Implementering af nye styringsprincipper på revalideringsområdet og nærtliggende områder
Implementering af nye styringsprincipper på revalideringsområdet og nærtliggende områder
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 10. november 2004
7. Implementering af nye styringsprincipper på revalideringsområdet og nærtliggende områder
FAU 533/2004 J.nr. 533/2004
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.
RESUME
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltrådte den 5. februar 2003 anbefalinger i "Rapport om revalidering i Københavns Kommune – Fra i dag til i morgen" om bl.a.:
- Implementering af nye styringsprincipper på revalideringsområdet og nærtliggende områder, ved overgang fra driftsaftalemodel til entreprisemodel
- Opsigelse af driftsoverenskomster med revalideringsinstitutioner med heraf følgende bodeling
- Decentralisering af midler, til køb af tilbud til ledige borgere om for- og revalidering samt særlig beskæftigelsesfremmende indsats
- Etablering af IT-beslutningsstøttesystem for teammedarbejderne ved visitation af ledige borgere, til tilbud samt information til / efteruddannelse af teammedarbejderne.
Som opfølgning på beslutningen kan det bl.a. oplyses, at:
- Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 6. oktober 2004 har tildelt rammekontrakter med virkning fra 1. januar 2005
- Bodelingen mellem Københavns Kommune og revalideringsinstitutionerne forventes afsluttet medio 2005
- Decentralisering af midler til lokal-, handicap- og rådgivningscentrene finder sted med virkning fra 1. januar 2005
- IT-beslutningsstøttesystemet, Komma, der i dag anvendes af Københavns Kommunes Beskæftigelsesindsats, udbredes fra december 2004 til alle lokal-, handicap- og rådgivningscentre
- Der forventes p.t. i 2004 et mindreforbrug i Omstillingspuljen på revalideringsområdet 2003 – 2005 på ca. 5 mill. kr. på funktion 5.40 og ca. 1,2 mill. kr. på den teknisk-administrative del-pulje på funktion 6.51, bl.a. som følge af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 8. oktober 2003 om udskydelse af overgangen fra driftsaftalemodel til entreprisemodel fra 2004 til 2005. Midlerne vil blive anmodet overført til budget 2005, til afholdelse af udgifter i forbindelse implementeringen af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 5. februar 2003.
SAGSBESKRIVELSE
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltrådte den 5. februar 2003, anbefalingerne i "Rapport om revalidering i Københavns Kommune – Fra i dag til i morgen" om bl.a.:
- Implementering af nye styringsprincipper på revalideringsområdet og nærtliggende områder ved overgang fra driftsaftalemodel til entreprisemodel
- Opsigelse af driftsoverenskomster med revalideringsinstitutioner med heraf følgende bodeling
- Decentralisering af midler til køb af tilbud til ledige borgere, om for- og revalidering samt særlig beskæftigelsesfremmende indsats
- Etablering af IT-beslutningsstøttesystem for teammedarbejderne, ved visitation af ledige borgere til tilbud samt information til / efteruddannelse af teammedarbejderne.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget træf den 6. oktober 2004 beslutning, om tildeling af rammeaftaler, om køb af tilbud til ledige borgere, om for- og revalidering, særlig beskæftigelsesfremmende indsats og beskyttet beskæftigelse (for visse målgrupper).
Rammeaftalerne træder i kraft fra 1. januar 2005 og vare til udgangen til 2006, med option på 2 * 12 måneders forlængelse, dvs. til og med 2008. Tilbud til ledige borgere, for hvem Københavns Kommune har indgået købsaftale for med en leverandør før 1. januar 2005 kan fortsat afslutte det aftalte forløb, også i 2005, selv om leverandøren ikke er tildelt rammekontrakt.
Driftsaftalerne med revalideringsinstitutionerne er opsagt med udløb pr. 31. december 2004 og principperne for bodeling m.v. er aftalt med revalideringsinstitutionerne. Revalideringsinstitutionerne overgår fra 1. januar 2005 til status som erhvervsdrivende fonde. Endelig bodeling afventer revalideringsinstitutionernes afgivelse af regnskab for 2004, opgørelse af evt. følgeomkostninger i 2005, som følge af overgangen til entreprisemodellen, betaling af feriepenge for medarbejderne i 2004 m.v. Bodelingen forventes afsluttet medio 2005.
Med hensyn til decentraliseringen af midler til køb af tilbud til ledige borgere om for- og revalidering samt særlig beskæftigelsesfremmende indsats, finder dette sted med virkning fra 1. januar 2005.
