Bemærkninger til Amtsrådsforeningens nøgletal (bilag)

6. Bemærkninger til Amtsrådsforeningens nøgletal (bilag)

FAU 528/2004 J.nr. 528/2004

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager forvaltningens bemærkninger til Amtsrådsforeningens publikation "En sammenligning af amternes aktiviteter på socialområdet" til efterretning.

Københavns Kommune bidrager til Amtsrådsforeningens nøgletalspjece på det sociale område, som nu er udkommet på baggrund af regnskabstal for budgetåret 2003 (jf. bilag 1). Da Københavns Kommune til daglig ikke skelner mellem kommunale og amtskommunale tilbud, er en del af nøgletallene skønsmæssigt opgjort. Nøgletallene skal derfor læses med et vist forbehold.

Københavns Kommunes udgiftsniveau ligger over amtsgennemsnittet for specialdaginstitutioner, døgninstitutioner til handicappede børn, behandling af stofmisbrugere samt kvindekrisecentre

På en række andre områder (døgninstitutioner til adfærdsvanskelige børn og unge, botilbud til udviklingshæmmede og fysisk handicappede, dagtilbud til fysisk handicappede, forsorgshjem) ligger Københavns Kommune over amtsgennemsnittet hvis udgiftsniveauet opgøres pr. 10.000 indbyggere, men under amtsgennemsnittet hvis udgiftsniveauet opgøres som enhedspriser.

Københavns Kommune har et lavere udgiftsniveau end amtsgennemsnittet på revalideringsområdet, hvor Københavns Kommune pga. sin størrelse kan opnå stordriftsfordele og bedre kapacitetsudnyttelse. I forhold til hjælpemidler ligger Københavns Kommune generelt under amtsgennemsnittet.

Ventelisterne for døgninstitutioner til handicappede børn samt botilbud til fysisk og udviklingshandicappede er ikke korrekte. Ved en fejl er borgere, der allerede har et botilbud men efterspørger et andet, talt med.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i foråret 2004 indberettet nøgletal til Amtsrådsforeningens pjece "En sammenligning af amternes aktiviteter på socialområdet". Pjecen er nu udkommet, og i dette notat fremgår de væsentligste bemærkninger til nøgletallene for Københavns Kommune.

Herudover bliver sammenfald mellem nøgletal indberettet til Amtsrådsforeningen og nøgletal fra budgetnotater og budgetforslag 2005 skitseret. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udarbejder mange forskellige sæt af nøgletal, der bliver brugt i forskellige sammenhænge. Konsekvensen er, at både anvendelsen og sammenligningsmulighederne af de forskellige sæt af nøgletal til tider er uklar. På den baggrund er de forskellige nøgletalsansvarlige personer blevet bedt om at tilkendegive, hvordan nøgletallene fra Amtsrådsforeningens pjece relaterer sig til nøgletal anvendt i budgetnotater og budgetforslag 2005.

I forhold til demografimodellerne gælder det generelle forhold, at Økonomiforvaltningen fastsætter specifikke retningslinier for indberetning af nøgletal. Nøgletallene fra Amtsrådsforeningens pjece vedrørende Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens budgetområder to og seks, (hvor der er demografimidler indblandet) kan derfor ikke sammenlignes med nøgletal brugt i demografimodellerne.

Det skal bemærkes, at Københavns Kommunes særstatus som både primærkommune og amtskommune har konsekvenser for nøgletalsarbejdet og sammenligningsmulighederne. I den daglige drift har kommunen ikke brug for at skelne mellem kommunale og amtslige opgaver. Særstatusen betyder f.eks., at den amtslige del af finansieringen nødvendigvis skal udskilles fra den samlede finansiering for at udregne nogle af nøgletallene. Udregningerne skaber ofte en usikker prisfastsættelse, hvorfor nøgletallene skal læses med et vist forbehold.

Københavns Kommune nettopladsforbrug til specialdaginstitutioner er højere end amternes gennemsnit, og Københavns Kommune ligger på udgiftssiden over gennemsnittet blandt amterne.

Der er i Københavns Kommune en stor efterspørgsel efter specialdagpladser. Det er derfor kun de meget ressourcekrævende børn, der får pladser på institutionerne, hvilket kan være en medvirkende årsag til, at enhedsprisen er højere end amtsgennemsnittet.

