslutninger vedrørende samme problematik på skoleområdet, ligesom man ønskede bud på hvorledes sundhedsplejerskernes arbejde kunne medvirke til løsninger på området.

 

Københavns Kommune har i flere tilfælde henvendt sig til det daværende Socialministerium og det nuværende Ministerium for Familie- og Forbrugeranliggender vedrørende muligheden for at kunne løse forskellige ønsker om fordeling af børn i daginstitutioner. Desuden foreligger brevveksling mellem Ritt Bjerregaard og den forhenværende minister for Familie- og Forbrugeranliggender Henriette Kjær.

 

Ministeriets præciseringer af lovfortolkningen koncentreres om følgende:

·        Kommunernes mulighed for at fordele børn i daginstitutioner efter forskellige kriterier er begrænset af lighedsprincippet.

·        Kommunerne kan anvise børn til pladser med specielle tilbud eller ud fra sociale kriterier ud fra en konkret individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde.

 

 

Disse to hensyn indebærer at:

·        Kommunen kan oprette særlige pladser forbeholdt børn, der har brug for et særligt tilbud om sprogstimulering, men kan ikke lade adgangen hertil afhænge af en kvote, der betyder, at børn med samme behov ikke kan få samme tilbud.

·        Børn med samme krav på plads (alder, anciennitet på ventelisten) kan ikke springes over pga. et generelt ønske om, at der tages særlig hensyn til at børnene har søskende i institutionen og /eller børnenes sproglige udvikling eller etniske herkomst.

 

Københavns Kommunes nuværende anvisningsregler om frit valg for forældrene mht. specifikke institutionsønsker er således ikke foreneligt med ønsket om, at

·        Børn med søskende har fortrinsret til institutioner, hvor en ældre søskende er indmeldt.

·        Børn skal fordeles på institutionerne således, at der, med henblik på integration, sikres en hensigtsmæssig sammensætning af børnegruppen.

 

Eventuelle ønsker om en ligelig fordeling af børn fra etniske minoritetsgrupper og muligheden for at give søskendehensyn kræver derfor en synlig aktiv stillingtagen til følgende:

·        Hvilket hensyn der er overordnet det andet.

·        Om man bør forlader princippet om frit valg for forældrene og genindføre den generelle kommunale anvisning.

·        Eller at man anvender den akutte venteliste til alle, der "springes over", hvilket vil være i overensstemmelse med loven.

·        Eller at man opretter én institution, hvor alle, der "springes over" tilbydes plads, hvilket vil være i overensstemmelse med loven.

 

De to sidstnævnte punkter kan ikke anbefales, da sådanne ordninger vil komme til at berøre en relativ høj andel af børn i kommunen og forringe forældrenes mulighed for indflydelse på valg af dagtilbud.

 

Det skal understreges, at dette kun gælder for vuggestueområdet. På børnehaveområdet har man i princippet en generel venteliste. Men søskendehensyn og ret til overflytning gør, at man også her har en høj grad af valgfrihed.

 

Ovenstående er i overensstemmelse med det som KL understreger i rapporten "Københavns Kommune - Analyse af pladsanvisningen og ventelistereglerne". Nemlig, at det i forbindelse med anvisningsregler er nødvendigt, at der bliver taget et valg mellem 'efter-tur-princippet' eller særhensyn, da de to principper ikke kan forenes efter gældende lovgivning.

 

KL skriver bl.a. følgende:

"Når det drejer sig om særhensyn i forhold til søskende og/eller andre særhensyn for enkeltfamilier, er der tale om to uforenelige hensyn. Gennemskuelighed forudsætter et stramt og ufleksibelt system, mens varetagelsen af særhensyn forudsætter et fleksibelt, men (for nogle) mindre gennemskueligt system. Desuden skal lighedsgrundsætningen iagttages, hvorfor de, der springes over, skal kunne tilbydes en anden relevant plads. Det vil forudsætte, at Københavns Kommune genindfører generelle ventelister således at de, der springes over, vil kunne tilbydes en plads i en anden relevant institution."

