Mødedato: 10.12.2003, kl. 15:00

Uddannelse og integration for unge i Københavns Kommune (Bilag)

Uddannelse og integration for unge i Københavns Kommune (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 10. december 2003

 

6. Uddannelse og integration for unge i Københavns Kommune (Bilag)

FAU 670/2003 J.nr. 670/2003

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Ungdoms- og uddannelsesforvaltningen, anbefaler at Økonomiudvalget, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Ungdoms- og Uddannelsesudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen.

at Borgerrepræsentationen tager den vedlagte redegørelse til efterretning

at Borgerrepræsentationen godkender en målsætning om at 95 % af alle 16 – 29 årige københavnere skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

at Borgerrepræsentationen godkender en målsætning om at Københavns Kommune skal være en af de 10 bedste kommuner blandt de 40 danske kommuner med flest 16 – 29 årige indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande til at få unge indvandrere og efterkommere i arbejde.

at Borgerrepræsentationen godkender forslagene i denne indstilling til udmøntning af en pulje på 9 mill. kr. til øget fokus på uddannelse og integration for unge i Københavns Kommune.

at Borgerrepræsentationen anbefaler at der udarbejdes en redegørelse i 2006 om status på området.

RESUME

Forvaltningernes borgmestre har sammen med arbejdsmarkedets parter drøftet uddannelses og integrations problematikken i forhold til de 16 til 29 årige i Københavns kommune. Det blev i den sammenhæng besluttet at udarbejde vedlagte fælles redegørelse til brug for en drøftelse i Borgerrepræsentationen om hvordan indsatsen på uddannelses- og integrationsområdet kan styrkes.

Redegørelsen er udarbejdet i et samarbejde mellem Økonomiforvaltningen, Ungdoms- og Uddannelsesforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samt Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, LO og FTF.

Redegørelsen indeholder en beskrivelse af den hidtidige indsats for at styrke tilgangen og gennemførelsen på ungdomsuddannelserne og for at få indvandrere i arbejde og uddannelse. Den indeholder endvidere en vurdering af de opnåede resultater, og disse resultater set i forhold til niveauet hos sammenlignelige kommuner.

På denne baggrund stilles følgende 2 forslag til overordnede målsætninger for Københavns Kommunes videre arbejde på området:

  1. 95 % af alle unge københavnere skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Denne målsætning skal ses uafhængigt af, at især mange uddannelsessøgende flytter til byen fra andre kommuner. Målsætningen tager derfor udgangspunkt i andelen af 25-årige københavnere, der har gennemført grundskole (8. klasse) i Københavns Kommune. Andelen er i dag 73 % mod 79 % på landsplan.
  2. Af de 40 danske kommuner med flest unge indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande skal Københavns Kommune være en af de 10 bedste kommuner til at få unge indvandrere og efterkommere i arbejde. Med en beskæftigelses- og uddannelsesfrekvens på 61% har København i dag en 29. plads.

For at bidrage til at nå de opstillede mål foreslås det, at følgende 6 projekter igangsættes hurtigst muligt i 2004.

  1. Forsøgsprojekt med forlængelse af vejledningen af de unge fra det 19. til det 25. år
  2. - Uddannelses- og Ungdomsudvalget tildeles 3.340.000 kr.

  3. Pilotprojekt med fælles mentorordning for 15–29-årige
    • Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tildeles 3.400.000 kr.
    • Uddannelses- og Ungdomsudvalget tildeles 1.000.000 kr
    1. Indkredsning af den gruppe unge indvandrere, der ikke er omfattet af arbejdsmarkedsforanstaltninger.
    2. - Økonomiudvalget tildeles 800.000 kr.

    3. Etablering et uddannelsesråd i Københavns Kommune
    4. - Uddannelses- og Ungdomsudvalget tildeles 200.000 kr.

    5. Styrket samarbejde mellem grundskole og erhvervsliv for at styrke elevernes grundlag for uddannelses- og erhvervsvalg.
    6. - Uddannelses- og Ungdomsudvalget tildeles 200.000 kr..

