Status på 2. fase af økonomifordelingsmodellen for daginstitutioner (Bilag)

1. Status på 2. fase af økonomifordelingsmodellen for daginstitutioner (Bilag)

FAU 543/2004 J.nr. 543/2004

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager status på 2. fase af økonomifordelingsmodel for daginstitutioner til efterretning.

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at en institution får dækket sit underskud på 1,1 mill. kr., der ikke vedrører økonomifordelingsmodellen, via den reservepulje på 4 mill. kr., der er afsat til at hjælpe institutioner, der har vanskeligt ved at komme på plads i forbindelse med den nye fordelingsmodel. Et mindreforbrug på 2,3 mill. kr. på reservepuljen muliggør dækningen af institutionens underskud.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget behandlede den 24. september 2003 indstilling om ny økonomifordelingsmodel på daginstitutionsområdet, herunder godkendte udvalget den ny økonomifordelingsmodel. Derudover besluttede udvalget, at udvalget skal have sagen op igen efter et år med en status på, hvordan det går.

Status for implementeringen af 2. fase af økonomimodellen for daginstitutioner er, at langt de fleste institutioner er kommet på plads. 64 institutioner, svarende til 15 pct. af de omfattede institutioner, skal afgive mere end 2 pct. af deres budget. Der er 37 institutioner, der har bedt om komme i betragtning i forbindelse med reservepuljen. 20 af de 37 institutioner er tildelt midler fra puljen.

Samlet er der tildelt 1,7 mill. kr. fra reservepuljen, hvilket svarer til et mindreforbrug på 2,3 mill. kr.

Institutionerne har i 2004 kun gennemført en tredjedel af tilpasningen, og tilpasningen vil øges i 2005 og 2006. Derfor er det i overgangsordningen en forudsætning, at ubrugte midler fra reservepuljen overføres til det efterfølgende år.

I januar 2004 trådte 2. fase af økonomifordelingsmodellen på daginstitutionsområdet i kraft. I økonomifordelingsmodellens 2. fase baseres daginstitutionernes budgetter på et grundbeløb og en fast pladspris.

Grundbeløbet dækker de faktiske lønudgifter til institutionens leder og de ejendomsrelaterede udgifter (løn til gårdmand og rengøring, husleje, vedligeholdelse samt ejendomsskatter og –afgifter). Desuden dækker grundbeløbet udgifter til udflytterkørsel og driftsudgifter til andre busordninger, uddannelsesmidler og administrationsbidrag. Endelig indgår institutionens energibudget.

Pladsprisen dækker lønudgifter til pædagogisk personale (ekskl. leder), køkkenpersonale og øvrige generelle driftsudgifter. Prisen fastsættes ud fra det nuværende budgetgrundlag, så der ikke sker en omfordeling mellem pladstyperne.

Daginstitutioner med en ugentlig åbningstid på mindst 55 timer får en særskilt kompensation for at sikre, at de kan bevare deres åbningstid.

Den nye økonomifordelingsmodel indføres over en treårig periode, så den nye model er indført fuldt ud fra og med 2006. Der afsættes en reservepulje på 4 mill. kr. for at kunne støtte institutioner, der skal afgive ressourcer som følge af den nye model.

De fleste daginstitutioner er ikke nævneværdig berørt af den nye model, men knap 15 pct. af institutionerne skal afgive et større beløb (over 2 pct. af deres budget). I modellens indkøringsperiode reguleres budgetterne årligt med en tredjedel af den samlede afvigelse, og særligt vanskeligstillede institutioner kan ansøge om midler fra den centrale reservepulje.

I alt 37 institutioner er vurderet i forbindelse med kompensation fra reservepuljen. Heraf har 20 institutioner fået tildelt midler ud fra en vurdering af

• om institutionen aktivt har forsøgt tilpasning af budgettet
• institutionens mulighed for tilpasning af personalesammensætning
• institutionens muligheder for at udnytte administrative tiltag indenfor selvforvaltningsmodellen
• særlige omstændigheder gældende for den enkelte institution, herunder hensyn til institutionens budgetoverførselsbeløb, belægningsprocent mm.

De resterende 17 institutioner opfylder ikke de ovenstående punkter, hvorfor disse ikke har fået tildelt midler fra reservepuljen.

Samlet er der tildelt 1,7 mill. kr. fra reservepuljen, hvilket svarer til et mindreforbrug på 2,3 mill. kr.

Det skal bemærkes, at institutionerne i 2004 kun har gennemført en tredjedel af tilpasningen, og tilpasningen vil øges i 2005 og 2006. Derfor er det i overgangsordningen en forudsætning, at ubrugte midler fra reservepuljen overføres til det efterfølgende år.

En enkelt daginstitution har opbygget et underskud på ca. 1,1 mill. kr., grundet en kombination af flere uheldige omstændigheder, herunder primært ekstraordinært store merudgifter i forbindelse med den tidligere leders fratrædelse (se bilag 1).