 

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender er blevet forelagt Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens vurderinger af Serviceloven, og ministeriet bemærker i den forbindelse følgende:

 

"vi er enige i forvaltningens opfattelse, hvorefter kommunen med sine retningslinjer i den nuværende form afskærer sig fra at kunne tage hensyn til en hensigtsmæssig fordeling af børnene" (bilag 3).

 

Da der indtil nu har været politisk ønske om at bevare de nuværende anvisningsregler, har forvaltningen koncentreret de foreliggende forslag i denne indstilling ud fra denne forudsætning.

 

 

 

Problemafklaring og belysning af sammenhængen med skoleområdet

Formålet med at arbejde for en ændret fordeling af børn fra etniske minoritetsgrupper og majoritetsbørn er først og fremmest at fremme mødet mellem børn fra etniske minoritetsgrupper og majoritetsbørn i dagtilbud med henblik på en gensidig integration samt at styrke minoritetsbørnene dansksproglige udvikling. Der tages her udgangspunkt i Københavns Kommunes integrationspolitik, der beskriver integration som 'en livslang proces, som omfatter alle borgere. En gensidig integration kræver forståelse og en åben dialog'.

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen peger i analysen af skoleområdet på, at der er en sammenhæng mellem forældres valg af institution og senere valg af skole. I skolernes høringssvar til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens indstilling 'Fordeling af et- og tosprogede elever på de københavnske folkeskoler' peger en lang række af skolerne på, at en ændret fordeling i skolerne forudsætter en ændret fordeling i daginstitutionerne.

 

I forlængelse heraf er formålet med en ændret fordeling i daginstitutionerne endvidere at skabe de bedste forudsætninger for en ændret fordeling i kommunens folkeskoler.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen kan dog ikke vurdere om fordelingen i daginstitutioner er så afgørende for fordelingen på skoleområdet som Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen peger på.

 

Det er forvaltningens vurdering, at det især er bosætningsmønstret, der har den afgørende betydning for børnesammensætningen i den enkelte daginstitution. Derudover spiller det en rolle, at variationen af tilbud, der findes på dagtilbudsområdet (dagpleje, vuggestuer, integrerede institutioner, børnehaver, udflytterbørnehaver, børnehaver med rumplepotter, puljeordninger mv.) er meget bred. Fx er der meget få forældre fra etniske minoritetsgrupper, der vælger udflytterbørnehaver.

 

Konkret er det Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens forslag, at der iværksættes et samarbejde på tværs af de to forvaltninger. Formålet med samarbejdet vil være at se på, hvordan Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens daginstitutioner bedst kan indgå et samarbejde med skolerne i forbindelse med opskrivning til skole. 

 

Forslag til fordelingsindsats via et treårigt udviklingsarbejde

København er en stor by med store variationer såvel inden for bydelene som på tværs af bydele. Befolkningssammensætningen er varierende fra område til område, og kommunen har et meget bredt udbud af forskellige typer af dagtilbud. Forvaltningen vurderer derfor, at der på den ene side er behov for at afprøve forskellige fordelingsmodeller, og at der på den anden side er behov for en successiv indførelse af disse modeller, der samtidig giver forvaltningen mulighed for at evaluere på, hvilke modeller, der er mest effektive.

 

Københavns Kommune har siden 1997 arbejdet med en målsætning om at øge andelen af børn fra etniske minoritetsgrupper, der er indmeldt i dagtilbud. I marts 2005 benyttede 78 procent af børn fra etniske minoritetsgrupper et dagtilbud. Det er en stigning på 18 procent, siden målet blev sat i 1997.

 

Fra central side har den prioriterede indsats på området hidtil været at øge andelen af børn fra etniske minoritetsgrupper i dagtilbuddene. Iværksættelsen af et udviklingsarbejde er en mulighed for via frivillighedens vej, at forsøge at motivere forældre til at vælge dagtilbud anderledes, end de gør i dag og hermed regulere børnesammensætningen i kommunens daginstitutioner.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foreslår derfor i forlængelse af ovenstående, at der igangsættes et treårigt udviklingsarbejde, der skal afprøve om en kombination af frivillig fordeling via sprogordninger og profilinstitutioner er egnet til at realisere målene i nedenstående politik for fordeling af børn fra etniske minoritetsgrupper og majoritetsbørn. På baggrund af en evaluering af udviklingsarbejdet bør der efter projektets afslutning tages politisk stilling til, hvordan der fremover skal arbejdes med fordeling i kommunens daginstitutioner.