I budgetnotatet er der gengivet én tabel fra Amtsrådsforeningens pjece 2003 vedrørende nøgletallet "Amternes gennemsnitlige udgift pr. plads i specialdaginstitutioner". De resterende nøgletal på området i Amtsrådsforeningens pjece bliver ikke anvendt andre steder.

Københavns Kommune har et markant større forbrug af pladser til 0-18-årige på døgninstitutioner end de øvrige amter. Det hænger sammen med, at Københavns Kommune historisk set har fastholdt sin døgninstitutionskapacitet, mens andre amter i 1990'erne valgte at nedlægge mange af deres pladser.

Hvis man opgør udgiftssiden som den gennemsnitlige udgift pr. 0-18 årige indbyggere, har Københavns Kommune den højeste udgift af alle amter. Denne opgørelse afspejler dog i en vis grad forskelle i befolkningens sociale sammensætning og ikke nødvendigvis forskelle i produktivitet. Hvis man derimod ser på enhedsprisen, ligger Københavns Kommune under gennemsnittet og har den tredje laveste udgift pr. plads.

Andre nøgletal på området bliver typisk ikke delt op på amtslige og kommunale udgifter. Dog indgår der 6-by nøgletal i budgetforslaget, men da disse kun udgør den skønsmæssige kommunale andel, kan de ikke sammenlignes med Amtsrådsforeningens nøgletal.

Uanset om man opgør udgiftsniveauet som udgift pr. 10.000 indbyggere mellem 0-18 år eller som enhedspris ligger Københavns Kommune b etydeligt over gennemsnittet for amterne. Der er dog stor variation i prisniveauerne. Forskelle i opgørelsesmetoder kan derfor betyde, at sammenligningen ikke er retvisende.

Derudover er der sket en fejl i indberetningen af nøgletallene, sådan at internt køb i Københavns Kommune er medregnet som en del af købte pladser. Der er indberettet 36 pladser på egne institutioner og 59 købte pladser, og det korrekte antal er 74 pladser på egne institutioner og 21 købte pladser. Da tallene har betydning for udregningen af enhedspriser, skal sammenligningen tages med et vist forbehold.

I ventelistetallene for Københavns Kommune er der inkluderet børn, der efterspørger et andet og bedre tilbud, hvilket ikke er korrekt i henhold til Amtsrådsforeningens vejledning. Den reelle venteliste (netto) er kun på 22 børn. Selv om ventelistetallet - sammen med ventelistetallet for Århus Kommune - er betydelig større end tallet for de andre amter, skal ventelisten i Københavns Kommune ses i sammenhæng med kommunens størrelse. Ventelisten er opgjort som en nominel størrelse og ikke i forhold til indbyggertallet.

Nøgletallene "Amternes udgifter og forbrug af pladser til døgninstitutioner for handicappede børn og unge" samt "Amternes gennemsnitlige udgift pr. plads i døgninstitutioner for handicappede børn og unge" er gengivet i budgetnotatet. Nøgletallene er dog ikke ens. I indberetningen til Amtsrådsforeningen indgik ikke specialprojekter, hvorfor der er en afvigelse på 3 pladser. Udgiftsniveauerne svarer heller ikke overens, da den kommunale udgift er trukket ud af tallene i Amtsrådsforeningens pjece. Nøgletallene kan derfor ikke sammenlignes. Nøgletallene fra Amtsrådsforeningens pjece indgår ikke i budgetforslaget på området.

Københavns Kommune samlede nettoudgifter pr. 10.000 indbyggere mellem 19-66 årige for både voksne fysisk handicappede og udviklingshæmmede er højere end amtsgennemsnittet. Københavns Kommune har tidligere haft tradition for at købe uden-amtslige pladser, der normalt er dyrere end egne pladser.

Ses på de amtslige udgifter pr. plads, der kun omfatter egne pladser, så ligger Københavns Kommune med de laveste pladspriser. Dette skyldes sandsynligvis opgørelsesmetoden, hvor Københavns Kommune har lavet en skønsmæssig opdeling af den kommunale og amtslige udgiftsdel. Der er beregnet en gennemsnitlig pladspris på alle tilbud og derefter er den kommunale grundtakst fratrukket. Da den gennemsnitlige pladspris også vil inkludere tilbud, der er under grundtaksten, vil den amtslige pladspris for Københavns Kommune altid blive undervurderet, hvorimod den kommunale andel vil være overvurderet.