    7. Udvikling og afprøvning af 2-3 modeller for øget involvering af forældrene i unges valg af uddannelse i grundskolens udskoling.

    - Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen tildeles 60.000 kr.

    Finansieringen af de foreslåede projekter sker ved udmøntning at en 9. mill. kr.'s pulje, der er afsat i Københavns Kommunes budgetaftale (selvbudgetteringspuljen 2002).

    Der udarbejdes i 2006 i samarbejde mellem de tre forvaltninger og arbejdsmarkedets parter en redegørelse med en status generelt på området og på evalueringsresultaterne fra de nævnte projekter.

    SAGSBESKRIVELSE

    Det er en væsentlig opgave for Københavns Kommune at skabe de bedst mulige betingelser for, at byens unge kan få en relevant uddannelse og at ingen unge fra etniske grupper marginaliseres på arbejdsmarkedet

    Da befolkningsprognoserne viser, at der vil opstå mangel på arbejdskraft indenfor den nærmeste fremtid, bør bestræbelserne yderligere forstærkes for at sikre erhvervslivets udviklingsmuligheder ved at undgå barrierer for den fremtidige udvikling og vækst i København.

    Næsten alle unge i Københavns Kommune påbegynder en ungdomsuddannelse efter skolen, men der er mange der falder fra undervejs, både fra erhvervsskolerne og fra gymnasiet. Disse unge har vanskeligt ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, og det bør derfor være et væsentligt element i kommunens praksis, at tilrettelægge uddannelser og vejledning på en sådan måde, at de unge finder sig tilrette i uddannelsessystemet.

    Der er allerede igangsat mange initiativer i København, men de er ikke styret af en samlet målsætning. Overborgmesteren indkaldte derfor i sommeren 2002 til et møde med deltagelse af ledende politiske repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter og Københavns Kommune.

    På dette møde blev der enighed om, at en fælles redegørelse kan være et nyttigt redskab for at sikre en koordineret indsats. Vedlagte redegørelse beskriver derfor status og udfordringer samt opstiller forslag til målsætninger og indsatsområder.

    Til at lede arbejdet med redegørelsen har været nedsat en styregruppe med følgende sammensætning:

    Formand Poul V. Larsø, DA Region Hovedstadsområdet

    Næstformand Janicke Schultz-Petersen, DI Storkøbenhavn

    Chefanalytiker Flemming G. Jørgensen, DI Storkøbenhavn

    Formand Joan Jensen, LO-Storkøbenhavn

    Konsulent Susan Hedlund, LO-København

    Formand Jan Trojaborg, Københavns Lærerforening/FTF

    Borgmester Per Bregengaard

    Borgmester Bo Asmus Kjeldgaard

    Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (formand)

    Kommissoriet for arbejdet var at udarbejde en redegørelse til Borgerrepræsentationen om ungdomsuddannelse og integration med følgende indehold:

    1. Beskrivelse af den hidtidige indsats for at styrke tilgangen og gennemførelsen på ungdomsuddannelserne og for at få indvandrere i arbejde og uddannelse.
    2. Vurdering af de opnåede resultater, bl.a. set i forhold til niveauet hos sammenlignelige kommuner.
    3. Forslag til målsætninger for Københavns Kommunes videre arbejde på området, samt
    4. Forslag til konkrete initiativer

    Blandt 140.000 16-29-årige københavnere er der ca. 10.000 indvandrere og 3000 efterkommere efter indvandrere.

    I alt godt 20.000 af byens unge er hverken i uddannelse eller job, Blandt dem er godt de 5.000 indvandrere og ca. 700 er efterkommere efter indvandrere.

    På uddannelsesområdet viser redegørelsen, at andelen af unge, der som 25årige har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, er lavere i København (73 %) end i landet som helhed (79 %). De fleste unge påbegynder en uddannelse, men mange falder fra undervejs – mere end hver 5. 15 – 18 årig er hverken i uddannelse eller beskæftigelse. Kommunens indsats kompliceres af, at mange unge flytter til byen: 5/6 af de 25årige københavnere er tilflyttere.