 

De modeller, som forvaltningen foreslår anvendt, er blevet forelagt Familie- og forbrugerministeriet, der har svaret forvaltningen følgende:

"alle modeller om hhv. fordeling efter 'sprogordninger', profilinstitutioner, mv. vil holde sig inden for rammerne af Serviceloven" (bilag 3).

 

De foreslåede fordelingsmodeller vil få en begrænset indflydelse på forældrenes frie valg. Der vil være tale om, at ca. 14 procent af pladserne i de fire bydele tilsammen vil blive forbeholdt børn med et andet modersmål end dansk. De nuværende opskrivningsregler fastholdes med lettere ændringer i principperne for selve anvisningen.

 

Halvdelen af børnene med et andet modersmål end dansk forventes fordelt via sprogordninger (MODEL A1 og A2), den anden halvdel forventes fordelt via profilinstitutioner (MODEL B).

 

Forvaltningen vurderer, at udviklingsarbejdet har et godt fordelingspotentiale, dog vil det ikke være effektivt i samme grad, som hvis kommunen indførte generelle ventelister og fordelte alle børn på baggrund af en konkret vurdering, og således i meget ringe grad tog hensyn til forældrenes vejledende ønsker.

 

Fordelingspolitik

Borgerrepræsentationen vedtog den 9. december 2004 en fordelingspolitik for en mere ligelig fordeling af et- og tosprogede elever på folkeskolerne (bilag 4). Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foreslår, at en lignede politik for dagtilbudsområdet vedtages af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

 

Politikken skal være den røde tråd i udviklingsarbejdet, sætte mål og rammer for indsatsen samt forpligte forvaltningen og dagtilbud til at arbejde for en ændret fordeling. Evalueringen af arbejdet skal endvidere ske på baggrund af målene i fordelingspolitikken.

 

Fordelingspolitikken skal ses i forlængelse af Københavns Kommunes værdigrundlag og integrationspolitik samt Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens fordelingspolitik.

 

Forslag til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens fordelingspolitik:

1.      Fordelingspolitikken har til formål at fremme mødet mellem børn fra etniske minoritetsgrupper og majoritetsbørn med henblik på en gensidig integration samt at styrke minoritetsbørnene sproglige udvikling

2.      Målet er, at børnesammensætningen i Københavns Kommunes dagtilbud skal afspejle beboersammensætningen i det enkelte byområde. Andelen af børn med et andet modersmål end dansk i det enkelte dagtilbud bør afspejle andelen i bydelen

3.      Arbejdet for at opnå en ændret fordeling af børn fra etniske minoritetsgrupper og majoritetsbørn foregår i respekt for alle forældres ret til at vælge dagtilbud og baserer sig dermed på frivillighed for både minoritets- og majoritetsforældre

4.      Forvaltning og dagtilbud har en fælles forpligtigelse til at arbejde for opfyldelse af målsætningen

 

Gennemgang af de fem fordelingsmodeller

Model A1 og A2: Fordeling via 'sprogordninger' i vuggestuer og Fordeling via 'sprogordninger' i børnehaver

Sprogordninger for børn med andet modersmål end dansk i vuggestuer og børnehaver

I de fire 'udviklingsbydeles' institutioner var der i november 2004 tilsammen indmeldt 2504 børn i alderen 1-5 år, der er indvandrere eller efterkommere. Forvaltningen vurderer på baggrund af statusindberetning af tosprogede børn i børnehaverne fra 2004, at der er indmeldt omkring 2500 børn med et andet modersmål end dansk i de fire bydeles daginstitutioner.