Ventetids- og pladsoplysningerne er ikke korrekte. Ved indberetningen er borgere, der har et botilbud men ønsker et andet, ved en fejl talt med. Den reelle venteliste for fysisk og udviklingshandicappede er derfor kun på 37.

Det skal bemærkes, at pladstal og udgifter for Københavns Kommune er inklusiv ældre handicappede.

Udgifter og forbrug af pladser til udviklingshæmmede og fysisk handicappede samt gennemsnitlig udgift pr. plads i botilbud til udviklingshæmmede og fysisk handicappede findes både i Amtsrådsforeningens pjece samt budgetnotat og budgetforslag. Der er dog ikke overensstemmelse mellem tallene. I budgetnotat og budgetforslag er der angivet et samlet tal for udviklingshæmmede og fysisk handicappede. I Amtsrådsforeningens pjece har hver gruppe sine egne nøgletal. Herudover er den kommunale udgift fratrukket udgifterne i Amtsrådsforeningens pjece, hvilket ikke er tilfældet i budgetnotatet og budgetforslag. Nøgletallene kan derfor ikke sammenlignes.

Udgiften til dagpladser til fysisk handicappede pr. 10.000 indbyggere er højere end amtsgennemsnittet mens den gennemsnitlige udgift pr. plads i Københavns Kommune er lavere end amtsgennemsnittet. Der er dog store udsving i de enkelte amters priser. Disse udsving kan skyldes, at dagtilbudene i enkelte amter indgår som en del af et botilbud, hvorfor priserne bliver svære at sammenligne.

Prisen for egne dagpladser til udviklingshæmmede for Københavns Kommune er på niveau med de andre amter.

Udgifter og forbrug af pladser til udviklingshæmmede og fysisk handicappede samt gennemsnitlig udgift pr. plads i dagtilbud til udviklingshæmmede og fysisk handicappede findes både i Amtsrådsforeningens pjece samt i budgetnotatet. Der er dog forskelle mellem tallene. I bilagstabellen i budgetnotatet er der angivet et samlet tal for udviklingshæmmede og fysisk handicappede. I Amtsrådsforeningens pjece har hver gruppe sine egne nøgletal. Herudover er den kommunale udgift fratrukket udgifterne i Amtsrådsforeningens pjece, hvilket ikke er tilfældet i budgetnotatet. Nøgletallene kan derfor ikke sammenlignes.

Københavns Kommune har det næsthøjeste antal samlede pladser og netto-pladsforbrug samt det højeste antal pladser til revalidering pr. 10.000 19-66 årige.

Dette skyldes bl.a. Københavns Kommunes størrelse med mange borgere med komplekse fysiske, psykiske og sociale problemstillinger.

Samtidig har Københavns Kommune dog lavere enhedspriser end Københavns og Frederiksborg Amt, og enhedsprisen i Københavns Kommune ligger under gennemsnitsprisen for alle amter. Det afspejler, at Københavns Kommune pga. sin størrelse har mulighed for at tilrettelægge tilbudene, så der opnås synergieffekter i forhold til kapacitetsudnyttelsen, hvilket har en positiv effekt for pladsprisen.

Tallene i Amtsrådsforeningens nøgletalspjece er ikke direkte sammenlignelige med de nøgletal, der anvendes i budgetnotat og budgetforslag 2005.

I budgetnotatet er udgifterne til revalidering for hele Københavns Kommune opgjort dvs. både den amtslige og den kommunale del. I publikationen fra Amtsrådsforeningen er kun den amtslige del af Københavns Kommune medtaget. Derfor er udgiftsniveauerne ikke sammenlignelige. Herudover er der forskel på opgørelsesmetoden til enhedsprisen, da indtægterne på institutionerne kun er regnet med i enhedsprisen i budgetnotatet.

I budgetforslaget anvendes der 6-by-nøgletal, som omfatter den kommunale del af revalideringsområdet samt enkelte andre nøgletal og enhedspriser, der dog udelukkende beskæftiger sig med beskæftigelsesområdet, som revalideringsområdet ikke er en del af. Nøgletallene i Amtsrådsforeningens pjece på revalideringsområdet kan på den baggrund ikke sammenlignes med nøgletal i budgetforslaget.