Med hensyn til implementering af IT-beslutningsstøttesystem er det valgt, at udbrede det IT-beslutningsstøttesystem, der i dag anvendes i Københavns Kommunes Beskæftigelsesindsats, kaldet Komma.
Systemet giver via søgemuligheder indenfor henholdsvis ressourceprofilens elementer, som ønske til fremtidig arbejde, teammedarbejderen mulighed for, at bistå borgeren med at fremfinde tilbud, der er i overensstemmelse med borgerens ønsker og behov. Systemet giver i den sammenhæng mulighed for, jf. lovgivningens krav herom, at borgeren kan vælge mellem flere tilbud, som af Københavns Kommune vurderes, at være lige gode.
Systemet giver herudover mulighed for, at styrke det statistiske grundlag for den politiske prioritering. Første halvårsrapport forventes forelagt Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget august 2005, jf. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 5. februar 2003.
I forbindelse med overgangen til de nye styringsprincipper, udsendes der nyhedsbreve til teammedarbejdere, ligesom der i november 2004 vil blive udsendt en "avis" til teammedarbejderne, hvor leverandørerne fra 2005, vil præsentere sig selv og deres tilbud.
Som led i udbredelsen af Komma-systemet, påbegyndes der i vinteren 2004 undervisning af teammedarbejderne, i anvendelsen IT-beslutningsstøttesystemet. I tilknytning til Komma-undervisningen, sker der tillige undervisning i visitationsprincipper og samarbejde med leverandørerne.
Det forventes at de nye redskaber vil lette teammedarbejderne i det daglige arbejde, med at finde relevante tilbud til ledige borgere og styrke forebyggelsen af evt. fejlvisitering.
Endelig skal det bemærkes, at der som opfølgning på "Rapport om revalidering i Københavns Kommune – Fra i dag til i morgen" er gennemført analysen "Registerundersøgelse af revalidender og dagpengemodtagere i Københavns Kommune". Analysen er behandlet på møde i Koordinationsudvalget den 18. oktober 2004.
Herudover undersøger Forvaltningen p.t. mulighederne for i samarbejde med RUC at gennemføre forskningsbaseret analyser af udbudsområdet.
MILJØVURDERING
Indstillingen vurderes ikke, at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.
ØKONOMI
Som led i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 5. februar 2003 blev Omstillingspuljen på revalideringsområdet 2003 – 2005 etableret . Midlerne i puljen består dels af ufordelte DUT-midler på revalideringsområdet, og overførelse af mindreforbrug i 2002 på hhv. 2 mill. kr. til udgifter ved bodeling og 4,6 mill. kr. til teknisk-administrativ understøttelse ved implementering af de nye styringsprincipper.
Omstillingspuljen på revalideringsområdet 2003 – 2005 er placeret på funktion 5.40, mens den teknisk-administrative delpulje er placeret på funktion 6.51.
Der forventes p.t. et mindreforbrug på ca. 5 mill. kr. på funktion 5.40 i 2004, som følge af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 8. oktober 2003, om udskydelse af revalideringsinstitutionernes overgang fra driftsaftalemodel til entreprisemodel fra 2004 til 2005, samt igangsættelse af lovpligtigt udbud jf. Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, med heraf følgende udskydelse af bodelingen mellem Københavns Kommune og revalideringsinstitutionerne fra 2004 til 2005.
Bodelingen ser p.t. ud til at være i balance mht. 2 af revalideringsinstitutionerne, mens der p.t. estimeres udgifter for Københavns Kommune på 2,8 mill. kr. ved den 3. revalideringsinstitution. Hertil kommer dog udgifter i forhold til afløbsomkostninger ved evt. tilpasninger, underskudsdækninger etc.
Der forventes p.t. et mindeforbrug på ca. 1,2 mill. kr. på funktion 6.51, idet flere administrative udgifter, bl.a. til fortsat drift af IT-beslutningsstøttesystemet og undervisning af teammedarbejder, falder i 2005. Mindreforbruget kan dog blive lavere.
ANDRE KONSEKVENSER
Efter afsluttet bodeling med revalideringsinstitutionerne forelægges endelig evaluering af processen, såvel mht. implementeringen af udbudsforretningen som overgangen fra driftsaftalemodel til entreprisemodel for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.
HØRING
Ingen.
BILAG
Ingen.
Grethe Munk
/
Torben Brøgger