 

Som et led i udviklingsarbejdet foreslås det, at der tilsammen i de fire bydele oprettes 400 sprogpladser i vuggestuer og 900 sprogpladser i børnehaver, svarende til, at der er pladser til ca. 50 procent af børnene med et andet modersmål end dansk. Og svarende til 14 procent af det samlede antal pladser (alle daginstitutioner og dagpleje). De øvrige tosprogede børn i alderen 3-6 år vil naturligvis fortsat være omfattet af den generelle sprogstimuleringsindsats i henhold til folkeskolelovens § 4a.

 

Ordningerne oprettes i udvalgte institutioner med lav andel af børn fra etniske minoritetsgrupper. Sprogpladser forbeholdes børn med et andet modersmål end dansk. Til ordningerne knyttes uddannede pædagoger med særlig efteruddannelse inden for tosprogsudvikling og sprogstimulering. Antallet af børn i en ordning i den enkelte institution vil være afhængigt af institutionens normering. Ordningerne skal fungere på tværs af stuer/børnegrupper, da det ikke er hensigten at isolere børn med et andet modersmål end dansk i særlige grupper. Udover fokus på sproglig udvikling skal det pædagogiske personale også sætte fokus på at inddrage forældrene i børnenes sproglige udvikling og integration.

 

Forvaltningen vurderer, at det vil være urealistisk at opnå en fordeling, der afspejler bydelsprocenten i udflytterbørnehaver. I forvejen fravælges disse institutioner i høj grad af forældre fra etniske minoritetsgrupper, og det foreslås derfor, at der som udgangspunkt ikke oprettes sprogordninger i udflytterbørnehaver.

 

Forældre til børn med et andet modersmål end dansk vil blive informeret om muligheden for at skrive sit barn op til en særlig sprogordning af sundhedsplejersken og/eller Pladsanvisningen. Når forældrene skriver deres barn op til en plads, skal de allerede i dag skrive hvilke sprog, der tales i hjemmet, på opskrivningsskemaet. Denne rubrik vil skulle suppleres med en rubrik om barnets modersmål.

 

Anvisning af sprogpladser i vuggestuer (MODEL A1)

De nuværende regler om opskrivning til to specifikke dagtilbud fastholdes med lettere ændringer i principperne for selve anvisningen. Børnene på ventelisten anvises plads til henholdsvis 'sprogpladser' og almindelige pladser afhængigt af forældrenes ønske.

 

Det foreslås at der oprettes to ventelister til vuggestuer med sprogordninger med det formål at øge ventelisternes gennemskuelighed for forældrene. Ventelisterne vil som i dag blive lagt ud på Internettet, for at give forældrene mulighed for at følge med. Overvejelser om hvordan der kan tages hensyn til de forældre, der i dag står på venteliste til institutioner, der får sprogpladser, vil indgå i et forslag til justering af anvisningsreglerne.

 

Anvisning af pladser i børnehaver (MODEL A2)

De nuværende opskrivningsregler til børnehave fastholdes med lettere ændringer i principperne for selve anvisningen. Der anvises efter alder, men børn med et andet modersmål end dansk anvises plads i institutioner med sprogordning efter en konkret vurdering.

 

Med den generelle venteliste er det i højere grad muligt at fordele pladserne i henhold til fordelingspolitikken, så længe Pladsanvisningen har mulighed for at give alle forældre et tilbud om pasning.

 

Søskendehensyn

Ved anvisning af pladser i såvel vuggestuer som børnehaver skal det prioriteres om hensynet til fordeling af minoritets- og majoritetsbørn skal vægtes over eller under et evt. søskendehensyn. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget vil skulle tage stilling hertil i forbindelse med, at forvaltningen fremlægger en plan for implementering af udviklingsarbejdet i september 2005.

 

Konsekvenser af MODEL A1 og A2

·    Børn, der går i integrerede institutioners vuggestuedel, har i dag garanti for at kunne fortsætte i institutionens børnehavedel. Hvis der i form af 'sprogordninger' i visse institutioner forbeholdes et antal pladser til børn med et andet modersmål end dansk, kan der opstå den situation, at der ikke er pladser nok til alle børn fra vuggestuedelen i de særlige institutioner. Det betyder, at børn, der går i vuggestue i disse integrerede institutioner, ikke i samme grad som i dag vil kunne få garanti for at få plads i institutionens børnehavedel.