Selv om underskuddet ikke skyldes overgangen til den ny økonomifordelingsmodel, er det ikke realistisk, at institutionen kan afhjælpe underskuddet inden for en overskuelig årrække uden hjælp. Da der er et mindreforbrug på reservepuljen anbefaler forvaltningen derfor, at institutionens underskud på 1,1 mill. kr. dækkes af reservepuljen.

I forbindelse med den nye model er der oprettet en social kompensationspulje på 6 mill. kr. til 22 daginstitutioner, hvor det pædagogiske arbejde og forældrekontakten er mere ressourcekrævende på grund af børnegruppens sociale baggrund. Puljen finansieres indenfor den eksisterende ramme på daginstitutionsområdet og fordeles ud fra følgende indikatorer:

• Andelen af børn i institutionen med mindst en forælder, der ikke har dansk statsborgerskab i et vestligt land
• Andelen af børn med økonomisk friplads
• Andelen af børn med mindst en forælder på kontanthjælp
• Andelen af børn med socialpædagogisk friplads

Status for implementeringen af den sociale kompensationspulje er, at alle institutioner har udarbejdet en plan for, hvordan de vil anvende de sociale kompensationsmidler. Institutionerne har også kort skitseret de væsentligste problemstillinger/udfordringer i det daglige arbejde. Planerne er drøftet med de pædagogiske konsulenter i institutionernes lokalområde og efterfølgende sendt til Centralforvaltningen.

Institutionerne har planlagt at bruge kompensationsmidler på en række forskellige måder, der afspejler de problemstillinger og udfordringer institutionerne oplever (se tabel 1).

Tabel 1. Institutionernes anvendelse af social kompensation i 2004

Note: Institutionerne har haft mulighed for at afgive flere svar, hvorfor summen af afgivne svar er større end antallet af institutioner.

Ved udgangen af 2004 vil alle institutioner blive bedt om at redegøre for, hvordan de har brugt de sociale kompensationsmidler. Institutionerne vil også blive bedt om en status eller erfaringsopsamling efter det første år med social kompensationer. Forvaltningen vil drøfte selve formen af erfaringsopsamlingen med institutionerne, så det kommer til at foregå på en måde, der er hensigtsmæssig for både institutionerne og forvaltningen.

Følgende institutionstyper er ikke omfattet af den nye model:

• 17 daginstitutioner med basispladser. I stedet arbejder forvaltningen med et forslag til en særskilt model for institutioner med basispladser.
• 20 daginstitutioner med ugentlig åbningstid under 48 timer. Det nuværende budgetgrundlag for disse institutioner videreføres.
• 17 institutioner med klubpladser. Der udregnes ikke pladspris for klubpladserne, men den resterende del af disse institutioner er omfattet af den nye model.

Forvaltningen arbejder på en fordelingsmodel, hvor budgettet til basisinstitutioner så vidt muligt beregnes på baggrund af den generelle økonomifordelingsmodel suppleret med en model for fordelingen af ekstra ressourcer, så det tydeligt fremgår hvor stor en del af budgettet, der går specielt til basisgrupperne i de enkelte institutioner.

I processen med udarbejdelsen af modellen foretages pt. en analyse af basisinstitutionernes budgetter. Endvidere er der taget kontakt til institutionernes ledere med henblik på at inddrage dem i udarbejdelsen af modellen.

Det forventes, at der kan fremlægges et forslag om ny model til politisk godkendelse med virkning fra 2006.

Forvaltningen har i 2004 tilpasset budgetudmeldingen til daginstitutionerne, så den afspejler præmisserne i den nye model. Desuden får institutionerne sammen med budgettet en detaljeret vejledning om ændringer i budgettet, de enkelte dele i budgettet samt institutionens frihedsgrader.

I forbindelse med første udmelding på året modtager institutionen ligeledes en specificeret beregning over institutionens tilpasning til økonomimodellen. I denne forbindelse modtager institutionen en oversigt over budgetændringer, der sker i overgangen fra et budgetår til et andet.

I løbet af året kan institutionslederen sætte budgettet i forhold til forbruget, hvor institutionen har mulighed for, at:

• Se forbrugstal i Københavns Kommunes økonomi- og ressourcesystem (KØR).
• Følge det opdaterede forbrug og budget i forvaltningens interne datawarehouse (FAFDW).
• Se månedlige forbrugsrapporter, der specificerer forbruget på løn – både på institutionsniveau og individniveau – for den gældende periode samtidigt med, at der skønnes over personaleudgifterne resten af året og det efterfølgende budgetår.

Ydermere er der i 2004 budgetoverført 2,6 mill. kr. til implementering af et nyt budgetsystem. I sammenligning med det nuværende budgetsystem er det nye system mere fleksibelt, fejlrisikoen minimeres på grund af automatisering og vil resultere i hurtigere budgetopfølgning til gavn for institutionerne.

Indstillingen har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Ingen

Bilag 1: Notits, Supplerende notits og budget (Bilaget er fortroligt)

Grethe Munk

/