    På integrationsområdet fremgår det, at 9,5 % af de unge i København er indvandrere eller efterkommere, mod 5,7 % på landsplan. Godt 60 % af indvandrerpigerne og knap 40 % af indvandrerdrengene i København er hverken i uddannelse eller job. Det tilsvarende tal for efterkommere er godt 20 % og for øvrige københavnere godt 10 %, uafhængig af køn. Uddannelses- og beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere er steget kraftigt fra 51,1 % til 61,3 % i perioden 1998 – 2002, og København ligger i dag på en 29. plads i uddannelses- og beskæftigelsesfrekvens blandt de 40 danske byer med flest unge indvandrere og efterkommere.

    På denne baggrund gennemgår redegørelsen kort den kommunale og statslige indsats for unge på uddannelses- og integrationsområdet. En lang række af de igangsatte initiativer viser positive resultater, men der er stadig en række uløste problemer, der kræver en samlet indsats. Der foreslås derfor 2 overordnede målsætninger for Københavns Kommunes indsats.

    • 95 % af alle unge københavnere skal gennemføre en ungdomsuddannelse (erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse eller lignende).

    Denne målsætning skal ses uafhængigt af, at især mange uddannelsessøgende flytter til byen fra andre kommuner. Målsætningen tager derfor udgangspunkt i 25-årige københavnere, der også har gennemført 8. klasse i Københavns Kommune.

    Med dette udgangspunkt havde 73 % af de 25-årige den 1. jan. 2002 afsluttet (eller var i gang med) en ungdomsuddannelse. Det tilsvarende tal på landsplan er 79 %.

    • Af de 40 danske kommuner med flest unge indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande skal Københavns Kommune være en af de 10 bedste kommuner til at få unge indvandrere og efterkommere i arbejde eller i et uddannelsesforløb.

    Målet indebærer, at Københavns Kommune andel af de 16 – 29 årige indvandrere der er i beskæftigelse eller under udannelse skal ligge på et niveau der bringer byen blandt de 10 bedste af de 40 kommuner i Danmark, med flest unge indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande. 1. januar 2002 lå København på en 29. plads i denne rangordning. Med en andel beskæftigede eller under uddannelse på 61,3 % lå byen lidt over landsgennemsnittet. Til sammenligning havde København i 1998 en andel på 51,9 % for denne gruppe, svarende til en 27. plads.

    Rangorden blandt de 40 byer med flest unge indvandrere mv.

    Beskæftigede og/eller under uddannelse i pct. af gruppen pr. 1.1.

    1998

    2002

    1998

    2002

    Hele landet

    52,5

    60,8

    Kommune

    Farum

    1

    1

    65,3

    75,2

    Ishøj

    7

    2

    60,7

    74,2

    Brøndby

    11

    3

    59,2

    71,9

    Høje Taastrup

    19

    4

    56,1

    70,2

    Herlev

    12

    5

    58,8

    70,0

    Køge

    15

    6

    58,0

    69,8

    Ballerup

    2

    7

    64,5

    69,6

    Rødovre

    23

    8

    54,7

    69,5

    Glostrup

    4

    9

    62,4

    69,5

    Gladsaxe

    3

    10

    64,3

    69,4

    København

    27

    29

    51,9

    61,3

    Aalborg

    36

    32

    45,1

    60,1

    Odense

    33

    33

    47,9

    59,8

    Randers

    37

    36

    44,6

    57,0

    Esbjerg

    35

    38

    46,4

    56,1

    Århus

    38

    40

    44,5

    54,7

    Der gennemføres i København en meget lang række initiativer og projekter med henblik på at sikre såvel uddannelse som integration på arbejdsmarkedet. Men det generelle indtryk er, at der savnes en styrket koordinering af de offentlige tilbud.

    Udfordringen er derfor, at såvel uddannelssøgende, arbejdsløse, som virksomhederne i det daglige oplever tilbuddene fra den offentlige sektor som sammenhængende, umiddelbart anvendelige og personligt tilpassede.