·      Det er en forudsætning for modellerne A1 og A2's succes, at både børn med dansk som modersmål og børn med et andet modersmål end dansk ønsker plads i institutionen. For at undgå tomme pladser bør Pladsanvisningen anvise plads til majoritetsbørnene, når der ikke er børn med andet modersmål end dansk på ventelisten, hvilket naturligvis vil svække muligheden for fordeling. 

·      Det frie valg begrænses i de institutioner, hvor der indføres sprogordninger pga. de forbeholdte pladser. I alt vil der være tale om 14 procent af pladserne i de fire bydele.

 

MODEL B: Fordeling via profilinstitutioner

Det foreslås, at der i de fire bydele oprettes profilinstitutioner i udvalgte institutioner. Institutionerne udvælges af centralforvaltningen i samarbejde med lokalforvaltningen og de berørte institutioner.

 

Målet med profilinstitutioner er at skabe institutioner, hvis profil tiltrækker såvel minoritets- som majoritetsforældre. Institutionen skal altså tilbyde noget af "begge dele" og ikke blot profilere sig på at være fx en "idrætsinstitution" eller en "flerkulturel børnehave".

 

 

 

Erfaringen i forvaltningen er, at forældre først og fremmest vælger institution efter nærhedsprincippet. Størstedelen af såvel indmeldte børn, som børn på ventelisten går/er skrevet op til en institution i egen bydel eller nabobydelen.

 

Derudover er det erfaringen, at få børn fra etniske minoritetsgrupper indmeldes i dagpleje og i udflytterbørnehaver. Udflytterbørnehaver og børnehaver med bus tilknyttet er til gengæld populære hos grupper af majoritetsforældre. Endvidere er det forvaltningens erfaring at økologi, idræt, teater, musik samt gode fysiske rammer er populært hos majoritetsforældre.

 

Fordelingen via profilinstitutioner skal ske ved:

·        at sikre at kommunen/institutionerne tilbyder det, som forældrene ønsker

·        at vejlede og informere forældrene om de forskellige tilbud

·        at motivere forældrene til at vælge dagtilbud således, at deres valg er med til at ændre fordeling af minoritets- og majoritetsbørn

 

Hvad der præcis gør, at nogle forældre vælger én institution frem for en anden, findes der dog ingen brugerundersøgelser af i kommunen.

 

MODEL C: Geografisk isolerede institutioner med høj andel af etniske minoritetsbørn

Som det fremgik af analysen af bydelskortene i bilag 1 til indstillingen 'Løsningsmodeller til fordeling af etniske minoritetsbørn og majoritetsbørn i daginstitutioner' findes der institutioner, i bl.a. Brønshøj-Husum, der er mere eller mindre geografisk isoleret. I tilfælde med geografisk isolerede institutioner vurderer forvaltningen, at det ikke altid vil være realistisk at opnå en fordeling, der afspejler bydelens beboersammensætning; hverken via profilinstitutioner eller via sproggrupper.

 

I stedet foreslås:

·      At centralforvaltningen i samarbejde med lokalforvaltningen i "udviklingsbydele" udvælger de institutioner, der kan betegnes som geografisk isolerede.

·      At de lokale T/A-teams i samarbejde med institutionerne udformer en handleplan, der skal sikre, at institutioner har et højt kvalitetsniveau, og at personalet i disse institutioner har de nødvendige kompetencer til arbejdet med integration og sproglig udvikling af tosprogede børn.

·      At der afsættes midler til en særlig indsats med forældreinddragelse i disse institutioner

·      At der afsættes midler til samarbejdsprojekter med institutioner med en lav andel af børn fra etniske minoritetsgrupper. I Brønshøj-Husum har man i en årrække, én gang om året, med stor succes, gennemført et H.C. Andersen projekt. Projektet er foregået på tværs af institutioner og har haft både integration og sprogstimulering som formål.