Som følge af koncentrationen af stofmisbrugere har Københavns Kommune relativt høje udgifter til døgnbehandling. Udgiften pr. 10.000 indbygger i alderen 19-66 år er dobbelt så stor som landsgennemsnittet. Tilsvarende er forbruget af pladser pr. 10.000 indbyggere dog også dobbelt så stort.

Nøgletallet "gennemsnitlig udgift pr. plads" er både brugt i Amtsrådsforeningens pjece, i budgetforslaget og i budgetnotatet. I budgetnotatet anvendes både Amtsrådsforeningens tal (2003) og kommunens eget nøgletal. I budgetforslaget anvendes kun kommunens eget nøgletal. Kommunens egne tal er væsentlig lavere end nøgletallet i Amtsrådsforeningens pjece. Årsagen er, at Amtsrådsforeningens nøgletal anvender bruttoudgifter i tælleren og kun kommunens egne pladser i nævnere, mens kommunens egne nøgletal anvender nettoudgifter i tælleren og kommunens egne pladser samt pladser købt over entreprisepuljen i nævneren.

Udgifterne til ambulant behandling pr. 10.000 indbyggere er ca. 3 gange så store som landsgennemsnittet. Udgiftsforskellen skal ses i sammenhæng med de specialiserede og relativt dyre ambulante tilbud i kommunen til f.eks. stofmisbrugere med børn, som ikke findes i resten af landet. Derudover har den ambulante behandling i Københavns Kommune en større vægt i stofmisbrugsbehandlingen end døgnbehandlingen har.

Nøgletallene fra Amtsrådsforeningens pjece blive ikke brugt i hverken budgetnotat eller budgetforslag.

Sammenlignet med de andre amter har Københavns Kommune det største forbrug af pladser pr. indbygger og det højeste udgiftsniveau pr. 10.000 indbyggere. Gennemsnitsudgiften pr. plads er dog blandt de den laveste sammenlignet med de øvrige amtskommuner. Dette kan henføres til de mulige stordriftsfordele.

Københavns Kommune har i de senere år valgt at udmønte en stor del af indsatsen for hjemløse i andre botilbud end forsorgshjem. Københavns Kommune har de senere år omlagt forsorgshjem til §91 bofællesskaber, hvorfor forsorgshjem ikke giver et samlet billede af Københavns Kommune indsats for hjemløse.

Nøgletallene "Udgifter pr. 10.000 indbyggere 18-66 år", "Forbrug af pladser pr. 10.000 18-66 årige" samt "Gennemsnitlig udgift pr. plads" fra Amtsrådsforeningens pjece genanvendes i budgetforslaget (2003-tal). Der er derfor overensstemmelse mellem tallene. Herudover fremgår kommunens egen opgørelse af enhedsprisen også i Budgetforslaget. Forskellen på tallene er, at kommunens eget tal dækker både forsorgshjem og kvindekrisecentre.

Københavns Kommune har langt den største udgift pr. 10.000 18-66 årige i forhold til de andre amter.

Dette afspejler dels et højere aktivitets-/behovsniveau end i resten af landet, samt at Københavns Kommunes kvindekrisecentre er etablerede boformer med professionel bemanding og døgndækning, mens flere amtskommuners tilbud har sit udspring i private krisecentre, hvor amtet går ind og dækker lønudgiften til få medarbejdere og i øvrigt baserer indsatsen på frivillig medhjælp.

Nøgletallet "Udgifter pr. 10.000 18-66 årige" findes også i budgetforslaget, hvor Amtsrådsforeningens nøgletal er anvendt (2003). Herudover fremgår kommunens egen opgørelse af enhedsprisen også i Budgetforslaget. Forskellen på tallene er, at kommunens eget tal dækker både forsorgshjem og kvindekrisecentre.

Københavns Kommune ligger langt under gennemsnittet for alle amter vedrørende alle typer af hjælpemidler opgjort i nøgletalspjecen.

Københavns Kommune har i 2003 og i 2004 oplevet store udgifts- og prisstigninger på alle hjælpemidler, hvorfor der er igangsat en hjælpemiddelanalyse, der vil belyse området, og her vil en sammenligning med de andre amter også indgå.

Nøgletallene anvendes ikke andre steder.

Ingen.

Ingen

Ingen

• Bilag 1: Amtsrådsforeningens publikation 'En sammenligning af amternes aktiviteter på socialområdet'

Grethe Munk

/