    Endelige foreslås iværksættelse af 6 konkrete initiativer inden for rammerne af puljen i selvbudgetteringsaftale 2002:

    1. Vejledningen af de unge forlænges fra det 19. til det 25. år – 1. årigt forsøgsprojekt i 3 lokalområder.

    Unge vælger senere uddannelse og mange unge falder fra en påbegyndt uddannelse og har derfor behov for personlig, opsøgende uddannelsesvejledning udover det 19. år. Fokus er på unge uden uddannelse og med risiko for social og etnisk marginalisering samt unge med særlige vejledningsbehov.

    Målet med udvidelsen er, at andelen af unge som påbegynder og gennemfører en ordinær ungdomsuddannelse øges markant. Disse unge bliver dermed personligt og økonomisk selvhjulpne, og kommunen får en forøgelse i udbuddet af veluddannet arbejdskraft.

    Målet er tillige en afdækning af en samlet kommunal indsats, som kan danne baggrund for en fælles, koordineret uddannelses- og vejledningindsats for unge. De 3 pilotprojekter forankres i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen /Center for vejledning. De evalueres i relation til den samlede vejledningsindsats.

    Pilotprojekterne skal afdække problemstillinger og muligheder for implementering af den netop vedtagne vejledningsreform "Ungdommens Uddannelsesvejledning" med særlig fokus på opsøgende vejledning af de 19-24 årige.

    Projekterne:

    1. Udvikling af samarbejdsmodeller/aftaler mellem UUF og FAF generelt.
    2. Modeller for en intensiveret opsøgende indsats for fastholdelse af de unges uddannelsesperspektiver i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse.
    3. Øget opsøgende ungdomsvejledning i samarbejde med ungdomsuddannelserne. Kortest mulige vej fra vejledning til uddannelsesstart.
    4. Modeller for helhedsorienteret og koordineret vejledning med uddannelsessigte for unge, der starter forløb på kontanthjælp.
    5. Sikring af en samordnet uddannelses og vejledningsstrategi mellem KKB, CU og den lokale indsats.

    Der foreslås flg. lokalområder i pilotprojektet: Tingbjerg, Indre Nørrebro og Bispebjerg. Det vil blive muligt at indhente differentierede indgangsvinkler til Ungdommens Uddannelsesvejlednings kommende opgaveportefølge.

     

    2. Der afsættes midler til en mentorordning som etårigt pilotprojekt for unge på 15–29-årige.

    Erfaringsopsamling bl.a. fra Formidlings Center Århus viser, at mentorordninger kan føre til en bedre og hurtigere integration af udlændinge på arbejdspladsen. Via mentorernes sociale, praktiske og faglige indkøring af udlændinge, kan mentorordninger bidrage til at skabe nogle bedre og mere konstruktive praktik/jobtræningsforløb for udlændinge. De erfaringer der er fra UUF's samarbejde med socialfondsprojektet Vejledning i Praktik, der også arbejder med mentorordninger taler for at satse på et pilotprojekt mellem UUF og FAF om mentorordninger som et redskab både på uddannelses- og jobtræningsområdet. Ordningen etableres som en samarbejdsmodel mellem Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen med en projektperiode på 1 år.

     

    Målsætningen er, at alle unge i så vid udstrækning som muligt skal gennemføre en ordinær uddannelse. For at fastholde eller genskabe uddannelsesmotivationen har en gruppe unge med usikre personlige og sociale kompetencer behov for udvidet vejledning samt praktik og ordinær beskæftigelse, med tæt samvær med voksne rollemodeller også efter de unges fyldte 19. år. Dette kan understøttes via en mentorordning.

    For en del af de 18-24-årige og i særlig grad for de 25-29-årige kontanthjælpsmodtagere må uddannelsesperspektivet vurderes ikke at indgå i det realistiske handlingsplanmål. Disse grupper vil dog ofte have en del af de samme karakteristika som gruppen ovenfor. En mentorordning vil derfor også for denne gruppe, i vid udstrækning kunne understøtte introduktionen til arbejdsmarkedet og efterfølgende fastholdelse i ordinær beskæftigelse.