 

MODEL D: Samarbejde mellem institutioner

Forvaltningen vil understøtte, at institutioner med en lav andel af minoritetsbørn indgår samarbejdsaftaler med institutioner med en høj andel af majoritetsbørn.

 

Målrettet vejledning og informationsindsats til forældre i forbindelse med valg af dagtilbud

Det foreslås, at indsatsen over for forældrene består af:

·        En kampagne, der gør forældrene opmærksomme på profilinstitutionerne én gang årligt i forbindelse med det store sommerryk (Info-teamet)

·        Målrettet vejledning til forældre til børn med et andet modersmål end dansk vedrørende institutioner med særlige sprogordninger (Sundhedsplejen og Pladsanvisningen).

·        Indlæg i den fælles opskrivningspjece om sprogordninger og profilinstitutioner i de fire bydele.

·        Indrykning af annoncer på kommunesider i lokalaviserne.

·        Relevante oplysninger på institutionernes hjemmeside, brug af søgekriterier.

·        At institutionernes årsplaner gør opmærksom på deres profil.

·        Opsøgende arbejde i vuggestuer/dagplejer (Info-teamet).

·        Åbent hus arrangementer, besøg i mødregrupper mv. (Info-teamet).

 

Sundhedsplejerskernes rolle

Sundhedsplejerskerne orienterer i dag alle forældre om, at de skal huske at skrive deres barn op til pasning, inden barnet er 4 måneder gammelt. Til familier fra etniske minoritetsgrupper findes en særlig pjece, 'Inden du skriver Romanza op til daginstitution', der er oversat til syv forskellige sprog. Sundhedsplejerskerne aflægger endvidere besøg i familier fra etniske minoritetsgrupper, hvor barnet ikke er indmeldt i et dagtilbud, når barnet er tre år. Ved dette besøg er der særlig fokus på barnets sproglige udvikling, og sundhedsplejersken vurderer om forældrene bør motiveres til barnet kommer ud blandt andre børn fx i et dagtilbud.

 

Det foreslås, at de allerede eksisterende tiltag suppleres med en målrettet indsats over for familier med børn med et andet modersmål end dansk bestående af følgende tiltag:

·      Udarbejdelse af pjece oversat til de mest talte sprog, der beskriver, hvordan forældre til børn med et andet modersmål end dansk kan støtte deres børns sproglige udvikling og integration i det danske samfund. Hvilke overvejelser, der er vigtige at gøre sig i forbindelse med valg af dagtilbud, for familier med børn med et andet modersmål end dansk, samt hvilke tilbud kommunen har på området. (Pjecen er en del af de tiltag, der foreslås iværksat i indstillingen Plan for forbedring af sprogstimuleringsindsatsen, der fremlægges for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 4. maj 2005).

·      Krav om at sundhedsplejerskerne orienterer familierne om, hvilke dagtilbud i deres bydel, der har særlige tilbud til børn med et andet modersmål end dansk.

·      Centralforvaltningen sætter fokus på fordelingspolitikken over for sundhedsplejerskerne via skriftligt materiale og temadage.

·      Fordelingsindsatsen i daginstitutioner skal tænkes med ind i den ny ydelses- og aktivitetsprofil for spæd- og småbørnssundhedsplejen, der forventes fremlagt til politisk beslutning medio 2006.

 

Pladsanvisningen og Info-teamets rolle

Det er Pladsanvisningen rolle at vejlede forældre, når de står overfor, at skulle vælge dagtilbud til deres barn. Pladsanvisningen må ikke anbefale et dagtilbud frem for et andet, men skal give overordnede råd og vejledning. I forbindelse med fordelingsindsatsen foreslås det, at Pladsanvisningen skal påtage sig følgende opgaver:

 

·        Information til forældre til børn med et andet modersmål end dansk om, hvilke dagtilbud i deres bydel, der har særlige tilbud til børn med et andet modersmål end dansk.

·        Henvisning til institutionernes profil på Internettet.

·        Henvisning til den ovennævnte pjece, der uddeles af sundhedsplejen.

·        Uddeling af pjecen ved særlige info-møder, hvor der samtidig sættes fokus på betydning af fordeling.  

 

Målrettet information til institutionerne om fordelingspolitikken

Det foreslås, at indsatsen over for institutionerne varetages af centralforvaltningen og består af:

·        Vejledning i hvordan institutionerne kan tiltrække hhv. minoritetsbørn og majoritetsbørn.

·        Vejledning i hvordan institutionerne kan profilere sig via Internettet.

·        Fokus på fordelingspolitikken gennem forvaltningens kurser i flerkulturel pædagogik og forældresamarbejde.

·        Erfaringsudveksling på tværs af bydele via hjemmesiden www.kk.dk/buintegration og/eller netværksarbejde.

·        Artikler i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens nyhedsbrev om sprogstimulering og integration "Sigt efter månen".

 

De fire udviklingsbydele

Det foreslås, at udviklingsarbejdet omfatter følgende fire bydele:

·    Indre Nørrebro

·    Ydre Nørrebro

·    Valby

·    Brønshøj-Husum

 

Bydelene er udvalgt på baggrund af følgende kriterier:

·    Forholdsvis høj andel af børn mellem 1-5 år, der er indvandrere eller efterkommere i bydelen.

·    En ujævn fordeling af børn fra etniske minoritetsgrupper og majoritetsbørn i daginstitutionerne.

·    Bydelenes forskellighed.

 

Årlig status og afsluttende evaluering af udviklingsarbejdet

Det foreslås, at forvaltningen én gang årligt fremlægger en status for det politiske udvalg. Denne status skal bl.a. indeholde faktuelle oplysninger om fordelingen i de enkelte institutioner, hvilke tiltag, der har været igangsat i det forgangne år, bydelenes tilbagemeldinger på udviklingsarbejdets foreløbige effekt etc.

 

Som afslutning på de tre års udviklingsarbejde foreslås det, at forvaltningen foretager en grundig evaluering af arbejdet. Evalueringen skal via en sammenligning mellem bydele, der har været omfattet af udviklingsarbejdet og bydele, der ikke har været omfattet af udviklingsarbejdet, vurdere, hvorvidt udviklingsarbejdet har haft den effekt, der tilstræbes med fordelingspolitikken.

 

Der kan bl.a. evalueres på følgende:

·    En vurdering af hvorvidt udviklingsarbejdet har fremmet mødet mellem børn fra etniske minoritetsgrupper og majoritetsbørn og ført til gensidig integration.

·    De tosprogede børns dansk sproglige udvikling i de forskellige tilbud. Udover PISA-undersøgelsen på skoleområdet findes der ikke nogen undersøgelser i Danmark, der be- eller afkræfter om fordelingen af et- og tosprogede børn har en indflydelse på de tosprogede børns dansk sproglige udvikling. Da ét af formålene med fordelingspolitikken er "at styrke minoritetsbørnene sproglige udvikling" vil det være relevant at se på, hvorvidt der er noget, der tyder på, at en ændret fordeling styrker børnene dansk sproglige udvikling samt om muligt, hvorvidt nogle modeller er mere effektive end andre. Her kan den sprogtest som Undervisningsministeriet er ved at udvikle være et evalueringsredskab.

·    Afspejler børnesammensætningen i "udviklingsbydelenes" institutioner i højere grad end tidligere beboersammensætningen i det enkelte byområde. Der skal trækkes statistik på den konkrete fordeling af børn, der er indvandrere eller efterkommere af indvandrere i bydelene før og efter udviklingsarbejdet samt sammenlignes med bydele, der ikke har været omfattet udviklingsarbejdet.

·    En vurdering af om hhv. forvaltning og dagtilbud har levet op til deres forpligtigelser i henhold til fordelingspolitikkens målsætning og de øvrige beskrevne tiltag.

 

Koordinering af udviklingsarbejdet

Det foreslås, at der projektansættes en central projektkoordinator i Børnepasning og sundhed til at koordinere og evaluere udviklingsarbejdet.

 

Projektkoordinatoren vil være ansvarlig for følgende:

·      Koordinering af den centrale indsats.