    Mål:

    • Iværksættelse af i alt 165 forløb med henblik på udslusning til uddannelse eller ordinær beskæftigelse
    • Erfaringsopsamling med henblik på etablering af varige mentorordninger

    3. Der afsættes midler til konsulentbistand med henblik på at indkredse den gruppe unge indvandrere, der ikke er omfattet af kontanthjælpslovgivningen eller andre arbejdsmarkedsforanstaltninger.

    Som det fremgår af Redegørelsen ovenfor har unge indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande, en betydelig lavere beskæftigelsesfrekvens end unge af dansk herkomst

    Knap 20 % af unge indvandrere og efterkommere fra de mindre udviklede lande hører statistisk set til gruppen "øvrige udenfor arbejdsstyrken". D et vil sige, at de ikke modtager kontanthjælp eller anden form for understøttelse, og at de derfor heller ikke er omfattet af nogen form for arbejdsmarkedsforanstaltninger - f.eks. aktiverings- og uddannelsestilbud. Næsten halvdelen af gruppen er 16-29 år og to tredjedele af dem er kvinder.

    Denne gruppe er "usynlig" set i relation til de offentlige systemer og foranstaltninger og lever således i en situation, der kan have store menneskelige omkostninger, såfremt de ikke på en eller anden måde kan visiteres ind i uddannelses- og arbejdsmarkedssystemerne. De er samtidig en arbejdskraftressource som København sandsynligvis får brug for i de kommende år, særligt indenfor SOSU områderne hvor alle prognoser viser, at der bliver mangel på arbejdskraft.

    Det foreslås derfor, at der afsættes midler til et 1½ års projekt med konsulentbistand til opsøgende arbejde, der har til formål at:

    • indkredse gruppen
    • afdække allerede erhvervede kvalifikationer
    • indkredse hvilke jobmuligheder der er interesse for
    • afdække kvalifikationsbehov
    • undersøge hvilke særlige foranstaltninger der evt. kan tænkes at være behov for

    I den omtalte gruppe vil det være relevant at sætte fokus på:

    • hjemmearbejdende husmødre/husfædre
    • personer der udelukkende lever af sort arbejde
    • personer der har opgivet at søge arbejde og som ikke er registreret som arbejdsløse
    • personer der opfylder kriterierne for at være arbejdsløs, men som ikke er registreret, f.eks. efter endt uddannelse.

    4. I en fireårig forsøgsperiode etableres et uddannelsesråd i Københavns Kommune med henblik på at koordinere aktiviteterne for uddannelse og beskæftigelse.

    Københavns Kommunes Uddannelsesråd etableres med deltagelse fra samtlige ungdomsuddannelser, arbejdsmarkedets parter, relevante erhvervsorganisationer og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Formand for rådet er uddannelses- og ungdomsborgmesteren, medens Center for Vejledning er rådets sekretariat.

    Uddannelsesrådets formål er bl.a.

    • at arbejde for en øget tiltrækning af relevante uddannelsestilbud til unge
    • at fremme øget samarbejde mellem uddannelse, arbejdsmarkedets parter og Københavns Kommune for så vidt angår uddannelse og beskæftigelse af unge op til 25 år
    • at medvirke ved dokumentation af unges uddannelse og beskæftigelse

    Der afsættes midler til opstart, baggrundsanalyser og etablering af opkoblinger til diverse databaser.

    Uddannelsesrådet skal supplere de 3 eksisterende råd og udvalg der alle har fokus på arbejdsmarkedet. Det drejer sig om:

    Det regionale arbejdsmarkedsråd Storkøbenhavn, hvis opgave det er at tilrettelægge og koordinere regionens arbejdsmarkedspolitiske indsats.

    Koordinationsudvalget for den forebyggende arbejdsmarkedsmarkedsindsats. Udvalget rådgiver og støtter kommunen i forhold vedrørende udvikling af det rummelige arbejdsmarked. Der fokuseres på arbejdsmarkedsintegration, fastholdelse på arbejdsmarkedet og forebyggelse mod udstødning fra arbejdsmarkedet.

    Københavns Erhvervsråd. Rådets formål er at udvikle byens erhvervsliv gennem dialog mellem Københavns Kommune og erhvervslivets parter.