·      Koordinering af indsatsen med de lokale T/A-teams.

·      Udvikling af handleplaner for de fire bydele i samarbejde med de lokale T/A-teams og daginstitutionerne

·      Samarbejde med fordelingsteamet på skoleområdet

·      Oprettelse og koordinering af sprogordningerne

·      Oprettelse af profilinstitutionerne i samarbejde med de lokale T/A-teams

·      Udarbejdelse af årlig status til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

·      Erfaringsindsamling fra andre kommuner evt. etablering af netværk med andre kommuner

·      Afsluttende evaluering af udviklingsarbejdet

 

På nuværende tidspunkt er der i Børnepasning og Sundhed ansat en integrationskoordinator, der varetager centrale opgaver, der omhandler sprogstimulering og integration på dagtilbuds- og sundhedsområdet. Projektkoordinatoren vil skulle arbejde tæt sammen med integrationskoordinatoren.

 

Procesplan

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foreslår følgende procesplan for igangsættelse og implementering af udviklingsarbejdet:

Maj 2005	Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget behandler og vedtager herværende mål- og rammeindstilling.
Juni/juli 2005	Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udformer udkast til en konkret plan for udviklingsarbejdet på baggrund af udvalgets beslutning.
Medio august 2005	Udkastet præsenteres for repræsentanter fra dialoggruppen og de pædagogiske konsulenter, de faglige organisationer samt Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen på indkaldte møder. Kommentarer fra møderne inddrages så vidt muligt i planen.
Primo oktober 2005	Et udkast af planen til høring samt en liste over høringsparter (daginstitutionerne i de fire bydele, Det rådgivende integrationsudvalg, Integrationsrådet, de faglige organisationer, det centrale forældreforum og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen) fremlægges til beslutning i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.
Medio oktober- primo november 2005	Efter godkendelse af høringsudkast og liste i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget igangsættes høringen.
Medio december 2005	Endelig plan inkl. Høringssvar fremlægges til endelig godkendelse i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.
Primo 2006	Udviklingsarbejdet iværksættes.
Primo 2007 og primo 2008	Fremlæggelse af årlig status for det politiske udvalg.
Primo 2009	Fremlæggelse af evaluering for det politiske udvalg.

 

ØKONOMI

Alle beløb er opgjort i 2005-niveau i millioner kr.

 

Udviklingsarbejdet vurderes til at koste 4,9 mill. kr. årligt i en treårig periode med start i 2006.

 

I beløbet indgår udgifter til oprettelse og drift af sprogordninger og profilinstitutioner, en særlig indsats over for geografisk isolerede institutioner, information og vejledning til forældrene fra bl.a. sundhedsplejen samt lønning af projektkoordinator.

 

Finansieringen af forslaget forudsætter, at der afsættes en bevilling på 4,9 mil. kr. årligt i en treårig periode (2006, 2007, 2008).

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har foreslået, at i alt 2,5 mill. kr. af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens mindreforbrug fra 2004 bruges til 'bedre integration i børnehaver' i 2005 og 2006. Disse midler ville kunne udgøre en del af finansieringen af udviklingsarbejdet, hvis de overføres til 2006, hvilket forudsætter en godkendelse af overførslen i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og i Borgerrepræsentationen.

 

Mill. kr.	2006	2007	2008
Udgifter	4,9 kr.	4,9 kr.	4,9 kr.
Overførsler	2,5 kr.	0 kr.	0 kr.
Manglende finansiering	2,4 kr.	4,9 kr.	4,9 kr.

 

 

 

ANDRE KONSEKVENSER

Der vil være betydelige administrative konsekvenser i forbindelse med indsatsen.

 

HØRING

Der foretages høring af integrationsråd og integrationsudvalg.

 

BILAG

1. Brev fra BAK til Familie- og Forbrugerministeriet

2. Svar til BAK fra Familie- og Forbrugerministeriet

3. Svar til Vicedirektør CSN fra Familie- og Forbrugerministeriet

4. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens fordelingspolitik

 

 

                      Grethe Munk

                                               /

                                                                 Carsten Stæhr Nielsen