    Uddannelsesrådet skal supplere disse aktiviteter ved at have fokus på unge i uddannelse, med særlig vægt på de unges overgang fra grundskole til uddannelse, deres fravalg og omvalg i ungdomsuddannelserne, samt udviklingen på praktikpladsområdet. Uddannelsesrådet skal tillige medvirke til at øge de relevante uddannelsesmuligheder for unge i regionen.

    5. Der etableres et samarbejde mellem grundskole og erhvervsliv for at styrke elevernes grundlag for uddannelses- og erhvervsvalg

    I en periode på et år igangsættes et projekt der omhandler erhvervspraktikforløb bl.a. inden for iværksætteri. Projektet omfatter etablering af virksomhedskontaktordninger, og en database på Internettet hvor virksomhederne kan "præsentere sig". Målgruppe vil være elever, forældre og vejledere

    I projektet deltager repræsentanter fra erhvervspraktikken, virksomhederne, Erhvervscenteret, arbejdsmarkedets parter samt fra Center for Vejledning.

    6. Der afsættes midler til udvikling og afprøvning af 2-3 modeller for øget involvering af forældrene i unges valg af uddannelse i grundskolens udskoling.

    I den stadig stigende kompleksitet ved unges valg af uddannelse samt ændringer i uddannelserne er det en nødvendighed, at forældre involveres i hele vejledningsprocessen. Unge fra uddannelsessvage miljøer har øget behov for, at forældrene kan støtte deres uddannelsesvalg - et vigtigt element i mønsterbrydningen.

    MILJØVURDERING

    Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser

    ØKONOMI

    Der anvises kassemæssig dækning i 2003 fra en 9. mill. kr.'s pulje, der er afsat i Københavns Kommunes budgetaftale (selvbudgetteringspuljen 2002) under Økonomiudvalget, bevilling fælles driftspuljer, funktion 6.51.1.

    Puljen fordeles på følgende måde:

    Forsøgsprojekt med forlængelse af vejledningen af de unge fra det 19. til det 25. år

    Der gives en tillægsbevilling i 2004 på 3.340.000 kr. til Uddannelses- og Ungdoms- udvalget, bevilling Folkeskoleområdet funktion 3.01.1.

    Pilotprojekt med fælles mentorordning for 15–29-årige

    Der gives en tillægsbevilling på i alt 4.400.000 kr. fordelt på følgende måde:

    En tillægsbevilling i 2004 på 3.400.000 kr. til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, bevilling Voksne med behov for serviceydelser, fordelt med 500.000 kr. på funktion 6.51.1, 5,800.000 kr. på 5.98.1 og –2,900.000 kr. på 5.98.2. Samt en tillægsbevilling i 2004 på 1.000.000 kr. til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, bevilling Folkeskoleområdet funktion 3.01.1.

    Indkredsning af den gruppe unge indvandrere, der ikke er omfattet af arbejdsmar- kedsforanstaltninger

    Der gives tillægsbevilling i 2004 på 800.000 kr. til Økonomiudvalget, bevilling økonomisk forvaltning, drift, funktion 6.51.1.

    Etablering et uddannelsesråd i Københavns Kommune

    Der gives tillægsbevilling i 2004 på 200.000 kr. til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, bevilling Folkeskoleområdet funktion 3.01.1

    Styrket samarbejde mellem grundskole og erhvervsliv for at styrke elevernes grundlag for uddannelses- og erhvervsvalg

    Der gives en tillægsbevilling i 2004 på 200.000 kr. til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, bevilling Folkeskoleområdet funktion 3.01.1.

    Der afsættes midler til udvikling og afprøvning af 2-3 modeller for øget involvering af forældrene i unges valg af uddannelse i grundskolens udskoling.

    Der gives en bevilling i 2004 på 60.000 kr. til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, bevilling Folkeskoleområdet funktion 3.01.1

    ANDRE KONSEKVENSER

    Ingen

    HØRING

    Ingen

    BILAG

    • Redegørelse om uddannelse og integration for unge i Københavns Kommune

    Erik Jacobsen Grethe Munk Peter Rasmussen

     

Til top